Luksusbrokkerne = ”De gamle - forkælede som burde være taknemmelige”

af Torbjørn Jørgensen

Vi lever, dokumenterbart, i den bedste tid af alle.

Lettere omskrevet kan vi roligt sige, at ”sjældent har så mange haft så meget at sige tak for”.

Specielt vi, der er født i årene lige før, under og lige efter anden verdenskrig, på vej til pension, eller allerede i den 3. alder, har ALDRIG i tilværelsen haft det SÅ godt og SÅ nemt. Alligevel oplever vi brokkere og sure miner i det daglige. Vi er utilfredse med stort set ALT.

Lad os sætte scenen

I denne artikel taler jeg ikke om de få i samfundet, der virkelig har det dårligt. De gamle og svagelige på sygehuse og plejehjem. De få tusinde (i forhold til alle os andre) der er ofre for ventelister og anden urimelig behandling, som skyldes dårlig planlægning og prioritering. Det hører en helt anden debat til.

Jeg vil tale om den store gruppe af mennesker, som er over 50, næsten 2 millioner danskere, der har deres på det tørre. Gode huse eller lejligheder. Biler, sommerhuse, TV, mobil-dit og -dat, computere og frysere + udlandsrejser og vældig gode lønninger/ pensioner.

Hvad brokker de sig over?

Stort set ALT. Men lad os tage det klassiske eksempel. Min mor døde for 10 år siden, som millionær, godt og vel. Hun levede sine sidste år i en stor, velindrettet lejlighed i et attraktivt område. Endda til en rimelig pris. Med aktier og obligationer i god og stor spredning. Jeg havde æren af at passe økonomien, som blev bestandig bedre i hendes 15 sidste leveår som enlig. Alligevel klagede hun konstant: ”Kan du ikke gøre noget, Fru Andersen på hjørnet kan få brændselshjælp, men jeg får absolut intet, udover folkepensionen. Nu har far og jeg kæmpet i alle disse år. Vi har aldrig ligget samfundet til last. Vi har altid svaret enhver sit osv.”.

Jeg tror læseren kan genkende teksten fra utallige besøg hos andre ældre.

Når man, som jeg, kan li’ at lytte til samtalerne omkring mig, da oplever jeg, at samtalen meget hurtigt kommer over i ”luksusbrokker-gaden”: Teledanmark er idioter, flyselskabet var forsinket, posten består af analfabeter osv.

Men det værste er alle de ”millionærer i pensioner og i mursten”, der vil have mere og mere. Ikke til sig selv, men til deres alt for forkælede arvinger. Som ikke behøver noget som helst, idet de selv, som 40 – 50 årige, har skrabet sammen.

Lad velfærdsmodellen få helt andre værdier

I stedet for at fokusere på: ”Hvad jeg kan få”…… skal vi lade at fokusere på: ”Hvad jeg kan gi’” (som Kennedy og andre sagde – lettere omskrevet):

Vi skal lade være med at sammenligne succes og lykke – thi i så fald vil vi altid føle os som tabere.

Dette er måske den vigtigste læresætning i livet – overhovedet – for voksne, som for børn. Ingen kan købe sig til selvværd og identitet.

Du får ikke selvværd og styrke, fordi du køber samme tøj som alle andre.

Eller en endnu større bil, end andre.

Dit mål og din egen bedømmelse i livet må aldrig blive en sammenligning med, hvad andre kan eller ikke.

Du bliver ikke lykkelig, fordi der er børn i Afrika, der ikke får mad nok.

(Det er forfærdeligt, at milliarder sulter – GØR noget – men vurder ikke din egen situation ud fra, hvad andre kan eller ikke kan).

At andre har været mindre heldige, at andre ikke har kunnet forvalte deres talenter, deres arv, deres muligheder, så godt som DU, giver dig ingen legal ret til at brokke dig over, at samfundet måske gør mere for dem end for dig.

Kunne du drømme om at sige: ”Jeg vil også have speciel læseundervisning – fordi én eller to i klassen får det”. Vær dog lykkelig for, at du har alle dine talenter, færdigheder, muligheder.

Glade mennesker lever længere – sure mennesker dør

Undersøgelse efter undersøgelse, bl.a. omtalt i ”Forskningsnyt fra psykologien – Århus Universitet – Psykologisk institut” fortæller, at sandsynligheden for at dø eller for at få en livstruende sygdom er op til 18 gange større hos sure og vrede mennesker, end hos glade og tilfredse.

Vær dog tilfreds med alt det, du har fået ud af dit liv – vær glad for, at du kan gå en tur i Rold skov (det kunne du ikke i de såkaldte gode gamle dage for 100 år siden).

Tænk på alt det du KAN, i stedet for at bruge din energi på alt det, du IKKE kan, eller alt det andre får.

Sådan bliver du gladere

1. Bliv chef i dit eget liv. Tag selv ansvaret for din glæde.
2. Lad dig ikke påvirke af de forventninger, du tror, andre har til dig.
3. Bliv mere opmærksom på dine egne følelser. Og bliv bevidst om, hvornår og hvorfor du føler, som du gør i bestemte situationer.
4. Beslut dig for, at du vil opleve mere glæde i hverdagen - og gå så igang, men husk at det kræver tid og øvelse.
5. Forestil dig, at du skifter briller. Tag de negative af og de positive på, og forsøg så at se det positive i alle situationer.
6. Fortæl andre, når du er glad - det smitter.
7. Sig tak og tag imod den ros og anerkendelse, du får.
8. Lær at anerkende, når andre gør noget godt. Det giver plads til gode tanker.
9. Gør noget for andre - det kommer tifold tilbage.
10. Før en dagbog og nedskriv 3-5 ting hver dag, som du er glad for. Det kan være alt fra en fugl der sang, da du cyklede til arbejde, til de bedste oplevelser på jobbet eller det gode helbred. Gør det til en vane at skrive det ned lige inden du går til ro - så er det de oplevelser du falder i søvn med.
11. Hav - eller skab - et godt netværk af venner, familie og kolleger. Det gør dig gladere og lysere.
12. Giv dig selv nye vaner, der glæder dig. Indfør ændringer før du er nødt til det.
13. Bring humor ind i dagligdagen og få nogle gode grin.
14. Dyrk motion - yoga, meditation, løb - hvad som helst. det frigiver stoffer som gør dig glad.
15. Gør noget, du har udskudt eller været bange for længe - og mærk glæden ved at gøre det. Du behøver ikke at gøre alt rigtigt i livet, bare du udvikler dig, og lærer.

Kilde .Psykologi - Charlotte Norby