28-04-2012

Uge 18 - Der er nu gået 1/3 af 2012 - Er du tilfreds så vidt?

Sokrates sagde "Det ureflekterede liv er ikke værd at leve."

Der er Sokrates og jeg helt på linje - vi skal undersøge de muligheder livet byder os.Tage bevidste valg ogbevæge os derhen hvor vi gerne vil.

Og lige netop i dag kunne være det perfekte tidspunkt at kigge nærmere på dit liv - eller på dit år indtil nu.
Du har jo allerede fået 1/3 af 2012. 
 
Er du glad og tilfreds med det du har set og oplevet indtil nu - eller skal de resterende 2/3 være anderledes? Måske er det tiden at tage fat og se på hvordan tingene står i dit liv, dine valg og ikke mindst dine resultater.
Her er der nogle spørgsmål du kan stille dig selv - en lille "selvcoaching session" om du vil....

Er du klar?

  • Har du en klar fornemmelse af hvor du er på vej hen - og af hvordan du vil komme der hen?
  • Lever du det liv du havde forestillet dig - eller klarer du den bare lige sådan o.k.?
  • Er 2012 forløbet (indtil nu) som du forventede og ønskede dig? Hvis ikke - hvad kan du så gøre for at ændre på det?
  • Er du en god rollemodel - Er din adfærd værd at kopiere? Er den inspirerende for andre? Er du inspirerende at være sammen med?
  • Har du brugt ordet NEJ ofte nok - for at sætte grænser - så du får plads til et endnu større JA?
  • Får dine valg dig bevæget hen imod dine mål - eller væk fra dem?
  • Hvilken præstation/oplevelse er du mest stolt af siden begyndelsen af året?
  • Begynder du hver dag med en nedskrevet plan? Hvis du gør - følger du så den plan? Og får du lavet det du havde planlagt?
  • Afspejler dit daglige arbejde det indtryk du gerne vil vise omverdenen?
  • Hvad gør du for at gøre 2012 til dit allerbedste år - nogensinde?
  • Hvis du gik bort i dag - hvad vil du så blive husket allermest for?
 
Hvad vil du gøre - lige nu - efter at have tænkt alle disse ting igennem?

Hvad kan du rose dig selv for? Hvad er rigtig godt? Hvad er du rigtig stolt af? Husk at det du fokuserer på vokser -så kig på alt det gode der er sket - alt det der er lykkedes, og alt det som har været skidesjovt.

Er der noget du kan gøre (endnu) bedre? Er der noget at dette du slet ikke har haft fokus på - men som du måske skulle tænke mere over?

Husk - Alt tæller. Og husk at rose dig selv - fokusér først og fremmest på de ting der er gået godt.

 

Rigtig god fornøjelse....
 
 
23-04-2012

Uge 17 - Sådan gør du dig selv lykkelig

 


 

Man har talt om det i århundrede og ny forskning viser og fastslår, at vores tanker påvirker vores krop, vores celler og vores sind. Tankens kraft har stor og afgørende betydning for, hvordan vi trives i vores sind, krop og ånd, og dermed hvordan vores humør og overskud til livet har det.

Det er altså af stor og afgørende betydning hvad du tænker. Du er hvad du tænker.

Har du positive tanker eller trænger dine tanker til et løft, så det du tænker, giver dig udvikling i stedet for en indvikling.

Vi kender alle til at blive grebet af bekymrede indfald, og langsomt griber frygten fat i os. Langsomt gnaver frygten sig ind i vores tanker og gør os urolige og utrygge.

Giv ikke frygten næring. Slip de tanker, som giver dig bekymring. Når dine tanker løber helt ud af en tangent, så beslut dig for, at du vil tænke på noget smukt og dejligt, noget som gør dig glad og fredfyldt. Det kan være en udsigt du holder af, eller andet som har en ganske særlig og dejlig betydning for dig.

På den måde får frygten ikke næring og den må slippe sit tag i dig. Frygt næres af frygt. Positive tanker udvikler positive tanker.Giv glæden og det smukke næring.

Ingen mennesker går igennem livet uden udfordringer og opgaver, men det er individuelt, hvordan vi tackler udfordringerne. De gladeste mennesker har nødvendigvis ikke det bedste af alting,
de får blot det bedste ud af det de møder på deres vej.
 
Tanker påvirker vores krop. Vores tanker er en form for kommandocentral for kroppen. Vores tanker er afgørende for om vi tro på vi kan gennemfører det vi håber og ønsker i livet.

Prøv blot at læse denne lille tankevækkende historie:

En flok frøer skulle løbe hundrede meter hækkeløb. Skuddet lød til start, og frøerne løb af sted. Publikum sad langs løbebanen og råbte til de små frøer:

"Det er alt for svært, opgiv bare, I når ikke i mål, du kan ikke"

Den ene frø efter den anden faldt fra. Pånær en lille frø som kom helt i mål. Publikum var overraskede over, at den lille frø gennemførte løbet. De spurgte frøen: "Hvordan magtede du at komme i mål?" 

Det viste sig, at den lille frø var døv.

Når du begiver dig ud i livet med dine ønsker og drømme, så tro på det. Tænk at det bliver sådan som du ønsker og håber.



Et gammelt ordsprog siger ”troen kan flytte bjerge”.

Anvend din positive tankegang når du skal til eksamen, til jobsamtale, på en date, når du er skidtmas eller dårlig, når du synes livet giver dig for mange udfordringer og det er vanskeligt at overskue.

Vi kan miste troen og tilliden til at vi magter opgaverne. Vores tanker bliver indviklede, og tapper os for energi. Hvis vi derimod beslutter at tænke positivt og optimistisk, giver det os energi og overskud til at gå i gang med at løse vores opgaver, og alting synes lettere så vi bliver optimistiske.

14-04-2012

Uge 16 - 4 trin til planlægning, der holder

 


4 trin til planlægning, der holder


Effektivitet

God planlægning giver større overblik og bedre fokus. Og gør dig i sidste instans til en mere effektiv leder. Læs, hvordan du planlægger din tid, så du når, hvad du skal, og ikke mindst til tiden.


 

Når du arbejder bevidst med din planlægning, får du et større overblik og fokus. Det gør dig i sidste ende til en mere effektiv leder. Få 4 trin til, hvordan du kan planlægge din tid, så du når det, du skal, og ikke mindst når det til tiden.

Af Trine Kolding, ekspert i effektivitet og planlægning

For mange ledere er hverdagen fyldt med møder, som ligger lige efter hinanden, hvor det næsten er umuligt at komme fra det ene møde til det andet. Forberedelsen af mødet ligger, hvis der overhovedet er afsat tid til den, ofte lige før selve mødet.

Ofte bliver lederen afbrudt eller skal tage stilling til en hastesag, så forberedelsen ender med at blive sparsom eller ikke-eksisterende. Alt for mange planer og projekter strander eller ender med overskredne deadlines på grund af manglende fleksibilitet.

Det handler derfor om at være tidsrealist. Netop den evne til at vurdere tiden og opgaverne realistisk er alfa og omega, hvis du vil lave en plan, der holder. Ellers resulterer det i, at du fokuserer på alt det, du ikke når, hvilket i sidste ende dræner dig for energi og arbejdsglæde.

 

Trin 1: Tidsanalysen: Find ud af, hvor planlægningen ikke holder


Første trin er at lave en tidsanalyse, hvor du i en periode registrerer, hvad du planlægger at bruge tid på, og hvad du rent faktisk bruger tid på. Det giver en bedre forståelse af, hvor tiden forsvinder hen, og gør dig til ekspert på din egen hverdag.

Det handler med andre ord om at blive tidsstyrer, hvor du har kontrol over sin egen hverdag med selv at styre tiden og opgaverne. Ellers ender det med, at du bliver tidsstyret af medarbejderne eller kollegerne og deres opgaver.

At være tidsstyrer betyder ikke, at du skal lave mere, arbejde flere timer end normalt eller løbe dobbelt så stærkt. Faktisk er det stik modsat. Det handler om, at du lærer at være realistisk omkring din tid.

Her er nogle spørgsmål, der hjælper dig med at finde ud af, hvorfor din hidtidige planlægning ikke holder: 

 

  • Er du tidsoptimist? Bliv klogere på, hvilken tidstype du er med Lederwebs artikel.

  • Er dine omgivelser tidsoptimister?
  • Hvor stor en andel af din arbejdsdag går med uforudsete opgaver og henvendelser?
  • Hvor stor en andel er arbejdsdagen planlægger du?
  • Har du afsat nok til alt det uforudsete (ad hoc-opgaver, afbrydelser, telefonopkald, mails etc)?
  • Hvor meget buffertid har du brug for dagligt for at kunne imødekomme det uforudsete og samtidig sikre en vis tilgængelighed?
  • Hvor meget luft skal kalenderen indeholde på uge- og månedsbasis for, at du kan sikre den nødvendige fleksibilitet?

 

Er du i tvivl, kan du udvælge et par repræsentative dage og lave en mini-tidsanalyse. Du skal notere, hvad du planlægger at lave de pågældende dage og herefter, hvad du rent faktisk brugte tid på.(Hent skema til tidsanalyse). Med tidsregistreringerne kan du nu se, om:

 

  • Du når det planlagte
  • Hvor stor overensstemmelsen eller uoverensstemmelsen er mellem det planlagte og det, du reelt brugte tiden på
  • Hvor meget tid du rent faktisk bruger på ikke-planlagte opgaver
  • Og dermed også hvor meget tid du med fordel bør sætte af hver dag til selvsamme
  • Og på den måde lægge en tidsrealistisk plan med tid til det ikke-planlagte, som jo også er en del af jobbet

 

I den sammenhæng er 40 procent-reglen særlig relevant. Tidsstudier viser, at op mod 40 procent af arbejdstiden går med ikke-planlagte aktiviteter (afbrydelser, ad hoc-opgaver, forespørgsler, telefonopkald, spontane møder etc.). Det er næsten halvdelen af din arbejdsdag!

Tjek derfor din tidsregistrering eller dine daglige to do-lister. Hvis du slet ikke har kalkuleret med afbrydelser og uforudsete ting, så prøv at lægge 40 procent af tiden oveni. De fleste af os planlægger langt flere opgaver end tiden tillader. En god huskeregel er derfor, at du max. bør planlægge 60 procent af din tid.

 

Trin 2: Lav et tidsbudget


Tv-programmet Luksusfælden hjælper folk med at få deres økonomi tilbage på sporet. Her får man indblik i, hvordan et ekstremt overforbrug har kastet de medvirkende direkte i en kæmpe gældsfælde. Når værterne viser, hvor mange penge er gået til regnskabsposterne for husleje, mad, diverse osv., er det tydeligt for enhver, hvorfor der nu er et gigantisk underskud. Det kan vi måske smile lidt overbærende af og tænke, at så galt står det trods alt ikke til hjemme hos os.

Men har du egentlig styr på dit tidsbudget? Mange ledere laver gevaldige periodevise overtræk på tidskontoen. Specielt når man har sagt ja til for mange ting, har for mange urealistiske deadlines eller ikke har fået lagt en tidsrealistisk plan.

Du skal derfor lave et tidsbudget (Hent inspiration til tidsbudgettet her). Hvor meget tid har du egentlig at gøre godt med? Og hvor mange opgaver har du på din to do-liste? 

Brug dine egne overskrifter på opgaver og aktiviteter. Prøv nu at estimere tiden til dine faste arbejdsopgaver. Hvor meget tid er nu tilbage på bundlinien? Har du forresten husket buffertiden? Hvor meget tid er nu tilbage på bundlinien?

Med et tidsbudget kan du sort på hvidt se, hvor meget du har at gøre godt med. Især er det en god øvelse for tidsoptimisterne. Men selv tidsrealisterne bliver overraskede over, hvor vigtigt det er at skærpe sit fokus på tidsforbruget.

 

Trin 3: Tidsrealistiske to-do lister


Mange ledere bruger to-do lister til at prioritere og målrette deres knappe tid. Men listerne er spild af tid, hvis de ikke laves realistisk. Her er 4 skridt til en realistisk do-to liste.

 

Første skridt: Hvornår er deadline?

Både din prioritering og planlægning samt ambitionsniveau for løsning af opgaven afhænger af, hvornår du skal være færdig. Dan dig et hurtigt overblik over opgaverne ved at sætte deadlines på. Nu kan du gå videre med din to do-liste.


Andet skridt: Tidsestimering

Hvor lang tid skal du bruge på opgaven? Er det en større opgave, kan du med fordel bryde den ned i mindre dele, så du får et realistisk overblik over, hvor meget opgaven kræver af dig samt hvornår, du skal være færdig med delopgaverne.

I starten er det en god idé at notere, hvor lang tid du reelt brugte på opgaven. Ligesom med budgetopfølgning er du nødt til at vide, om dine estimater holder. For tidsestimering er grundstenen i din planlægning. Du skal vide, hvor lang tid en opgave tager, og hvornår den skal være færdig.

Tredje skridt: Ambitionsniveau

Vælg en skala for dit ambitionsniveau, så du nemt og hurtigt kan indikere over for dig selv, hvor mange ressourcer du skal bruge på den pågældende opgave. Fx: 

  • Skala 1-5.
  • 50 til 100 procent (hvis du vurderer under 50 procent, skal den formentlig slet ikke laves).
  • Smileys: glad, sur eller ligeglad.

 

Fjerde skridt: Prioritering

Hvad er vigtigst at nå i dag/i denne uge afhængig af, om du arbejder med daglige eller ugentlige to do-lister? Hjernen arbejder bedst, når målene er klare. Når hjernen ved, hvad den skal fokusere på og arbejde hen imod, arbejder du automatisk mere målrettet og effektivt. Bonus oveni er, at du reducerer sandsynligheden for at lave overspringshandlinger!

Specielt til de større eller mere langsigtede opgaver, er det en rigtig god idé at planlægge dem og sætte tid af i din kalender til udførelse af de enkelte opgaver. En deadline i kalenderen siger sjældent særlig meget om, hvor meget tid du reelt skal bruge til at udføre opgaven. Derfor er tidsrealistisk planlægning din garanti for, at du når i mål.

 

Trin 4: Tag dig tid


En af de vigtigste huskeregler inden for planlægning er: Tag dig tid. Du får den aldrig! En hyppig indvendig mod at planlægge er, at det tager tid, og at planen sjældent holder.

Ja, det tager tid. Men det er intet imod, hvad du skal bruge af tid på feberredninger eller hvad du bruger af tid på igen og igen at forsøge at danne dig et overblik over dine opgaver på grund af manglende struktur og planlægning.

Undersøgelser viser, at du reducerer udførelsestiden betragteligt, når du har taget dig tid til at planlægge. Så alt i alt er der masser af tid at spare ved at investere tid i planlægning.

Og husk på, at hvis du ikke selv tager dig tid til at løse de vigtige opgaver i god tid, tid til forberedelse og udvikling, tid til dig selv, så skal medarbejderne eller kollegaer helt sikkert finde noget, du kan bruge din tid på.

 

Artiklen er en redigeret udgave af trin-for-trin guide til planlægning, der holder!, som blev bragt på www.trinekolding.dk.

 

Læs flere af Lederwebs artikler om planlægning:

Leder på 37 timer

Få mere for din tid

Den gode to-do liste

08-04-2012

Uge 15 - Hvorfor lærer vi ikke af de, som gør det godt?

Hvorfor lærer vi ikke af de, som gør det godt?

 

Af: Torbjørn Jørgensen, direktør, Lyt & Lær

 

 

Indenfor sportsverdenen er det naturligt, at sportsudøvere og trænere konstant er på jagt efter forbedringer. De går efter guldet.

Forskellige træningsmetoder bliver afprøvet. Det samme gælder strategier. Mental træning er i dag et nøgleord for enhver som vil øverst på sejrsskamlen. Helt anderledes er det i private og offentlige virksomheder.

 

Hvis vi ikke konstant arbejder på at blive bedre,

ophører vi med at være gode.

 

Jeg har, som konsulent, gennemført mere end 4.000 kurser og foredrag de sidste 23 år. Igen og igen støder jeg på modstanden mod at lære af de bedste.

Et par eksempler kan fortælle:

 

Verdens bedste sælger, som ingen vil lære af.

 

Med jævne mellemrum holder jeg foredrag og kurser for sælgere. For nogle år siden holdt jeg et antal foredrag i Danmarks største forsikringskoncern. Inden da havde jeg besøgt den assurandør, som gennem en lang periode, 15 år, havde ligget blandt koncernens 10 bedste.

Jeg skrev en artikel om de karakteristika og metoder denne sælger benyttede. Jeg fortalte om dem på foredragene. Igen og igen hørte jeg følgende: ”Ja du, det lyder meget godt. Men i vort område er det sandelig svært.

 

Det bedste sygehus

 

Når jeg holder foredrag i sygehussektoren fortæller jeg om Sygehus Vendsyssel, der i slutningen af 2003 blev kåret som det sygehus med færrest fejl efter underlivsoperationer. Andre steder lå fejlprocenten på 4-5-6 gange højere. Når jeg spørger deltagerne om de kunne lære noget af Sygehus Vendsyssel, lyder svaret: ”Ahr, her kan man ikke sammenligne, vor situation er anderledes”

 

Danmarks bedste leder

 

Når jeg fortæller om direktør Alfred Josefsen, Irma, som vendte et kollosalt underskud til overskud og som samtidig fik stoppet personaleflugt og kundeflugt, lyder det ofte: ”Ved du hvad? Man kan ikke sammenligne Irma med VORES virksomhed”.

 

Hvordan kan Don Ø skabe vækst, mens andre sportsklubber lider?

 

Når man hører Flemming Østergård fra Parken og FCK fortælle om alle de tiltag de gør og alle de idéer de får i FCK og i Parken, kan det undre, at andre ikke forsøger at gøre noget lignende. Eller bare prøver på at få ideerne til at blomstre. Men igen og igen lyder det som skrevet i "Bogen om Undskyldninger": ”Det lyder meget spændende meeeeeeen……”

 

Ventelister kan afskaffes på eet sygehus, men ikke på andre.

 

Der kommer en ny kvindelig overlæge på Holstebro Sygehus. I løbet af 3 måneder får hun (og dygtige medarbejdere) nedsat ventetiden fra 12 måneder til 1 måned.

Hvorfor skal der stadig være lange ventetider andre steder.

På Vejle sygehus udskrives hofteopererede efter blot 4-5 dage. Andre steder skal de gå i 10 – 12 dage. Hvad er forskellen? Kreativitet og nytænkning.

 

Alle kan vi lære af hinanden. Af de bedste. Hvorfor gør vi det ikke?

 

Er det bedrevidenhed?

Er det faglig forstokkethed?

Er det angsten for forandringer?

Det er sikkert en blanding af mange ting.

Én ting ligger fast: det er synd for virksomheden selv. De mister penge. Det er synd for medarbejderne som skal bruge megen tid på at forklare de dårlige resultater. Værst er det dog for kunder, brugere og patienter, som skal lide unødvendigt længe. Måske med døden til følge. Blot fordi ledelsen ikke kan tage imod de positive erfaringer man opnår andre steder.

Det er ganske urimeligt, at en kvinde skal vente 3-4 uger på at få undersøgt en knude i brystet, når man andre steder kan klare det på 24 timer.

 

Status quo er lig tilbagegang

 

Det mest naturlige er at udvikle og forandre gennem at lære at de, som gør det godt.

01-04-2012

Uge 14 - Opskriften på et langt og godt liv

Opskriften på et langt og godt liv

 

Af Torbjørn Jørgensen

 

 

Nogle gange er det fantastisk at komme til at læse forskellige artikler, bøger, undersøgelser, som bekræfter den erfaring man selv igennem årene har fået.

I denne artikel vil jeg beskæftige mig med 2 bøger jeg for nylig har læst. Den ene er udkommet i år, skrevet af professor Bobby Zachariae, Århus Universitetshospital. Titlen og næsten som i overskriften: ”Opskriften på et langt liv”. Forlaget Rosinante.

 

I bogen samler Bobby Zachariae mange af de undersøgelser, der på forskellig måde er foretaget gennem de seneste år. Som du har kunnet læse i flere af de artikler jeg tidligere har skrevet, refererer jeg til nogle af disse undersøgelser, der publiceres gennem ”Forskningsnyt fra psykologien”.

 

Konklusionerne – ”den røde tråd” - fra alt dette bliver:

 

  1. Hold en normal kropsvægt
  2. Drik alkohol i begrænsede mængder
  3. Drop tobakken
  4. Spis morgenmad regelmæssigt
  5. Lad være med at spise mellemmåltider
  6. Dyrk motion i moderat omfang
  7. Vær aktiv så længe som muligt
  8. Skab positive relationer til andre mennesker
  9. Flyt på landet
  10. Tag en længere uddannelse
  11. Lev sammen med en partner
  12. Få et kæledyr
  13. Få en religion (eller andet du kan tro på)

 

 

Vi ved det godt alt sammen. Det burde være unødvendigt at gennemgå og kommentere hvert enkelt udsagn. Derfor er det alligevel på sin plads at få rusket op i alle vore små dårligdomme. At vi spiser, drikker og ryger for meget. At vi dyrker for lidt motion. At vi har én eller noget vi holder af og tror på.

 

Mere interessant er afsnittet i starten af bogen, hvori Bobby Zachariae igen fortæller at ”Optimister lever længere”. Jeg citerer: ”Personer med et pessimistisk livssyn har således vist sig at have et dårligere fysisk helbred, et mindre velfungerende immunforsvar og større risiko for at blive deprimerede.

Utallige undersøgelser bekræfter ovennævnte. For nylig læste jeg en spændende artikel om en undersøgelse i Tyskland som fortalte, at det er farligere at være pessimist end at ryge. Hvad jeg ikke forstår er, at vi oplever så utroligt mange negative mennesker. Mennesker der går efter hullerne i osten, i stedet for at nyde den herlige ost.

Mennesker der ALTID har negative kommentarer til næsten alt. Mennesker der ynder at sige: ”Det var en god fest, men der manglede rødbeder”. Mennesker der er så optændt af fejlfinding, at de helt glemmer at blive ressourcespejdere. Tænk at man dagligt programmerer sig selv til det jeg kalder ”Garfield holdninger”. Garfield er den type, som vågner om morgenen og siger: ”En ny dag truer”. Modsat ”Peter Plys holdninger”. Plysbjørn er den type der vågner om morgenen og siger: ”Hvor meget honning mon jeg kan finde i dag?” Honning er for Peter Plys lig med gode oplevelser.

 

Tænk et lille øjeblik over, hvad du vil sige til dig selv, når du bliver meget gammel. Vil du sige: ”Nå, det var så det forfærdelige liv – godt det er overstået”, eller vil du sige: ”Hvor har jeg dog haft mange gode og spændende oplevelser i mit liv”???

 

Det er for sent at ændre når man bliver meget gammel. Livet sker lige her og nu. Dine tanker bliver til ord, dine ord bliver til dine holdninger, dine holdninger bliver dit liv. Du ER og du BLIVER hvad du tænker.

 

Hvad har alt dette med Ménière og tinnitus at gøre?

Jo for nu kan vi gå til den anden bog jeg lige har læst med stor interesse. Den amerikanske læge af Indisk fødsel, Deepak Chopra, som har skrevet mange bøger om sammenhængene mellem tanken og legemet, fortæller i sin bog fra 1990: ”Livets videnskab” – Gyldendals bogklubber, om spontan helbredelse. (Spontan helbredelse sker, uden at der er nogen påviselig eller videnskabeligt bevislig årsag).

”Det er fascinerende, at en stor undersøgelse af fire hundrede tilfælde af spontan kræfthelbredelse, som senere er blevet fortolket af Elmer og Alyce Green fra Menningerklinikken, har vist, at alle patienterne kun havde én ting til fælles: Hver eneste af dem havde gennemgået en holdningsændring, før helbredelsen fandt sted, og var på en eller anden måde blevet forhåbningsfuld, modig og positiv”.

 

En patient spørger Deepak Chopra om tanken/hjernen har så meget kraft, at man selv skal føle skyld for sin sygdoms opståen. Her svarer Chopra, at ingen mennesker når nogen vegne ved at føle skyld, men at alle selv har et medansvar for helbredelsen.

 

Og så er vi stille og roligt tilbage til temaet Ménière og tinnitus. Det er ikke umuligt at de selv har ”skyld” i din sygdoms opståen. Jeg ved 100%, at jeg selv er medskyldig i at jeg fik en tinnitus som holdt mig sygemeldt i 1½ år. Skylden kan jeg blot ikke bruge til noget i sig selv. Men jeg kan, med rette, resonere, at såfremt min fortravlede og stressede levevis var medvirkende årsag til tinnitus, da må jeg ændre på den levevis jeg havde. Én af mine grundsætninger er, at hvis det jeg gør ikke virker, må jeg gøre noget andet.

 

Samtidig ved jeg nu, hvor jeg har fået min tinnitus ned på et meget acceptabelt niveau (jeg tænker ikke på den til daglig), at jeg kan medvirke til min egen helbredelse. Det gør jeg bl.a. ved at følge så mange af de gode råd Bobby Zachariae henviser til: Motion, spise og drikke mindre o.s.v., samt endnu mere til det råd som intet koster, men som giver mit liv et værdifuldt indhold hver eneste dag: At tænke positivt i alle livets forhold.

 

Det kan være svært, da vi jo ofte er en del af vores omverden. Her kommer det hårde arbejde, at sige fra over for alle der dræner dig for energi.

I alle de forhold, hvor du oplever negative strømninger. På jobbet, i familien, blandt såkaldte venner, i foreninger mv.…. Sig fra.

Det kan være hårdt ikke at snakke med de nærmeste i familien længere end højst nødvendigt. Det kan være hårdt at sige fra overfor negative venner. Det kan være hårdt at sige sit job op. Men efter min mening er prisen for høj. Det er dit eget liv det gælder.

Omvendt får du mere tid og mere energi til de der virkelig betyder noget.

 

Livet er for kort til nega’holikere (en ”nega’holiker” er en person, som altid søger det negative. Han/hun kan simpelthen ikke finde noget positivt, men har negative kommentarer til alt).

En nega’holiker dræber al energi, livsglæde og spontanitet.

 

Hvordan gør jeg det, rent praktisk?

 

Skriv en lille liste med følgende overskrift:

 

Mennesker der dræner mig for energi:

 

Xxxxxx (moster Karen)

Xxxxxx (Peter barber)

Xxxxxx (svigermor)

m.v.

m.v.

 

Når du så møder én af dem, så synger du en lille sang, inden i dig selv. Sangen lyder således: ”du er med på listen, du er med på listen, og du står øverst”

 

Denne lille teknik kan få dig selv til at smile, indeni og udenpå, og være medvirkende til, at de energidrænere du har i din nærhed, som ødelægger dit humør og dit immunforsvar.

Det vigtigste ved positiv tænkning er nemlig, at dit immunforsvar opbygges.

 

Så, brug den nærmeste fremtid til at lege med og opbygge dit eget immunforsvar gennem at tænke positivt. Livet er en gave, som ikke skal sjuskes væk gennem negativ tænkning.