03-03-2013

Uge 10 - Neuroplasticitet – du kan træne din hjerne.

 

 

 

 

 

 

Hvis vi bekymrer os for meget om os selv,

Vil vi ikke få tid til andre

Mother Theresa

 

 

 

 

Sikken en overskrift: ”neuroplasticitet”. Hvad er det nu for noget ham Torbjørn har fundet på?

af Torbjørn Jørgensen

Lad mig starte med en forklaring. Jeg nyder at læse bøger. Jeg bliver meget inspireret af forskellige typer faglitteratur. Mange læsere vil sikkert huske, at Daniel Goleman for ca. 5 år siden udgav den meget spændende bog: ”Følelsernes Intelligens”. Den blev fulgt op af andre spændende bøger om, hvordan følelser, eller mangel på samme, kan betyde store forskelle f.eks. på det psykiske arbejdsmiljø.

 

Nu har Daniel Goleman gjort det igen. Sammen med et hold på 8 videnskabs-m/k’er har han sammen med Dalai Lama gennemført 10 workshops om, hvordan den menneskelige hjerne kan udvikle sig, præcist som man selv vil (træner den til). Disse workshops er blevet til bogen: ”Destruktive Følelser”

 

Findes der noget mere berigende og livsbekræftende, end at få dokumenteret det man selv har talt og skrevet om igennem mange år. Her har en gruppe af verdens fornemste videnskabsfolk. Professorer, nobelprisvindere, Ph.d.’er, sat sig sammen for at fortælle om de seneste videnskabelige undersøgelser, og om, hvordan vi bliver, hvad vi tænker og konsekvenserne heraf.

 

Jeg skal forsøge at beskrive nogle af de undersøgelser der er foretaget, og jeg vil forsøge at gøre det i et sprog som giver mening. Ved hjælp af de nyeste og største EEG- og MR skannere, har man målinger for de forskellige aktiviteter der sker i hjernen.  EEG skanneren måler hjernens elektriske aktiviteter. Hjernebølger. MR skanneren fotograferer hjernens struktur og overfører resultaterne på video.

 

Forestil dig, at man skanner en nystartet taxichauffør i London. Man beder ham forestille sig, at han skal finde vej til et bestemt sted. Mens han tænker, bliver hjernen skannet og man kan tydeligt se, at hans visuelle center i hjernen udvides.

På samme måde kan man måle hjernens aktivitet i centret for styring af hænder og fingre hos en pianist. Det utrolige er, at når man så gentager forsøget med taxachaufføren, efter at denne har kørt taxa i London i ½ - 1 år, da kan man konstatere, at hans visuelle center i hjernen er væsentligt udvidet.

 

Dette fænomen kaldes neuroplasticitet.

 

Mere spændende bliver det, at man også kan lokalisere de områder i hjernen som indeholder følelser af lykke, begejstring, glæde, høj energi og vågenhed. (Den præfrontale hjernebark)

Dette modsvares af det parallelle sted i den anden side af hjernen, som indeholder ubehagelige følelser, tristhed, angst og bekymring.

Samtidig viser det sig, at  selve den handling, at beskæftige sig med andres velfærd, medfølelse, skaber større velvære i ens eget indre.

 

Dermed kommer vi til citatet fra Mother Theresa: Hvis du bekymrer dig for meget om dig selv, får du ikke tid/ overskud til at hjælpe andre.

 

Jeg har i mange tidligere artikler beskæftiget mig med begrebet ”Positiv Tænkning”. Ofte har jeg refereret til ”Forskningsnyt fra Psykologien”, som bl.a. fortæller, at man kan opbygge sit eget immunforsvar ved at  koncentrere sit tankesæt i positiv retning. Den sidste artikel jeg har læst om dette, bekræfter, at man kan dokumentere forøget virkning af influenzavaccine ved at tænke positivt.

 

Nu kommer så disse dokumentationer via videnskaben, som ved hjælp af skannere, de største der findes, dokumenterer, at du kan sammenligne områder i hjernen med en almindelig muskel. Den kan trænes. Gøres stærkere. Udvikle sig. Helt op til 70 års alderen viser det sig i dag. Hvor man tidligere mente, at hjernen mistede sin kapacitet allerede fra 20 års alderen.

 

At du selv kan træne og udvikle området for lykke, medfølelse, kærlighed, selvrespekt og at du kan gøre det hele livet, må vel være målet for alle mennesker. Når det samtidig sker, sideløbende med dit positive forhold til andre mennesker. Samt at det samtidig opbygger dit eget immunforsvar er vel ikke så ringe.

Målet for os alle må være, at blive fri for lidelse. Ikke blot at dulme lidelsen gennem medicin. Men en varig tilstand, hvor vi bliver fri for lidelser. Kan man træne sig op til det? Som man kan træne sig til mange andre ting? Noget tyder på det.

Konklusionen i denne meget spændende bog siger: ”den opdagelse, at hjernen og nervesystemet udvikler nye celler, når indlæring eller gentagne oplevelser kræver det, har sat plasticitet øverst på neurologiens dagsorden. Neural plasticitet, hjernens evne til at omforme sig i overensstemmelse med den måde oplevelserne påvirker den, vil omforme selve psykologien i de kommende år”.

 

 

Hvad betyder alt dette for dig og for mig?

 

Præcis som taxachaufføren og musikeren. Du kan træne den del af din hjerne, som handler om lykke og medfølelse.

Det er dokumenterbart, at hvis du, hver aften, lige inden du lægger dig til at sove, skriver 3 positive oplevelser (endelig ikke negative, for så får du det omvendte resultat) du har haft igennem dagen. Da vil det center i hjernen som arbejder med lykke og livsglæde udvides. Du vil opleve højere grad af livskvalitet, ligesom du vil opleve et bedre helbred.

Du kan også samtidig sige til dig selv, at du vil vise omsorg og medfølelse / indlevelse og forståelse overfor andre. Da vil du BÅDE opleve en væsentlig forøgelse af din egen livskvalitet og kvalitet i dit samvær med andre.

Der er utallige undersøgelser som bekræfter dette.

 

Sååå, kom blot i gang: Vis andre, at du forstår dem, respekterer dem og kan li’ dem, samtidig med, at du fortæller dig selv om alle de positive hændelser du oplever. Da vil dit liv blive stadig rigere.

 

Lykke er, når andre lykkes.

 

 

24-02-2013

Uge 9 - Planlæg max 60 procent af din arbejdsdag.

 
Max 60 procent om dagen

af Dorthe Rindbo


Når du planlægger din arbejdsdag, er der især én gylden regel, du bør holde dig til:
Planlæg max 60 procent af din arbejdsdag.

Mange planlægger 100 procent.
Er du tidsoptimist, planlægger du måske 200 procent.

Men du har slet ikke så meget tid at gøre godt med.

I løbet af en arbejdsdag er der afbrydelser og ting, der kommer ind fra højre.
Sådan er det. Stort set hver eneste dag.

Og selvom du ikke ved, hvad der kommer til at ske i dag, kan du alligevel godt regne med, at cirka 40 procent af din tid vil gå med ikke-planlagte aktiviteter.

60 procent af en almindelig arbejdsdag svarer til cirka 4,5 timer.
De sidste 3 timer kan du med andre ord ikke regne med.

Og måske kan du i virkeligheden planlægge med endnu mindre.
Det kommer an på, hvilket job du har.  

Jo mere udadvendt et job du har, jo mindre tid kan du planlægge.
Men du kan stort set aldrig - uanset job - planlægge mere end 60 procent af din tid.

Når du laver din to do-liste, er det derfor vigtigt,
at du estimerer dine opgaver.  


Det er nemlig her, at du finder ud af, om du netop har planlagt en arbejdsdag på 27 timer, eller om du holder dig inden for de max 60 procent.

Kig derfor på hver enkelt opgave på din liste og lav et hurtigt estimatet:
Hvor lang tid vil det tage mig at lave?

Lav til sidst et virkelighedstjek ved at lægge dine estimater sammen.  

Lyder det omstændeligt?
Bare rolig. Det tager kun et par minutter om dagen.

Til gengæld får du en plan, der holder.
En plan, hvor du rent faktisk får streget de ting, der står på den.

17-02-2013

Uge 8 - 5 tips til, hvordan skrivebordsgeneralen vinder slaget over bunkerne på skrivebordet.

 
 
 
 
 
 
Kæmper du en daglig kamp med de hurtigt voksende bunker på dit skrivebord?
Her er 5 tips til, hvordan ”skrivebordsgeneralen” vinder slaget over bunkerne på skrivebordet.
 

Af Pernille Bekke, Lederweb

Du bombarderes dagligt med enorme mængder af papirer. Har du ikke lige tid til at tage dig af dem, ryger de over i bunken til de andre papirer på dit skrivebord. Bunken begynder at vokse og langsomt udvikler skrivebordet sig til en krigszone.

Rod på skrivebordet stresser, dræner for energi og stjæler af din værdifulde tid, fordi du aldrig kan finde det du skal bruge. Men hvorfor er det så svært for de fleste af os at holde orden på skrivebordet?

Ifølge Trine Kolding, indehaver af Tid & Tanke og forfatter til bogen "Få styr på tiden", er tiden den typiske, men også den dårligste undskyldning:

- ”Vi undskylder os med, at vi har så frygteligt travlt. De fleste af os ser oprydning som tidsspild, og derfor er det ikke noget, vi prioriterer. Men det er en stor fejl. For oprydning er faktisk et vigtigt middel til at nå sine mål.”

Din hjerne har det bedst med at gøre én ting ad gangen

Rod på skrivebordet er ifølge Trine Kolding som med mulitasking.

Vi kender det alle sammen godt. Når vi sidder og arbejder og telefonen ringer.  Koncentrationen ryger, og den gode ide vi fik før er forsvundet. Eller når vi prøver at tale i telefon og samtidig skrive en vigtig mail. Resultatet bliver sjældent godt.

Forklaringen er ifølge Trine Kolding, at vores hjerne fungerer bedst med én ting ad gangen:

- Undersøgelser viser, at multitasking reducerer vores effektivitet med op til 50 %. På samme måde forvirrer rod på skrivebordet din hjerne, fordi den registrerer de mange ting, der ligger og venter. Papirbunkerne er en konstant reminder om de ting, du mangler at tage stilling til.

- ”Læg derfor andre sager væk, så du kun har de aktuelle og relevante papirer foran dig”, lyder det fra Trine Kolding.

Bliv ven med din skraldespand

Udover at prioritere oprydningen anbefaler Trine Kolding, at vi bliver bedre til at smide ud:

- ”Du skal være ven med din skraldespand. Vi har en frygtelig tendens til at gemme alt. Enten fordi vi tror, det er noget, vi engang vil læse, eller fordi vi ikke ved, om det er noget vi står og skal bruge en eller anden dag. Her skal vi være meget mere kritiske og ærlige overfor os selv", siger Trine Kolding.

Til de papirer du er i tvivl om skal ud eller ej, anbefaler Trine Kolding en ”Forældelseskasse”:

- ”Lav en aftale med dig selv om, at hvis du ikke har brugt de papirer, du lægger i kassen inden for tre måneder, så ryger de ud”, siger Trine Kolding.

Gør det nu – princippet

Trines Kolding bedste råd til dig, der gerne vil komme bunkerne til livs, er løbende at tage stilling og handle på de papirer, der kommer ind.

- ”Find med det samme ud af, hvad der skal ske med papiret. Skal opgaven løses af en kollega, så giv det videre med det samme. Kan du først løse opgaven senere, så skriv det ind i din kalender. Skal papiret smides ud, så smid det ud."

5 råd til oprydningen

 1. Lav et grundlæggende arkivsystem
For at få styr på skrivebordet skal du have et grundlæggende arkivsystem. Hvis ikke du præcis ved, hvor du skal lægge papirerne, er der stor sandsynlighed for, at de ryger tilbage i bunken på skrivebordet.

Det er forskelligt, hvordan vi indretter vores systemer. Nogle arkiverer ud fra årstal, andre ud fra emner osv. Du skal derfor finde den logik og det system, der passer til dig.

2. Lav en hurtig grovsortering
For komme bunkerne til livs skal du starte med at finde tre bunker. En til de papirer du vil beholde, en anden til de papirer, der skal gemmes (arkiveres) og sidst en kasse til de ting, som skal smides ud.

3. Smid ud
Medmindre du har en meget god grund til, hvorfor du skal gemme det, skal du smide det ud. Tit beholder man ting for en sikkerheds skyld og i frygt for, at man pludselig skal bruge papiret igen. Den holder ikke. Til de ting du er usikre omkring kan du lave en ”Forældelseskasse.”

4. Tag stilling med det samme
Det er spild af tid, når du har fat i det samme papir flere gange. Beslut med det samme, om du skal gøre noget ved det nu, eller senere. Hvis senere, så planlæg det. Skal papiret smides ud? Så gør det dog.

5. Prioriter oprydningen
Afsæt fast 5-10 minutter af dagen til løbende oprydning. 


Læs mere

8 råd: Bliv mere effektiv

7 trin til bedre udelegering

Ledere der lykkes - hvad er det de kan?

09-02-2013

Uge 7 - Minikursus i Motivation

Af Jeppe Laponnel - Coach Academy
 

Her er scenariet.

Du ligger i din seng og stirrer op i loftet. Det bliver ikke let at falde i søvn i aften for dine tanker drøner af sted. Du har ønsket at ændre på dit liv i flere år, men der sker ikke rigtig noget. Du vil gerne ændre dine vilkår og begynde at nyde livet endnu mere – være lykkelig – ligesom de mennesker du læser og hører om. Men du føler bare ikke rigtig at du kan komme nogen vegne.

Du er træt af at skulle håndtere dit liv, i stedet for virkelig at leve det. Du er træt af at håbe på bedre tider, mens månederne og årene bare går uden succes.
Du ved du skal ændre dig, men tingene ser bare ud til at blive endnu værre - før de bliver bedre.

Og så sker det…..

Er det for godt til at være sandt?

En aften, som du aldrig vil glemme, får du en fantastisk ide, og du falder i søvn med et lykkelig smil. Du har ikke sovet så godt siden du var baby.
Den næste dag er også fantastisk. Du springer ud af sengen og er topmotiveret til at skabe et bedre liv. De ændringer du har håbet på i flere år ser nu endelig ud til at blive virkelighed.

Lyder det for godt til at være sandt?


Det er det ikke, og i dette nyhedsbrev vil jeg give dig tips til at gøre dette til virkelighed i dit liv.
Hvis du taler med mennesker der er virkelig lykkelige og succesfulde. Mennesker der lever det liv de ønsker sig, så vil du se at de alle har et sæt kerneoverbevisninger der guider dem i hver en tanke de har, og alle de beslutninger de tager.
I dette nyhedsbrev tager vi fat i en af de vigtigste af disse kerneoverbevisninger. Du kan bruge den som en konstant kilde af motivation til, at ændre dit liv, og nå dine mål.

Et spørgsmål til dig…

Kan du godt lide at rejse? Har du altid ønsket at besøge fjerne steder over hele verden?

Sidde på stranden på en tropisk ø, eller vandre i smukke bjerge. Virkelig opleve det hele og se det med egne øjne - ikke kun på Travel Channel?

Prøv at tænke på lige netop dine drømme steder….

Med disse dejlige billeder i dine tanker, så prøv at forestille dig at du mister dit syn for altid. Forestil dig at du går i seng en aften, og næste dag kan du intet se. Nogensinde igen….

Hvordan vil du have det med dine fremtidige rejser? Prøv virkelig at forestille dig det. Du vil aldrig kunne se disse steder med egne øjne mere. Aldrig se denne skønhed, kraften og storheden af de steder du besøger.

For at tage et eksempel lidt tættere på er dit helbred. Der er masser af mennesker i verden der har en klar intention om at få et bedre helbred, og tabe sig – men som aldrig når det før det er for sent.

Hvad har disse to eksempler til fælles?

Livets motiverende factor

Der er en stærk forbindelse mellem det du altid har taget for givet, og så det at det hele lige pludselig kan være væk. For eksempel på grund af sygdom som i disse to eksempler.

Denne kobling er: DET UVENTEDE

Dit liv er fuldt af usikkerhed. Du ved ikke hvad der kan ske og du kan ikke kontrollere det.

Du kan aldrig vide

Nu kan disse eksempler måske godt lyde ret negative, men du skal tage den positive vinkel på det.
For denne usikkerhed er også ren og skær motivation. Du ved ikke hvad der sker i morgen, og du ved ikke hvor lang tid du har til at lave de ændringer i dit liv du ønsker. Du ved ikke hvor lang tid du har til at tage en risiko og ”go for it”.

Denne overbevisning motiverer rigtig mange mennesker til at komme i gang og få det allerbedste ud af hvert eneste minut af deres liv, og de masser af muligheder de har.
Det er, hovedsageligt, den overbevisning der driver alle de mennesker du ser der lever et lykkeligt liv og lige netop det liv de ønsker.

Hvad skal du gøre?

Prøv at forestille dig et af dine mest vigtige mål eller ønsker. Giv dig tid til virkelig at fokusere på dette mål – se dig selv opnå det og nyde din succes. Du kan endda skrive det ned, for at gøre det endnu mere virkeligt.

Har du gjort det ….. rigtig godt..

Og så skal vi tage fat i dagens kerne overbevisning.

Mens du tænker på dit mål, prøv så at forestille dig et eller andet der kunne ske, som forhindrede dig i at nå dit mål. Tænk over en eller anden hændelse der – teoretisk – kunne ske i morgen, og som umuliggjorde at du kunne nå dit mål.


For eksempel, hvis dit mål er at bruge mere tid med din familie, så kunne en uventet ændring være at du bliver udstationeret et helt andet sted.

Sørg for at vælge en ændring der er realistisk, og som kunne ske i morgen.
Det her handler ikke om at prøve at forestille dig noget der aldrig ville kunne ske.
Sandheden er jo, at livet giver os uventede ændringer og udfordringer hver eneste dag. Tingene ændrer sig i stadig hurtigere og de muligheder der er i dag, kan være totalt væk i morgen.

På engelsk kalder man det ”window of opportunity”. Altså at der kommer en åbning for en mulighed og så er det med at springe gennem vinduet mens det er åbent, for man ved ikke hvornår det lukker igen og muligheden er væk for altid.

Så den kerne overbevisning du skal have installeret i din indre computer er at NU – i DAG er den eneste garanti du har på at arbejde hen imod det du gerne vil. Dette er en meget stærk motivator til at holde dig i gang.

Hver gang du har lyst til at opgive det hele, fordi der er mange udfordringer og modvind, så tænk på, at din chance ikke står åben for altid. Du ved ikke hvor længe den er der.

Det uventede – brug det til din fordel og som din motivations benzin. De ting du tager for givet lige nu, kan være væk som dug for solen. Du ved det ikke.

Tænk over de mål du ønsker dig og tænk at i dag er dagen hvor du skal tage de første skridt(eller de næste skridt) og komme i gang. Det kan være store skridt, eller små skridt – bare du kommer i gang.

Held og lykke.

03-02-2013

Uge 6 - Sådan bliver du god til at huske

Sådan bliver du god til at huske

Navne kan være svære at huske. Skab dig et indre billede af personen og kæd billedet sammen med noget, du allerede kender. Så er der chance for, at du husker navnet til en anden gang. (Foto: Colourbox)

Det kan være svært at huske alle de vigtige detaljer, når du skal til eksamen. Medmindre du lærer dig selv at sætte dem i system oppe i dit hoved – og det er faktisk ret nemt.

Søren Breiting er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Han fortæller, at han selv fra naturens side har svært ved at huske ting. Derfor har han studeret, hvordan man kan huske langt bedre ved hjælp af enkle hukommelsestips.

Han anbefaler følgende fremgangsmåde:

Du skal gøre dig selv opmærksom på, hvad du vil huske.

»Når vi møder nye mennesker ved et selskab, går vi som regel rundt og siger ’goddag’. Og tit er det svært at huske de navne, vi får – medmindre man beslutter sig for at huske dem. Vil du huske navnet på en ældre dame, skal du høre ordentligt efter, at hun siger ’Agnes’,« siger Søren Breiting.

Det samme skal man gøre, når man læser en tekst – for eksempel til historietimen. Man skal ikke bare læse teksten. Man skal stoppe op og sige til sig selv: Det her er det vigtige, og det er dét, jeg vil huske.

Skab et billede i hovedet af dét, du vil huske.

Hvis du vil huske den ældre dames navn, skal du lægge mærke til noget bestemt ved hende – for eksempel at hun har et modermærke på kinden.

Læser du en historiebog, hvor du skal huske navnet på en konge, skal du forsøge at se den konge for dig.

Det gælder om at skabe et indre billede af dét, du gerne vil huske.

Kæd billedet sammen med noget, du allerede kender.

Du er nu parat til at gemme billedet og de vigtige informationer i din hjerne. Det sker ved at sammenkæde det med noget lignende, du allerede kender.

»Når du vil huske, at den ældre dame hedder Agnes, skal du forsøge at tænke på en anden, du kender, der også hedder Agnes. Min mormor hed Agnes – derfor ville jeg generere et billede af hende i mit hoved. Man kan sige, at du finder en ’knage’ i din hukommelse, som du kan hænge din nye information på,« fortæller Søren Breiting.

Det kan være, at du skaber et spøjst forestillingsbillede i hovedet af, at den ene gamle dame barberer den anden gamle dames modermærke.

»Sammenkædningen behøver ikke at være meningsfuld på alle leder og kanter. Og jo mere fræk eller sjov den er, desto stærkere bliver den faktisk,« fortæller Søren Breiting.

»Samtidig husker jeg på, hvordan der lugtede i min mormors stue. Jo flere sansemæssige indtryk man kan aktivere i sit forestillingsbillede, desto stærkere fæstnes det i hukommelsen,« siger Søren Breiting.

Sådan ser et erindringsbillede ud

Det samme gælder, når du vil huske, at det var kong Fredrik d. 7., der gav Danmark Grundloven.

Et erindringsbillede kunne være, at kongen vifter med grundloven, imens han ser en tenniskamp mellem Frederik Fetterlein og de syv små dværge.

Billedet indeholder både kongen, grundloven, navnet Frederik og tallet syv. Så er det nemt at huske sammenhængen.

Hukommelsen er som mapper på en computer

På den måde bruger du det, du allerede kender, som knager i din hukommelse. Når det er gjort, skal du bare øve dig i at finde informationerne frem. Det er også meget let.

Du laver en lille tegning af dit forestillingsbillede – måske bare en krusedulle på et stykke papir.

»Vent så et par dage, og forsøg igen at huske informationerne. Lykkes det ikke, så tag igen din tegning frem. Sådan bliver du ved, og på et tidspunkt ligger din viden så dybt i hukommelsen, at du uden problemer kan finde frem til den,« siger Søren Breiting

Øvelse forbedrer din hukommelse

Skal du kun bruge informationerne til eksamen, er den lille krusedulle også glimrende. Ved eksamensbordet kan et enkelt blik på noten lynhurtigt sætte dig på sporet af det, du har læst.

»Nogle hævder endda, at man automatisk får en bedre hukommelse ved at bruge den her teknik. Den kræver lidt øvelse og mentalt arbejde, men det er helt sikkert, at den fungerer,« siger Søren Breiting.