»Tracy Hart havde hele livet været uheldig i kærlighed, og hun var typen, der altid gled i en bananskrald, landede i jobmæssige blindgyder, kom til at køre sin bil ind i et træ og lånte penge til personer der døde før gældsbeviset var underskrevet. Men ikke længere. Nu har hun gået på »The Luck School« i England og lært at blive heldigere. Resultat? At hun har vundet i lotteriet, er flyttet ind i sit drømmehus, har fået en kæreste og nye lovende karrieremuligheder.«

Iflg artiklen har Dr. Richard Wiseman - leder af psykologisk fakultet på University of Herfordshire i England - i 8 år studeret heldige mennesker for at finde forskellen der gør forskellen. Han siger at DE UHELDIGE har så travlt med at brokke sig og fokusere på livets mangler at de helt overser muligheder. Han satte f.eks. en række mennesker til at tælle antallet af en bestemt annonce i en avis. De uheldige var så optaget af ikke at tælle forkert, at de fuldstændigt overså annoncen på side 2 hvor der stod »Hold op med at tælle. Det rigtige tal er 37« De heldige derimod så straks denne annonce og slappede derefter helt af.

DE HELDIGE tænker typisk at når én dør lukker så er der 10 andre der springer op. De vælger altid den positive version af det de kommer ud for, og tror på at tingene nok skal falde i hak for dem. Desuden fandt Dr. Wiseman ud af at tingene kommer lettere til de heldige.

Positive mennesker bliver nemlig inviteret mere ud, møder flere folk og får flere muligheder foræret - fordi folk godt kan lide at være sammen med dem.

Du er enestående !

§ 1:        Husk altid, at du er noget ganske  enestående !

§ 2:        Du alene kan måle dine egne  værdier !

§ 3:        Du har tilstrækkelig viden til at  klare dig !

§ 4:        Du har kvaliteter, som andre ikke  har !

§ 5:        Du har indsigt og erfaringer, som  andre ikke har !

§ 6:        Du har mange ting at være stolt  over !

§ 7:        Husk altid, at netop DU du´r til  noget !

§ 8:        Du er i stand til at tolerere  andre !

§ 9:        Husk, at der altid er nogen, som  holder af dig !

§10:       Du kan og ved noget, som du kan lære  andre !

Du  har sikkert hørt det før: Førstehåndsindtrykket er vigtigt. Det er der en rigtig god grund til. Har du først givet et dårligt indtryk, så forventer andre, at det er sådan, du er som person.

Af: Anna Sol Jørgensen

Mange nye studerende kæmper lige nu for at gøre et godt indtryk på deres nye studiekammerater, undervisere og arbejdsgivere.

Du er måske selv en af dem? I så fald har du nok lagt mærke til, at det er umagen værd at pakke de helt dårlige vaner væk for en stund.

Har du opført dig helt tåbeligt første dag, kan du nemlig være nødt til at bide i det sure æble og erkende, at det indtryk, du har givet de andre, nok vil vare ved.

Ifølge videoen fra TED-Ed (klik her   http://youtu.be/eK0NzsGRceg ) i denne artikel er førstehåndsindtrykket faktisk afgørende for, hvad andre forventer af din opførsel.

Førstehåndsindtrykket er afgørende

Ud fra førstehåndsindtrykket prøver vi at forudsige, hvordan et andet menneske vil opføre sig i fremtidige situationer.

Vi er vant til god og hjælpsom opførsel fra mennesker omkring os og bider derfor mere mærke i opførsel, der ikke ligger inden for normerne. Én omgang dårlig opførsel vil for andre lede til en antagelse om, at det sker igen.

Var du ham, der svinede pigerne til første aften? Eller var du hende hystaden, der smed din drink i hovedet på sidemanden?

Så kan det godt være, at der skal meget til, før dine medstuderende begynder at få øjnene op for de kvaliteter, du ellers bærer rundt på.

Af flere omgange er adfærdsforskerne nemlig kommet frem til, at det første billede, vi danner af et andet menneske, både er det mest afgørende og det mest vedvarende - og vi lægger især mærke til umoralsk adfærd hos andre.

Hjernen skaber statistiske sammenhænge

At det dårlige indtryk vægter højere end det gode er dog kun et udsnit af sandheden.

Faktisk bider vi bare mest mærke i spektakulære præstationer eller besynderlige måder at opføre sig på – og det gælder både meget positive og negative indtryk. Simpelthen fordi de afviger markant fra det, vi er vant til at se.

fMRI-skanninger af hjernen viser, at nye informationer om et andet menneske bliver behandlet i to dele af hjernen ved navn ventrolateral præfrontale cortex og superior temporal sulcus.

Disse dele sammenligner, hvor sjældent begivenheder eller bestemte måder at opføre sig på indtræffer – altså en slags statistisk sammenhæng. Falder andre menneskers adfærd uden for statistikken, lægger vi for alvor mærke til det, og så bliver indtrykket svært at ændre på senere hen.

Bliv hørt når du taler - Det er måden, det bliver sagt på

Af Lars Klingert

Mange ledere har problemer med at være levende og spændende at høre på, når de skal holde indlæg og taler – noget der ellers er vigtigt at beherske som chef. Hvis selv et betydningsfuldt og interessant budskab bliver sagt kedeligt og monotont, falder folk automatisk fra og bliver ukoncentrerede.

Hvis vi vil trænge igennem, er det ikke nok, at ordene er velvalgte og har det korrekte indhold. De skal også fremføres på den rigtige måde. For eksempel er et godt råd til mange mennesker med en direkte kundekontakt, at de i stedet for at "gå ned" i tonelejet i slutningen af en sætning forsøger at "gå op". Det vil på en meget mere positiv måde signalere imødekommenhed og parathed over for kunden.

10 gode råd når stemmen skal sælge

• Smilet i stemmen er grundlæggende for god kommunikation.
  Du kan hjælpe dig selv til smilet, ved ikke at sidde alt for mageligt når du taler. Det gør dig friere og ikke så tung. Smil!
• Talehastigheden har betydning for forståelsen. Hvis du taler for hurtigt, bliver andre tilstedeværende forvirrede. De skal bruge for mange kræfter på, at følge med i det du siger.Taler du meget langsomt hele vejen igennem, signalerer du, at du ikke regner med, at de andre forstår, hvad du taler om. Der skal fraseres levende og musikalsk.
• Pauser er gode for dynamikken i møder. Ofte fremmer det aktiviteten hos deltagerne, hvis den ledende holder pauser. Det kræver dog, at den talende behersker pausens kunst og det er et spørgsmål om god teknik.
• Betoninger er vigtige for at få et budskab igennem. Hvis du taler med for få eller helt uden betoninger gøres udsagnet svagt.

Betoner du derimod "hvert andet ord", svækker du også effekten af indholdet.

Betoningen er helt afgørende for, hvordan ordene opfattes.
Tag en sætning som "Hvis du ikke får afviklet sagen…". Ligger betoningen på enten "hvis" eller "du", vil sætningen ofte blive opfattet som en trussel. Siges den derimod uden betoninger, kan den være et positivt oplæg til forhandling.

• Udtalen bør der være opmærksomhed på, når der kommunikeres.
  Det giver autoritet at have fat om ordene. Dog skal der udvises varsomhed omkring overdreven udtale. Gennemslagskraften mistes, da det virker kunstigt at overartikulere, og det skaber en ofte utilsigtet distance
  Sociolekten, som viser det sociale tilhørsforhold, kan i visse tilfælde virke forstyrrende. Den højsprogede bliver eksempelvis betydeligt mere provokeret af den lavsprogede, end tilfældet er omvendt.
• Stemmestyrken skal tilpasses rummets størrelse og afstanden til den anden/de andre deltagere.
  Stemmestyrken må varieres igennem hele taleforløbet. Ved at skabe variation bliver det sagte mere interessant at høre på, og der skabes logik i beretningen.
  Hvis nogen siger "højere", fordi de ikke kan høre, hvad du siger, skal du justere volumen. Hvis du umiddelbart ikke kan tale højere, virker det som om, du ignorerer folks ønske om, at de gerne vil høre, hvad du har at sige. Som lytter står man af, hvis niveauet ikke bliver justeret på en opfordring. Du må efterfølgende arbejde med øvelser, der fremmer dynamik og styrke i stemmen.
• Varigheden af det sagte skal altid overvejes. Træk f.eks. aldrig en tale eller et indlæg ud i langdrag. Du bør heller ikke gentage pointer i det uendelige, eller vende tilbage til emner du allerede har forladt. Hvis du alligevel gør det, risikerer du at virke uinspirerende.
• Opvarmning af stemmen inden dialog er altid nødvendig. Det har stor betydning for den senere kommunikation. Et professionelt tilrettelagt opvarmningsprogram bør ikke vare længere end i ca. 5 minutter.
• Vejrtrækningen skal styres fra mellemgulvet. Ved at træne den kan man lave hurtige lydløse vejrtrækninger. Det giver øget gennemslagskraft og hjælper dig i øvrigt også ved nervøsitet. En uhensigtsmæssig vejrtrækning kan være skyld i, at ansigtet blusser, at der opstår rødmen på halsen, og at man mangler luft.
• Vejrtrækningen skal styres fra mellemgulvet. En uhensigtsmæssig vejrtrækning kan være skyld i, at ansigtet blusser, at der opstår rødmen på halsen, og at man mangler luft, siger Lars Klingert.
• Manuskripter til taler skrives med dobbelt linieafstand i f.eks. bogstavstr. 14. Du kan evt. klistre papiret på kartotekskort. De er mere håndterlige at stå med ved en fremlæggelse.

Hvis talen ikke skrives fuldt ud, er det en god idé at have stikord. De skal sikre, at du får fortalt dine pointer og ikke gentager dig selv. Skriv altid talesprog.
Undgå indskudte sætninger da de er umulige af forløse verbalt.
Klichéer bør ikke anvendes.

Læs teksten højt for dig selv mindst 2 gange. Man øver sig ikke i fremlægning ved at læse indenad.

Lars Klingert har gennem mange år været journalist og studievært samt talelærer ved Danmarks Radio. Har sin egen konsulent- og undervisningsvirksomhed og er stadig tilknyttet DR.
Han er en højt respekteret lærer og coacher, hvad angår formidling i taleteknik og kommunikation indenfor dansk erhvervsliv. Lars Klingert er blandt andet fast tilknyttet Teknologisk Institut, hvor han giver åbne kurser i "Stemmens skjulte ressourcer" og "Effektiv ledelse gennem dialog".