Positiv psykologi kan skabe forandring i dit liv, og gøre dig til et gladere menneske, hvis du ønsker det. Det er budskabet fra Hans Henrik Knoop, der er Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og Præsident for European Network for Positive Psychology.

Han er forfatter til en lille bog om positiv psykologi, der fra i dag kan hentes gratis på dr.dk .

Vi har bedt foratteren forklare os, hvad vi skal bruge bogen til.

- Du stiller indledningsvis i bogen spørgsmålet "Hvad i al verden skal vi med noget, der hedder positiv psykologi?" - Hvad er svaret på det?

- Positiv psykologi er nødvendig som supplement til den "almindelige" psykologi, fordi den almindelige psykologi er tilbøjelig til helt overvejende at fokusere på det negative. Primært fordi pengene til psykologer bruges af og til personer, som allerede lider, frem for til forebyggelse.

- Og det til trods for at alle må formodes at foretrække, at en sindslidelse bliver forebygget frem for behandlet, såfremt det er muligt - hvad det ikke altid, men dog ofte, er.

Negative oplevelser gør størst indtryk

- Du skriver i indledningen til bogen, at vi psykologisk set har meget lettere ved at have det skidt? - Hvad skyldes det?

- For det første fungerer mennesker, lige som alle andre livsformer, således, at man automatisk får det skidt, hvis ikke man er aktiv. Du behøver ikke røre en finger for at få det skidt. Det sker helt af sig selv.

- For det andet påvirker negative oplevelser os stort set altid hurtigere, dybere og mere langvarigt end positive oplevelser. Det betyder bl.a., at man er nødt til at have væsentligt flere positive end negative oplevelser, hvis man vil have et interessant liv.

- Og for det tredje vænner man sig i så høj grad til sine livsomstændigheder, at man sagtens kan komme igennem en dansk hverdag i 2014 uden på nogen måde at påskønne de intet mindre end verdenshistorisk privilegerede rammer, vi objektivt set lever i.

Vi skal føle frivillighed

- Hvor meget kan man konkret forandre i mit liv og min måde at anskue verden på, på baggrund af den viden jeg får fra bogen om positiv psykologi?

- Bogen kan ændre dit liv i det omfang, du ønsker det. Men dine ønsker er langt vigtigere end bogen.

- I en forelæsning på Danskernes Akademi på DR fortæller du, at halvdelen af vores humør og livsglæde skyldes gener. Er det så ikke svært, at gøre sig selv gladere?

-Nej, for der er jo stadigvæk den anden halvdel - og især de op mod 40 procent, der handler om frihed til at engagere sig i meningsfuld aktivitet. Mennesker fungerer generelt dårligt, hvis de ikke føler sig frivillige inden for de rammer, de arbejder og lever i.

- Og ved at indrette sin hverdag, så størstedelen af den bruges på frivillige aktiviteter - dvs. aktiviteter man aktivt vælger til, fordi de opleves meningsfulde - både når det handler om disciplin og hårdt arbejde, og når det handler om fritiden - kan man øge sin trivsel betragteligt.

- Kan du komme med et eksempel på hvordan du selv bruger denne her tankegang i dit eget liv?

- Jeg lever hele mit liv efter denne tankegang, fordi det ikke blot er videnskabeligt begrundet men også er godt for mit humør og helbred.

Seks konkrete råd

Hvis du gerne vil få et lysere og lettere syn på tilværelsen, men ikke har lyst til at læse e-bogen om positiv psykolgi, kommer der her seks konkrete råd fra Hans Henrik Knoop, som du kan tage i brug med det samme:

• Brug dine styrker - dvs. de sider af dig selv, hvor du er stærk, og som du samtidig får energi af at udfolde.
• Fokusér bevidst på ting, du finder skønne, og øv dig i at påskønne dem.
• Lær at fordybe dig tilstrækkeligt i dine aktiviteter i hverdagen, til at de bliver interessante  dvs. lær at komme i flow, når det er hensigtsmæssigt - hvad det meget ofte er: næsten alle de bedste oplevelser i livet er fordybede.
• Vis taknemmelighed, når du føler det. Taknemmelighed, der ikke udtrykkes, er som en gave, der pakkes ind, men ikke gives.
• Tre gange 40 minutters hård aerobics-træning om ugen siges at gøre lige så meget for humøret som de bedste lykkepiller.
• Tilstrækkelig søvn giver næsten altid et bedre humør end for lidt søvn.

Find e-bogen på linket herunder:

Læs også E-bogen 'Tænkepauser - Positiv Psykologi'

Der var en gang....
... i oldtiden og i byen Athen -
en mand og hans lille datter.

En dag skulle de hen for at
besøge en berømt billedhugger.

Billedhuggeren, travlt optaget
af sit arbejde, fortsatte med at
hugge i en stor marmorblok,
imens han talte med manden.

Længe stod den lille pige tavs
og fulgte billedhuggerens arbejde
med den største opmærksomhed.

Pludselig trak hun sin far
i kjortelen og udbrød:
"Far! Hvordan kan manden vide,
at der er en hest inde i stenen?"

Alting skabes to gange:
Først i tankerne.
 

Ord har stor betyding - se denne video
http://www.youtube.com/watch?v=Lw9bct2n04I

Har du været stresset så længe, at din krop ikke kan klare presset længere, er du imidlertid i risikogruppen for det nervøse sammenbrud. Det forklarer T. Byram Karasu, læge ved afdelingen for psykiatri og videnskab ved Albert Einstein College of Medicine til Womenshealthmag.com.

De nervøse sammenbrud er heldigvis sjældne, forklarer lægen, men rigtigt mange af os oplever ofte at være rigtigt stressede. Og det er oftest sådan det starter.

- At være presset af konstante og overvældende stressfaktorer, som at arbejde mange timer hver dag uden mulighed for pauser, er de mest almindelige årsager til et sammenbrud, siger T. Byram Karasu til Womenshealthmag.com.

Lægen kommer desuden med de typiske kendetegn på, at du er nær et sammenbrud, og det er vigtigt at tage det alvorligt, hvis du kan nikke genkendende til alle tegnene.

Du har en iboende frygt

Føler du konstant en uro i kroppen og frygt for, at noget slemt skal ske?

- Det er ikke som en depression eller en angstlidelse. Det er en ukendt frygt, som, du føler, kommer og overvælder dig, siger T. Byram Karasu.

Det er særligt kendetegnene for denne frygt, at den ikke er rationel, og at den ikke er bundet op på noget konkret. Den er der, selvom du generelt er frisk og rask, har et godt forhold og ikke ellers kan sætte en finger på noget, der kunne udløse den.

Din adfærd forandrer sig

Er du pludselig blevet kort for hovedet, når folk stiller dig helt almindelige spørgsmål? Lader du dig irritere grænseløst over småting? Og har du mistet sexlysten fuldstændigt. Udover, at det er advarselstegn, der bør fortæller dig, at noget er helt galt, så vil du sikkert også opleve, at andre mennesker trækker sig væk fra dig. Det kan virke som en yderligere stressfaktor, forklarer lægen.

Du kan ikke tænke klart

Når stressen begynder at tage overhånd, så bliver det svært for din hjerne at fokusere på andet. Det vil sige, at du fx kan opleve, at du ikke kan tage imod selv simple opgaver, og at du ikke kan forstå eller huske, hvad du læser og må læse samme sætninger om og om igen. Du vil sikkert også komme ud for, at folk omkring dig må gentage, det de siger til dig flere gange, før det siver ind.

Ifølge T. Byram Karasu så skal du tage disse tegn alvorligt og straks søge at løsne op for din stress. Det vigtigste er at give nogle af dine arbejdsopgaver fra dig, ligesom du skal sørge for at have tid, hvor du ikke er på fx din telefon og mail. Hvis du overhovedet kan samle dig om det og finde energi til det, vil motion også være rigtigt godt for din krop og dit sind, forklarer lægen.

Få styr på din stress! Det er nemt at sige og svært at gøre, for hvor skal man tage fat?

At stresse ned handler ifølge Birgitte Nymann om at passe godt på sig selv og gøre det, der er rigtigt for en hele tiden. Det er der mange af os, der slet ikke er gode til, siger sundhedseksperten, der har arbejdet med formidling af kost, træning og livsstil siden 1993.

-Vi gør oftest det, som vi tror, at andre forventer af os. Jo oftere vi gør det, jo mere stress føler vi, forklarer hun.

Der findes dog nogle redskaber, du kan bruge med det samme. Læs Birgitte Nymanns 5 gode råd her:

1. Lav vejrtrækningsøvelser
At trække vejret roligt ind igennem næsen og puste roligt ud igen, giver ro og overblik. Gør det til en vane at lave vejrtrækningsøvelser morgen og aften.

2. Lav har gjort-lister
Vi har travlt med at lave lister med alt det, vi skal gøre. Men hvad med at lave ’har gjort-lister’, så du noterer, hvad du har lavet i dag? Så kan du se, hvor meget det egentlig er blevet til. Kunne du have nået mere?

3. Lav skal gøre-lister
Hav pen og papir liggende ved sengen. Inden du lægger dig til at sove, skal du nedskrive det, du gerne vil nå i morgen. Skriv klokkeslæt på, hvornår du gør hvad, så du kan se, om det er realistisk at nå det hele. Husk også at sætte tid af til træning, gåtur, madlavning, spisning og transport.    
       
4. Slip det, du ikke kan gøre noget ved
Undlad at lade tankerne kredse om ting, du alligevel ikke kan ændre. Du kan ikke ændre, hvad andre tænker, hvordan andre opfører sig, hvad du lavede i går, og hvad du sagde.

5. Vær til stede
Øv dig i at være der, hvor du er – og ikke videre i tankerne om planlægning og andre gøremål. Når du er sammen med dine børn, så vær der – og øv dig i at slippe arbejdsopgaverne. Når du er til træning, så vær der, og slip den dårlige samvittighed over, at du ’burde’ være sammen med dine børn.

Jo mindre du er til stede, der hvor du er, jo mindre får du glæde af livet – for livet leves lige her og lige nu – og resten findes kun i dine tanker.