HUSK : Få udvalgte mål vel at mærke.
Men det er ikke nok "bare" at sætte få mål.
Du skal også formulere dem rigtigt.

Du skal holde dig til nogle klare guidelines.

Hvorfor?

Fordi du gør det hele meget nemmere for dig selv.
Og jo, fordi det er skelsættende.

Mange af de mål jeg støder på i mit arbejde, er egentlig ikke mål.
Det er ønsker. Drømme. Gode intentioner.
Men det er ikke konkrete målbare mål.

Lad mig give dig nogle eksempler.
Lad os tage nytårsforsætterne.

Måske har du selv et par stykker...

De 5 mest almindelige nytårsforsætter er:

"Jeg vil gerne dyrke mere motion"

"Jeg vil gerne arbejde mindre"

"Jeg vil stoppe med at ryge"

"Jeg vil have mindre stress"

"Jeg vil bruge mere tid på de vigtige ting i livet"

Fint. Nydeligt.
Men du vil sandsynligvis ikke lykkes med det, hvis du har det som nytårsforsæt.

Ja, undskyld den noget bombastiske udmelding.

Men hvorfor vil du ikke lykkes?

Fordi ingen af de 5 populære nytårsætter overholder de skelsættende guidelines.
Så lad os kigge på dem…

Der er 8 ting, du skal være yderst opmærksom på, når du sætter et mål:

1. Brænd for dit mål
   Det kan måske virke som et underligt spørgsmål, men har du egentlig lyst til at nå dit mål? Er du villig til at gå gennem ild og vand for det? Hvis ikke, så drop det. Måske har du målet af pligt - fordi andre synes, at du burde... (indsæt selv). Måske har du målet af ren og skær vane - fordi du altid har et mål om at... (indsæt selv).
   
   
2. Vær klar i spyttet
   Hvis - og kun hvis - du brænder for dit mål, er du klar til guideline nr. to. Her skal du gøre dit mål specifikt. Hvad vil du helt konkret opnå? Du skal formulerer dit mål så klart, at selv en 5-årig kan forstå det. Tag dig god tid til at formulere dit mål. Jo mere klart og specifikt dit mål er, jo nemmere bliver det for dig.
   
   
3. Hav en målstreg
   Dit mål skal være målbart. Det er ikke målbart at "dyrke mere motion" eller "arbejde mindre". Det er for vattet. For hvad er det helt konkret, du vil? Hvornår er du i mål? Hvornår kan du hejse flaget og lade champagnepropperne springe? Sæt tal på.
   
   
4. Vær ambitiøs - men realistisk
   Dit mål skal være ambitiøst, men heller ikke for ambitiøst. De bedste mål er dem, vi bliver nødt til at kæmpe for. Med blod, sved og tårer. Sørg for at dit mål er tilpas udfordrende. Og husk: Det vigtigste er, at dit mål er realistisk for dig (ikke dem omkring dig).
   
   
5. Sæt en deadline
   Hvornår er du i mål? Mål uden en deadline er drømme. Sæt en konkret dato - og eventuelt klokkeslæt - for, hvornår du passerer målstreget. For det gør du jo, ik'? Det er udelukkende et spørgsmål om hvornår :)
   
   
6. Vær økologisk
   Som jeg skrev i mit sidste nyhedsbrev vil jeg (kraftigt!) opfordre dig til at sætte ganske få mål for det nye år. Hver gang du sætter et nyt mål kræver det noget af dig: Det kan være tid, energi, fokus, penge. Hvis du sætter for mange skibe i søen på én gang, hænger det ikke sammen. Det er ikke økologisk. Dine mål kan komme til at modarbejde hinanden, fordi du forsøger at gøre det umulige i forhold til de ressourcer, du har til rådighed.
   
   
7. Tænk positivt
   "Jeg vil have mindre stress" er ikke et positivt mål. Hvis du ikke vil være stresset (og det kan jeg godt forstå!), hvad vil du så i stedet? Formuler dit mål positivt. Undgå ord som "ikke" eller "aldrig". Med ikke-mål får du et negativt fokus på præcis det, du ikke ønsker dig mere af.
   
   
8. Hæng dit mål op
   Dit mål skal frem i lyset. Det må - under ingen omstændigheder - gemmes væk. Dit mål er dit fokuspunkt. Dit holdepunkt. Det skal ikke lægges ned i en skuffe eller forputte sig i et arkiveringssystem, du i forvejen har svært ved at finde rundt i. Hæng eller sæt dit mål et sted, hvor du ikke kan undgå at se det hver eneste dag.

Kilde : Dorthe Rindbo

If you'd like to download this flowchart ( billedet) , please feel free to go to: http://bit.ly/19J9QMw. Post it on your desk, send it to friends – do whatever you want with it.

• Hvilke succeser har du oplevet i år?
• Hvilke mål har du nået?
• Hvilke drømme har du realiseret?
• Hvad har du gjort godt?
• Hvem har du gjort en positiv forskel for?
• Hvem har du glædet?
• Hvad har du bidraget med overfor din familie, dine venner og dine kolleger?
• Hvad nyt har du lært?
• Hvilke nye gode vaner har forbedret dit liv?

• Gik ind i fejlslagne forretninger, da han var 21 år.
• Blev slået i en valgkamp, da han var 22 år.
• Gik ind i fejlslagne forretninger igen, da han var 24 år.
• Overvandt hans elskedes død, da han var 26 år.
• Fik et nervøst sammenbrud, da han var 27 år.
• Tabte et valg til kongressen, da han var 34 år.
• Tabte et valg til kongressen, da han var 36 år.
• Tabte et valg til senatet, da han var 45 år.
• Kom til kort i sit forsøg på at blive vicepræsident, da han var 47 år.
• Tabte et valg til senatet da han var 49 år.
• Blev valgt til præsident for de Forenede Stater i en alder af 52 år.
  

Skønt. Et helt nyt og friskt år.
Eller hva'?

Det kommer faktisk an på, hvordan du kommer ind i det nye år.

Og der er kun to måder:
Du kan enten være på forkant med det nye år eller du kan være på bagkant.

Lad mig introducere dig for to damer: Forkants-Frida og Bagkants-Britta.
Sammen repræsenterer de nemlig på fineste vis de to - meget forskellige - måder,
du kan begynde et nyt år på.

Brittas nye år
Bagkants-Britta kommer ofte noget hovedkluds ind i et nyt år. Efter en stresset december med en tætpakket kalender, har hun en hulens masse hængepartier. Ting, hun lige skal tage hånd om og projekter, som stresser og sjæler energi allerede i den første uge af det nye år.

Faktisk allerede på årets allerførste dag, har hun følelsen af, at hun er bagud. For hun har hverken haft tid, overskud eller energi til at reflektere over året, der er gået - eller det nye år, der nu er i gang for full speed. 

 
Fridas nye år
Forkants-Frida kommer anderledes roligt og afklaret ind i det nye år. Hun har haft en hyggelig december med venner og familie. Hun har fået taget ordentligt afsked med året, der er gik. Hun har fået taget de vigtigste indsigter med ind i det nye år, og hun har fået fejret årets største og bedste sejrer og succeser.

Forkants-Frida sørger kort sagt for at give sig selv den bedst tænkelige start på det nye år. Hun har - allerede inden det nye år er i gang - givet sig selv gode betingelser for at skabe et fantastisk år, som indeholder alt det, som hun ønsker og drømmer om. Der er ingen garantier for, at hun får det i det nye år (så nemt er livet trods alt ikke) - men hun har lavet sit hjemmearbejde og gjort alt for at forberede sig bedst muligt.

Kan du genkende dig selv?

Hvem ligner du mest?

Hvordan kommer du ind i et nyt år?

Jeg har selv prøvet at være både Bagkants-Britta og Forkants-Frida.
Jeg ved derfor, at det er to vidt forskellige måder at leve sit liv på.

Og jeg ved også godt, hvem jeg helst vil være.
Jeg er ikke et nanosekund i tvivl.

For det er hårdt, stressende og udmattende at leve på bagkant.
Mens det er roligt, nærende, givende og sjovt at leve på forkant.

Så hvorfor ikke give dig selv de bedst betingelser for det nye år?

Hvorfor ikke give dig selv den bedst tænkelige start på 2014?
Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt.

KIlde : Dorthe Rindbo

Den amerikanske tårnspringer Greg Louganis slog under et OL sit hoved mod vippen. Resultatet var ikke bare en dårlig karakter i selve springet, det var også en åben blødende flænge i hovedbunden. Greg Louganis var ellers kendt for sin fænomenale koncentration, så hvad var det der gik galt den dag? Og var han nu ude af konkurrencen? Et stykke tid senere blev han under et interview spurgt hvad det var der gik galt, og han fortalte at han lige inden han sprang, havde tænkt på et andet spring han havde lavet tidligere - som også var gået galt...

Selvtillid kan være noget meget lokalt. Det vil sige, at hvis du er rigtig god til aerobic, mountainbike, computerprogrammering eller noget helt andet, så vil du, når snakken falder på de emner, spontant føle selvtillid. Og når du er ude og praktisere det du er god til, vil du selvfølgelig også føle det. Andre gange, når snakken falder på områder, du måske ikke synes du er så god til, føler du sikkert ikke selvtillid. Selvtillid er nemlig det du føler, når du ved du er god til noget.

Spørgsmålet med selvtillid er om du kan finde den frem, når du har brug for den. Fordi den er en vigtig forudsætning for at du kan lykkes med det du sætter dig for. Hvis du f.eks. går ind til en sportspræstation eller en jobsamtale, og tvivler på om du kan leve op til kravene, så vil det ikke være nemt for dig, at præsentere dig selv på en hensigtsmæssig måde, for du vil ikke udstråle selvtillid. Hvis i stedet du kan finde din selvtillid frem inden du går ind, vil du kunne gøre det bedre, fordi følelsen af selvtillid ikke kun øger din udstråling, det øger også din muskelkraft, koordinering, balance, hukommelse, formuleringsevne og meget andet godt. Al det du ved, og al det du kan, kommer bedre til udtryk når du føler selvtillid.

I moderne psykologi kalder man selvtillid for en ressource. Andre ressoucer kan f.eks. være at have overblik eller føle styrke, kompetence eller balance. Det som er vigtigt at vide om ressourcer er, at de kan »flyttes« til nye situationer, så den selvtillid du føler i forbindelse med f.eks. tennis, kan hjælpe dig til at føle selvtillid til f.eks. en jobsamtale eller en mundtlig eksamen. Indenfor mexicansk shamanisme siger man, at når man er god til noget har man et »skjold«. Og skjoldet kan hjælpe dig, så du kan føle styrke og være mindre sårbar. Hvad er dit stærkeste skjold?

Du har alle de ressourcer der skal til,
for at du kan leve det liv du drømmer om

Du kan finde selvtillid ved at du tænker på en gang hvor du havde den, og begynder at udforske den erindring ved at associere dig ind i oplevelsen. Du kan f.eks. tænke på hvor du var, hvem du var sammen med, og hvad I foretog jer. Når du har styr på det, så begynd at leve dig ind i situationen ved gennemleve den igen. Det vil sige: Se det du så! Hør det du hørte! Og meget hurtigt vil du opdage, at du føler den samme selvtillid du følte tidligere. Og følelsen af selvtillid er selvtillid, uanset om den kommer til dig ved at du tænker på en bestemt opløftende oplevelse fra din fortid, eller om den kommer til dig, fordi du ved du er god til det du skal i gang med nu. Under alle omstændigheder vil den hjælpe dig til at præstere bedre.

Når du har fundet din selvtillid frem ved at gennemleve bestemte scener fra din fortid, er det på tide at »flytte« den ind i den nye situation. Det gør du ved at du, når du føler selvtilliden optimalt, tænker på den nye situation og forestiller dig at du går ind i den. Og denne gang med masser af selvtillid! Forestil dig hvor godt det vil gå. Se for dit indre blik, at du klarer situationen med total succes og læg mærke til hvor godt det føles. På den måde skaber du en forbindelse i dit nervesystem, mellem følelsen af selvtillid og den nye situation. Og næste gange du står i den situation vil dit nervesystem automatisk bruge den forbindelse og erindre selvtilliden. Du kan nyde og forstærke din selvtillid ved igen og igen at finde oplevelser frem hvor du har følt den - og så føle den igen og igen, indtil selvtillid er noget du føler hele tiden. På det tidspunkt er selvtillid sikkert ikke noget du tænker særlig meget over...

Efter det forfejlede spring satte Greg Louganis sig op på en af de bagerste tilskuerrækker og fandt sin selvtillid frem igen. Han sad med sine hovedtelefoner på og tænkte sig tilbage til sin karrieres ypperste præstationer indtil det igen var hans tur. Så gik han op og lavede sit bedste spring nogensinde, og vandt olympisk guld i tårnspring...

AKTION:

1. Lav en liste over al det du er god til!
Lad være med at sætte dit lys under en skæppe. Du skal ikke stå til regnskab for nogen andre for denne liste, så du kan skrive alle mulige ting ned. Og du kan f.eks. starte således: »Jeg er god til at elske, jeg er god til at kysse, jeg er god til at score, jeg er god til at give massage, jeg er god til at tjene penge, jeg er god til at bruge penge, jeg er god til at snakke med andre, jeg er god til at lytte, jeg er god til at løfte vægte, jeg er god til at ...« Fortsæt indtil du har mindst 50 ting på listen...

2. Vælg det du er allerbedst til!
Læs hele listen igennem nu og vælg de fem-seks ting som du synes du er allerbedst til, og som når du tænker på det, føles allerbedst og stærkest. Dem skal du lære udenad, så du når som helst du får brug for det, kan bruge denne ressourceliste til at finde din selvtillid frem...

3. Find Selvtilliden frem!
Lige før du skal ind (eller ud) til en udfordring som kræver stor selvtillid, så tænk på en eller flere ting fra din liste over det du er allerbedst til. Og husk en gang hvor det fungerede specielt godt for dig, og hvor du virkelig kunne jonglere med tingene - og læg mærke til hvor godt det føles...

4. Gør det til en vane at føle selvtillid!
Når du ofte øver dig i at finde din selvtillid frem, begynder den at komme hurtigere og hurtigere, indtil den tilsidst er mere eller mindre permanent i dit liv - også når du ikke på forhånd ved om du er god til det du skal i gang med...

Greg Louganis blev født i 1960, og vandt allerede som 16årig sin første olympiske medalje i udspring. Otte år senere vandt han som den første i 56 år olympisk guld, både fra vippen og platformen. I 1988 vandt han for anden gang i træk dobbelt guld til OL - denne gang mod konkurrenter der kun var halvt så gamle som han selv! Seks gange vandt han verdensmesterskabet i udspring og vandt desuden 47 amerikanske titler. Gennem hele sin karriere var han kendt som en fremragende sportsmand med en superstærk psyke og en fantastisk koncentration.

© 2000 Pete Andersen