17-08-2014

Uge 34 2014 : 10 lykkevaner

Lykken er hverken gods eller guld. Den kommer indefra, siger psykolog Kisser Paludan, der kan lære os at gi' slip på den evige jagt efter lykken og i stedet få nye lykkevaner. Læs om Kisser Paludans ti lykkevaner her.

 

 

Livsglæde? Det er som en muskel, vi kan træne stærkere. Uanset hvilke livsbetingelser, der er til stede i livet. Og uanset hvilke undskyldninger, vi disker op med, siger psykolog Kisser Paludan.

Og undskyldninger er der ellers nok af, og du kender dem måske?
Kalenderen er proppet, pulsen høj, du er stresset, travl, ked af det, udfordret, træt … alt muligt. Det kan der rettes op på, siger Paludan.

Og det handler om, at fokusere. På det gode, vel at mærke. For hvis du fokuserer på din glæde, din succes og din frihed, vil det vokse – og dét kan du træne dig til, siger psykologen. der disker op med inten mindre end '10 lykkevaner':

#1. Vær taknemmelig
Når vi fokuserer på det, der allerede fungerer og det, som vi ønsker mere af i livet, vil vi også tiltrække mere af det.
Praktiser dagligt taknemmelighed over det, du glæder dig over i dit liv. Gør det til en vane at gennemgå i dine tanker, eller at skrive mindst 3 ting ned hver aften, som du har været taknemmelig over i løbet af dagen. Selv på de værste dage er der noget at være taknemmelig over.

Jeg har indarbejdet den vane, at jeg - lige inden, jeg lægger mig til at sove - gennemgår de, ting jeg er takemmelig for i mit liv. Det kan være ting, som vi ofte tager for givet, som at jeg har en sund og rask familie, og det kan være ting, som jeg har oplevet i løbet af dagen eller generelt er taknemmelig over. Det er en dejlig måde at falde i søvn på!

#2. Elsk din næste ...
Sørg for, at dine relationer er positive og understøtter din udvikling og lykke. Lad dine relationer være givende og bidrag til dine kæres liv med støtte  og nærvær.

Husk at lykke smitter. Vi bliver mere glade, rolige og afslappede sammen med lykkelige mennesker. Læg mærke til, hvilke relationer, der giver energi - og hvilke, der tager energi. Tænk over, om der er balance i dine relationer.
Tænk også over, hvilke mennesker du kender, der er lykkelige. Hvad gør de? Hvordan er de i livet? Hvad kan du lære?
Øv dig i at give til andre uden tanke for, hvad der kommer tilbage. Det, du giver ud, vil komme tilbage,- måske ikke fra den samme kilde, men det vil komme til dig.

#3. Mindfullness og flow
Mindfullness,- at være helt tilstede i nuet fremmer livsglæden. Fremtiden og fortiden er jo blot begreber,- nuet er det liv, vi har. Vores liv udfolder sig her og nu, og det er derfor fremmende for lykken at øve dig i at være helt tilstede i nuet. Mindfullness handler om at lære at være bevidst opmærksom i nuet, så du slipper alle dine automatiske tanker, der som regel har travlt med at dømme og evaluere alt i livet. Når vi slipper vores dømme og bare er, er vi til stede på en åben og bevidst måde, der giver stor livsglæde.

Sæt tid af hver dag til at synke ind i nuet,- vær helt til stede. Lyt til lydene omkring dig, mærk din krop, vær lige nu. Det behøver bare at være nogle minutter, hvor du stopper med det, du laver og mærker livet.
Flow handler om at være fuldt og helt opslugt af en aktivitet, – om total fokuseret motivation, som vi f.eks. oplever når vi er optaget af en opgave, der har vores fulde opmærksomhed og interesse, og som kræver at vi er helt til stede i det, og giver det vi har for at løse den. Sørg derfor for at fylde dit liv med masser af aktiviteter, der giver flow ,- og lykke.

#4. Nyd det!
Nydelse,- det at være i stand til virkelig at nyde noget, er en af de vigtigste bestandele i forhold til, hvad der gør os mennesker lykkelige. Forskere definerer nydelse som alle tanker eller former for adfærd, der kan “skabe, forhøje og intensivere glæde”. Forskning viser, at mennesker, der er i vane med at nyde, er mere udadvendte, selvsikre, tilfredse og mindre neurotiske.

Prøv at finde en ting i din hverdag, som du kan øve dig i at finde nydelse i. Det kan være en ting, du altid gør, men glemmer at være tilstede i. Morgenbrusebadet, turen med hunden, en velafsluttet opgave på arbejdet, madlavning, en samtale. Beslut dig for at øve dig én gang om dagen og du vil opleve hvordan du med øvelse vil kunne lade nydelsen strømme ud i mere og mere af dit liv.

#5. Motion ... og godt med søvn!
Der findes ingen bedre medicin end den, du allerede har inde i hovedet. Hvert sekund foregår mere end 100.000 kemiske reaktioner i din hjerne, og hjernen indeholder et naturligt apotek af lykkefremmende stoffer,- bl.a. endofiner (virker smertestillende og er 3 gange stærkere end morfin), dopamin (fremmer vågenhed og glædesfølelse), oxytocin (tilknytningshormon) og seretonin (der virker angstdæmpende og depressions lindrende).

Ved fysisk aktivitet adskilles serotonin og endofiner, -motion kan derfor ses som hjernens naturlige lykkepille, – derfor ... gør det!
Jeg har set klienter, der nærmest har løbet sig ud af depressioner (ok,- det er måske meget sagt, men det er en stor hjælp). Desuden styker motion kredsløbet, der giver god blodgennemstrømning og aktivitet i hjernen. 

Rigtigt mange mennesker får ikke den søvn, de har brug for,- vi har for travlt. En undersøgelse fra 2004 viser, at en god nats søvn har større betydning for vores lykkefølelse end ægteskabelig status og husstandindkomst. Den gamle ayurvediske behandlingstradition siger, at en times søvn før midnat svarer til to efter midnat. At sove før midnat og at sørge for at få nok søvn er en vigtig lykkevane at få indarbejdet i sin hverdag. Husk, at det er et spørgsmål om prioritering. Hvis du ikke er overbevist, så gør forsøget i en uge og se, hvad der sker. Jeg lover, at du vil føle større overskud og glæde.

Mailcoaching med Kisser Paludan! Lige nu sparer du 20 %!

#6. Spiritualitet og religion
En af de ting, der topper højest på lykkelige menneskers liste, er tro. Mennesker, der er er religiøse eller spirituelle, føler sig, ifølge undersøgelser, mere lykkelige end andre. Troende er også generelt sundere og lever længere med en bred vifte af sygdomme. Måske handler det om, at man i religiøse fællesskaber (i kirken, synagogen, moskeen mv.) har større støtte i hverdagen og i særdeleshed omkring svære ting i livet. Det giver glæde og styrke at være sammen med mennesker, der deler både vores egen tro og også de vigtigste sociale og politiske værdier.

Det sociale fællesskab og den følelse af tilhørsforhold og samhørighed er formentlig en del grunden til den forskel, der kan ses i lykkeniveauet fra troende/ikke troende. Også følelsen af at være i kontakt med Gud eller det guddommelige univers giver en følelse af at være en del af noget større, af mening, tillid og kærlighed.

Du kan føle dig forbundet med det guddommelige på mange forskellige måder. Du kan f.eks. meditere eller bede eller lav evt. dit eget lille alter. Stil lys, måske en religiøs figur, symboler, billeder af dine kære eller bare billeder, der gør dig glad, friske blomster mv., og brug hver dag et øjeblik eller længere til at takke for dit liv og mærke den del af dig, hvor du er forbundet med det guddommelige.

#7. Elsk dig selv
Noget af det, der spænder allermest ben for et lykkeligt liv, er vores følelse af at være gode nok,- at have fortjent et lykkeligt liv,- at have fortjent, at vi gør alt det gode for os selv, der giver os et lykkeligt liv. Mange mennesker hænger fast i tanker og handlinger, der udtrykker, at vi ikke elsker os selv. Hvis du f.eks. er i forhold eller på et job, som du egentligt trives i,- hvis du ikke passer på din krop og dit sind,- så siger du indirekte til dig selv, at du ikke er mere værd. Sørg derfor for at vise dig selv, at du elsker dig selv  ... både med dine tanker, ord og handlinger.

Hvis du virkelig lærer at elske dig selv præcis som det menneske, du er (og det kan du lige så godt- du er præcis som du skal være), så vil andre også elske dig og du vil have lettere ved at skabe et lykkeligt liv for dig selv.


#8. Vær opmærksom på dine tanker
“Du er det, du tænker på hele dagen” (Dr. Robert Schuller).

Vores tanker spiller en afgørende rolle i forhold til vores livsglæde.
Du kan ikke nødvendigvis stole på dine tanker. Vi tænker mange tanker, der ikke er sande, men vi er så vant til ikke at stille spørgsmålstegn ved vores tanker, at vi slet ofte ikke engang lægger mærke til, hvad vi egentligt tænker. Begynd at lægge mærke til dine tanker,- sæt spørgsmålstegn ved det, du tænker,- måske er det ikke sandt. Vær opmærksom på, at det bare er tanker,- du er ikke dine tanker.
Vær opmærksom på at lade dine tanker være som dine bedste venner. Lad dem være støttende, kærlige, tillidsfulde og modige. Når du fanger dig selv i at tænke negative tanker, eller når dine tanker holder dig fast i fortiden eller fortrydelser, så stop dem,- skift spor og tænk i stedet tanker, der bringer dig videre i en positiv retning. Husk at det er dig, der tænker dine tanker,- de er dit ansvar og kun du kan ændre dem.
Sørg derfor for at holde dit sind positivt,- tænk positive tanker, hav tillid og accept. Sørg for klart og bevidst at fokusere på tanker der fremmer din glæde i livet.

#9. Udlev dit potentiale
Lykkelige mennesker føler, at der er et formål med deres liv, – at de gør det, der er meningsfuldt for dem. Tænk derfor over, hvad der giver mening for dig,- hvad er formålet med dit liv? Hvad er du her for? Stop op og spørg dig selv; hvad brænder jeg for? Hvad er virkelig vigtigt for mig? Find frem til, hvilke elementer i dit liv, der er vigtige for dig. Hold op med at følge andres forventninger eller dine egne “burder” og begynd i stedet at gøre det du brænder for,- det, der giver dig følelsen af meningsfuldhed og tilfredshed.

Når du gør det, vil du opleve at livsglæden vil begynde at flyde i dit liv. Gør hver dag noget, der får dit lys til at brænde og mærk, hvordan energien vil begynde at flyde mere frit og skabe større glæde. Når du kender dine passioner, giver inspirationen dig udholdenhed og mod til at gøre det, der skal til for at gå på din livsvej. Et inspireret liv er et liv, der leves fra sjælen, så lad dig lede gennem dine dage af din sjæl, – lyt til, hvad din sjæl ønsker at du skal gøre.

#10. Meditation
Jeg kan ikke anbefale nok at begynde at meditere. Det er ganske enkelt transformerende, og du behøver hverken at være religiøs eller spirituel for at praktisere meditation. Folk, der praktiserer meditation, lever længere, er gladere, har lavere blodtryk, hjertefrekvens og kolesteroltal, har et bedre immunforsvar og har færre sygedage, lægebesøg og indlæggelser. Mennesker, der mediterer, har desuden bedre kontakt til deres intuition og kreativitet. Meditation giver større overskud i hverdagen, bedre overblik, større fokus, dybere bevidsthed og større livsglæde.

Sæt gerne tid af til meditation hver dag. Beslut dig for at gøre det, – det kræver en beslutning, – ellers er det svært at få integreret,- trods de store gevinster. Gør det evt. samme tid og sted hver dag. Optimalt er 20-30 min. morgen og aften, men det er vigtigere, at du får gjort det 10 min. end slet ikke. Korte meditationer vil også have virkning. Der findes utallige måder at meditere på, og du skal finde den, der passer til dig. Du kan også meditere ved havearbejde eller over opvasken.

Start evt. med meditation på åndedrættet, – og start evt. med 10-15 min,- så kan du gå op i tid, når du føler dig fortrolig med metoden. Du skal ganske enkelt fokusere på dit åndedræt som du trækker et ind og puster ud. Træk ind gennem næsen,- ud gennem munden. Når dine tanker begynder at tage opmærksomheden så vend bare roligt tilbage til opmærksomheden på din vejrtrækning. Forsøg ikke at gøre noget med dine tanker,- fokuser blot igen på din vejrtrækning.
Hvis du har brug for yderligere vejledning, så kan du evt. købe en meditations-cd’er, eller en god bog om meditation med flere forskellige teknikker.

www.kisserpaludan.dk

08-08-2014

Uge 33 2014 : Sådan overlever du efter sommerferien

Ferien er ved at være slut og gearet skal skiftes fra ferietempo til hverdagstempo. Her er seks råd til dig der er startet eller som snart skal starte med arbejde efter ferien, så du undgår, at den energi og det overskud, du har opbygget i ferien, forsvinder igen.

Pernille Bekke, Lederweb

Liggestolen er skiftet ud med kontorstolen, krimien er skiftet ud med en computer, der bugner af ulæste mails og mødeindkaldelser. Inden du får set dig om, kan hverdagen hurtigt tappe dine opladte batterier for energi.
 
Ifølge Dorthe Rindbo, ekspert i personlig planlægning og effektivitet, er det ganske normalt, hvis du har svært ved at komme op i tempo:
 
”Det kan føles umenneskeligt hårdt at gå fra doven ferie til effektiv hverdag. Og selvom du måske føler dig bagud fra start, er det vigtigt, at du giver dig selv en blød opstart,” siger Dorthe Rindbo.
 
Her giver Dorthe Rindbo dig seks råd om, hvordan du får en god start på arbejdet efter sommerferien:
 

1. Book din næste ferie

 

Book dit næste åndehul, allerede inden din ferie slutter. Det behøver ikke at være en tre ugers ferie. Det kan bare være en forlænget weekend. Det vigtigste er, at du har noget ferie, du kan se frem til. Uanset hvor meget du holder af dit arbejde, er det rart at have et nyt åndehul at glæde sig til.
 

2. Start på en onsdag


De fleste starter på en mandag, men giv dig selv en blød start og en kort arbejdsuge ved at starte en onsdag. Har du nogle svære og komplekse opgaver, så lad dem ligge de første par dage. Lav de nemme ting først. Du skal lige i gang igen.
 

3. Acceptér, at du er bagud


Der ligger ulæste mails i indbakken, der ligger uåbnet post på skrivebordet, og der er sikkert også sket en række ting på jobbet i din ferie, som du skal opdateres på. Når du vender tilbage fra ferie, vil du være bagud. Sådan er det. Acceptér det, og husk på, at du hurtigt kommer på forkant med tingene igen.
 

4. Brug autoreply


Mange bruger autoreply, mens de er på ferie. Men du kan også bruge din autoreply i de første dage efter din ferie. Skriv fx ”Tusind tak for din mail. Jeg er netop vendt tilbage fra ferie og er ved at gennemgå de mange indkomne mails. Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt og takker for din tålmodighed. Hvis det haster, kan du træffe mig på telefon …”. På den måde undgår du presset om at skulle tjekke og besvare nye mails.
 

5. Book din første arbejdsdag til dig selv


Brug dagen til at få overblik og planlægge dine arbejdsopgaver efter ferien. Tjek mails, post og telefonbeskeder. Tag dig også tid til at snakke med kollegaerne, men undgå at holde møder. Brug hellere den første dag på at blive up to date.

 

6. Hold dig fra overarbejde


Det kan være fristende at begynde efter ferien med et par ekstra lange arbejdsdage for at indhente det forsømte. Lad være med det. Hold nogle almindelige arbejdsdage eller tag tidligere fri - så føles overgangen fra ferie til hverdag ikke så hård. I det lange løb vil det give dig mere energi og overskud.

 

Om Dorthe Rindbo

 

Under overskriften "Effektiv arbejdsdag – Sådan!" holder Dorthe Rindbo foredrag og workshops landet over. På kundelisten står LEGO, Oticon, Danske Bank, Rambøll, Novo Nordisk mfl. Se mere på www.dortherindbo.dk og få gratis opskriften på, hvordan du laver en effektiv og stressfri to do-liste i 3 simple trin.

 

 

 

Læs også

5 gode råd når medarbejderne kommer tilbage fra ferie

Stressforsker afliver de tre største myter om stress

Er du tidsoptimist?

05-08-2014

Uge 31-32 2014 : Hvornår har du sidst været effektiv?

 

Hvornår er du sidst taget hjem fra arbejde og følt dig glad og tilfreds over det, du nåede i løbet af dagen? Hvornår har du sidst følt dig rigtig effektiv?

 

af Trine Kolding

 

For mange mennesker er det snarere reglen end undtagelsen at føle sig bagud med opgaverne og have dårlig samvittighed over alt det, de ikke nåede. Og det er rigtig ærgerligt, fordi de resterende opgaver sjældent er udtryk for, at vi ikke har været effektive, men snarere er et vidnesbyrd om, at vi har haft travlt med noget andet.

 

En stor gruppe af danske ledere og medarbejdere bruger forholdsvist mange timer om ugen på at sidde i møde. Fra nogle af dem hører jeg ofte følgende indvending: ”Jeg har ikke nået noget i dag – jeg har siddet i møde hele tiden!”. Med mindre mødet har været ineffektivt eller overflødigt, har de jo været i gang med en vigtig aktivitet og dermed nået noget. Imidlertid opfattes møder ikke altid som effektiv brug af tiden, fordi de er aktiviteter uden et fysisk aftryk modsat fx mails, der er sendt, og bunken, der er ryddet op..

 

Lad mig give dig et andet eksempel: Når jeg skal udvikle min virksomhed strategisk og sætte nye mål, kan jeg sagtens finde på at hive et par dage ud af kalenderen til at tænke og snakke med sparringspartnere om det. Efter to dages ren tænkeri er bunkerne der stadig, og indbakken bugner af ubesvarede mails. Jeg har altså ikke noget fysisk bevis på, at jeg har været effektiv. På trods af at jeg har brugt tid på en virkelig vigtig opgave for min virksomhed. Betyder det så, at jeg ikke har været effektiv?

 

Mange virksomheder og organisationer opererer i vidensamfundet, eller dele af deres aktiviteter handler om viden. I vidensamfundet er effektiviteten ikke altid synlig, og det stiller nogle særlige krav til såvel ledere som medarbejdere.

Det nye effektivitetsgrundlag

Vi har brug for at redefinere vores effektivitetsgrundlag, og det skal være både støttende og realistisk. En af mine kunder, som driver en mindre konsulentvirksomhed, følte sig særlig effektiv, når han havde nået alt, hvad der stod på hans daglige huskeliste. Problemet var, at listen ofte var urealistisk lang. Da jeg bad ham estimere, hvor lang tid opgaverne tog, viste det sig, at han skulle afsætte en hel uge til at nå det hele! Sandsynligheden for, at han nogensinde følte sig effektiv, var meget lille. I sidste ende betød det, at han sjældent var særlig motiveret, fordi han som regel følte sig bagud med opgaverne.

 

Hvis effektivitetsgrundlaget er urealistisk, vil der ofte ske det, at vi løber af sted med lynets hast for at nå ”det hele” eller ”endnu mere”. Måske tager vi endda flere opgaver ind, end der er tid til. Vi ender med at føle os utilstrækkelige og i værste fald at tabe nogle af boldene på gulvet.

 

Definér dit effektivitetsgrundlag

 

Det en god idé at skrive ned, hvad der skal til, for at du føler dig effektiv. Vær opmærksom på, om det er realistisk. Med et realistisk effektivitetsgrundlag kan du nemlig begynde at målrette dine ressourcer og indrette din planlægning efter det. Og samtidig skabe langt flere succesoplevelser.

  • Hvad er effektivitet for dig?
  • Find eksempler på situationer, hvor du følte dig effektiv
  • Er det sandsynligt, at du ofte vil kunne opleve effektivitet på denne måde?
  • Hvad er én ting, du kan gøre hver dag for at føle dig mere effektiv?
14-07-2014

Uge 29-30 2014 : De 5 værste former for ros

Både ledere og medarbejdere skal blive bedre til at rose hinanden. Men det handler ikke bare om mere ros – også om bedre ros. Forkert ros kan nemlig gøre mere skade end gavn. Læs listen over de 5 værste former for ros, du bør holde dig fra at give.

Af Alexander Kjærulf, ekspert i trivsel og arbejdsglæde

Vi skal blive bedre til at rose hinanden på jobbet, men det handler ikke bare om mere ros – det handler også om bedre ros. Vi kan ikke skabe en god rosekultur på arbejdspladsen alene ved at skrue op for mængden af ros og begynde at rose hinanden til højre og venstre.

For der findes både god og dårlig ros. Man kan rent faktisk rose kolleger eller medarbejdere på måder, som er skadelige for arbejdsglæden.

De 5 værste måder at give ros på

Her er listen over de værste former for ros.

 

1. Pligt-ros


Man må aldrig rose bare fordi man skal. Al ros skal være fortjent og ærligt ment. Derfor skal du kun rose, når der er noget at rose for – og det er der heldigvis rigtig, rigtig tit.
Anerkendelse der gives ”fordi vi skal” giver ingen mening og ingen arbejdsglæde. Samtidigt udvander det al fremtidig ros, fordi du ikke kan vide om det er fortjent, eller om det bare er mere pligt-ros.

 

2. Ironisk ros


Forestil dig følgende sagt med et vildt ironisk tonefald: ”Nej, hvor er DU bare dygtig.”
Der er ikke lige så meget arbejdsglæde i det, vel?

 

3. Rosesandwich


Har du hørt om ros-ris-ros metoden? Den siger, at hvis du skal give negativ feedback, skal du pakke den ind i ros. Du skal altså først rose folk, så giver du kritikken og så roser du igen til sidst.

Hvis du har ros at give, så giv det. Hvis du har kritik, så sig det. Men lad være med at pakke din kritik ind i ros. Det gør bare at:

  • Den ros du giver, kommer til at virke som noget du skal give.
  • Det virker som om du ikke tror folk kan tåle kritik, hvis ikke man lige roser dem lidt først.
     
  • Når du fremover roser folk, vil de bare sidde og vente på at kritikken også kommer.

 

4. Nogen får meget ros – andre får ingenting


Hvis nogle får meget ros, mens andre konsekvent bliver overset er det også dræbende for arbejdsglæden, fordi det giver de rose-løse en følelse af uretfærdighed og af at blive overset.

Det er desværre let at komme til kun at rose de mennesker, der er mest lige som os selv – dem, der laver noget vi kan forstå, på en måde som vi er enige i.

Derfor skal vi have ekstra fokus på dem, der er anderledes end os og gøre en ekstra indsats for at rose dem også.

Det betyder IKKE at man skal uddele ros milimeterdemokratisk og altid sørge for at alle får lige meget ros. På enhver arbejdsplads er der nogen der er dygtigere end andre og det er OK, hvis de oftere får ros. Men det er vigtigt, at der er fokus på alle og at alle bliver rost i det omfang de fortjener det.

 

5. Rosetyranni


Nogle mennesker vil kun give ros og anerkendelse og prøver at undgå at give negativ feedback. Det kommer især af berøringsangst og konfliktskyhed, for det er altid lettere at rose end at give kritik. Men den går ikke.

Som udgangspunkt hungres der efter feedback på jobbet. Vi vil gerne vide, hvad vi gør godt men vi vil også rigtig gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Derfor skal vi rose hinanden, når vi gør noget godt og give kritik, når der er noget vi ikke gør godt nok.

 

Artiklen er en redigeret udgave, som tidligere er bragt på www.arbejdsglaedenu.dk under overskriften De 5 værste måder at rose på.

 

Læs flere af Lederwebs artikler om ros:

Ros der rammer og ros der lammer

Ros fremmer trivslen og rekrutteringen

Medarbejdere savner ros af chefen

29-06-2014

Uge 27-28: Hjerneforsker afslører: Ferie holder din hjerne skarp

Mobiltelefoner, Laptops og internetadgang overalt gør det svært at slippe arbejdet i ferien. Men din lederhjerne har godt af ferie, siger hjerneforsker, som giver tre råd om, hvordan du får skruet ned for arbejdet i din sommerferie. Læs også ledernes egne råd om, hvordan de selv holder en arbejdsfri ferie.
 
 
 

af Pernille Bekke, Lederweb

 

Telefoner der ringer, mails der skal svares på, møder, samtaler med medarbejdere og chefer, flere møder, opgaver der skal løses og så flere møder. Ferien er ferien ventet. Men hvis du har svært ved at skifte direkte fra arbejdsgear til feriegear, så er det ifølge Troels Wesenberg Kjær, der er hjerneforsker på Rigshospitalet, ganske normalt.

Mange ledere er afhængige af en daglig dosis arbejde:

"Vores belønningssystem i hjernen påvirkes af signalstoffet dopamin. Ledere oplever typisk aktivitet i belønningssystemet, når de tager beslutning eller afslutter projekter,"  siger Troels Wesenberg Kjær.

 

Mer vil have mer

 

Når hjernen er vant til at blive stimuleret, så vil den hele tiden have mere. Men for meget dopamin over længere tid er ifølge Troels Wesenberg Kjær ikke godt:

"Man skal huske at meget dopamin i længere tid, giver tilvænning og mindre effekt i belønningssystemet. Så det er en god idé at skrue lidt ned, så belønningssystemet er mere well-tunet efter ferien," siger Troels Wesenberg Kjær.

Selvom absolut fravær af alt hvad der drejer sig om arbejde, ville være bedst for dig, så er det for mange ledere ikke muligt. Problemerne og opgaverne holder ikke ferie.

Ifølge Troels Wesenberg Kjær frygter mange ledere, at de svigter deres arbejde, hvis de ikke kan kontaktes i deres ferie. Hvis du er en af dem, der er nødt til at arbejde i din ferie, så anbefaler Troels Wesenberg Kjær, at du:

  1. Kun giver dit nummer til få, som kan få fat i dig, hvis det brænder på. Hvis der er brug for kontakt til arbejdet så sørg for, at det ligger på et tidspunkt og en form, hvor det ikke generer familien.

  2. Lader opgaver ligge eller giver dem til andre. Der er opgaver, som kan vente, dem der måske kan vente og dem der ikke kan vente – men det går nok. 

  3. Lader være med at ringe eller skrive mails til dine kollegaer eller medarbejdere i din ferie. Udover selv at opsøge arbejde, så sender du også et uheldigt signal til medarbejderne om, at man er tilgængelig i sin ferie.

 

 

Gode råd fra leder til leder

Lederweb har efterlyst gode råd fra Lederwebs "facebook-venner" om hvad de gør for at sikre sig en arbejdsfri ferie. Her er hvad de giver af gode råd:

  • Sigt efter tre ugers sammenhængende ferie
  • Sæt autosvar på mailen. Gerne en dag mere end du er fraværende for at sikre, at ikke alle forventer et svar med det samme, når du er tilbage
  • Tjek mail på mobilen MAX 1 gang om dagen. Gerne mindre eller slet ikke
  • Svar ikke på mails, medmindre det er virkelig nødvendigt 
  • Aftal med de andre i lederteamet at I dækker hinanden ind  
  • Få afsluttet opgaverne, inden du går på ferie 
  • Sluk for arbejdstelefonen

Læs også

Planlæg nu og få en arbejdsfri sommerferie

Ryd op inden du går på ferie

Super sommerferie til super medarbejdere