21-09-2014

Uge 39 2014 : Hellere fortryde det, du gjorde, end ærgre dig over, at du aldrig tog springet.

Har du nogensinde stået over for et stort valg og tænkt: "Men jeg føler mig slet ikke parat"? I så fald - velkommen i klubben!

 

 

 

Måske står du over for en forfremmelse, et nyt job, en uddannelse eller en stor opgave, hvor du tænker: "Potentialet er helt vildt stort, men hvad nu, hvis det er det forkerte valg?"

 

Ikke alle beslutninger, vi træffer i livet, ligger som sten i maven. Nogle beslutninger kan også føles som at stå ved kanten af 10-meter-vippen, hvor du slet ikke er sikker. Du kigger 10 meter ned til vandet og de 4 ekstra bonusmeter ned til bassinets bund. Hjertet banker, for du er slet ikke parat til at dø. I mellemtiden er køen bag dig blevet for lang til, at du kan vende om, så nu er der kun én vej: Spring ud i det uvisse.

Forsigtigt læner du dig frem, og mærker dit tyngdepunkts "point of no return". Så tænker du "shiiiiiiiiiiit" og hopper. På samme måde er det med andre beslutninger: Nogle gange kræver det, at man bare siger "shiiiiiiiiiiit" og hopper.

Kan du mærke, at du har lyst, så lad være med at vente på følelsen af 100 % sikkerhed. Du risikerer at blive klar for sent.

 

Hellere fortryde det, du gjorde, end ærgre dig over, at du aldrig tog springet.

 

Går det galt, kan du altid gøre det om. Alle har truffet forkerte beslutninger. Du vil aldrig blive bebrejdet en forkert beslutning. Du vil blive bebrejdet, hvis du bliver ved med at træffe de samme forkerte beslutninger, fordi du er bange for at ændre kurs.

 

Du kan altid gøre en beslutning om - undtagen med børn. Heldigvis har naturen her indbygget sin egen kærlighedsgaranti: Du vil elske dem - uanset hvem du får dem med. :-)

Kilde : © 2001-2008 MartinErichsen.dk

14-09-2014

Uge 38 2014 : Kan du koncentrere dig?

Folk, der beskæftiger sig med motivation, taler om at fastholde fokus, men det handler i virkeligheden bare om at koncentrere sig.



Vi har det med at ville det hele på én gang og gøre alt, hvad vi bliver bedt om. De fleste af os er blevet opdraget til at tro, at vi kommer længst med at gøre, hvad der bliver sagt. Men sandheden er, at vi opnår bedre resultater, når vi har evnen til at koncentrere os om én ting og ét mål ad gangen.

Hører du til dem, der får så mange gode ideer, at du aldrig kommer i gang med nogen af dem? Er du typen, der hele tiden bliver distraheret, så du aldrig bliver færdig med noget af det, du er i gang med?

Mennesker er kreative skabninger, og vores tid på denne planet er begrænset. Derfor er der umiddelbart god mening i, at vi har mange forskellige interesser og gerne vil beskæftige os med flere af dem på én gang. Men det går ud over intensiteten og resultaterne, når du spreder din energi i alle retninger.

Prøv bare i dag at vælge én opgave, og koncentrér dig udelukkende om den i 5 minutter. Hvis du fx skal tørre hår, så gør det i 5 minutter. Lad være med at gå ud og lave kaffe, klappe katten, snakke til børnene, besvare e-mails eller klippe tånegle. Bare vær til stede i det, du er ved - at tørre hår - i 5 minutter. Det er 300 sekunder, hverken mere eller mindre.


Hvis det er nyt for dig at gøre én ting ad gangen, vil din hjerne sikkert protestere og forsøge at overbevise dig om, at du ikke kan tillade dig at gøre så meget ud af så lidt. Men din krop vil være svært godt tilfreds med, at du ikke har spredt din energi i fem eller flere forskellige retninger.

Når du farer ukoncentreret rundt, og adrenalinen pumper, kan du narre dig selv til at tro, at det giver dig det nødvendige krudt til at komme igennem dagen. Men du får mere energi, hvis du er i stand til at fokusere på én ting i 5 minutter. Du kan øve dig i det når som helst og hvor som helst, og du vil opdage, at du gradvist bliver både mere opmærksom - og mere produktiv.

 

Forfatter :

Uffe Stenstrop er journalist, NLP Business Practitioner og forfatter til bøgerne Sådan overlever du uden at dræbe kaniner og 117 måder at undgå stress på. Han har beskæftiget sig med personlig udvikling i mere end 25 år og sat sig for at inspirere så mange som muligt til at få mest muligt ud af døgnets 24 timer personligt og arbejdsmæssigt.

08-09-2014

Uge 37 2014 : Fem gode råd til at komme overspringshandlingerne til livs.

Sådan bliver du en bedre overspringer

 

Overspringshandlinger kan være irriterende og frustrerende, men de behøver ikke gøre dig til en dårlig kollega eller ineffektiv medarbejder. Måske opfatter andre dig endda som særdeles effektiv. 

Af: Mia Dalby Larsen

 

 

Egentlig skulle denne artikel have heddet: Sådan får du bugt med dine overspringshandlinger. Eller: Fem gode råd til at komme overspringshandlingerne til livs. Planen var en udførlig guide til at komme de trælse, udskydelser og jeg-skal-liiiige’er til livs. Hvor ville det dog være dejligt, hvis man kunne skifte et usb-stick i hjernen og frem kom et arbejdsmenneske, der startede fra toppen af den udførlige to-do-liste med opgaver opført i rækkefølge med det vigtigste og mest presserende først.

Men så læste vi en lille fin bog om overspringshandlinger. Den er ikke skrevet af en ekspert i effektivitet. Eller en LEAN-specialist. Ej heller af en psykolog eller hjerneforsker. Den er skrevet af en filosof. Og af en vaskeægte, inkarneret overspringer.

Trøst til overspringerne

John Perry er tidligere professor i filosofi ved det amerikanske Stanford University og er efter eget udsagn det, han kalder en struktureret overspringer. At udsætte, springe over og surfe sig væk fra det brandvarme øverste punkt på to-do-liste er måske nok en irriterende fejl for os selv (og for dem, der venter på, at vi bliver færdige med opgave), men det behøver ikke gøre os til ineffektive medarbejdere, påstår han.

-  Med en passende opgavestruktur kan overspringeren blive en nyttig borger. Faktisk kan han endda som jeg selv opnå et ry for at få en masse fra hånden, lyder de trøstende ord i  ’Kunsten at udsætte tingene – en guide til effektive overspringshandlinger og andet smøleri. Eller hvordan man får tingene gjort ved at udsætte dem’, som den meget lange titel lyder på den bog, han har skrevet om det paradoksale i at være en inkarneret overspringer, der alligevel får gjort en masse.

Pointen er, at det at udsætte ting ikke er det samme som at lave ingenting. Tværtimod. Tænk på alle de ting, som du (eller din kollega) laver, mens den øverste opgave på dagens to-do-liste bliver udsat og udsat. Du får måske ordnet mails, svaret på kollegaers spørgsmål (og bliver dermed betragtet som vidende og hjælpsom), ryddet op i fællesrummene, repareret det, der er gået i stykker eller også har du lige nået at blive klog ved at læse en faglig interessant artikel, som lå i din indbakke. Sikke meget, du har fået fra hånden, mens du har sprunget over en opgave, der forekommer meget vigtig. 

Overspringshandlingerne gør ondt i maven

Men er det så en god ting at være overspringer? Nej, ikke rigtig, mener John Perry, for det er faktisk ikke særlig rart, det kan give mavepive hos den, der laver overspringshandlinger, og der er jo faktisk også opgaver, som reelt er virkeligt vigtige. Men man kan leve med sine overspringshandlinger, vende nogle af dem til en fordel… og hvis man er heldig er opgaven, man har udsat og udsat, pludselig blevet overhalet af virkeligheden og forsvundet. Og så var udsættelsen jo bare et udtryk for god prioritering….

Her er et par af John Perrys selverfarede pointer og råd til andre strukturerede overspringere, der gerne vil være bedre til at tackle deres overspringshandlinger. 

  1. Et af overspringerens største problemer er den evige dårlige samvittighed og stemmen i baghovedet, der fortæller, hvordan et rigtigt effektivt menneske ville være startet med opgaverne øverst i bunkerne. Erkend, at du er en overspringer og ros dig selv for alle de (andre) opgaver, du udfører. Det der forekommer enormt vigtigt er det måske slet ikke. En prioritetsliste er foranderlig. Pludselig kommer der en opgave ind, som ser vigtigere ud end den, der står øverst på din liste, og så får du lavet den, mens du overspringer den nye og tilsyneladende vigtigere opgave.
  2. Nøl kan hænge sammen med perfektionisme. Drømmer du om at udføre en opgave perfekt eller bare rigtig, rigtig godt, så bliver den uoverkommelig at gå i gang med. Den perfekt udførte opgave er et fantasifoster, der plager overspringeren til udsættelse, indtil billederne i hovedet i stedet handler om alle de forfærdelige ting, der sker, hvis opgaven slet ikke bliver lavet. Og så går overspringeren i gang. John Perry’s råd: Lav en kort analyse: Hvor stor nytte vil det egentlig gøre, at opgaven er perfekt udført frem for bare ok. Hvad er sandsynligheden for, at opgaven bliver perfekt? Og hvilken forskel vil det gøre for dig og for andre, om opgaven er udført perfekt eller bare ok? Og gå så i gang bare lidt tidligere….
  3. Brug huske-lister og to-do-lister. Men ikke for at huske dig selv på, hvad du skal gøre. Brug dem til at give dig selv et løft hver gang du krydser noget af. Del dine opgaver op i mange små opgaver, husk at skrive din kaffepause ind også. Skriv opgaver ind, som du IKKE skal gøre – f.eks. ’Lad være med at tjekke din mail i en halv time’.
  4. Samarbejd med dem, der ikke er overspringere. De kan hjælpe dig med at holde dig til ilden og sætte struktur på opgaveløsningen.
  5. Lav planlagte overspringshandlinger. Gå i gang med at surfe, når blæren er halvt fyldt, ti minutter før kollegerne går til frokost og hiver dig med, eller når du ved, du lige om lidt bliver afbrudt af chefen.

 Kilde:

'Kunsten at udsætte tingene - en guide til effektive overspringshandlinger og andet smøleri. Eller hvordan man får tingene gjort ved at udsætte dem.' 

Forfatter:  John Perry

Forlag L&R Business

Udgivelsesår 2013

03-09-2014

Uge 36 2014 : 7 vaner, man kun finder hos hensynsfulde mennesker

 

Her er syv egenskaber, som hensynsfulde og afbalancerede mennesker har.

At være et hensynsfuldt menneske kan have større indflydelse på ens liv end de fleste andre ting.

Bloggeren Alena Hall fra Huffington Post giver en række eksempler på, hvad det vil sige at være ægte hensynsfuld. Men også hvor faldgruberne kan være.

 

1. De praktiserer empati
En ting er at have sympati og empati for nogen. Noget helt andet er at praktisere det. Hensynsfulde mennesker er ikke kun i stand til at sætte sig i andres sted i teorien. De vælger aktivt at se en verden ud over dem selv.

Deres medfølelse for andre giver dem personlig glæde og tilfredsstillelse.

 

2. De smiler ofte
Tror det eller ej. At vælge at smile gør en væsentlig forskel i forhold til, hvordan andre opfatter dig - for slet ikke at snakke om, hvordan det smitter af på dit eget humør.

 

 

3. De forstår intuitivt andres behov
Nogle gange kan det have stor indvirkning på andres liv, hvis man oprigtigt spørger “Hvordan går det?”.

Det kan gøre store ting for andres humør og selvværd, at man bekymrer sig om deres velvære.

 

4. De har gode manerer
At være høflig handler ikke kun om at sige tak og velbekomme. Det involverer en forståelse af en anden persons følelser og at opføre sig i overenstemmelse med den forståelse.

Følg den gyldne regel og behandl andre, som du gerne selv vil behandles. Uanset om det handler om punktlighed, når man skal mødes eller om ikke at tale i munden på andre.

 

5. De sætter andres behov først - nogle gange
Uselviskhed kan være et tveægget sværd for hensynsfulde mennesker. For når man prioriterer andres behov, glæde og tilfredshed, kan man miste evnen til at passe på sig selv, når det er nødvendigt at sige nej.

At ramme balancen er lige så vigtigt som at være hensynsfuld.

 

 

6. De er tålmodige - selv, når de ikke har lyst
Tålmodighed handler ikke om at være passiv. Det kan være svært at blive tålmodig, når man er stresset eller overvældet. Men desto mere er der grund til at være motiveret og arbejde på det.

 

7. De undskylder - men kun når det er påkrævet
Nogle mennesker siger undskyld hele tiden, fordi de er bange for at fornærme andre. Andre lader helt være og virker som uhøflige og ufølsomme.

Ligesom med lysten til at behage andre mennesker må hensynsfulde mennesker finde en balance, hvor man ikke undskylder hele tiden.

24-08-2014

Uge 35 2014 : 7 generelle ledelsesmæssige fejltagelser

Du har sikkert både være udsat for og måske selv gjort et par fejltagelser som leder, men har du nogensinde tænkt over hvad der kunne have været gjort anderledes? Har du tænkt på, hvilken effekt, stor eller lille, lige præcis den handling havde?

 

af Susanne Worm , Mail: susanne.worm@Covision.dk

 

For hvis du ønsker motivation, loyalitet, effektivitet, arbejdsglæde og sammenhold, skal du ikke:

1.  Overhale/give en skideballe til en medarbejder i åbent forum.

(Klassisk regel i ”lederhåndbogen”, jeg ved det, men ikke desto mindre sker det ofte). Enorm ødelæggende effekt – personen der får skideballen, føler sig lille og ydmyget, resten af tilhørende er bare rigtig pinlig berørte. Desuden får det lederen til at fremstå en del latterlig, fordi temperamentet ikke tøjles.

Der kan være mange grunde til det – men tag i stedet den formastelige til side og tag samtalen i enrum. Men gør det hurtigst muligt, for en irettesættelse der kommer dage/uger efter mister også værdi, og fremmer angst for hvornår den næste skideballe kommer. 

 

2. Glemme opbakning til medarbejderen – En anden afdeling, kunde eller lign kritiserer en medarbejder, og lederen ”løber med på vognen” og støtter ikke op bag medarbejderen, men giver kritikeren den fulde opbakning. Når det rygtes, mister lederen både troværdighed og respekt, der tager tid og er svær at samle op på igen.

Medarbejderen kan selvfølgelig have gjort en fejl, men for dynamikken i et team er det supervigtigt, man holder sammen – lidt billedligt – som hønemor der beskytter sine kyllinger. Når faren er overstået, kan man dykke ned i materien og undersøge om der er sket fejl, men ikke i fuld offentlighed.

 

3. Forskelsbehandle medarbejderne – Der er ofte nogen man som leder svinger bedre med end andre, men vær klar over som leder udsættes man for et opmærksomhedsbarometer, der betyder rigtig meget for trivslen for den enkelte medarbejder. Ubevidst bemærker og notere den enkelte hvor meget opmærksomhed han eller hun får af lederen sammenholdt med resten af gruppen. Og er der i medarbejderens øjne for stor forskel, giver det en følelse af ikke at være god nok og at være overset, hvilket giver sig udtryk på sigt i manglende arbejdsglæde og motivation.

Sørg i stedet for bevist at anerkend og tal med alle i nogenlunde samme frekvens, specielt når det drejer sig om small –talk.

 

4. Undlade at sætte klare mål og forventninger – Det er lige fra mål til den enkelte opgave, til de større mål i forbindelse med MUS-samtaler. Det er svært at navigere et skib sikkert i havn, hvis man ikke ved hvilken havn man skal styre efter….

Ofte i medarbejderanalyser vurderes dette punkt højt, manglen på mål og forventninger er en stor kilde til utilfredshed og frustrationer. Sørg derfor at forventningsafstem og sæt mål hele tiden – stort og småt. Det gør det også meget nemmere for medarbejderen selv at se – nu har jeg gjort et godt stykke arbejde.

 

5. Glemme ris og ros – En simpel anerkendelse af et udført stykke arbejde – godt eller skidt er yderst vigtigt for at en medarbejder kan udvikle sig. Hvis det slet ikke bliver givet, kan det i værste fald resultere i ligegyldighed og manglende engagement.

For meget ligegyldig ros – er heller ikke godt, det skal gives ”med hjertet” og være velment, og behøver ikke absolut at udmøntes i gaver og økonomi. Et rosende ord fra en leder kan være mere værd, hvis det er ærligt ment og sagt med viden om den eksakte opgave. Ris skal også gives med omhu – helst opbyggende, så medarbejderen ikke efterlades ”under gulvbrædderne”, men klar til at tage fat og gøre det endnu bedre næste gang.

 

6. Bruge titel og adfærd til at tryne medarbejderen – En høj titel eller en fysisk stor person – begge dele har jeg set anvendt til at tryne medarbejdere med. Dybest set gør det egentlig blot lederen til en mindre respektabel person, fordi det er nødvendigt at bruge disse ”bisse-tricks” til at opnå sin vilje, i stedet for normal respektfuld kommunikation, både kropslig og verbal.

Brug personlighed positivt og ærligt, det giver de allerbedste resultater og respekt.

 

7. Lade privatlivets frustrationer gå ud over medarbejderne – Overfusning uden reel grund giver en utryg atmosfære.

Er der store problemer på hjemmefronten, meld ærligt ud – dog uden at gå i detaljer. Den leder der har modet til at give af sig selv på den måde, opnår en tillid og støtte, der er uvurderlig.

 

Du kan sikkert genkende dig selv i enkelte situationer, eller har oplevet det på anden vis. Det er taknemligt og nemt at beskrive disse skrækscenarier, men at undgå dem kan være vanskeligere. Det kan kræve træning, sparring og øvelse i at handle anderledes.