Af Chris MacDonald

For godt en måned siden skrev jeg en klumme om en række interessante studier af, hvordan positive og negative tanker påvirker os. Studierne viste, at negative tanker påvirker os væsentligt stærkere end positive tanker. Og at vi skal opleve flere positive end negative tanker for at være i balance.

De viste også, at vi personligt føler os i god balance, når vi oplever godt fem positive tanker for hver negativ.

Andre studier viste, at lykkelige ægteskaber er karakteriseret ved, at parterne siger omtrent fem positive ting til hinanden for hver negativ ting. Og det samme viser sig at gælde teams på arbejdspladser.

Det var alt sammen meget fint. Men da jeg havde skrevet artikelen, kom jeg til at gå og tælle mine egne tanker, og jeg tænkte: ”Hold da op! Jeg får travlt med at fylde positive ting på her!”

Fem til én er virkelig svært at holde!

Det har nu ført til, at min kæreste og jeg går og driller hinanden med, om vi rammer balancen – eller om den ene er på vej ud på et sidespor. Vi er ligefrem endt med at hænge et stykke papir op på køleskabet, der minder os om det, og vi går og holder et lille regnskab for at se, om vi lever op til det. Det er blevet en dille i det lille hjem.

Og det er VIRKELIG svært! Fem til én er bare en høj balance. Og jeg tror ikke, at vi danskere, i vores stressede hverdag med så mange forventninger og så meget pres, kan forvente at ligge helt deroppe. Jeg ved det ikke, det er bare mine tanker.

Men hvis jeg skal holde balance, kræver det, at jeg er meget, meget bevidst om det, kan jeg mærke.

Derfor har jeg nu gjort til en lille udfordring til mig selv hver dag. Kan jeg holde balancen? Det er en herlig lille test, som kan være sjov at prøve. Måske specielt i denne stressede juletid, hvor det virkelig kan være svært med alle de jern i ilden og skeer i gryderne.

Når man tager et pusterum, får hjernen mulighed for at udnytte sin fulde kapacitet og rumme samt overskue kompleksitet. Pausen giver klarhed over, hvordan det går, og om man gør det rigtige. Læs, hvorfor du som leder skal huske pausen både for dig selv og dine medarbejdere.

Af: Birgitte Svinth, Erhvervspsykolog, cand.psych.aut.

Pausen er blevet glemt! Eller sådan kan det i hvert fald se ud. Effektiviteten har gjort sit indtog alle vegne, og der skæres, justeres og tilrettes med blikket stift rettet mod bundlinien. Det gør ondt, men det er nødvendigt, for produktiviteten skal op og udgifterne ned. 

Samtidig kalder fremtiden på en mobilisering af vores innovative ressourcer. Men hvordan sikrer vi os, at vi er i gang med det rigtige og det vigtige, hvis vi konstant høvler derudaf med næsen dybt begravet i arbejdet?

Red pausen

Pausen har i nogle sammenhænge fået et blakket ry. Det skyldes formentlig, at der nogle steder har hersket et pausetyranni, hvor det at passe arbejdet frem for at holde pause har kunne føre til mobning og udstødning. Der blev kort sagt arbejdet for lidt og pauset for meget.  

Lige nu sker det modsatte. Flere arbejder for meget og pauser for lidt. Det er derfor på tide at redde pausen og huske på, at den er nødvendig. For pausen gør det muligt at restituere sig samt skabe indsigt i og overblik over, hvad man har gang i. 

At være pausestærk

Inden for psykologien taler vi nogle gange om, at det er vigtigt at være pausestærk. Oprindelig blev det forstået sådan, at man skal kunne magte og rumme en pause uden at tale pausen ihjel, blot fordi man ikke kan tåle stilheden. 

Men det kan også forstås sådan, at pausen skal have sin tid og sit rum. Den skal ses som en mulighed for at mærke sig selv og sin organisation samt tænke sig om. I pausen er der en stærk og transformativ energi, som giver mulighed for at sunde sig, træde skridtet tilbage og genvinde kontakten til det, der er vigtigt. 

Pausen er nødvendig – for krop, psyke og sjæl. De, der dyrker sport, ved, at muskler, sener og led skal restituere, for at den gode form opbygges. De, der lever af at få gode ideer, ved, at det hjælper at gå ud efter en kop kaffe, når ideerne lader vente på sig. De, der bager godt brød, ved, at hævning natten over forbedrer resultatet.

Start med dig selv!

Det er en væsentlig ledelsesopgave at frede pausen. Det gælder både, når man leder sig selv og andre. Tænk derfor på pausen som en truet dyreart, der skal have særlig opmærksomhed for at overleve.

Som leder har man to væsentlige pause-opgaver: At sørge for sine egne pauser og skabe ramme for andres. Det gælder både den personlige time-out og det faglige pit-stop.

Start med dine egne pauser: Hold dem. Og vis dine medarbejdere, at du holder dem. Det gælder både de pauser, hvor du bare skal klare hovedet og trække vejret, men også dine faglige pit-stops, hvor du markerer, at du trækker dig en stund for at fordybe dig i de store spørgsmål.

Et pit-stop kan give et visionært overblik og en strategisk retning. Og husk at dine medarbejderes fokus og velbefindende afhænger af, at du er i stand til at pause både personligt og fagligt!

Dernæst skal du tale med dine medarbejdere om, hvilke former for pauser, de har behov for, hvis de skal være effektive på den lange bane. En pause kan handle om alt fra at gå en lille tur, drikke kaffe, dyrke smalltalk og socialisere til at tænke frit med benene på bordet. Du skal markere, at det hele er legalt.

Så hvor pausestærk er du? Og hvor pausestærk er din organisation og dine medarbejdere? 

Når tilfredsheden kommer i vejen for glæden.

Danske arbejdspladser bruger enorme ressourcer på at måle og fremme medarbejdertilfredshed i den tro, at tilfredse medarbejdere er mere effektive, mere loyale og mindre syge. Den tese holder bare ikke - forskningen viser, at tilfredse medarbejdere ikke nødvendigvis laver et bedre stykke arbejde, har lavere sygefravær eller bliver længere tid i jobbet.

Derfor skal du sætte jobtilfredsheden i bagsædet og i stedet fokusere på at skabe arbejdsglæde. De to emner er relaterede, men meget forskellige. Forskellen er enkel: Jobtilfredshed handler om, hvad medarbejderne tænker om arbejdet. Når de samlet set betragter alle omstændighederne ved jobbet - løn, jobindhold, transporttid, titel, arbejdsvilkår, pensionsordning, frynsegoder, osv. - er de så tilfredse med det de har? Det er en intellektuel øvelse, og tilfredshed er primært baseret på en sammenligning med andre - ikke på absolutte tal. Får jeg mere eller mindre end mine kolleger? Har jeg bedre vilkår end medarbejderne hos konkurrenten?

Arbejdsglæde derimod handler om hvad folk føler på arbejdet netop nu. Går dine medarbejdere rundt lige nu og føler sig glade, stolte, anerkendt og motiverede? Eller føler de sig stressede, nervøse, skuffede og frustrerede?

Vi er ikke vant til at snakke følelser på jobbet, men undersøgelser viser at det netop er følelsem af glæde (eller det psykologer kalder positiv affekt) der skaber bedre performance. Undersøgelser fra psykologi, sociologi og neurologi viser, at når dine medarbejdere har en god dag, er de mere produktive, kreative, energiske og motiverede. Glade ansatte er også bedre til at samarbejde, sælger mere og giver langt bedre service til kunderne. Den glade medarbejder er simpelthen drømmemedarbejderen. Og husk: Den samme effekt kommer ikke af jobtilfredshed.

Masser af danske medarbejdere er tilfredse, men ikke glade. Du kender dem godt. Det er de medarbejdere som allerede har fået alt hvad de kan pege på - de har en fornuftig løn, bonus og pension. I har lige brugt en formue på at give dem massageordning og hæve/sænke skriveborde. De scorer fornuftigt i den årlige APV/tilfredshedsmåling - måske 4,3 ud af 5. De passer deres arbejde og gør det OK, men der kommer ingen nye ideer fra dem, de viser ikke meget begejstring og de går sjældent den ekstra mil frivilligt for kunderne eller for arbejdspladsen.

Tilfredshedsfaktorerne skal selvfølgelig være i orden. Dine medarbejdere skal have den løn de er værd. Hvis nogen fortjener en forfremmelse eller en bonus, skal de have den. Men jobtilfredshed i sig selv giver ikke positive resultater for arbejdspladsen - den er kun det fundament som arbejdsglæden skal bygges på. Og når først det basale er i orden, kan du ikke skabe mere arbejdsglæde, ved at skabe mere tilfredshed.

Når virksomheder og ledere alligevel fokuserer så meget på tilfredshed, skyldes det primært tre ting. For det første er det, hvad alle de andre gør - og vanens magt er stor. For det andet er tilfredshed let at måle. Følelser på jobbet kan også måles, men det kræver mere end bare et årligt spørgeskema. Og for det tredje er det let og uforpligtende at arbejde med tilfredshed - det kræver blot, at man som virksomhed hiver den store tegnebog frem og betaler for bonus/frugt/kaffe/massage/etc.

Arbejdsglæde derimod kræver, at virksomheden engagerer sig ægte og oprigtigt i sine medarbejdere. Det kræver en dyb forståelse af medarbejdernes ønsker og drømme. Det kræver at lederne er villige til at tage dialogen med de ansatte om deres glæder og sorger på jobbet.

Det er ikke let! Ironisk nok kan en indsats for arbejdsglæden være væsentligt billigere end mange tilfredsheds-initiativer, men det kræver til gengæld meget mere af lederne som mennesker. Men lad mig slå det fast med syvtommersøm: Hvis I forstsætter med kun at måle og skabe jobtilfredshed, så er det skønne spildte kræfter (og penge). Mere arbejdsglæde derimod, er vejen til et bedre arbejdsliv for medarbejderne og bedre resultater på arbejdspladsen.

Her er de 10 vigtigste ting du skal vide om arbejdsglæde:

1. Undersøgelser viser, at virksomheder med glade ansatte klarer sig op til dobbelt så godt på bundlinien.
2. Arbejdsglæde er en af de tre vigtigste kilder til livsglæde.
3. Arbejdsglæde er den bedste kur mod stress. Stress kommer ikke nødvendigvis af at arbede for meget, men af at have det skidt mens du arbejder.
4. Mere arbejdsglæde kan reducere sygefravær og personaleomsætning dramatisk.
5. De tre største kilder til manglende arbejdsglæde er a) travlhed, b) forandringer i organisationen og c) den nærmeste leder.
6. Din arbejdsglæde er dit ansvar. Ikke chefens, ikke kollegernes og ikke samfundets. Dit.
7. Chefen og virksomheden har et ansvar for at skabe rammer, som gør det nemt at være glad.
8. Arbejdsglæde kommer ikke af en virksomheds politikker, strategier, planer eller hierarkier. Arbejdsglæde kommer af de ting som du og jeg gør her og nu.
9. Arbejdsglæde kommer heller ikke af løn, bonus, fryns og goder. Det kommer af to ting: Resultater – dvs. at gøre at godt stykke arbejde som man kan være stolt af og Relationer – At have det godt med de mennesker man arbejder sammen med.
10. Arbejdsglæde kommer ikke af sig selv og det kræver en langsigtet, fokuseret indsats fra både ledelse og medarbejdere.

Forfatter:  

Alexander Kjerulf er en af verdens førende eksperter i arbejdsglæde. Han holder foredrag og kurser om emnet i virksomheder over hele verden og har skrevet bestselleren “Happy Hour fra 8 til 16”. Hans tredje bog “Arbejdsglæde på 6 uger” udkom i oktober 2009. Læs mere på www.projektarbejdsglaede.dk.

Livsværdierne med på arbejde

Høje ambitioner til arbejdet, fritiden, hjemmet og familien ender for mange med stress og depression. Vi glemmer at prioritere vores livsværdier, og får dem af samme grund heller ikke med på arbejde. Det mener forfatterne til ’Balance for livet’, der råder til at ledere skal hjælpe både sig selv og sine medarbejdere på vej i forhold til den enkeltes livsværdier.

Viki Kofoed, Lederweb

 


Flere og flere brænder ud eller ender op med stress eller depression.  En forklaring er, at afstanden mellem det liv vi lever og vores værdier er blevet for stor. Vi glemmer at prioritere vores livsværdier og tage dem med på arbejde, mener forfatterne til ’Balance for Livet’.

Der findes både tykke og tunge bøger om, hvad en ’værdi’ er. I dette ærinde skal ’værdi’ dog blot ses, som det der er vigtigt for dig, og som gør dig glad.

Et værdi-tjek – 4 trin

For at bygge bro mellem vores værdier og det liv vi lever, kræver det først og fremmest, at vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt for os. Her er en øvelse, som kan gøre dig mere bevist om dine værdier.

Trin 1. Når du skal finde dine livsværdier, skal du bruge disse udsagn som en tjekliste til vurdering af dine væsentligste værdier:

• Det er virkelig mig!
• Jeg fyldes med energi og glæde.
• Jeg bliver i markant dårligere humør, hvis min værdi ikke respekteres.

Trin 2. Find nu to stykker papir: På det ene skriver du de fem livsværdier, der har størst betydning for dig. (Det kan være alt fra respekt til tillid, men kan ligeledes være noget materielt, som gør dig glad). Ud af de fem vælger du derefter de tre vigtigste. Prioriter endeligt de tre med den vigtigste som nummer et.

Trin 3. Tænk dernæst på en arbejdsmæssig situation, hvor du følte stor glæde og succes på baggrund af noget, du gjorde. Er der en sammenhæng mellem denne oplevelse og dine livsværdier? Hvordan kan du få det til at ske igen?

Eksempler kan være, at du har været initiativrig, har været konstruktiv i din tilgang til at løse et vanskeligt problem, har hjulpet en kollega eller synligt bakket op om din chefs rigtige og samtidig svære beslutning om en afskedigelse.

Når du har gjort dig overvejelser om ovenstående, skal du nedskrive tre indsatser, du skal gøre på arbejdet, der hjælper dig til fortsat at opleve glæde og succes med det du gør.

Tre indsatser, jeg skal gøre på arbejdet, der hjælper mig til fortsat at opleve glæde og succes:

1.__________________________________________________________________________

2.__________________________________________________________________________

3.__________________________________________________________________________

Når man er bevidst om, hvad der giver én arbejdsglæde, er der større chance for, at du rent faktisk kan ’arrangere’ dette noget oftere.

Trin 4. Tænk dernæst på en arbejdsmæssig situation, hvor du var i en konflikt. Det kan være med din chef, en kollega eller en konkret opgave, du skulle lave. Skyldtes det, at en af dine livsværdier blev overtrådt? Og hvad vil du nu gøre for at undgå, det sker igen?

Det kan eksempelvis være at fortælle andre, hvordan deres adfærd eller måde at sige tingene på påvirker dig, og samtidig fortælle, hvordan det kan motivere dig, at der kommunikeres på en anden måde. Hvis det derimod var en opgave, hvor du måtte gå på kompromis med dine værdier skal du også være opmærksom.

Hvis du dagligt skal lave opgaver, hvor du føler dine egne værdier overtrådt, er det vigtigt at reagere på det og blive handlingsorienteret på, at undgå det i fremtiden.

Skriv tre ting du vil stoppe med eller begynde på, så du ikke ender i unødvendige konflikter i fremtiden.

Tre ting, jeg vil stoppe med eller begynde på, så jeg ikke ender i unødvendige konflikter

1.__________________________________________________________________________

2.__________________________________________________________________________

3.__________________________________________________________________________

Sammenhæng mellem livsværdier, mål og adfærd

Øvelsen giver ikke svar på, hvordan du bliver lykkeligere eller mindre stresset. Men i en tid, hvor materielle goder, karriereræs og familieliv går hånd i hånd lades fordybelse om, hvad der egentlig driver os som individer ofte stå i baggrunden. Det skulle øvelsen gerne bidrage til ikke sker i fremtiden.

Øvelsen kan også laves med dine medarbejdere eller kollegaer, da det giver et godt udgangspunkt for stærkere relationer såvel som større arbejdsglæde og trivsel i dit team.

Artiklen og øvelserne er baseret på bogen ’Balance for Livet – Bryd vanen, og find din work life-balance’ skrevet af Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid og Rolf Sylvester-Hvid.

Læs mere om bogen her.  

Nogle mennesker er bare født til at leve livet. Har de en hemmelighed, vi andre ikke er blevet indviet i? Ja! De kender livets spilleregler. I bogen ’Guide til livet’ er der samlet 100 vise regler fra netop dem. Vi viser dig nogle uddrag her, så du kan blive mere livsklog.

I psykologien bliver lykke defineret som "subjektivt velvære" – dvs. hvordan vi oplever, at vores liv er. Det handler nemlig ikke om hvad du har, og egentlig heller ikke om, hvem du er sammen med. Det handler mere om hvem du er, og hvad du gør med det du møder på din vej gennem livet.

Du har måske bemærket, hvordan nogle mennesker er lykkelige med meget lidt, mens andre der har alt materielt, alligevel er meget ulykkelige. En af forklaringerne er, at vi gennem opvæksten bliver programmeret til et bestemt "lykke niveau" sammen med alle vores overbevisninger og vores adfærd. Men denne programmering kan ændres, hvis den ikke fungerer godt nok – dvs. at du kan påvirke din "lykke indstilling" så du kan lære at blive meget mere lykkelig med de vilkår, du har.

Længerevarende glæde kommer inde fra, og du er selv den eneste der kan gøre dig lykkelig. Det kan godt være, at man forbigående kan få det bedre af at powershoppe, men man kan ikke shoppe sig til en længerevarende lykke, ligesom man heller ikke får et lykkeligere ægteskab ved at bygge en ny terrasse, tage på ferie eller få et barn.

Og selvfølgelig kan du møde et menneske du føler dig lykkelig sammen med – men det er ikke tingen, personen, begivenheden, o.s.v. der gør dig lykkelig. Det er din måde at fortolke den på, og de følelser den udløser hos dig, der gør dig lykkelig. Du bestemmer helt selv - bevidst eller ubevidst - hvad der gør dig lykkelig, og glad. Du kontrollerer dine egne følelser - det er der ikke andre der kan gøre

1. du må gerne være lykkelig

Ønsket om at være lykkelig er fælles for os alle, og du er ikke selvisk, egoistisk, materialistisk eller selvcentreret hvis du ønsker at være lykkelig. Tværtimod bliver du generøs, givende, rund, mild og tolerant, når du er lykkelig. Hvis alle mennesker var lykkelige, ville der ikke være krig i verden, og det er derfor, at at Dalai Lama mener, at formålet med livet er at være lykkelig.

2. din lykke - dit ansvar

Skal man følge Dalai Lama, så er lykken snarere en pligt end en rettighed – dvs. at lykken er ikke noget, du kan forvente at andre serverer for dig eller skaffer dig. Du har selv nøglen til din egen lykke, og det er dig, der skal stikke den i låsen. Ingen skylder dig din lykke. Du kan hverken kræve eller forvente lykken.

3. du får, hvad du giver

Når du spreder glæde og lykke omkring dig, vil du både direkte og indirekte påvirke andre og dig selv. Positivitet smitter – prøv bare at smile en dag, hvor du er i et halvmeleret humør! Sig noget anerkendende til andre, giv ros, se glasset som halvt fuldt. Selvfølgelig skal du ikke lyve, når du deler ud til andre – løgn virker ikke. Find hellere det positive frem, som du ellers nøjes med at tænke, og sig det højt til rette vedkommende.

4. fokuser på det, du har

I et rum med to sorte og to hvide vægge bestemmer du selv, hvilken farve du vil se på. Sådan kan du også gøre med dit liv: du kan vælge at fokusere på det, du er glad for. Hvis du gør det til en vane at huske på alle de små og store positive elementer du er glad for, så vil du blive bedre og bedre til at se det - og blive lykkeligere. Det er starten på en positiv spiral, for når du er glad, tiltrækker du mere af det gode. Du får, hvad du forventer – ikke, hvad du fortjener.  Og så kan du jo lige så godt forvente det bedste.

Hvis du konstant fokuserer på manglerne og det negative, bliver du ulykkelig. Der kan være god motivation i at mærke, hvad du ønsker dig, men overskuddet til omsætte dine ønsker til mål og handling får du fra det positive i dit liv.

5. ting er ligegyldige

Engang var vi alle jægere og samlere, og måske lagde det grunden til vores glæde ved ting. Den er der ikke noget galt med, så længe vi bare husker at lykken ikke kan købes. En hvilken som helst ting er ligegyldig, når du er ulykkelig.

6. processen, ikke resultatet

Det er almindeligt at glæde sig til noget: "Når jeg får...", "Når jeg kommer til...", "Når jeg er...", "Hvis bare jeg....". Men hvis vi udelukkende opfatter lykken som noget der en dag vil komme, når bare… så opnår du den sjældent. Lykken er selve rejsen, og hvis du kun fokuserer på destinationen, så når du aldrig frem. Hvis lykken for dig ligger i fremtiden, så programmerer du din underbevidsthed til, at den ligger dér. Og fremtiden kan du aldrig nå. Gør dig hellere umage for at være lykkelig lige nu. Der er altid et eller andet at være glad for.

7. at tale om din ulykke gør dig ikke lykkelig

Det er godt at beklage sig, når noget går dig på. Utilfredsheden kommer ud, så du kan komme  videre. Men det duer ikke kun at tale om den, for det ændrer i sig selv ingenting. Hvis du nøjes med at fortælle andre hvor svært du har det, så sker der ikke noget – tværtimod holder du fast i din egen ulykkelighed. Skaf dig af med den, sæt dig mål og handleplaner for det, du vil ændre. Og gå så i gang.

8. husk dine lykkestunder

”Gem et lille smil til det bliver gråvejr”, sang Gustav Winckler engang, og som de fleste klicheer er også denne forankret i virkeligheden. De fleste mennesker oplever, at lykke og ulykke skifter. Når du er glad, så sæt noget ind på din lykkekonto, så du har noget at trække på, når bøtten vender. Det hjælper dig med at huske, at intet varer ved, og at lykken vil komme igen.

9. glæd dig selv ved at glæde andre

Anerkendelse er altings moder. Giv et venligt ord, en opmærksom gestus eller en kompliment, der kommer fra hjertet. Du bliver ikke fattigere, selvom du ikke får det samme igen, for du beriger allermest dig selv ved at være generøs. Det øger dit personlige velvære, du kommer til at holde mere af dig selv, og din udstråling og karisma vokser. Andre vil søge dit selskab og gøre gengæld.

10. begynd NU

Livet er én lang kæde af øjeblikke. Fortiden er gået, og fremtiden er ikke kommet endnu. Du lever kun NU, og livet bliver ikke genudsendt. Så hvad venter du på?

Sagt om lykke

En  killing jagede sin egen hale, mens en ældre kat så på.
- Jeg har hørt, at lykken findes i min halespids, ogjeg vil fange den, så jeg altid kan være lykkelig, pustede killingen, da den måtte hvile sig lidt. Den gamle kat nikkede.
- Det har jeg også hørt. Men jeg har efterhånden indset, at hvis jeg lader være at bruge kræfter på at fange den, så kan jeg slappe meget bedre af. For jeg ved jo, at min halespids følger mig ligegyldigt, hvor jeg går.

Lykke er ikke at gøre, hvad du kan lide. Lykke er at kunne lide det, du gør.
- James M Barrie

Find lykken i dig selv.
– Albert Camus

It's the getting - not the having.
- Elizabeth Taylor

Den som nyder at gøre noget, og nyder at gøre det han gør, og det han har gjort, han er lykkelig.
– Goethe

Lykke er et godt helbred. Og en dårlig hukommelse.
- Ingrid Bergman

Mange mennesker forsømmer den lille lykke, mens de forgæves venter på den store.
- Pearl S. Buck

Lykke og Ulykke er naboer. – Peder Syv

Happiness is not something you postpone for the future; it is something you design for the present.
- Jim Rohn

When one door of happiness closes, another opens; but often we look so long at the closed door that we do not see the one that has been opened for us.
– Helen Keller

You have it easily in your power to increase the sum total of this world's happiness now. How? By giving a few words of sincere appreciation to someone who is lonely or discouraged. Perhaps you will forget tomorrow the kind words you say today, but the recipient may cherish them over a lifetime.
– Dale Carnegie

You have a choice to be happy or unhappy. Since you must be one or the other, why not choose happiness?
– Michael Angier

Happiness radiates like the fragrance from a flower, and draws all good things toward you. Life is here to enjoy!
- Maharishi Mahesh Yogi

In helping others, we shall help ourselves, for whatever good we give out completes the circle and comes back to us.
- Flora Edwards

I am convinced that our happiness or unhappiness depends far more on the way we meet the events of life than on the nature of those events themselvers.
- Wilhelm von Humboldt

The place to be happy is here.
The time to be happy is now.
The way to be happy is to make others so.
- Robert Ingersoll

Having more money does not insure happiness. People with ten million dollars are no happier than people with nine million dollars.
- Hobart Brown

Ulrik Wilbek sætter ambition, troværdighed og timing højt. I en ny bog giver Ulrik Wilbek danskerne en ordentlig opsang og opfordrer os alle til at gøre en forskel. Læs her hvilke tre parametre, han mener er afgørende for, at man kan gøre netop det.

Gør en forskel.

De sort- og grønmalede bogstaver står trykt på omslaget, så selv en svagtseende kan være med. Opfordringen følges op af et smilende ansigt og spørgsmålet: »Hvad vil du bidrage med?«

Blå bog

De samme smilende – og finurlige øjne – møder mig, da jeg løfter blikket. På den anden side af bordet sidder Ulrik Wilbek. I lyseblå skjorte og skuldrene trukket lidt op. Parat til en snak om det at gøre en forskel. I eget og andres liv.

Hvorfor vil du ikke tale om konkrete episoder i dit liv, hvor du har gjort en forskel, når nu du har skrevet en hel bog om dette emne?

Halvanden uge tidligere havde jeg sendt ham en mail med et oplæg for vores samtale. Jeg havde bedt ham udvælge tre konkrete eksempler fra sit liv, hvor han havde gjort en forskel.

Efter en uges betænkningstid ringede han og afslog. Høfligt, men bestemt. Alligevel er vi mødtes. For Danmarks mest kendte håndboldtræner og en flittigt benyttet foredragsholder hos danske erhvervsledere og virksomheder har skam noget på hjerte, forsikrer han.

»Jeg synes, det ville være for pralende og selvforherligende af mig at udvælge tre episoder fra mit liv, hvor jeg selv mener, jeg har gjort en forskel. Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. For sæt nu de, der var involveret, ikke mente det samme.«

Ulrik Wilbek smiler sit karakteristiske listige smil, stryger ubevidst hånden over sin bog, inden han tilføjer:

»…og for øvrigt ville det være for kunstigt, hvis ikke det måtte handle om håndbold. Jeg har skrevet den her bog på en indignation og et brændende ønske om at ruske op i vores måde at tænke og leve på i det her samfund. Hvis vi alle, i stedet for at spørge, »Hvad kan samfundet tilbyde os?« spurgte: »Hvad kan jeg tilbyde? Hvad vil jeg?« ville vi være nået langt. I stedet er vi godt på vej til at blive overhalet af alle dem, vi længe har følt os overlegne over for – asiaterne, sydeuropæerne, ja, snart sagt hele verden…«

Det er svært at adskille mennesket og politikeren Ulrik Wilbek, der er medlem af Venstre. Måske skal man heller ikke, for han gør det ikke selv. I det daglige går han ingen steder uden en blok og pen. Hovedet myldrer med ideer, tanker, frustrationer og forslag. Når der er nok af noter, læser han dem ind på sin diktafon og samler det. I 2006 udgav han bogen »Tro på dig selv«. Den solgte i 60.000 eksemplarer.

Den nye bog er noget andet, påpeger han. Den er mere politisk og polemisk, men ikke desto mindre vigtig. For selvtilfredsheden og selvtilstrækkeligheden spreder sig som omgangssyge i en børnehave, hvis ikke vi passer på. Endda helt ind på det område, der ligger Wilbeks hjerte allernærmest, elitesporten.

»Jeg møder magelighed og selvtilfredshed selv hos elitesportsfolk. Det var en medvirkende årsag til, at jeg overhovedet skrev den her bog. Jeg havde eksempelvis en meget ung talentfuld spiller, som var med i periferien af herrelandsholdet. Jeg troede på ham og sagde til ham: »Hvis du og jeg nu laver en fremtidsplan, vil du så være med til det?« Han sagde ja, men da det kom til stykket, kunne han ikke levere. Der var altid det ene eller andet i vejen.Den slags gør mig skuffet og dybt forundret. Jeg lever efter devisen, at når man har et særligt talent – når man har chancen for at udnytte det fuldt ud – så bør man også gøre det. Alt andet er spild og uambitiøst. Derfor er jeg også blevet mere hård med årene. Lysten og energien skal lyse ud af øjnene på spillerne. De skal virkelig ville det. Hvis ikke de gør det, skærer jeg dem fra. Måske får de chance nummer 2, men aldrig chance nummer 3.«  

I Ulrik Wilbeks optik er der tre parametre, der er afgørende for, om man kommer til at gøre en forskel eller ej. Det er: ambition, troværdighed, timing. Alle tre forhold har i Wilbeks eget liv spillet en vigtig rolle.

Tre sportspersonligheder, der ifølge Ulrik Wilbæk har gjort en forskel

Jose Mourinho
Portugisisk fodboldmanager og chef­træner for Real Madrid
»Fordi hans hold altid vinder. Han kan noget særligt og tør stå ved det.«
 

Usain Bolt
Jamaicansk sprinter med adskillige ­verdensrekorder
»Fordi han er så sindssygt god og alligevel fremstår både sympatisk, fornuftig og oprigtigt glad.«
 

Steven Gerrard
Engelsk fodboldlandsholdspiller
»Fordi han er den mest værdifulde spiller for min favoritklub, Liverpool. Han bliver loyalt i klubben, selvom han kunne have spillet alle andre steder.«

Ambition

»At være ambitiøs er ikke en statisk størrelse. Det spændende for mig har været at iagttage, hvordan mine ambitioner har ændret sig, fra jeg var ung og frem til i dag. Da jeg var yngre, var det meget »se mig«. Jeg havde spidse albuer og arbejdede benhårdt på at komme frem. Jeg har sikkert fremstået usympatisk i nogens øjne.

Nu, hvor jeg er blevet ældre, har jeg bevist, at jeg er dygtig, at jeg kan noget. Jeg skal ikke længere fjerne nogen for at nå toppen. Jeg er på toppen. Men bag det hele har ligget en grundlæggende lyst til at gøre en forskel. Ikke bare for mig selv, men for andre.  Jeg vil ikke være ligegyldig eller nøjes med at sige: »Bare jeg kunne være lige sådan…« og så stoppe der!«

I 1986 blev Ulrik Wilbek – blot 31 år gammel – træner for ungdomslandsholdet for kvinder. Dengang var kvindehåndbold kun en skygge af, hvad det senere blev. Men skolelæreren fra Virum havde en plan – både en personlig og sportslig for kvinderne.

Det første skridt ad håndbold­vejen skulle krones med titlen som A-landsholdstræner, og han var ikke i tvivl om, at det nok skulle lykkes. Hårdt arbejde og gode resultater skulle bane vejen.

Da Wilbek nogle år senere blev ringet op af Dansk Håndbold Forbund og spurgt, om han ville overtage landstrænerposten, var et stort personligt mål nået, men for kvinderne havde han endnu større planer.

»Jeg drømte om at blive OL-mestre med holdet. Det var en ambition og en drøm, der var til at tage og føle på. Men det var også en fuldstændig vanvittig udmelding. På det tidspunkt lå vi nummer 30 i verden, og absolut ingen troede, at det nogensinde kunne lade sig gøre. Men vi gjorde. Vi startede med ingenting og endte med alting. Det var ikke min fortjeneste, men en enestående holdindsats. Bygget på en ambition, et iværksætteri og et ønske om at gøre den forskel, der skulle til.«

Ulrik Wilbek har talt sig varm. Sportens verden er hans verden. Det er der, han primært har gjort en forskel, men de senere år har han med sine bøger, politiske karriere og omfattende foredragsvirksomhed forsøgt at brede budskaberne ud. Budskaber, som ifølge ham, ikke kun gælder for elitesportsfolk, men for os alle:

Tag et ansvar, sig hvad du vil, og gå målrettet efter det.

At have en ambition, en drøm, er første skridt på den vej. Wilbek er ikke bange for at hylde det elitære. Et levn og et oprør fra ungdomsårene, hvor konkurrence, ambitioner og elitesport nærmest var bandlyst i sportens verden.

»Husk på, at sport i slut-70erne og start-80erne var breddesport og meget lidt elite. Vi var sindssygt dårlige til stort set det hele. I bredde-kredse så man med mistro på alt, der lugtede af elite. På seminariet, hvor jeg uddannede mig til lærer, blev vi eksempelvis ikke undervist i de fire store boldspil. Det var for konkurrenceagtigt. På DR nedlagde man hitlisterne, fordi der jo var nogen, der lå nummer 1. Alt det der gjorde jeg oprør mod. Jeg nægtede simpelthen at være en del af det. Det har præget mig lige siden.«

Troværdighed 

»Hvis ambitionen er at gøre en forskel her i livet, er troværdighed og gennemslagskraft en afgørende følgesvend. Troværdighed over for dig selv og over for andre er helt afgørende for, om du rent faktisk når dit mål og får den fornødne kontakt med dem eller de mennesker, du gerne vil gøre en forskel for. Jeg har det eksempelvis dårligt med at holde foredrag om winner-teams, hvis vi netop har spillet en turnering og ikke leveret varen. Så synes jeg, det klinger lidt hult, for vi vandt jo ikke.  Jeg gør meget ud af, at der er overensstemmelse mellem det, jeg siger, og det, jeg gør. Ligesom jeg til enhver tid vil påstå, at jeg trods min succes og resultater er den samme person, som jeg altid har været. Det er en del af min troværdighed og dermed min mulighed for at nå ud til folk med mine budskaber.«

Ulrik Wilbek skelner skarpt mellem det, han vil. Og det han måske gerne vil. Alt for mange mennesker tager ifølge Wilbek ikke stilling til, hvad de vil og ikke vil. Hvad de virkelig brænder for, og hvad der bare vil være nice to have eller nice to do.

»Folk ringer ofte og spørger, om jeg vil sidde i den bestyrelse eller have det job. Jeg svarer altid enten 1) »Det vil jeg gerne tænke over« eller 2) »Det vil jeg«. Efterhånden er det blevet sådan, at jeg siger, det vil jeg gerne tænke over, til 90 procent af tingene, men når jeg tænker over det, er det altid det, jeg instinktivt og på sekunder har kunnet mærke, var rigtigt, der også var det rigtige. Når jeg skal tænke for længe over det, er der som regel også en grund til det.«

Når Wilbek ser tilbage på sin efterhånden lange karriere i dansk håndbold, som har udgjort rygraden i hans liv, er det med visheden om, at han har gjort en forskel. Han siger det på en sådan måde, som kun en mand med resultaterne i ryggen kan sige det.
Undervejs har mange grinet af ham og haft travlt med at gøre grin med den til tider iltre træner med de store briller og farvestrålende trøjer på sidelinjen.

Wilbek er ligeglad og vender tilbage til startreplikken: »Jeg har bevist mig selv…« Men han bruger gerne selvsamme eksempel på, hvor vigtig troværdighed er: »I min tidlige trænerkarriere var jeg nogle gange opfarende og hidsig. Det var troværdigt dengang, for sådan var jeg jo. Det var ikke skuespil. I dag er jeg en ældre herre, der tænker mig om, inden jeg farer ud med udsagn i den ene eller anden retning. Jeg har i mine tidlige år kritiseret en spiller offentligt eller under kamp. Det var for destruktivt og for dårligt, har jeg erkendt, når nu vi var et hold. Men jeg er altid efterfølgende gået hen til spilleren og sagt: »Det er jeg ked af.« På den måde har jeg været tro mod mine egne idealer hele vejen igennem.« 

Timing

»Det er måske en tyk kliché, men det gælder om at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Det gælder i alle livets forhold. Det kan ikke nytte noget, hvis ikke man har den evne og intuition.

Hvis jeg f.eks. efter en elendig kamp til VM, hvor spillerne hænger med hovedet og er trætte, siger til dem: »Nu skal vi tilbage på hotellet og se video og diskutere kampen i et par timer…,« går det galt. I stedet siger jeg til dem: »Gutter, vi samles ti minutter, hvor alle kan byde ind, inden vi går i seng.« Det gælder om at ramme folk der, hvor de har flest ressourcer, og hvor de er mest lydhøre, hvis man vil have adgang til dem.
Rigtig mange mennesker træffer beslutninger på baggrund af smiger. Jeg har set mange håndboldspillere skifte klub eller sige ja til det ene eller andet – alene på bagrund af attraktive, smigrende tilbud. Jeg har også selv regelmæssigt været fristet. F.eks. blev jeg tilbudt at blive landstræner for Rumænien for nogle år siden. De var sindssygt gode på det tidspunkt, og jeg tænkte, det kunne være en spændende udfordring at gøre dem til verdensmestre. Det føltes bare ikke rigtigt. Og så havde jeg heller ikke lyst til at bo i Rumænien.« 

Ifølge Wilbek handler timing i høj grad om at være den første, der ser potentialet, mulighederne og tør gå vejen. For at være den første er ofte lig med at være den bedste ifølge den bogaktuelle landstræner.

»Jeg var den første, der blev fuldtidstræner, da jeg begyndte i Viborg HK i 1988. Det rykkede ikke bare en hel klub, men en hel by og deres selvforståelse. For de var de første, der turde satse og ansætte mig på fuld tid. De – og vi – brød vanen. Gik en anden vej og troede på det.  Selvfølgelig handler det også om held. Jeg blev landstræner for damelandsholdet på det helt rigtige tidspunkt, hvor damehåndbold var på vej op, og flere af de andre store sportsgrene klarede sig dårligt. Det skabte hurtig stor interesse for kvinderne. Det samme skete i 2005, hvor jeg overtog herrerne. Det var også det helt rigtige tidspunkt, hvor potentialet var der, det manglede bare at blive forløst. En af mine gode venner har sagt til mig: »Ulrik, du har været heldig de sidste 22 år…« Det griner vi meget af. Men én ting er sikkert, held gør det ikke alene. Der skal mere til.«

Ulrik Wilbek, »Gør en forskel – hvad vil du bidrage med?«, 300 kroner, udkommer 1. september, Lindhardt og Ringhof

Råd nr. 1:

Er du druknet i mails, eller er din indbakke helt fyldt med mails, du burde have svaret på for længe, længe siden, er der kun én vej ud af moradset: Lav en standardmail, hvor du fortæller, at du har slettet indholdet i din indbakke, og at afsenderne må sende deres mail igen, hvis mailen fortsat er relevant. Send standardmailen til afsenderne. Det er den hårde måde, men det giver sjovt nok i praksis sjældent problemer. Men du skal ikke bruge den for mange gange.

Råd nr. 2:

Frameld dig irrelevante nyhedsbreve, du får sendt til din mailboks. Prøv at se i en periode, om du i virkeligheden mangler dem. Du kan altid tilmelde dig dem igen.

Råd nr. 3:

Lav et autosvar, der automatisk sendes af sted til hver enkelt afsender, når du får en mail fra dem. Skriv i mailen, at du svarer på deres mail snarest muligt samt anfør et mobiltelefonnummer, hvor afsenderen kan træffe dig, hvis tingene haster. Du vil hurtigt opdage, at ting ikke haster; folk ringer nemlig ikke.

Har du kolleger, så skriv deres navn, arbejdsområde / opgaver og mailadresse ind i dit autosvar, så afsendere, der har sendt dig en mail, fordi de kender dit navn, kan sende deres spørgsmål til den rigtige person eller afdeling.

Råd nr. 4:

Væn dig til at checke din mail højst 2 gange dagligt. Mere er ikke nødvendigt. Vi har gennem brug af et mailanalyseværktøj set på, hvornår de fleste mails lander i indbakken. Og den første klump af mails lander i indbakken frem til ca. kl. 13.00. Næste klump af mails lander mellem kl. 13.00 og kl. 16.00. Check derfor mails kl. 13.00 og igen efter kl. 16.00. Så få du behandlet flest mails på kortest mulig tid. Og dit autosvar har fortalt afsenderne, at du nok skal svare dem. På sigt kan du gå over til kun at checke mails 1 gang dagligt. Tidspunkterne er naturligvis vejledende. Vælg de tidspunkter, der passer dig bedst.

Reglen gælder også, hvis du får dine mails på mobiltelefonen eller lignende. Slå den automatiske mailopdatering fra på telefonen og hent dine mails på de foreslåede tidspunkter.

Og holder du ferie, så skal der laves et ferieautosvar med en beskrivelse af, hvor længe du holder ferie, hvornår du igen svarer på mails og på hvilket mobiltelefonnummer, du kan træffes i absolut nødstilfælde.

Råd nr. 5:

Svar på dine mails én ad gangen. Når du er færdige med at svare på den ene mail, tager du fat på den næste. Og sådan fortsætter du.

Råd nr. 6:

Når du har fået en mail, bruger du følgende struktur, når du skal tage stilling til., hvad der skal ske med mailen: 1) Skal den slettes? Hvis ja, så slet med det samme. Hvis mailen er fra et nyhedsbrev, du fortsat modtager, så overvej igen, om du skal framelde dig nyhedsbrevet. Er der tale om en reklamemail, så send et færdigt svar til afsenderen, hvor du beder om at blive slettet fra deres mail-lister. Du kan også markere mailafsenderen som ”uønsket mail”. 2) Skal den videresendes / delegeres? 3) Skal den besvares?

Råd nr. 7:

Når du besvarer mails, så check om der er tale om en mail med spørgsmål, som du har fået fra andre afsendere tidligere? Hvis ja, så lav en standardmailtekst, hvor du på forhånd besvarer spørgsmålene i form af en FAQ (ofte stillede spørgsmål). Du kan vælge løbende at opbygge og revidere din FAQ med nye spørgsmål og svar.

Råd nr. 8:

Når du svarer på en mail, så skriv kort og svar præcist. Spørger afsenderen f.eks. efter et mødetidspunkt, så sig nej med det samme, hvis du ikke vil have mødet eller skriv maks. 3 forslag til mødetidspunkter med en svarfrist. Så undgår du at maile frem og tilbage om det samme emne flere gange. Hold svaret kort, hver gang.

Råd nr. 9:

Når du svarer på en mail / sender en mail, så vælg hvornår mailen skal afsendes fra din computer. Du kan f.eks. i Outlook beslutte, at mailen først skal afsendes f.eks. kl. 16.00 i stedet for med det samme, når du trykker på send-knappen. På den måde afgør du, hvornår modtageren kan komme til at svare dig og derfor også, hvornår du næste gang skal se på svaret.

Råd nr. 10:

Er der tale om en mail, der kræver mere tid eller måske bliver til en opgave, så overfør den med det samme til din kalender og sæt tid af til, hvornår du skal løse opgaven. Lad være med at placere mailen i en to-do-liste, som er og bliver en mellemstation, der med statsgaranti vokser sig længere og længere for til sidst at ende med at erstatte den overfyldte mailboks.

Styrk arbejdsglæden efter ferien