12-08-2012

Uge 33 - 10 tips til at motivere dig selv

Nogle mennesker er som lavet af sten – med flade numser. De kommer ingen vegne – lige meget hvor meget du skubber til dem. Andre er mere villige til at lave ændringer i deres liv. Hvilken en af slagsen er du? Eftersom du læser dette nyhedsbrev, så tillader jeg mig at gå ud fra at du hælder mere til den sidste kategori.

Måske står du lige på kanten af, at foretage de ændringer du har ønsket i mange år. Du er så tæt på, at du kan se målet, lugte det, smage det, men det sidste skridt mangler. Der skal lidt mere hjælp til – et lille skub.

Her er der nogle små tips til at holde op med at TÆNKE og i stedet gøre noget.

En lille historie:

Der sidder tre frøer på et åkandeblad – en dejlig sommerdag. De sidder længe og kigger, indtil den ene frø siger: ”Jeg har bestemt mig for at springe i vandet, og svømme mig en lang tur”

Hvor mange frøer sidder der nu på åkandebladet? Du får svaret sidst i artiklen.

1. Skræmmende regnestykke

Dette lille regnestykke kan godt være skræmmende at lave – men på den samme tid er det også motiverende.

Tag din nuværende alder – træk 75 fra (hvilket er en cirka gennemsnitlig levealder)
Gang dette tal med 52.

Resultatet er antallet af ”Ahhhhh nu er det endelig fredag igen” oplevelser har du statistisk har tilbage. I den travle hverdag er det så let at glemme, hvor hurtigt dit liv smutter forbi dig. Når du har travlt og er stresset, så mærker du mange gange slet ikke livet.

Tænk over hvordan du vil bruge resten af dine fredage – og alle de andre dage.

2. Begynd at ændre på tingene i dag

For de fleste er det ret svært at ændre vaner og gøre noget andet. Det er altid lettest at gøre det du altid har gjort – få det du altid har fået. Men at ændre sig kan godt være svært – min ikke en umulig kamp.

Men det er klart at, hvis du er sikker på at det at foretage ændringer i dit liv er helt umuligt og uoverstigeligt – ja så BLIVER det også umuligt. Så de tanker skal vi have ændret, hvis du vil ændre noget i dit liv.

For det er nemlig ikke korrekt, at det er så svært at ændre retning i dit liv.

Husk på at hvert sekund i dit liv er en ny begyndelse – en ny mulighed. Jeg VED godt at det her lyder som rigtig ”lalala” coaching snak, men det er et faktum. Du KAN rejse dig som et nyt menneske – du KAN gøre noget anderledes det næste sekund. Ændringerne kommer ikke af sig selv – det kræver en beslutning – og SÅ GØRE NOGET VED DET.

Der skal ikke så meget til. Et fly der starter fra USA – planlagt destination Paris. Hvis de starter ud med en 3 graders fejl i kursen – som jo ikke er ret meget – Så ender de i det nordlige Afrika.

Så de små ændringer du laver nu – og hver dag fremover, vil kunne gøre en kæmpe forskel for dig.

3. Mulighederne bliver ikke ved med at være her

De fleste mennesker vil let kunne ændre deres liv, men de har altid hundredvis af gode undskyldninger for at udsætte det. Jeg er for stresset nu, jeg har ikke tid, når bare lige jeg får ordnet det og det – så gør jeg det.

Det er frygten der taler – og så kommer man op med en stor database af undskyldninger for at overbevise sig selv og alle andre om at det er bedst at lade være.

Men hvis du bliver ved med at udsætte dine drømme, så er muligheden der måske pludselig ikke mere. Forretningsideen er måske blevet taget af en anden. Ham den lækre mand i Vejle afdelingen bliver måske gift, eller måske udbydes den uddannelse du ønsker dig ikke mere.

Muligheder kommer og går hele tiden – det ene øjeblik er de der, og det næste er de væk, og du ser måske at en anden er blevet millionær på den ide du gik med og sagde ”jeg burde gøre det en dag”. Ja tak – hvad kan du bruge det til?

Så gør noget ved det. Hop på vognen når mulighedernes vindue står åben. Begynd at finde på en masse gode undskyldning for at GØRE det, i stedet for at finde på undskyldninger for IKKE at gøre det.

4. Hvad er din vigtigste grund til at gøre det?

Tænk på det du drømmer om at gøre. Hvad er den vigtigste grund til at du gerne vil gøre det? Hvad vil det give dig? Hvordan vil det ændre dig og dit liv? Hvordan vil du have det, når du har gjort det til virkelighed?

Find ud af med dig selv, hvad det er der virkelig motiverer dig til at springe ud i det.

Hvis du gerne vil have flere penge, så spørg dig selv hvorfor du vil have flere penge. Det er måske for at få tryghed.

Spørg dig selv hvorfor du gerne vil have tryghed, og så videre og videre….

Ved at gøre dette, så kan du coache dig selv til at finde ind til din VIRKELIGE motivation og din passion.

Det er den du kan bruge til at give dig kræfterne til at komme ud over kanten med din drøm. Du vil nok give mig ret i at passion er bedre end frustration.

5. Du er en rollemodel for andre

Er du en god rollemodel?

Hvis du f.eks. har børn - tror du så de vil være stolt af at vide, at du har en stor drøm som du er bange for at følge? Er det den rollemodel du gerne vil være for dem? Vil du gerne have de også undlader at følge deres drømme senere i livet?

Du er en rollemodel for alle omkring dig. Dine børn, din partner, dine kolleger, dine medarbejdere – alle mennesker. Vær et eksempel der inspirerer os alle. Vi glæder os til at se dig folde dig ud.

6. Få det til at ske

Hvis du har en ide eller en drøm – så er der en dybere mening med det. Grunden til at du i det hele taget har fået ideen er jo netop fordi du allerede HAR evnerne i dig – ellers så ville de jo ikke ligge og spire i din bevidsthed.

Så sørg for at få disse små spirer til at vokse. Det er sådan set din pligt.

Prøv at forestille dig at du er kommet ind i dette liv med et blankt stykke papir – og en stak farvekridt. Du har helt fri hænder til at skabe det du har lyst til. Hvad vil du skabe? Det er helt op til dig – og du har en fantastisk mulighed. Og husk på at det aldrig er for sent.

7. Sammenlign dig selv med dem der er bedre

Vil du gerne dæmpe din motivation? Så sammenlign dig selv med en der ikke har succes – en som ikke har det godt, eller en der har svært ved at nå sine mål.

Det har vi ofte en tendens til at gøre og så sige til os selv ”Ja - i det mindste så har jeg det bedre end ham. Jeg ved godt at tingene kunne gøres endnu bedre, men jeg kan ikke klage over mit liv”.

Jo – du skal klage!!. Du ved hvad du er i stand til at udrette. Verden bliver ikke et bedre sted at være bare fordi vi alle har det lige dårligt. Du ved hvad du KUNNE gøre – hvis bare du havde modet. Så lad være med at sammenligne dig med situationer og personer du ikke ønsker at være som.

Fokuser på det du ønsker og ikke det du IKKE ønsker.

8. Det er alt sammen op til DIG!

Du kan få andre mennesker til at hjælpe og støtte dig. Der kan vise sig muligheder for dig, og du kan blive ramt af heldet. Men det vil stadigvæk være dig, der skal handle og gøre noget. Det er dig og kun dig der kan få tingene til at ske i dit liv.

9. Hvad nu hvis det ikke lykkes?

Hvad nu hvis det ikke lykkes for dig? (Her kigger vi på frygten igen). Det er klart at der altid er en frygt for at det hele mislykkes. Denne frygt er nok den der holder allerflest tilbage.

Har du det også sådan?

Her er det en god ide, hvis du vender det hele om 180 GRADER. Hvad vil det betyde for dig, hvis du IKKE gør det? Hvor meget ”værre” vil dit liv så være? Hvem vil du svigte? Hvor meget vil du ærgre dig, når du kigger tilbage på denne mistede mulighed for at følge dine drømme?

Forestil dig at du sidder som meget gammel person og tænker tilbage på dit liv og dine muligheder. Hvordan tror du at du vil føle det, hvis du ikke gjorde det du drømte om?

10. Ville det egentlig være så galt?

De fleste af os er bange for at prøve noget nyt – simpelthen fordi vi er bange for at dumme os. Men hvis du tænker over det – er det så, så galt hvis andre griner lidt af dig?

Ville det være så galt, hvis andre griner af din idé? Det vigtigste er at du tror på den. Måske griner de ikke længere når du får succes.
Ville det være så galt, hvis du laver fejl når du lærer at spille klaver, eller at synge?
Ville det være så galt, hvis du skulle på skolebænken igen, for at tage den uddannelse du altid har drømt om?
Ville det være så farligt at starte den blog du altid har drømt om, eller måske at starte virksomheden der har ligget og luret i dine drømme?
Måske griner de andre fordi de er lidt misundelige over, at du tør at gøre det de selv ikke tør.

Men selvfølgelig kan det være skræmmende at udstille sig selv – og måske lade andre bedømme en. Men hvad så? Du opnår i alle tilfælde ikke noget ved at sidde i vinkelsofaen og se andres liv på TV. Kom op og kom ud i livet. Kom dig selv ned i livets cocktail, bland dig og drik alt det livet har at tilbyde dig. Det kan være skræmmende en gang imellem– men det er det hele værd.

Svar på den lille historie i begyndelsen af artiklen.

Der er stadigvæk tre frøer tilbage på åkandebladet – Det er ikke nok at bestemme sig for at gøre noget – du skal også gøre det. Ellers så bliver du jo bare siddende på dit lille åkandeblad

06-08-2012

Uge 32 - Musik giver dig et bedre helbred

Musik giver dig et bedre helbred

Men det skal være musik, du selv har valgt. Ikke tilfældig musik i radioen

Musik har en afslappende virkning, som gør, at mennesker, der jævnligt lytter til toner, har et bedre helbred og føler sig bedre tilpas og mindre stressede end dem, der ikke lytter til noget. Det viser ny forskning fra Göteborgs universitet.

Men man skal lytte til musik, man selv har valgt og synes godt om, understreger Marie Helsing, forskeren bag undersøgelsen. Hvis man tvangslytter til musik, man ikke kan lide, f.eks. fra en skvaldrende radio på jobbet, kan musikken øge ens stress og mindske ens velbefindende – i stedet for det modsatte.

Oplevelsen af musik er individuel, så man kan ikke sige, hvilken musik der virker bedst på helbredet. Lyt til din yndlingsmusik, når du arbejder, går tur, slapper af eller gør rent derhjemme.

Kilde: www.prevent.se

En ny metode afslører, hvordan musikstykker aktiverer forskellige følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-pavirker-musik-hjernen

29-07-2012

Uge 31 - Neuroplasticitet – du kan træne din hjerne.

Neuroplasticitet – du kan træne din hjerne.

af Torbjørn Jørgensen http://www.lytoglaer.dk

Hvis vi bekymrer os for meget om os selv,

Vil vi ikke få tid til andre

Mother Theresa

Sikken en overskrift: ”neuroplasticitet”. Hvad er det nu for noget ham Torbjørn har fundet på?

Lad mig starte med en forklaring. Jeg nyder at læse bøger. Jeg bliver meget inspireret af forskellige typer faglitteratur. Mange læsere vil sikkert huske, at Daniel Goleman for ca. 5 år siden udgav den meget spændende bog: ”Følelsernes Intelligens”. Den blev fulgt op af andre spændende bøger om, hvordan følelser, eller mangel på samme, kan betyde store forskelle f.eks. på det psykiske arbejdsmiljø.

Nu har Daniel Goleman gjort det igen. Sammen med et hold på 8 videnskabs-m/k’er har han sammen med Dalai Lama gennemført 10 workshops om, hvordan den menneskelige hjerne kan udvikle sig, præcist som man selv vil (træner den til). Disse workshops er blevet til bogen: ”Destruktive Følelser”

Findes der noget mere berigende og livsbekræftende, end at få dokumenteret det man selv har talt og skrevet om igennem mange år. Her har en gruppe af verdens fornemste videnskabsfolk. Professorer, nobelprisvindere, Ph.d.’er, sat sig sammen for at fortælle om de seneste videnskabelige undersøgelser, og om, hvordan vi bliver, hvad vi tænker og konsekvenserne heraf.

Jeg skal forsøge at beskrive nogle af de undersøgelser der er foretaget, og jeg vil forsøge at gøre det i et sprog som giver mening. Ved hjælp af de nyeste og største EEG- og MR skannere, har man målinger for de forskellige aktiviteter der sker i hjernen. EEG skanneren måler hjernens elektriske aktiviteter. Hjernebølger. MR skanneren fotograferer hjernens struktur og overfører resultaterne på video.

Forestil dig, at man skanner en nystartet taxichauffør i London. Man beder ham forestille sig, at han skal finde vej til et bestemt sted. Mens han tænker, bliver hjernen skannet og man kan tydeligt se, at hans visuelle center i hjernen udvides.

På samme måde kan man måle hjernens aktivitet i centret for styring af hænder og fingre hos en pianist. Det utrolige er, at når man så gentager forsøget med taxachaufføren, efter at denne har kørt taxa i London i ½ - 1 år, da kan man konstatere, at hans visuelle center i hjernen er væsentligt udvidet.

Dette fænomen kaldes neuroplasticitet.

Mere spændende bliver det, at man også kan lokalisere de områder i hjernen som indeholder følelser af lykke, begejstring, glæde, høj energi og vågenhed. (Den præfrontale hjernebark)

Dette modsvares af det parallelle sted i den anden side af hjernen, som indeholder ubehagelige følelser, tristhed, angst og bekymring.

Samtidig viser det sig, at selve den handling, at beskæftige sig med andres velfærd, medfølelse, skaber større velvære i ens eget indre.

Dermed kommer vi til citatet fra Mother Theresa: Hvis du bekymrer dig for meget om dig selv, får du ikke tid/ overskud til at hjælpe andre.

Jeg har i mange tidligere artikler beskæftiget mig med begrebet ”Positiv Tænkning”. Ofte har jeg refereret til ”Forskningsnyt fra Psykologien”, som bl.a. fortæller, at man kan opbygge sit eget immunforsvar ved at koncentrere sit tankesæt i positiv retning. Den sidste artikel jeg har læst om dette, bekræfter, at man kan dokumentere forøget virkning af influenzavaccine ved at tænke positivt.

Nu kommer så disse dokumentationer via videnskaben, som ved hjælp af skannere, de største der findes, dokumenterer, at du kan sammenligne områder i hjernen med en almindelig muskel. Den kan trænes. Gøres stærkere. Udvikle sig. Helt op til 70 års alderen viser det sig i dag. Hvor man tidligere mente, at hjernen mistede sin kapacitet allerede fra 20 års alderen.

At du selv kan træne og udvikle området for lykke, medfølelse, kærlighed, selvrespekt og at du kan gøre det hele livet, må vel være målet for alle mennesker. Når det samtidig sker, sideløbende med dit positive forhold til andre mennesker. Samt at det samtidig opbygger dit eget immunforsvar er vel ikke så ringe.

Målet for os alle må være, at blive fri for lidelse. Ikke blot at dulme lidelsen gennem medicin. Men en varig tilstand, hvor vi bliver fri for lidelser. Kan man træne sig op til det? Som man kan træne sig til mange andre ting? Noget tyder på det.

Konklusionen i denne meget spændende bog siger: ”den opdagelse, at hjernen og nervesystemet udvikler nye celler, når indlæring eller gentagne oplevelser kræver det, har sat plasticitet øverst på neurologiens dagsorden. Neural plasticitet, hjernens evne til at omforme sig i overensstemmelse med den måde oplevelserne påvirker den, vil omforme selve psykologien i de kommende år”.

Hvad betyder alt dette for dig og for mig?

Præcis som taxachaufføren og musikeren. Du kan træne den del af din hjerne, som handler om lykke og medfølelse.

Det er dokumenterbart, at hvis du, hver aften, lige inden du lægger dig til at sove, skriver 3 positive oplevelser (endelig ikke negative, for så får du det omvendte resultat) du har haft igennem dagen. Da vil det center i hjernen som arbejder med lykke og livsglæde udvides. Du vil opleve højere grad af livskvalitet, ligesom du vil opleve et bedre helbred.

Du kan også samtidig sige til dig selv, at du vil vise omsorg og medfølelse / indlevelse og forståelse overfor andre. Da vil du BÅDE opleve en væsentlig forøgelse af din egen livskvalitet og kvalitet i dit samvær med andre.

Der er utallige undersøgelser som bekræfter dette.

Sååå, kom blot i gang: Vis andre, at du forstår dem, respekterer dem og kan li’ dem, samtidig med, at du fortæller dig selv om alle de positive hændelser du oplever. Da vil dit liv blive stadig rigere.

Lykke er, når andre lykkes.

23-07-2012

Uge 30 - 13 statements om hjernen, som kan inspirere dig

Viden om, hvordan din hjerne fungerer, kan give dig indblik i god ledelse. Det lyder paradoksalt, men ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens, er hjernen på mange måder den perfekte leder. Læs om, og få indsigt i din hjernes gode lederegenskaber.

Af Kjeld Fredens, læge, hjerneforsker og forfatter til bogen Innovation og Ledelse

Din hjernes lederegenskaber er fænomenale. Derfor bør viden om hjernen ikke kun begrænses til sundhedsvæsnet. Faktisk er hjernes evner en god inspirationskilde til god ledelse.

Her er 13 statements om hjernen, som kan inspirere dig og din ledelse

Hjernen er meningsskaber, praksisnær og handlingsorienteret.
Hjernen er ikke et hierarkisk system, men heterarkisk. Det betyder, at en styring eller ledelse kan befinde sig på flere forskellige niveauer og at den kan skifte placering alt efter hvilken opgave, der skal udføres. Hjernen har ingen topleder, den har ikke en leder, men ledes af hjernens eksekutivfunktioner.
Hjernens eksekutive funktioner er et betydningssystem, der kan skabe brobygning mellem fornuft, følelser og omverden med det sigte at udføre handlinger. Fornuften er et målrettet retningssystem. Følelser er et værdisystem, der vurderer målsætningen. Retningssystem og værdisystem er komplementære, og det er i dette befordrende samarbejde, at betydningsfulde handlinger kan opstå.
De eksekutive funktioner koordinerer langsigtede og bæredygtige strategier med etiske overvejelser og kreativ tænkning.
De eksekutive funktioner kan integrere hjernens øvrige funktioner og omsætte dem til handling.
Den sunde hjerne er mådeholden og efterlever som al biologi loven om mindst forbrug af energi.
Hjernen er et fabelagtigt kommunikationssystem. Både internt og eksternt.
Hjernen skal forstås som en enhed af bevidsthed, krop og omverden.
Hjernen skal biologisk set fremme en bæredygtig udvikling, fordi den både sikrer individets egen oplevelse og en videreførelse af næste generation.
En organisations identitet er bundet op på en helhed af vision, mission og værdi. Identitet er samtidig et komplementært forhold mellem organisationens inderside og yderside, top og bund.
Organisationens identitet er bevægelig og i konstant udvikling, så længe den fungerer som et koordineret dynamisk system, hvor der er samlet fokus på identitet, organisation og kommunikation.
Viden er hurtigt tilgængelig for alle hjernens delfunktioner. Viden er både lokal og distribueret.
Kreativitet begynder i en matastabil tilstand, men mod en stabilisering indtil en destabilisering skaber en ny metastabil tilstand.

Artiklen er baseret på bogen Innovation og ledelse – hjernen som medspiller af Kjeld Fredens. Det er den eneste bog på dansk om neuroleadership. Læs mere om bogen her.

15-07-2012

Uge 29 - Hvis bare......

Hvis bare...
Succes er noget der opstår, og fordi det er det, er det bare at vente på det sker. På det helt rigtige tidspunkt var jeg netop det rigtige sted, og så skete succesen.

Så vi venter... og venter...og venter. Og hvis det så undtagelsesvist skulle ske at muligheden rent faktisk opstår, er det netop i det øjeblik, at det går op for personen at det er for sent. Succes er ikke en mulighed, der bare opstår. For når muligheden opstår, er det for sent at forberede sig.

Succes er noget du skaber
Noget du forbereder dig på. Præcis som da den tidligere femdobbelte verdensmester i Moderne Femkamp Eva Fjellerup, der efter endnu ét af hendes verdensmesterskaber udtalte ”des mere jeg træner des heldigere er jeg”. Sagt med et glimt i øjet og en kraftig hentydning til, at god forberedelse øger sandsynligheden for succes betragteligt.

Læringen er, at der er en naturlig følge af din adfærd. Lang, dedikeret og grundig forberedelse vil lede dig direkte ind i en skøn zone af ”forhøjet risiko for succes”. Det vil ligefrem være svært at undgå. Malcom Gladwell skriver om det i bogen ”Outliers”, hvor han taler om 10.000 timers lang og dedikeret træning. Atleterne kender alle til det, og det samme gør alle andre, som har nået succes.

Så drop ”hvis bare...” attituden!
Hvis bare jeg får chancen. Hvis bare jeg får penge til projektet. Hvis bare jeg bliver forfremmet. Hvis bare jeg bliver en del af projektet. Alle disse ”hvis bare” er intet værd, hvis ikke de akkompagneres af grundig forberedelse.

Succes bliver den naturlige følge af dine forberedelser. Heldigvis, for så er det jo det hele værd.

Se klip fra You Tube: Beatles og Bill Gates. 10.000 timer med dedikeret arbejde...http://youtu.be/pIYUMwxKFzo

Kilde : www.ticket2learn.com