18-05-2014

Uge 21 2014 : Hjælp til hvordan du bliver god til smalltalk.

Videoen giver dig gode fif og tricks til, hvordan du bliver god til smalltalk.

11-05-2014

Uge 20 2014 : Er du vokset i denne uge ?

 

Fredag er en vigtig dag for mig. Selvfølgelig fordi det er
weekend, men også fordi det er den dag hvor jeg kigger tilbage
på ugen der gik.

For mig, og nok også mange andre, er en uge hvor jeg slet ikke
har vokset, og lært noget, ikke så god. Jeg vil næsten sige at
det ikke er acceptabelt for mig.


Hvorfor?

Fordi jeg lige har spildt en hel uge, og mere end 100 vågne
timer er væk.

Tiden er jo den vigtigste valuta vi har. Derfor må vi se
tilbage på ugen, og se om vi har brugt tiden rigtigt, og måske
stille os selv disse spørgsmål:

- Hvad har jeg lært?

- Hvordan voksede jeg?

- Hvordan voksede min forretning?

- Hvilken af de ting jeg gjorde i denne uge, er jeg mest stolt af?

- Hvordan kunne jeg bedre?

- Hvad vil jeg have opnået inden næste fredag/lørdag?

Det er, efter min mening, ikke acceptabelt at gå en hel uge, uden
at have gjort noget for at vokse som menneske.

Gør det til en vane at bruge lidt tid til at se på ugen der
gik, hver fredag eller lørdag. Lav en lille debriefing med dig selv.

Du behøver ikke at gøre alt rigtigt i livet, bare du udvikler
dig, og lærer.

Inspiration fra www.coachacademy.dk
05-05-2014

Uge 18 2014 : 7 ting mentalt stærke mennesker IKKE gør!

 

 

Mennesker, der er mentalt stærke, har nogle sunde vaner. Vaner, der gør, at de har lettere ved at tiltrække succes - uanset om de er iværksætter, medarbejder, leder eller sælger. Deres succes kan defineres efter, hvad de gør eller ikke gør. Her får du listen over 7 ting, mentalt stærke mennesker ikke gør:

 

 

 1. De undgår ikke det, de frygter
Imens mange mennesker ikke tør kaste sig ud i nye udfordringer eller ligefrem frygter, hvad der vil ske, hvis de gør det, så handler mentalt stærke mennesker andeledes. De ser frygten i øjnene og gør alligevel det, de ved første øjekast ikke tør gøre. De ved også, at det der i nuet kan føles skræmmende, langsomt bliver en ny vane, de kommer til at vænne sig til med tiden.

 

2. De giver ikke op, når de har fejlet
Mentalt stærke mennesker tror på, at de SKAL lave fejl, hvis de skal lære noget nyt (eller nå deres mål). De forventer at der på et eller andet tidspunkt vil opstå nogle fejl, og de ved, at det er en naturlig del af den proces, der i sidste ende gør, at de kan opnå noget af det, de ønsker sig. Derfor giver de ikke op, når de har fejlet.

 

3. De dvæler ikke ved fortiden
Igennem mit eget liv har jeg mødt mennesker, der stadig dvælede ved fortidens dårlige oplevelser efter mere end 25 år. Jeg kender også mange mennesker, der hurtigt slipper de dårlige oplevelser og kommer videre uden at have ondt af sig selv. Valget er dit! Der en INGEN universel lov, der fortæller, at det skal tage dage, uger, måneder eller år at lægge fortiden bag sig. Én af mine venner gør det på denne måde: Når noget går galt for ham, giver han sig selv 24 timer til at græde, bande, kaste med ting, råbe, ærgre sig eller hvad han nu har brug for... men KUN i 24 timer! Når de 24 timer er gået, giver han slip på det, der er gået galt og ser kun fremad.

 

4. De giver ikke deres power (energi) til andre
Stort set alle nyere ledelsesteorier og mentale værktøjskasser forudsætter, at du kan påvirke dig selv indefra ved at tage ansvar for dine egne handliner, følelser og tanker. Alligevel findes er millioner af mennesker, der lader sig påvirke af vejret, dårlige resultater og andre mennesker. Mentalt stærke mennesker nægter at lade andre mennesker og situationer påvirke dem negativt. De ved, at der i sidste ende er dem, der har den fulde kontrol over deres egne handlinger, følelser og tanker. Min gamle mentor sagde det på denne måde: Du kan ikke gøre noget ved det, der sker i dit liv, men du kan gøre noget ved den betydning, du giver det. Det er den indstilling, der gør, at mentalt stærke mennesker er mentalt stærke.

 

5. De bekymrer sig ikke om, hvad andre tænker om dem
Vi er omkring syv milliarder mennesker på jorden, og at tro at de alle kan være enige i de valg, du træffer, er naivt. Det ved mennesker, der er mentalt stærke, og de ved også at uanset hvad de gør, vil der altid være nogen, der ikke er enige med dem. Derfor bekymrer de sig ikke om, hvad andre tænker om dem. De går efter at være venlige og fair, men de mærker også efter, hvad de selv har lyst til, og de går efter det - uanset hvad andre synes om de valg, de træffer.

 

6. De er ikke bange for at være alene i deres egen selskab
Mentalt stærke mennesker nyder at være i deres eget selskab. Ofte bruger de tiden på ting, de virkelig nyder at lave. De planlægger, er produktive eller reflekterer. De forventer ikke at andre skal opmuntre eller underholde dem. De er glade, når de er sammen med andre, og de er glade, når de er alene.

 

7. De bliver ikke jaloux over at andre har succes
Hvis du er i tvivl om hvor mange middelmådige og jaloux mennesker, der findes, så læs nogle af de kommentar, der bliver skrevet på Se & Hørs Facebook side eller på Ekstra Bladets hjemmeside. Det kræver karakter og styrke at være glad på andre mennesker vegne (specielt hvis man ikke selv har det sådan, som de har det), men mentalt stærke mennesker gør det. De nyder at andre har succes. De beundrer dem, der har succes og opmuntrer dem til at blive ved.

af Michael Kold
04-05-2014

Uge 19 2014 : Forstå dit humør og få bedre relationer og kundemøder


 
Smil - og sælg bedre

Det humør, du møder kunden med, er afgørende for salgsresultatet - både positivt og negativt


af Peter Hjorth

 

Et gammelt ord siger, at øjnene er sjælens spejl. Derfor ved mange sælgere, at direkte øjenkontakt med kunden er vigtig for at skabe en tillidsvækkende relation. Men også humøret spiller en væsentlig rolle. Skal du kontrollere dit humør i mødet med kunden? Eller udtrykke dig præcis, som du har det? Hvor meget har du i det hele taget lyst til at justere din adfærd, når du er sammen med kunder?

 

- Det er meget vigtige spørgsmål at få besvaret. For din evne til at lytte til dit eget humør kan give dig bedre salgsresultater, siger Flemming Christensen, Think About It.

 

- Det tager kroppen mere end 10 minutter at komme ud af en stemning. Hvis du går direkte fra et møde til et andet, vil du de første 10 minutter have det humør, som du forlod det forrige med. Hvis du ikke har erfaring med at "lande" eller "håndtere" dit humør, kan du derfor risikere at få en rigtig dårlig start på det andet møde. Mange undersøgelser viser, at det humør, en ledende person i et møde - sælger, leder, konsulent, indkøber etc. - lægger ud med, ofte også er det humør, der kommer til at præge selve mødet. Og dermed også det humør, mødet slutter med.

 

- Så hvis du vil opnå bedre salgsresultater, kan det derfor være nyttigt at forstå dit eget humør, siger Flemming Christensen.

 

- De fleste sælgere - og ledende medarbejdere generelt - har ikke et ordforråd, der er stort nok til at beskrive deres humør med. Spørg folk, hvordan de har det, og de fleste vil kunne strække sig til f.eks. at sige fint, godt, ok, frustreret, gal eller træt. Hvis du har begrænset indsigt i, hvordan du egentlig har det, vil du have svært ved at finjustere eller korrigere det. Dit humør vil derfor køre på autopilot og på et ubevidst niveau påvirke humøret hos deltagerne under salgsmødet.

 

- Det er ikke nok at være gal, frustreret eller træt. Dit humør dækker altid over noget, som har gjort dig gal, frustreret eller træt. Måske fik du en parkeringsbøde lige inden mødet, og frustrationen sidder stadig i dig. De andre mødedeltagere har intet kendskab til din ekstra udgift til parkering og tror måske, at du er frustreret over dem. Denne dissonans giver ofte anledning til misforståelser og skaber utryghed, mistillid og dårlige relationer.

 

- Hvis du har oplevet et møde, der ikke gav det forventede resultat, har du sikkert sagt til dig selv, at det var pga. dårlig kemi. Men måske var det dig, der var årsag til den dårlige kemi – uden selv at vide det. Så budskabet er simpelt: Forstå dit humør og få bedre kundemøder.

 

21-04-2014

Uge 17 2014 : Se diamanterne.

 

Hafiz var en glad og tilfreds bonde i Afrika Han var glad, fordi han tilfreds, og han var tilfreds, fordi han var glad.

En dag kom en vismand til ham og fortalte ham om de fantastiske diamanter og den magt, der fulgte med dem. Den vise mand sagde, hvis du har en diamant på størrelse med din tommelfinger, ville du kunne købe hele din by. Hvis du havde en diamant på størrelse med din næve, kunne du sandsynligvis eje dit eget land. Efter det gik den vise mand. Den aften kunne Hafiz ikke sove. Han var ulykkelig og utilfreds. Han var ulykkelig, fordi han var utilfreds og utilfreds, fordi han var ulykkelig.

 

Den næste morgen satte han farmen til salg, sørgede for hans familie og drog afsted for at finde diamanter. Han ledte i hele Afrika men fandt ikke nogle. Han ledte over hele Europa, men fandt heller ikke nogle. Da han var nået til Spanien, lå hans liv i ruiner både fysisk, følelsesmæssigt og økonomisk. Han var så ødelagt, at han tog sit eget liv ved at hoppe i havnen i Barcelona.

 

Hjemme i Afrika, var den bonde, der havde købt hans farm ved at vande sine kameler i den bæk, der løb over farmens jorde. På den anden side af bækken ramte morgensolen en sten og fik den til at stråle som en regnbue. Han tog den op og tænkte, at den kunne se fin ud i hans stue. Om eftermiddagen kom den vise mand forbi og så den skinnende sten. Er Hafiz kommet hjem?, spurgte han. Nej, hvorfor spørger du?, spurgte den nye ejer. Den vise mand sagde, fordi dette er en diamant, som han altid kunne genkende. Nej, det er bare en af mange sten, som jeg samlede op i bækken, sagde bonden. De gik derned, samlede flere eksemplarer og sendte dem til analyse. Ganske rigtigt var det diamanter, og det viste sig, at farmens jord var fuld af diamanter.

 

 

Hvad kan man lære af det?

1.      Når vores attitude er rigtig, ser vi, at vores jord er fuld af diamanter. Mulighederne ligger lige for fødderne af os. Vi behøver ikke at gå nogle steder. Alt, hvad vi behøver at gøre, er at anerkende det.

2.      Græsset er altid grønnere på den anden side.

3.      Når vi beundrer græsset på den anden side, er der altid nogle, som beundrer græsset på vores side. De ville være glade for at bytte plads med os.

4.      Mennesker, som ikke kan se muligheder, klager over støj, når mulighederne banker på.

5.      Muligheder er lettere at få øje på, når de forsvinder, end når de kommer

6.      Mulighederne kommer kun til dig en gang. Den næste, der kommer, kan være bedre eller værre, men det er aldrig den samme. Derfor er det så vigtigt at træffe den rigtige beslutning til den rette tid. Den rigtige beslutning truffet på det forkerte tidspunkt bliver en forkert beslutning.

 

Ser du de diamanter, som du træder på?

Bruger du energi på at misunde andre?

Ser du mulighederne omkring dig, og er du klar til handle?