13-10-2014

Uge 42 2014 : 6 gode råd om bedre trivsel

Rigtig mange problemer begynder som små bitte irritationsting, der langsomt bliver større og som til sidst er så store, at det ender med sygemelding, forflyttelse eller lignende.

  • 1. Læg mærke til hvordan du inderst inde har det når du skal på arbejde, og når du skal i gang efter ferien. Begynd at overveje hvad det konkret er, hvis der er en sten i skoen.
  • 2. Tænker du meget på arbejdet på en urovækkende måde, når du for eksempel ikke kan sove? De fleste ved, at det er skidt signal, men rigtig mange vælger at ignorere det.
  • 3. Læg mærke til forandringer i virksomheden/afdelingen, der kan få betydning for dig -  selv om det måske ikke er en her og nu forandring for lige dig.
  • 4. Kollegatjek og ledertjek – synes du godt om din chef og dine kolleger – man behøver hverken elske chef eller kolleger, men man skal synes, at det er rart eller bare ok at være i det sociale og arbejdsmæssige rum. Også her er der et problemfelt, som alt for mange ignorerer.
  • 5. Deltager du i rimelig grad i de sociale begivenheder på dit arbejde? Det er alt fra den årlige julefrokost til fælles morgenmad. Man sender et grumset signal til fællesskabet, hvis man konsekvent holder sig udenfor – men det der er mest vigtigt er, at det ofte er fordi man selv føler sig dårlig tilpas på sit arbejde. Find ud af hvorfor.
  • 6. Skriv ned og vær konkret og lav et reality tjek for dig selv. Skriv også det du helst ikke vil skrive. Og husk: Man bliver lettere stressramt, hvis man trives dårligt…

 

Kilde : KS