Sådan bliver du en bedre overspringer

Egentlig skulle denne artikel have heddet: Sådan får du bugt med dine overspringshandlinger. Eller: Fem gode råd til at komme overspringshandlingerne til livs. Planen var en udførlig guide til at komme de trælse, udskydelser og jeg-skal-liiiige’er til livs. Hvor ville det dog være dejligt, hvis man kunne skifte et usb-stick i hjernen og frem kom et arbejdsmenneske, der startede fra toppen af den udførlige to-do-liste med opgaver opført i rækkefølge med det vigtigste og mest presserende først.

Men så læste vi en lille fin bog om overspringshandlinger. Den er ikke skrevet af en ekspert i effektivitet. Eller en LEAN-specialist. Ej heller af en psykolog eller hjerneforsker. Den er skrevet af en filosof. Og af en vaskeægte, inkarneret overspringer.

Trøst til overspringerne

John Perry er tidligere professor i filosofi ved det amerikanske Stanford University og er efter eget udsagn det, han kalder en struktureret overspringer. At udsætte, springe over og surfe sig væk fra det brandvarme øverste punkt på to-do-liste er måske nok en irriterende fejl for os selv (og for dem, der venter på, at vi bliver færdige med opgave), men det behøver ikke gøre os til ineffektive medarbejdere, påstår han.

-  Med en passende opgavestruktur kan overspringeren blive en nyttig borger. Faktisk kan han endda som jeg selv opnå et ry for at få en masse fra hånden, lyder de trøstende ord i  ’Kunsten at udsætte tingene – en guide til effektive overspringshandlinger og andet smøleri. Eller hvordan man får tingene gjort ved at udsætte dem’, som den meget lange titel lyder på den bog, han har skrevet om det paradoksale i at være en inkarneret overspringer, der alligevel får gjort en masse.

Pointen er, at det at udsætte ting ikke er det samme som at lave ingenting. Tværtimod. Tænk på alle de ting, som du (eller din kollega) laver, mens den øverste opgave på dagens to-do-liste bliver udsat og udsat. Du får måske ordnet mails, svaret på kollegaers spørgsmål (og bliver dermed betragtet som vidende og hjælpsom), ryddet op i fællesrummene, repareret det, der er gået i stykker eller også har du lige nået at blive klog ved at læse en faglig interessant artikel, som lå i din indbakke. Sikke meget, du har fået fra hånden, mens du har sprunget over en opgave, der forekommer meget vigtig. 

Overspringshandlingerne gør ondt i maven

Men er det så en god ting at være overspringer? Nej, ikke rigtig, mener John Perry, for det er faktisk ikke særlig rart, det kan give mavepive hos den, der laver overspringshandlinger, og der er jo faktisk også opgaver, som reelt er virkeligt vigtige. Men man kan leve med sine overspringshandlinger, vende nogle af dem til en fordel… og hvis man er heldig er opgaven, man har udsat og udsat, pludselig blevet overhalet af virkeligheden og forsvundet. Og så var udsættelsen jo bare et udtryk for god prioritering….

Her er et par af John Perrys selverfarede pointer og råd til andre strukturerede overspringere, der gerne vil være bedre til at tackle deres overspringshandlinger. 

1. Et af overspringerens største problemer er den evige dårlige samvittighed og stemmen i baghovedet, der fortæller, hvordan et rigtigt effektivt menneske ville være startet med opgaverne øverst i bunkerne. Erkend, at du er en overspringer og ros dig selv for alle de (andre) opgaver, du udfører. Det der forekommer enormt vigtigt er det måske slet ikke. En prioritetsliste er foranderlig. Pludselig kommer der en opgave ind, som ser vigtigere ud end den, der står øverst på din liste, og så får du lavet den, mens du overspringer den nye og tilsyneladende vigtigere opgave.
2. Nøl kan hænge sammen med perfektionisme. Drømmer du om at udføre en opgave perfekt eller bare rigtig, rigtig godt, så bliver den uoverkommelig at gå i gang med. Den perfekt udførte opgave er et fantasifoster, der plager overspringeren til udsættelse, indtil billederne i hovedet i stedet handler om alle de forfærdelige ting, der sker, hvis opgaven slet ikke bliver lavet. Og så går overspringeren i gang. John Perry’s råd: Lav en kort analyse: Hvor stor nytte vil det egentlig gøre, at opgaven er perfekt udført frem for bare ok. Hvad er sandsynligheden for, at opgaven bliver perfekt? Og hvilken forskel vil det gøre for dig og for andre, om opgaven er udført perfekt eller bare ok? Og gå så i gang bare lidt tidligere….
3. Brug huske-lister og to-do-lister. Men ikke for at huske dig selv på, hvad du skal gøre. Brug dem til at give dig selv et løft hver gang du krydser noget af. Del dine opgaver op i mange små opgaver, husk at skrive din kaffepause ind også. Skriv opgaver ind, som du IKKE skal gøre – f.eks. ’Lad være med at tjekke din mail i en halv time’.
4. Samarbejd med dem, der ikke er overspringere. De kan hjælpe dig med at holde dig til ilden og sætte struktur på opgaveløsningen.
5. Lav planlagte overspringshandlinger. Gå i gang med at surfe, når blæren er halvt fyldt, ti minutter før kollegerne går til frokost og hiver dig med, eller når du ved, du lige om lidt bliver afbrudt af chefen.

 Kilde:

'Kunsten at udsætte tingene - en guide til effektive overspringshandlinger og andet smøleri. Eller hvordan man får tingene gjort ved at udsætte dem.' 

Forfatter:  John Perry

Forlag L&R Business

Udgivelsesår 2013