24-03-2014

Uge 13 2014 : Perfekt – ikke perfekt?

Hver dag gik en ældre kinesisk kvinde ned til floden for at hente vand. Hun bar det hjem i to store potter, der hængte i hver sin ende af en kraftig gren hun havde lagt over sine skuldre.

Den ene potte var perfekt, og ved hjemkomsten fra den lange vej fra floden til huset bragte den al vandet med tilbage. Men den anden potte var ikke perfekt, der var et skår i den, og den bragte derfor kun det halve vand med tilbage. I hele to år gik dette for sig hver dag. Kvinden bragte kun 1½ potte vand med tilbage fra floden.

Naturligvis var den perfekte potte stolt af dens ydeevne, men den skårede potte var skamfuld over sin miserable tilstand der gjorde, at den kun kunne yde ½ indsats af det der var meningen den skulle gøre.

Efter to år med det som den skårede potte opfattede som bitter fejltagelse, tog den mod til sig, og en dag da de var ved floden, sagde den til kvinden: ” Jeg skammer mig sådan over mig selv, fordi skåret i mig gør at vandet løber ud af mig hele vejen tilbage til dit hus”.

Den gamle kvinde smilede venligt til den og sagde: ”Har du lagt mærke til, at på din side af vejen hjem er der blomster, men det er der ikke på den anden side? Det er fordi jeg altid har vist om det vand der løber ud af dig, så jeg lagde blomsterfrø på din side af vejen, og hver dag medens vi går, vander du dem. I to år har jeg kunnet plukke disse smukke blomster, og glæde mig over dem i mit hus. Hvis ikke du var som du er, ville der ikke være denne skønhed til at smykke mit hjem. Hver af os har vores egne unikke blomster, og det er skåret vi hver i sær har, og det skåret skaber, der gør vores liv sammen så interessant og belønnende.

Du må acceptere hver person som de er, og se det gode i dem”.

 

Perfekt - ikke perfekt?


Hvordan ser DU på dig selv, og på dine medmennesker?
Hør dit eget svar NU!
... og skab så en "perfekt dag", og husk også at mærke duften af blomsterne på din side af vejen:-)