Uge 36 - 10 gode råd når stemmen skal sælge

Bliv hørt når du taler - Det er måden, det bliver sagt på

Af Lars Klingert

Mange ledere har problemer med at være levende og spændende at høre på, når de skal holde indlæg og taler – noget der ellers er vigtigt at beherske som chef. Hvis selv et betydningsfuldt og interessant budskab bliver sagt kedeligt og monotont, falder folk automatisk fra og bliver ukoncentrerede.

Hvis vi vil trænge igennem, er det ikke nok, at ordene er velvalgte og har det korrekte indhold. De skal også fremføres på den rigtige måde. For eksempel er et godt råd til mange mennesker med en direkte kundekontakt, at de i stedet for at "gå ned" i tonelejet i slutningen af en sætning forsøger at "gå op". Det vil på en meget mere positiv måde signalere imødekommenhed og parathed over for kunden.

10 gode råd når stemmen skal sælge

• Smilet i stemmen er grundlæggende for god kommunikation.
  Du kan hjælpe dig selv til smilet, ved ikke at sidde alt for mageligt når du taler. Det gør dig friere og ikke så tung. Smil!
• Talehastigheden har betydning for forståelsen. Hvis du taler for hurtigt, bliver andre tilstedeværende forvirrede. De skal bruge for mange kræfter på, at følge med i det du siger.Taler du meget langsomt hele vejen igennem, signalerer du, at du ikke regner med, at de andre forstår, hvad du taler om. Der skal fraseres levende og musikalsk.
• Pauser er gode for dynamikken i møder. Ofte fremmer det aktiviteten hos deltagerne, hvis den ledende holder pauser. Det kræver dog, at den talende behersker pausens kunst og det er et spørgsmål om god teknik.
• Betoninger er vigtige for at få et budskab igennem. Hvis du taler med for få eller helt uden betoninger gøres udsagnet svagt.

Betoner du derimod "hvert andet ord", svækker du også effekten af indholdet.

Betoningen er helt afgørende for, hvordan ordene opfattes.
Tag en sætning som "Hvis du ikke får afviklet sagen…". Ligger betoningen på enten "hvis" eller "du", vil sætningen ofte blive opfattet som en trussel. Siges den derimod uden betoninger, kan den være et positivt oplæg til forhandling.

• Udtalen bør der være opmærksomhed på, når der kommunikeres.
  Det giver autoritet at have fat om ordene. Dog skal der udvises varsomhed omkring overdreven udtale. Gennemslagskraften mistes, da det virker kunstigt at overartikulere, og det skaber en ofte utilsigtet distance
  Sociolekten, som viser det sociale tilhørsforhold, kan i visse tilfælde virke forstyrrende. Den højsprogede bliver eksempelvis betydeligt mere provokeret af den lavsprogede, end tilfældet er omvendt.
• Stemmestyrken skal tilpasses rummets størrelse og afstanden til den anden/de andre deltagere.
  Stemmestyrken må varieres igennem hele taleforløbet. Ved at skabe variation bliver det sagte mere interessant at høre på, og der skabes logik i beretningen.
  Hvis nogen siger "højere", fordi de ikke kan høre, hvad du siger, skal du justere volumen. Hvis du umiddelbart ikke kan tale højere, virker det som om, du ignorerer folks ønske om, at de gerne vil høre, hvad du har at sige. Som lytter står man af, hvis niveauet ikke bliver justeret på en opfordring. Du må efterfølgende arbejde med øvelser, der fremmer dynamik og styrke i stemmen.
• Varigheden af det sagte skal altid overvejes. Træk f.eks. aldrig en tale eller et indlæg ud i langdrag. Du bør heller ikke gentage pointer i det uendelige, eller vende tilbage til emner du allerede har forladt. Hvis du alligevel gør det, risikerer du at virke uinspirerende.
• Opvarmning af stemmen inden dialog er altid nødvendig. Det har stor betydning for den senere kommunikation. Et professionelt tilrettelagt opvarmningsprogram bør ikke vare længere end i ca. 5 minutter.
• Vejrtrækningen skal styres fra mellemgulvet. Ved at træne den kan man lave hurtige lydløse vejrtrækninger. Det giver øget gennemslagskraft og hjælper dig i øvrigt også ved nervøsitet. En uhensigtsmæssig vejrtrækning kan være skyld i, at ansigtet blusser, at der opstår rødmen på halsen, og at man mangler luft.
• Vejrtrækningen skal styres fra mellemgulvet. En uhensigtsmæssig vejrtrækning kan være skyld i, at ansigtet blusser, at der opstår rødmen på halsen, og at man mangler luft, siger Lars Klingert.
• Manuskripter til taler skrives med dobbelt linieafstand i f.eks. bogstavstr. 14. Du kan evt. klistre papiret på kartotekskort. De er mere håndterlige at stå med ved en fremlæggelse.

Hvis talen ikke skrives fuldt ud, er det en god idé at have stikord. De skal sikre, at du får fortalt dine pointer og ikke gentager dig selv. Skriv altid talesprog.
Undgå indskudte sætninger da de er umulige af forløse verbalt.
Klichéer bør ikke anvendes.

Læs teksten højt for dig selv mindst 2 gange. Man øver sig ikke i fremlægning ved at læse indenad.

Lars Klingert har gennem mange år været journalist og studievært samt talelærer ved Danmarks Radio. Har sin egen konsulent- og undervisningsvirksomhed og er stadig tilknyttet DR.
Han er en højt respekteret lærer og coacher, hvad angår formidling i taleteknik og kommunikation indenfor dansk erhvervsliv. Lars Klingert er blandt andet fast tilknyttet Teknologisk Institut, hvor han giver åbne kurser i "Stemmens skjulte ressourcer" og "Effektiv ledelse gennem dialog".