Arbejdsglæde og produktivitet – via bedre kommunikation
Af Chefkonsulent Mads P. Gede, Dansk Byggeri
Den er helt gal med den danske produktivitetsudvikling, men hvad skal vi gøre? Skal vi sænke lønningerne, lave massiv faglig efteruddannelse eller måske automatisere? Det er de traditionelle svarmuligheder. En nemmere og billigere vej med kæmpepotentiale
findes – skab arbejdsglæde gennem bedre kommunikation på arbejdspladsen.
Bedre kommunikation drejer sig om at få tingene sagt og sagt til rette vedkommende. Det handler om at turde tage den svære samtale, give vigtig feed back og få sit budskab igennem. Nogle gange er den stærkeste kommunikationsform at ændre sin egen adfærd.
Det er ikke let, men det kan læres.
Tavshedens pris
Kryber du udenom at tage en svær samtale, ulmer sagen inde i dig og bliver til konflikt eller uvenskab. Om vi kan lide det eller ej, kommunikerer vores hjerne intensivt med de mennesker, vi er sammen med. Hjerneforskerne taler om hjernernes pardans, når to
mennesker mødes. Vi aflæser underbevidst den andens ansigtsudtryk, kropssprog og tone. Din kollega mærker det, hvis du ikke kan lide ham, og inden længe bliver følelsen gensidig. Dem som ikke kan lide os, kan vi heller ikke lide!
Dårlige vibrationer mellem to medarbejdere spreder sig hurtigt til resten af afdelingen. En nylig undersøgelse viser, at 600.000 danskere mangler arbejdsglæde – produktivitetspotentialet er stort.
Rød zone
Når vi føler vi os pressede, truede eller irriterede af noget en anden gør eller siger, ryger vi i rød zone. Det sørger hjernens amygdala (hurtighjernen) for. Amygdala har været vores alarm for pludseligt opståede farer, lige siden mennesket kravlede ned fra
træerne. På et milisekund fortalte amygdala urmennesket, at det skulle løbe i skjul, når en løve sprang ind på stien foran dem. Al energi og hjernefokus reserves til flugten. På samme måde lukker amygdala lynhurtigt ned for langsomhjernen (der hjælper dig
med at fordøje den andens budskab), når du føler dig kritiseret eller angrebet på arbejdspladsen. Amygdala sender dig i forsvarsberedskab. Robbie Williams udtrykker det i en sang på denne måde: ”You speak so loud I can’t hear what you say”.
I rød zone kan vi ikke samarbejde, opnå synergieffekter eller være innovative – for der lytter vi ikke til hinanden. I stedet forsvarer vi os selv, går til modangreb eller melder os ud af samtalen. Du ved, du er i rød zone, når din puls stiger, eller
når du i stedet for at lytte til den anden, koncentrerer dig om at finde angrebspunkter til næste gang, du får ordet. Produktiviteten daler.
Politibetjenten i os alle
Ifølge Daniel Goleman (”Social Intelligens”) er der et belønningsfelt i hjernen, der aktiveres, når vi agerer selvudnævnt politibetjent – desværre! Jeg skriver desværre, fordi det virkelig er en adfærd, der med stor sandsynlighed sender din kollega i rød zone.
Politibetjent er du eksempelvis, når du irettesætter en medtrafikant. ”Din store idiot, hvorfor stoppede du ikke for rødt lys?”. Du synes straks, at det var ham klaphatten selv ude om og nyder samtidigt betjentrollen – så kan han lære det! Men hvad
var dit formål med råberiet? Hvis det var at gøre trafikken mere sikker ved, at medtrafikanten næste gang handler anderledes, har du fejlet. Ham har du nemlig lige sendt i rød zone, hvor han ikke lytter. Du opnår højest at ødelægge hans humør. Og når han at
svare dig, spolerer hans modangreb dit humør: ” Pas dig selv, din ….! ”. I taber begge.
Gør noget på din arbejdsplads
På samme måde skal vi undgå at agere betjent overfor kollegaer, selvom vi har et vigtigt og relevant budskab. Kræv ikke af din kollega, at han ændrer adfærd. Det skaber konflikt og dårlig stemning – og budskabet fortabes.
Eksempel: Egen banehalvdel. Du har lyst til at sige til din chef: ”Du er en elendig leder. Du giver mig aldrig ros lige meget, hvor meget jeg gør mig umage. Du lægger dårligt nok mærke til, at jeg er der.”
Siger du dét til ham, vil han straks føle sig truet og komme i rød zone. Hans amygdala aktiverer hans modangreb: ”hvor god er du lige selv? Hvis der var noget i dit arbejde, der var værd at rose, skulle jeg nok gøre det!”.
Mere effektivt er det at blive på egen banehalvdel og fortælle, hvad du har brug for: ”Det giver mig stor motivation og arbejdsglæde, når du roser min indsats og mine resultater. Så føler jeg mig sikker på, at jeg gør det, du og firmaet gerne vil have”.
Når chefen nu kender dit udækkede behov, kan han vælge af egen fri vilje at hjælpe dig. Vi mennesker elsker os selv, når vi frivilligt hjælper andre.
Eksempel: Lav om på dig selv Du har en selvpromoverende kollega, der altid får nævnt sit fantastiske bidrag til succesfulde resultater, og at han fredag arbejdede til meget sent. Du ville helst lade som ingenting, men bliver irriteret og dit forhold
til kollegaen påvirkes negativt (rød zone).
Vil du lave om på andres adfærd, så er det mest effektive ofte at lave om på din egen adfærd. Især når budskabet er for svært at få sagt på en ikke-angribende facon.
Tænk over din kollegas behov og dit eget behov. Din kollega har behov for anerkendelse og ros. Modsat af hvad du har mest lyst til, kan du begynde at rose ham. Man kan altid finde noget berettiget at rose en kollega for – konkrete resultater, at han
hjalp dig eller gav dig en god idé. Roser du ham, får han sit behov dækket og kan slappe af. Samtidigt får han øje for, at du da vist ikke er helt tosset – kvalitetssans har du i hvert fald. Han begynder måske pludselig at rose dig også. Du bliver set og rost.
Var det mon det, som var dit udækkede behov, der fik dig til ikke bare at bære over med kollegaens praleri?
Bedre kommunikation er en sikker vej til øget arbejdsglæde og produktivitet, og du kan selv gøre en masse for dig, kollegerne og chefen. Det kræver lidt øvelse men kan læres. At forbedre kommunikationen er kun dyrt for din arbejdsplads, hvis I lader
være.
Denne artikel er et gæsteindlæg skrevet af Chefkonsulent Mads P. Gede, Dansk Byggeri.
