LE & LEV

Om at bruge sin energi konstruktivt – og leve bedre – og længere

 

 

 

Udarbejdet af:

Torbjørn Jørgensen (konsulent, forfatter og foredragsholder)

 

Hvorfor skal vi være positive?

At glade mennesker har et godt liv er vel ingen hemmelighed. Men at det nu kan dokumente­res, at de undgår sygdomme, og at de lever længere må være en glædelig nyhed for alle vi, der elsker livet, latteren og energierne.

En stor gruppe mennesker blev for 30 år siden testet, både helbredsmæssigt og mentalt (hvor­dan så de på livet). Gruppen blev delt i tre hold.

-        Hold A var de, som scorede højt på den ”mentale sundhedsskala”

-        Hold B lå midt imellem de glade og de sure

-        Hold C var de, som scorede lavt på den ”mentale sundhedsskala”.

Efter 30 år, hvor alle forsøgspersonerne blev testet hvert år, kunne man konstatere følgende: Hold A – de mest positive – havde kun oplevet et dødsfald, og en var blevet kronisk syg.

Hold B – de mest negative – havde oplevet 17 dødsfald eller kroniske sygdomme. (nærmere kildehenvisninger kan du få ved at maile til forfatteren på: tj@lytoglaer.dk).

En anden meget stor undersøgelse viser, at mennesker, der har fået konstateret en livstruende sygdom reagerer meget forskelligt. Nogle opgiver næsten livet på forhånd. Andre følger blindt lægernes ordrer. Mens en mindre gruppe kaldes for de ”exceptionelle patienter”.

Blandt de, som kaldes exceptionelle er sandsynligheden for at overleve, fire til fem gange højere end blandt de, som mere eller mindre giver op.

 

Hvad er livet? Hvad er livskvalitet?

Mange har forsøgt at formulere nøgleordene for livskvalitet. Én af de bedre, jeg har oplevet, kommer fra den spanske professor og filosof, Fernando Salveter, der siger: ”Livskvalitet er at vælge og at tage konsekvenserne af sine valg”. Samtidig påpeger han den evigt gyldige: ”Ikke at vælge er også et valg”.

Nogle mennesker, der rammes af sygdomme eller arbejdsløshed eller anden sorg, kan måske med rette sige: ”Jeg har ikke selv valgt at blive syg osv.”. Hertil svarer Salveter: ”Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger altid selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os. Går vi i coma eller går vi målrettet ind for at LØSE problemet.

 

”Hvis du ikke er en del af løsningen – er du en del af problemet”

 

Det mest naturlige for mennesker er at være glade, at le og at grine. Se blot på små børn og de, der betragter små børn. Barnet smiler, så munden går helt ad led, mens de, der står rundt omkring barnet, samtidig begynder at smile og grine med. Latteren smitter – det gør surheden desværre også.

 

Men hvis vi kan vælge vores egne attituder og holdninger, da kan vi vel også vælge, hvordan vi anvender vores energi. Eller kan vi?

 

Energi-givere og energi-drænere

For nylig mødte jeg nogle mennesker, jeg har kendt for flere år siden. Vi talte lidt om ”dit og dat”, og de spurgte så – af høflighed – om jeg snart skulle ud og rejse. Jo, jeg er på vej til Vietnam. Det skulle jeg aldrig have sagt. De holdt et foredrag på fem minutter om, hvor for­færdeligt der var i Vietnam….

Jeg forlod dem hurtigt, bekræftet i at jeg havde gjort det rigtige, da jeg for år tilbage havde afbrudt forbindelsen med dem. Tre måneder tidligere havde jeg talt med en af mine kolleger om Vietnam. Hun havde da holdt et foredrag på 15 minutter, hvori hun lovpriste landet og deres indbyggere.

På samme måde, som når man drøfter en begivenhed – fx. en koncert med Linie 3 – hvor den ene person siger: ”Åh, det var SÅ forfærdeligt og kedeligt” det andet menneske siger: ”Jeg har sjældent moret mig SÅ meget”.

Hvem har ret?

Begge – fordi de tænker, oplever og reflekterer forskelligt. Der er kun de svar og de oplevel­ser, du selv har inden i din egen hjerne. Dit liv bliver præcis, som det du putter i det.

Det eneste vi med sikkerhed ved er, at efter gennemsnitlig 75 år, da skal vi herfra. Endegyl­digt. Hvordan du da ser tilbage på dit liv er dit eget ansvar – og DIT alene.

Ser du og husker du en perlerække af spændende og energi-givende oplevelser, som har præ­get DIT eget liv, som DU selv ville have det. Eller ser du tilbage på en lang og træls rejse med lutter energi-drænende oplevelser, da har du også fået et liv, som DU selv ville have det.

 

Uanset hvordan du inden i dig selv tænker, da bliver det ydre ikke anderledes

Det er det gode ved det. Du sidder i en trafikkø på en motorvej. Uanset om du bliver rasende, stresset, gal og sur, er den øvrige trafik fuldstændig ligeglade. Med vejret er det det samme, Statsministeren og offentlige institutioner gør det samme. Din verden omkring dig er perfekt.

Den SKAL ikke være anderledes – og slet ikke fordi du bliver sur og gal. Fugle, hunde, byg­ninger, havet, naboen og svigermor er lige præcis så perfekt, som han/hun/den/det SKAL være.

Det du skal ændre, hvis du ønsker at ændre på noget, er din egen måde at forvalte dit liv på og din måde at tackle vanskelige situationer på.

 

Først når du ser din omverden som perfekt,

kan du begynde at se dig selv som perfekt.

 

I alt, hvad vi mennesker har med at gøre, vil der være 70-80-90% som er OK, mens der vil være 10-20-30%, som måske ikke er OK. Du – og DU alene – vælger, hvordan du vil bruge din energi og dit liv.

Vil du fokusere på de 90% hos din ægtefælle, din chef, din bolig, din sidste ferie eller alt andet, der er ok, eller vil du fokusere på de 10%, der ikke er ok. Valget er dit og dit alene.

 

Såfremt du ønsker at ændre på andre,

må du – retfærdighedsvis – også tillade andre at ændre på dig.

Vil du det?

Og i givet fald, hvem skal du rette dig efter?

 

 

Selvopfyldende profetier er at få sine ønsker opfyldt

Du bestemmer selv, hvis du fokuserer på de 10% hos din partner, der ikke duer (efter DIN mening), da vil netop disse 10% blive det, der kommer til at ødelægge jeres liv. Selvom du giftede dig på grund af de andre 90%.

Det samme med din chef, din svigermor, dit hus, dine børn, dine venner og alt andet. At foku­sere betyder ”at forstørre”.

Jo mere du fokuserer på fejl hos andre/i andet, jo mere vil disse fejl træde frem. Selvom det slet ikke er fejl, idet verden omkring os er perfekt.

Lad os tage noget helt konkret og håndgribeligt: Uanset hvordan du fokuserer på denne arti­kel, så er artiklen ligeglad. Den er skrevet, færdigbearbejdet og trykt. Du kan have meninger om den, men du kan ikke ændre den.

Du vælger nu selv, om du ønsker at gå konstruktivt ind i den, bruge den til noget, eller om du vil afvise den. Valget er DIT og DIT alene. Artiklen bliver ikke anderledes.

 

Hvis du ikke kan lide din chef eller din ægtefælle, har du kun to valg:

1.       At vælge at kunne li’ ham/hende, eller

2.       Finde en anden

 

Fra fejl-findere til ressource-spejdere

Sure og negative mennesker har selv valgt de holdninger, der siger: ”Jamen, man kan da ikke gå rundt og være ”lalleglad” hele tiden. Livet er da ikke lutter lagkage.

Jeg elsker tegneserien Hagbard. Især den hvor Hildur siger til Hagbard: ”Det eneste du tænker på er at more dig – altid at more dig”, hvortil Hagbard svarer: ”Du får det til at lyde som noget slemt”.

Sure og negative mennesker vil måske sige: ”Jamen, det kan vel ikke nytte at gå rundt og grine hele tiden, man kan vel også dø i et trafikuheld som 43-årig” (kan du høre denne nega­tive gnækkende stemme – bedrevidende og fejlsøgende).

Til det kan jeg kun svare: ”Skulle jeg endelig dø i et trafikuheld som 43-årig, 53-årig eller 63-årig, da vil jeg inderligt håbe, at jeg i dødens sekund kan se tilbage på et liv i latter. Et liv hvor jeg har LEVET, grinet og givet mine medmennesker positive og konstruktive oplevelser.

 

 

Der er et liv FØR døden

Naturligvis skal livet, jobbet og tilværelsen tages seriøst. Aftaler skal overholdes, og kompe­tencer skal vedligeholdes og udbygges.

Relationer skal styrkes. Nogle af de sure og negative mennesker tror fejlagtigt, at glade mennesker er useriøse, at vi ikke overholder aftaler. Desværre/heldigvis er det lige omvendt. De sure bruger ”Bogen om undskyldninger” for ikke at have gjort tingene færdigt. De går så meget i små sko, de er SÅ detaljefokuserede, at de aldrig får gjort noget færdigt. Samtidig er det de andres skyld.

Vi andre, som jeg skrev i starten er de ”exceptionelle patienter”, lever dette dejlige ”excep­tionelle liv”, hvor vi gør tingene færdige til tiden. Samtidig med, at vi har det sjovt, vi hjælper og støtter andre. Vi VED, at vi skal leve her og nu.

 

Se dig omkring – drop de negative og sure – find de ægte værdier i livet

For flere år siden tog jeg (og min hustru) en vigtig beslutning: ”Livet er for kort til sure og negative mennesker”. Når vi kigger i vores kalender sidst på året, da vil vi se en kalender fyldt med aftaler SAMMEN med glade og givende mennesker. Mennesker der kan skabe stemning. Mennesker der kan give energi. Mennesker der kan udfordre os – også intellektuelt.

Derfor har vi stille og roligt afviklet de bekendtskaber (gælder også familiemedlemmer), hvor vi oplevede energi-dræn. Når vi kører hjem, efter at have besøgt mennesker, eller når vi re­flekterer, efter at vi selv har haft gæster, da vil vi kunne sige: YES – det var en god aften.

Det er hårdt arbejde, men det hjælper en del, når man vælger at søge efter kvaliteter hos hinanden at søge efter det, der duer.

Men konstant negativt fokuserede mennesker må finde sig i at blive valgt fra.

 

Ønsker du flere informationer, kan du også finde mig på: www.lytoglaer.dk

 

 

Med positiv hilsen

 

Torbjørn Jørgensen

Luksusbrokkerne = ”De gamle - forkælede som burde være taknemmelige”

Vi lever, dokumenterbart, i den bedste tid af alle.

Lettere omskrevet kan vi roligt sige, at ”sjældent har så mange haft så meget at sige tak for”.

Specielt vi, der er født i årene lige før, under og lige efter anden verdenskrig, på vej til pension, eller allerede i den 3. alder, har ALDRIG i tilværelsen haft det SÅ godt og SÅ nemt. Alligevel oplever vi brokkere og sure miner i det daglige. Vi er utilfredse med stort set ALT.

Lad os sætte scenen

I denne artikel taler jeg ikke om de få i samfundet, der virkelig har det dårligt. De gamle og svagelige på sygehuse og plejehjem. De få tusinde (i forhold til alle os andre) der er ofre for ventelister og anden urimelig behandling, som skyldes dårlig planlægning og prioritering. Det hører en helt anden debat til.

 

Jeg vil tale om den store gruppe af mennesker, som er over 50, næsten 2 millioner danskere, der har deres på det tørre. Gode huse eller lejligheder. Biler, sommerhuse, TV, mobil-dit og -dat, computere og frysere + udlandsrejser og vældig gode lønninger/ pensioner.

Hvad brokker de sig over?

Stort set ALT. Men lad os tage det klassiske eksempel. Min mor døde for 10 år siden, som millionær, godt og vel. Hun levede sine sidste år i en stor, velindrettet lejlighed i et attraktivt område. Endda til en rimelig pris. Med aktier og obligationer i god og stor spredning. Jeg havde æren af at passe økonomien, som blev bestandig bedre i hendes 15 sidste leveår som enlig. Alligevel klagede hun konstant: ”Kan du ikke gøre noget, Fru Andersen på hjørnet kan få brændselshjælp, men jeg får absolut intet, udover folkepensionen. Nu har far og jeg kæmpet i alle disse år. Vi har aldrig ligget samfundet til last. Vi har altid svaret enhver sit osv.”.

Jeg tror læseren kan genkende teksten fra utallige besøg hos andre ældre.

 

Når man, som jeg, kan li’ at lytte til samtalerne omkring mig, da oplever jeg, at samtalen meget hurtigt kommer over i ”luksusbrokker-gaden”: Teledanmark er idioter, flyselskabet var forsinket, posten består af analfabeter osv.

 

Men det værste er alle de ”millionærer i pensioner og i mursten”, der vil have mere og mere. Ikke til sig selv, men til deres alt for forkælede arvinger. Som ikke behøver noget som helst, idet de selv, som 40 – 50 årige, har skrabet sammen.

Lad velfærdsmodellen få helt andre værdier

I stedet for at fokusere på: ”Hvad jeg kan få”…… skal vi lade at fokusere på: ”Hvad jeg kan gi’” (som Kennedy og andre sagde – lettere omskrevet):

 

Vi skal lade være med at sammenligne succes og lykke – thi i så fald vil vi altid føle os som tabere.

 

Dette er måske den vigtigste læresætning i livet – overhovedet – for voksne, som for børn. Ingen kan købe sig til selvværd og identitet.

 

Du får ikke selvværd og styrke, fordi du køber samme tøj som alle andre.

Eller en endnu større bil, end andre.

Dit mål og din egen bedømmelse i livet må aldrig blive en sammenligning med, hvad andre kan eller ikke.

Du bliver ikke lykkelig, fordi der er børn i Afrika, der ikke får mad nok.

(Det er forfærdeligt, at milliarder sulter – GØR noget – men vurder ikke din egen situation ud fra, hvad andre kan eller ikke kan).

 

At andre har været mindre heldige, at andre ikke har kunnet forvalte deres talenter, deres arv, deres muligheder, så godt som DU, giver dig ingen legal ret til at brokke dig over, at samfundet måske gør mere for dem end for dig.

 

Kunne du drømme om at sige: ”Jeg vil også have speciel læseundervisning – fordi én eller to i klassen får det”. Vær dog lykkelig for, at du har alle dine talenter, færdigheder, muligheder.

Glade mennesker lever længere – sure mennesker dør

Undersøgelse efter undersøgelse, bl.a. omtalt i ”Forskningsnyt fra psykologien – Århus Universitet – Psykologisk institut” fortæller, at sandsynligheden for at dø eller for at få en livstruende sygdom er op til 18 gange større hos sure og vrede mennesker, end hos glade og tilfredse.

 

Vær dog tilfreds med alt det, du har fået ud af dit liv – vær glad for, at du kan gå en tur i Rold skov (det kunne du ikke i de såkaldte gode gamle dage for 100 år siden).

Tænk på alt det du KAN, i stedet for at bruge din energi på alt det, du IKKE kan, eller alt det andre får.

Neuroplasticitet – du kan træne din hjerne.

 

 

 

Hvis vi bekymrer os for meget om os selv,

Vil vi ikke få tid til andre

Mother Theresa

 

Sikken en overskrift: ”neuroplasticitet”. Hvad er det nu for noget ham Torbjørn har fundet på?

 

Lad mig starte med en forklaring. Jeg nyder at læse bøger. Jeg bliver meget inspireret af forskellige typer faglitteratur. Mange læsere vil sikkert huske, at Daniel Goleman for ca. 5 år siden udgav den meget spændende bog: ”Følelsernes Intelligens”. Den blev fulgt op af andre spændende bøger om, hvordan følelser, eller mangel på samme, kan betyde store forskelle f.eks. på det psykiske arbejdsmiljø.

 

Nu har Daniel Goleman gjort det igen. Sammen med et hold på 8 videnskabs-m/k’er har han sammen med Dalai Lama gennemført 10 workshops om, hvordan den menneskelige hjerne kan udvikle sig, præcist som man selv vil (træner den til). Disse workshops er blevet til bogen: ”Destruktive Følelser”

 

Findes der noget mere berigende og livsbekræftende, end at få dokumenteret det man selv har talt og skrevet om igennem mange år. Her har en gruppe af verdens fornemste videnskabsfolk. Professorer, nobelprisvindere, Ph.d.’er, sat sig sammen for at fortælle om de seneste videnskabelige undersøgelser, og om, hvordan vi bliver, hvad vi tænker og konsekvenserne heraf.

 

Jeg skal forsøge at beskrive nogle af de undersøgelser der er foretaget, og jeg vil forsøge at gøre det i et sprog som giver mening. Ved hjælp af de nyeste og største EEG- og MR skannere, har man målinger for de forskellige aktiviteter der sker i hjernen.  EEG skanneren måler hjernens elektriske aktiviteter. Hjernebølger. MR skanneren fotograferer hjernens struktur og overfører resultaterne på video.

 

Forestil dig, at man skanner en nystartet taxichauffør i London. Man beder ham forestille sig, at han skal finde vej til et bestemt sted. Mens han tænker, bliver hjernen skannet og man kan tydeligt se, at hans visuelle center i hjernen udvides.

På samme måde kan man måle hjernens aktivitet i centret for styring af hænder og fingre hos en pianist. Det utrolige er, at når man så gentager forsøget med taxachaufføren, efter at denne har kørt taxa i London i ½ - 1 år, da kan man konstatere, at hans visuelle center i hjernen er væsentligt udvidet.

 

Dette fænomen kaldes neuroplasticitet.

 

Mere spændende bliver det, at man også kan lokalisere de områder i hjernen som indeholder følelser af lykke, begejstring, glæde, høj energi og vågenhed. (Den præfrontale hjernebark)

Dette modsvares af det parallelle sted i den anden side af hjernen, som indeholder ubehagelige følelser, tristhed, angst og bekymring.

Samtidig viser det sig, at  selve den handling, at beskæftige sig med andres velfærd, medfølelse, skaber større velvære i ens eget indre.

 

Dermed kommer vi til citatet fra Mother Theresa: Hvis du bekymrer dig for meget om dig selv, får du ikke tid/ overskud til at hjælpe andre.

 

Jeg har i mange tidligere artikler beskæftiget mig med begrebet ”Positiv Tænkning”. Ofte har jeg refereret til ”Forskningsnyt fra Psykologien”, som bl.a. fortæller, at man kan opbygge sit eget immunforsvar ved at  koncentrere sit tankesæt i positiv retning. Den sidste artikel jeg har læst om dette, bekræfter, at man kan dokumentere forøget virkning af influenzavaccine ved at tænke positivt.

 

Nu kommer så disse dokumentationer via videnskaben, som ved hjælp af skannere, de største der findes, dokumenterer, at du kan sammenligne områder i hjernen med en almindelig muskel. Den kan trænes. Gøres stærkere. Udvikle sig. Helt op til 70 års alderen viser det sig i dag. Hvor man tidligere mente, at hjernen mistede sin kapacitet allerede fra 20 års alderen.

 

At du selv kan træne og udvikle området for lykke, medfølelse, kærlighed, selvrespekt og at du kan gøre det hele livet, må vel være målet for alle mennesker. Når det samtidig sker, sideløbende med dit positive forhold til andre mennesker. Samt at det samtidig opbygger dit eget immunforsvar er vel ikke så ringe.

Målet for os alle må være, at blive fri for lidelse. Ikke blot at dulme lidelsen gennem medicin. Men en varig tilstand, hvor vi bliver fri for lidelser. Kan man træne sig op til det? Som man kan træne sig til mange andre ting? Noget tyder på det.

Konklusionen i denne meget spændende bog siger: ”den opdagelse, at hjernen og nervesystemet udvikler nye celler, når indlæring eller gentagne oplevelser kræver det, har sat plasticitet øverst på neurologiens dagsorden. Neural plasticitet, hjernens evne til at omforme sig i overensstemmelse med den måde oplevelserne påvirker den, vil omforme selve psykologien i de kommende år”.

 

 

Hvad betyder alt dette for dig og for mig?

 

Præcis som taxachaufføren og musikeren. Du kan træne den del af din hjerne, som handler om lykke og medfølelse.

Det er dokumenterbart, at hvis du, hver aften, lige inden du lægger dig til at sove, skriver 3 positive oplevelser (endelig ikke negative, for så får du det omvendte resultat) du har haft igennem dagen. Da vil det center i hjernen som arbejder med lykke og livsglæde udvides. Du vil opleve højere grad af livskvalitet, ligesom du vil opleve et bedre helbred.

Du kan også samtidig sige til dig selv, at du vil vise omsorg og medfølelse / indlevelse og forståelse overfor andre. Da vil du BÅDE opleve en væsentlig forøgelse af din egen livskvalitet og kvalitet i dit samvær med andre.

Der er utallige undersøgelser som bekræfter dette.

 

Sååå, kom blot i gang: Vis andre, at du forstår dem, respekterer dem og kan li’ dem, samtidig med, at du fortæller dig selv om alle de positive hændelser du oplever. Da vil dit liv blive stadig rigere.

 

Lykke er, når andre lykkes.

Noget om Stress, Psykisk arbejdsmiljø og PsykoBiologi

 

 

De fleste af de foredrag jeg holder i virksomheder og i institutioner samt i patientforeninger handler om det grundlæggende syn jeg har på værdien af positiv tænkning.

Igennem de sidste 25 år har jeg samlet mellem 400 og 500 bøger + artikler og tidsskrifter om hvad der sker med mennesker og virksomheder såfremt de enten oplever tilværelsen som positiv eller det modsatte.

Når jeg holder lederkurser fortæller jeg igen og igen om det særlige ansvar lederne har for at standse mobning eller anden form for dårligt arbejdsmiljø.

Det der kan undre mig er, hvor stor forskel der er på sammenlignelige afdelinger. F.eks. kan sygefraværet det ene sted være 6 dage pr. medarbejder pr. år (renset for kronisk syge), mens det i en anden afdeling kan være 34 dage pr. medarbejder pr. år.

En meget stor dansk/svensk virksomhed med over 30.000 ansatte fortæller, at deres undersøgelser viser et tydeligt sammenhæng med sygefravær, anciennitet, svind, lønomkostninger, medarbejdertilfredshed, kundetilfredshed og bundlinie. Alene af den grund har ledelsen et klart ansvar for det psykiske arbejdsmiljø.

Faktisk er det lettere end de fleste tror. Det handler som oftest udelukkende om at standse de ganske få negative og destruktive elementer der skader miljøet. Det eneste det kræver er lidt mod.

 

Undersøgelser om stress viser, at vi kan opleve positiv og negativ stress. Ønsket og uønsket stress. Hvis du ønsker at læse mere, kan jeg varmt anbefale bogen: ”Indre styrke, ydre ro” af James E. Loehr. Udgivet på Schultz forlag 1994. Koblet sammen med bogen: ”Sundheds Psykologi” af Peter Elsass på Gyldendal 1996 får du et fantastisk billede af begreber som Psykobiologi og psykoneuroimmunologi.

Umiddelbart nogle svære ord, men bag ved ordene ligger nogle fantastiske dokumentationer om, hvad der sker i hjernen og i kroppen som følge af stress, dårligt arbejdsmiljø eller negativ/ positiv tankestil.

Lad os tage et par nøglebudskaber:

 

Endofiner er kemiske forstadier, som skabes i hjernen og i rygmarven. Sammen med hormonet adrenalin (epinefrin og norepinefrin) opbygges immunforsvaret og der skabes en øget indsats UDEN ubehag. Kroppen producerer selv det hele gennem at dyrke sport, gymnastik, jogging samt ved positiv tænkning. Hvad betyder alt det? Ganske enkelt, at forskere kan dokumentere biologiske og kemiske virkninger der gavner hele kroppen, men som skabes gennem øget fysisk aktivitet og positiv tænkning.

 

Cortisol er også et hormon, der skabes i binyrebarken. Men cortisol er forbundet med frygt, spændinger og stress. Cortisol undertrykker immunforsvaret. Man kan styre og kontrollere sin cortisol gennem at udvikle positiv tænkning, evnen til humor, stærk tro, stærke livsværdier og tilsvarende mentale evner.

 

”Rosenthal effekten” og Placebo er begge udtryk for, hvordan forventninger får indflydelse på resultatet. Rosenthal var en psykolog i Schweitz, som fik nogle lærere til at tro på, at eleverne i en given skoleklasse var dumme og kloge i en anden klasse. Virkeligheden var omvendt. Men at lærere behandlede eleverne som hhv kloge eller dumme gav tilsvarende resultater til eksamen. Placebo betyder ”at behage”, men sammenkobles her med såkaldte ”blind-forsøg”, hvor nogle patienter får kontrolmedicin i form af uskadelige kalktabletter. Uanset hvor mange placeboundersøgelser man foretager, bliver resulaterne altid, at ca. 30% af forsøgspersonerne får de forventede resultater. F.eks. mistede 30% af en gruppe mænd håret, da de fik uskadelige tabletter, men blev overbevist om, at det var en kemoterapi de gennemgik. Nogle forskere mener endda at begrebet woodoo, altså en forbandelse af en person i primitive stammer, ofte kan føre til sygdom og død, alene gennem personens egne overbevisninger.

 

Mentale billeder/ forestillinger er meget fornøjelige. Blandt andet fordi de beviser tankens umådelige styrke. F.eks. blev nogle forsøgspersoner bedt om at forestille sig, at de sad med en kop skoldhed cacao mellem hænderne. Andre skulle forestille sig, at de sad med den ene hånd i en spand med is. Hudtemperaturen stiger eller falder mellem 2 og 3 grader på forsøgspersonerne.

 

Stress og vrede og sygdom hænger sammen. En spændende svensk undersøgelse viser, at når ægtefællerne vurderer deres mænd som vrede, bliver deres risiko for hjerteanfald 16 doblet. De fysiske undersøgelser viser, at fedtstoffer hober sig op og tilstopper blodårerne. Stress som følge af travlhed der hænger sammen med lysten til arbejdet skaber ikke øget dødelighed, men langvarig vrede gør det til gengæld.

 

Psykobiologi og psyko-neuro-immunologi betyder ganske enkelt, at der er en klar sammenhæng mellem tanke og kroppens fysiske tilstand. Du kan opbygge din fysiske sundhed, dit immunforsvar gennem direkte fysisk træning samt din evne til at skabe positive oplevelser for dig selv og andre (øget produktion af endorfiner og katekolaminer).

Du kan undertrykke din fysiske formåen og hæmme dit immunforsvar gennem vrede, frygtsomhed, spændinger og negativt stress (øget produktion af cortisol).

Alt dette forstærkes gennem placebo-effekten = forventningerne skaber resultaterne.

 

Det bedste er, at du selv bestemmer.

 

 

”Du ser aldrig en rosenbusk sende sine grene ind i skyggen”

 

Vi mennesker kan præge os selv og andre på mange måder. Være gode forbilleder. Rette hinanden eller hjælpe hinanden.

To yderpunkter handler om forstærkninger. Positive eller negative forstærkninger. Når vi gør noget på en god måde og får tilbagemeldinger fra andre om, at det vi gør er noget vi virkelig er gode til – har talent for – kalder vi det ”positive forstærkninger”. Værdsættende feed back.

Vi får lyst til at gøre endnu mere af det vi gør godt. Idrætsfolk, skuespillere, sangere, malere oplever denne form for ”beruselse” igen og igen. Som en kendt sanger en gang sagde: ”Når jeg mærker tilhørernes velvilje, så giver jeg endnu mere af mig selv”. At komme ind i denne positive spiral er også noget sælgere kender. At blive endnu bedre.

Den negative forstærkning opstår, når vi mødes af negativ kritik. Når vi igen og igen får at vide, at det vi gør ikke er godt nok. At vi ikke duer til noget. Da forsvinder vores selvværd og vi bekræfter os selv i, at vi nok ikke kan så meget.

Denne negative spiral skaber også forstærkninger, idet vi overbeviser os selv og andre om, at vi slet ikke kan noget.

 

”Grib hinanden i, at gøre noget godt”

 

 

 

Det hele hænger sammen og det starter hos os selv.

 

Dette materiale er bundet sammen i følgende afsnit og overskrifter:

 

·          ”Kort over verden” – Hvad er virkeligheden egentlig? Hvem har ret?

·          Heliotropi – som handler om at søge lyset og varmen

·          Brændt barn skyr ild – som handler om hvad vi søger hos hinanden

·          Fra fejlfinder til ressourcespejder – der handler om at søge det bedste hos hinanden.

·          Hvad betyder god coaching – der handler om, hvordan du finder det bedste

·          * Ved forstærkninger opstår selvopfyldende profetier – der handler om, at vore tanker bliver   vor skæbne.

·          Problemløsning kvæler kreativiteten hos medarbejderne – der handler om at frigøre de kreative energier vi alle har.

·          Det handler om energi – og om at søge den ubegrænsede energi der findes hos os og hos vore medarbejdere

·          Det handler om fokus – der får den positive energi forstørret og forstærket

·          Det handler om tænkeren og beviseren – der fortæller, at det vi tænker sørger vi også for at få.

·          Din omverden bliver som du selv.

·          Kan vi bevise det? Vi kan føre megen dokumentation for de resultater vi og virksomhederne kan opnå ved at se på muligheder frem for at se på begrænsninger.

 

 

”Kort over verden” – Hvad er virkelighed? Hvem har ret?

 

For et par måneder siden udgav forfatteren til denne artikel en ny CD med direktør Harry Motor (Ford Motor Kompagni – Volvo Danmark – Volvo Australien), som i årtier har været én af Danmarks førende sælgere. Forfatter til mange bøger og artikler.

En formiddag ringede telefonen og en stemme sagde: ”Det er dog en forfærdelig Cd du har udgivet, der er intet nyt under solen, og ham Harry siger jo blot det vi alle ved. Den CD kan jeg ikke bruge til noget som helst” (Samt en masse andet han havde behov for at sige af negative udgydelser). Jeg kunne ikke sige andet, end at det var jo hans mening. Hans billede af verden. Og at det jo stod ham frit for, at bedømme CD’en på den måde.

 

Et par timer senere ringede en anden herre og sagde følgende: ”Hej, jeg har hørt du har udgivet en CD med Harry Motor. Må jeg komme forbi og købe en?”

Da han kom, inviterede jeg ham ind på en kop kaffe. Jeg var lidt nysgerrig og inviterede ham derfor på en kop kaffe. Mens vi drak kaffen spurgte jeg ham om, hvorfor han var så glad for Harry Motor. Han svarede: ”Ved du hvad? Jeg startede som ung sælger for 30 år siden. Jeg købte og læste alt hvad Harry Motor har udgivet og ved at anvende hans metoder og budskaber er det lykkedes mig at blive rigtig god. Så god, at jeg i dag er direktør for et af landets største kreditforeningsselskaber. Jeg skylder Harry Motor alt. Han har betydet SÅ meget for mig”.

For fuldstændighedens skyld skal jeg nævne, at netop denne virksomhed senere har købt mere end 100 CD’er til alle deres sælgere.

 

Men det store spørgsmål er nu: Hvem af de to personer, der ringede til mig, har ret?

Det har de begge.

Den første har behov for at fastholde sit eget kort over verden. Hans billede, hans overbevisning er sikkert: ”Der er ingen der kan lære mig noget”.

Den anden har et andet kort over verden, som siger: ”Jeg kan stadig blive bedre og bedre. Jeg kan hele tiden lære. Og hvis jeg ikke skulle kunne lære af en mand, som i mere end 60 år har arbejdet med salg og service. Hvem skulle jeg så kunne lære af?”

 

Det sørgelige for den første der ringede er, at hans negative kritik kan jeg (ham selv og andre) ikke bruge til noget som helst. Han har valgt, som overbevisning, at han ikke ønsker at modtage inspiration. Han har valgt et liv med status quo. Et liv, hvor intet skal forandres.

Den anden har valgt et andet liv. Et liv med nysgerrighed. Et liv, hvor han konstant søger nye udfordringer, oplevelser. Et liv, hvor han erkender, at status quo er lig tilbagegang.

Hvilket kort over verden har DU valgt?

Har du valgt at sige: ”Jeg afviser alt”. ”Ingen kan lære mig noget”

Eller har du valgt at sige: ”Jeg afviser intet”. ”Kan jeg blot finde 1% jeg kan bruge i de bøger jeg læser, da vil jeg udvikle mig hele livet”.

 

Heliotropi

 

Helios var grækernes solgud, og Heliotropi er en metafor for, at mennesker tiltrækkes af lys og varme.

Vi ser det dagligt omkring os. Mennesker investerer mange penge på rejser til sydens sol og varme. Vi solbader. Vi investerer i vinterhaver, hvor vi kan forlænge den nordiske sommer. Flere læger har investeret i lysterapi, idet mange mennesker bliver deprimerede i den mørke tid. Vi bruger udtryk som: ”Lyse og venlige lokaler”.

Omvendt ved vi også, at vi søger væk fra mennesker der kan betegnes som ”mørkemennesker”, ligesom ”mørkets magter” er et udtryk for uhygge og skummelhed. Kim Larsen fik succes med sin sang: ”Det er en kold tid vi lever i, alle går rundt og fryser”.

 

Sådan kan vi blive ved med at finde symboler og metaforer omkring os, der illustrerer, at vi tiltrækkes af varme og lys.

Men hvad gør vi i vores dagligdag? I familien? På jobbet? Løser vi vores opgaver med entusiasme, kreativitet, varme og positive grundholdninger? Eller søger vi efter fejl hos os selv og hos andre?

 

Der er to måder at give lys på: 1.    at være lyset i sig selv 2.    at være spejlet der reflekterer lyset

 

 

 

Brændt barn skyr ild.

 

Naturligvis afskyr vi det der gør ondt. Vi gentager det, der går godt. En hovedregel i al adfærdspsykologi lyder: ”Hvis et menneske får gevinst for en given adfærd, da gentages denne adfærd”.

Hvad kan gevinsten være? (der er utroligt mange former for gevinster) At noget lykkes, så vi får succes? At få anerkendelse og opmærksomhed? At undgå smerte/ arbejde? At opnå tryghed i en verden hvor alt forandrer sig?

Når et barn ”brænder” sig og konstant får at vide, at det og det er forkert, vil barnet næsten automatisk forsøge at undgå denne smerte.

Samme regel gælder for medarbejdere.

Når en medarbejder begynder sit job i en ny virksomhed, er glæden og entusiasmen meget høj. Han/hun glæder sig til at komme i gang.

Såfremt denne medarbejder mødes af positiv interesse, da vil denne tilstand af idérigdom blomstre.

Kreativitet kommer af ordet, createur, som igen betyder det naturlige, det oprindelige. Alle mennesker er i deres natur skabt til at være nysgerrige og søgende.

Mødes medarbejderen derimod af stramme regler og måske endda nedladende bemærkninger, da vil denne entusiastiske medarbejder hurtigt nå sit resignationsstadie og enten søge et andet sted hen, eller også blive i stedet benytte den indeklemte energi i fritiden.

Er du i tvivl om menneskets iboende lyst til at prøve nye udviklingsmuligheder skal du blot kaste et blik på det barn som skal lære sig at gå. Det tager mellem 5.000 og 10.000 forsøg, fra det øjeblik barnet fra kravlestadiet begynder at gå, til barnet går perfekt. Er der nogen forældre eller bedsteforældre som fortæller barnet, at det er forkert det barnet gør? Eller støtter og opmuntrer vi barnet til at gå videre. Billedligt talt.

 

Hvad er det for mekanismer der er indbygget i så mange af os, der bevirker, at vi skal rette på og finde fejl hos hinanden?

Hvad er det der hindrer os i at støtte andre, løfte andre, anerkende andre og bringe andre og os selv fremad?

Er det en dyb indre konflikt i os alle, hvor vi på den ene side godt ved, at begrebet udvikling handler om forandringer, samt at de to udsang strider mod hinanden. Udvikling kræver forandring. Forandring giver udvikling.

Måske er det vores indbyggede ”tryghedsnarkomani” der bevirker, at vi godt kan se det positive i udvikling, men samtidig frygter forandring.

Søren Kierkegaard sagde en gang:

 

”Alle mennesker ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring”.

 

Samme Kierkegaard sagde også:

 

”At turde er, at miste fodfæste for et øjeblik, ikke at turde er, at miste sig selv”.

 

 

Vi ved det godt inderst inde. Vi søger alle udfordringer og fornyelser. Alligevel tiltrækkes vi stærkt af status quo. For da ved vi, at der ikke sker os noget.

 

Eller er det kulturbestemt? At vi skal have en kritisk holdning til det vi møder på vor vej syntes naturligt. Men hvem har sagt, at det skal være en negativ kritisk holdning?

 

 

Fra fejlfinder til ressourcespejder.

 

Inden for behandlingssektoren. Specialklasser. Institutioner med psykisk udviklingshæmmede har man tidligere holdt møder, hvor behandlerne havde stærkt fokus på, hvad klienten IKKE kan. Man var mangel- og fejl-fokuseret. Resultaterne var ofte, at klienterne blev fastholdt i et mønster som udtrykte: ”Jeg kan jo ikke alligevel, så lad mig være”.

Indenfor den nyere pædagogik har dette billede ændret sig totalt. Nu bruger behandlerne energi på at være ressourcespejdere. Det betyder, at de af al magt forsøger at finde frem til, hvad den enkelte klient har af stærke sider. Derefter fokuserer man på disse og ved at fremme dem, sker en forunderlig udvikling hos klienterne. De bliver bedre og bedre. Også til andre ting. De kommer ind i en positiv spiral, hvor de før stod i stampe – i bedste fald, eller ofte kom de ind i en negativ spiral.

Hvad gør vi i erhvervslivet?

Bruger vi stadig megen energi på at finde fejl? Hos os selv og hos andre? Eller dyrker vi vore stærke sider. Og andres?

 

”Children don’t learn from teacher’s they don’t like”

 

 

Oversat til erhvervs-virksomhedssprog kunne der stå: ”Medarbejdere gider ikke gøre noget særligt for ledere de ikke kan li’” (Eller arbejde sammen med mennesker de ikke respekterer). Kan vi li’ mennesker der konstant retter på os? Er vi villige til at afprøve nye idéer, komme med forslag, hvis vi konstant mødes af sætninger som: ”det kan ikke lade sig gøre” eller: ”det har vi prøvet før” eller: ”nu skal du ikke tro du er noget” o.s.v.

 

”Der findes mennesker der skaber og mennesker der kritiserer. De første kan leve uden de sidste, men de sidste kan ikke leve uden de første”

 

 

Edward de Bono, én af verdens største nulevende kreative tænkere har sagt det på en anden måde: ”mennesker der kritiserer har det for nemt, idet de kan tage ethvert lille punkt ud af et forslag og sige: ”Jeg kan ikke li’ det”. Det er så nemt at gøre den slags”.

 

Er det sådan, at kritikere faktisk har det for nemt?

Er det sådan, at en kritiker kan tage et hvilket som helst element ud af helheden og sige: ”Jeg tror ikke på det” eller: ”jeg kan ikke li’ det”.

Er der mennesker, som får deres gevinster (magt) i tilværelsen ved at se andre menneskers usikkerhed når de mødes af gold kritik? Gevinsten kunne jo også være, at de slap for selv at komme med konstruktive ideer og forslag.

Kunne gevinsten også være, at kritikeren undgår, at den skabende kommer foran. Bliver berømmet. Forfremmet.

Heldigvis er man i erhvervslivet igennem de seneste år blevet mere og mere opmærksom på de positive helte i virksomhederne. De positive helte er de, som gennem nytænkning skaber nye markeder, nye produkter, nye systemer. Alt dette skabes gennem god coaching.

 

 

Hvad betyder god coaching?

 

En god coach er en god træner. Men lad os først se på, hvor ordet coach kommer fra. I gamle dage, da man red med hestevogne (coach) var den, som havde ansvaret for både hest og vogn en kusk. Kusk på engelsk hedder coachman.

De vigtigste opgaver for denne coachman var at sikre, at heste og vogntøj var i orden. Hele tiden. Hestene skulle have den nødvendige hvile og det foder de havde behov for. Men derudover skulle den gode coachman drage omsorg for, at hestene ”trak på samme hammel”. Forestil dig, at der blot er to heste foran vognen. Den ene hest er meget stærk. Den anden er noget svagere. Det træk, som hestene lægger i seletøjet forplantes videre til den lange stang som forbinder vogn med seletøj. Men for at trækket kan blive jævnt fordelt, er der placeret en tværstang bag hestene. Denne tværstang hedder en hammel, og denne hammel kan forskydes, hvorved den ene hest måske trækker på 80 cm. Hammel, mens den anden trækker på 60-70 cm. Hammel. Afhængig af hestenes indbyrdes styrke, fordeler kusken (coachman’en)(herefter kaldet coach) denne hammel, som udligner hestenes kræfter. Ellers vil den stærke hest trække vognen skævt og den anden hest vil blive holdt tilbage af trækket.

Den gode coach er altså det samme som den gode træner på et fodbold/håndbold hold. Den der er god til at få det bedste ud de forhåndenværende ressourcer.  Han/hun skal sørge for, at den ”stærke” spiller ikke ødelægger det for den ”svage” – og omvendt. Den ”stærke spiller” er i denne sammenhæng lig med talent. Nogle har talent for angreb, andre for midtbane, andre igen for forsvar.

Den dygtige coach sætter holdet sammen, så talenterne med hinanden og ikke mod hinanden. Den dygtige coach bebrejder ikke en forsvarsspiller for, at han/hun ikke kan lave mål og ikke den dygtige angriber for, at han/hun ikke kan stå på mål.

 

”Hvis 2 direktører er enige om alt, er den ene overflødig”

 

 

Den dygtige coach bygger på menneskers forskellige talenter sammen på en sådan måde, at de til sammen danner en helhed. Den dygtige coach fremmer den enkeltes talent gennem positive forstærkninger. Positive forstærkninger betyder, at du bliver endnu bedre til det, du i forvejen er god til.

Negative forstærkninger betyder, at du bliver dårligere til det, som du i forvejen er dårlig til.

 

 

Ved forstærkninger opstår selvopfyldende profetier.

 

Vi kender ”Pygmalion-effekten”, bl.a. fra den skønne musical ”My fair lady”, hvor Eliza, som er en forhutlet tiggerske forvandler sig til en skøn quinde blot fordi hun får at vide, at hun ER en skøn quinde.

Rosental-effekten, hvor kloge børn bliver dumme og omvendt, blot fordi deres lærere fortæller dem, at de er henholdsvis dumme eller kloge.

Sådan vil vi alle udvikle os.

Talentet ligger i vore gener.

Men om talentet bliver udviklet beror på den udefra kommende påvirkning. Ligesom blomster udvikler sig, når de vandes og får sol og varme. Heliotropi.

Hvordan sikrer vi os, at vi i erhvervslivet opnår Heliotropi?

 

Gennem positive forstærkninger. At vi kontinuerligt fortæller hinanden og os selv, at det vi gør er godt og at vi kan forstærke det. At vi fortæller andre, at det de gør er godt og at DE kan forstærke det.

At vi også lærer af de bedste. Den bedste sportsmand. Den bedste købmand. Den bedste sygeplejerske. Den bedste værkfører. De bedste systemer.

Hvorfor kan eet sygehus nedbringe ventelisterne og samtidig skabe både bedre patienttilfredshed og medarbejdertilfredshed SAMTIDIG?

Hvordan kan én forretningskæde opnå storslåede resultater på bundlinien, samtidig med kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed?

 

Det kan de gennem selvopfyldende profetier og positive forstærkninger. De overfører ganske enkelt deres succeer fra den ene situation til den anden. Og de gør det ud fra en anerkendende synsvinkel

Den dygtige sports-m/k tager sine succeer med fra idrættens verden til forretningsverdenen.

De tror på sig selv. De forankrer deres succeer. De løser opgaver med positive indstillinger og holdninger.

 

 

Problemløsning kvæler kreativiteten blandt medarbejderne

 

Stephen R. Covey, forfatter til bestselleren ”Syv gode vaner” skrev for nylig en artikel, hvor han redegjorde for, at: ”I nedskæringstider bliver virksomhederne så optagede af at håndtere akutte problemer, at det hindrer fortsat udvikling. Slip i stedet fantasien løs”.

 

For nylig talte jeg med en flygtningekvinde fra Bosnien, som fortalte, at hun nu, efter 12 års ophold i Danmark, var begyndt at male igen, hvilket hun ikke havde gjort de sidste 20 år. For, som hun sagde: ”Man kan ikke male, når der er krig”.

 

Albert Einstein sagde en gang: ”Fantasi er vigtigere end viden, for mens viden beretter om alt det der VAR. Fantasi fortæller om alt det der KOMMER”.

 

Stephen R. Covey fortsætter:

”Gå i gang med at fjerne de kræfter i dit liv, som holder dine medfødte kreative evner tilbage. Når vi tænker i problemløsning, begynder vi at bekymre os. Vi begynder at blive ængstelige og stressede. Og når vi er i den tilstand, begynder vores mål og midler til at opnå dem normalt at blive mindre. Til vores store utilfredshed forsvinder problemerne sjældent. Men efterhånden som vi udvikler evnen til at tænke kreativt, opdager vi, at mange problemer løser sig af sig selv”.

 

Disneys koncernchef, Michael Eisner, siger: ”At hovedårsagen til, at mange virksomheder ikke oplever fremgang er, at de ikke ved, hvordan de skal lede mennesker”.

 

 

Det handler om energi.

 

Som Topdirektøren i ISS, Poul Andreasen en gang sagde: ”Det handler om at bruge vores energi konstruktivt. At gøre de rigtige ting rigtigt. Vi oplever desværre mange mennesker der har travlt med at gøre de forkerte ting rigtigt – igen og igen”.

 

Hvad bruger vi vores energi til? At se efter begrænsninger? Eller til at se efter muligheder?

 

Kombineret med begrebet ”selvopfyldende profetier og positive forstærkninger” vil begge synspunkter få ret. Ser du efter begrænsninger vil de opstå og syntes uløselige. Ser du derimod efter muligheder, vil du også få ret.

Heliotropi handler om, at sende sine grene ud i lyset, ud i varmen. Derved vil mulighederne vokse.

 

 

Det handler samtidig om FOKUS. Hvad fokuserer du på?

 

I alt hvad vi mennesker foretager os, har vi det frie valg, at vi kan fokusere på det der er OK, eller det der IKKE er OK. Hos os selv, samt hos andre.

Hvad har DU valgt at fokusere på hos din partner? Det du godt kan li’? Eller det du ikke kan li’?

Hvad fokuserer du på hos din chef? Dine kolleger? Dine venner? Dine oplevelser? Det der er OK? eller det der ikke er OK?

Det lyder næsten for banalt og selvindlysende, at den der fokuserer på de 80 – 90% der er OK hos sin partner, har et bedre parforhold, end den der fokuserer på de 10 – 20% der IKKE er OK. Samme synspunkt kan gøres gældende overfor chefen, kollegaen, vennen og oplevelser i øvrigt.

Alligevel hører vi igen og igen replikker som: ”Det var en god fest, men der manglede rødbeder”. Uagtet, at festen ikke kan gøres om.

Det vigtigste her er måske følgende: Såfremt du fokuserer på de 10% hos din partner, din chef, din kollega, din ven som IKKE er OK. Hvem siger så, at DU har ret. Det du fokuserer på, vil som oftest være DIN mening, DIN smag. Hvem siger, at den er den rigtige?

 

Ønsker vi at ændre på andre, må vi, retfærdighedsvis også tillade andre at ændre på os. Vil vi det? I givet fald, hvem skal vi rette os efter? De der mener vi er OK, eller de der mener vi ikke er OK???

 

At fokusere betyder at forstørre.

Hvad er det vi ønsker at forstørre? Forstærke?

Det andre, efter vores mening ikke gør godt nok?

Eller det, som andre, efter vores mening GØR godt?

Dermed ikke være sagt, at vi ikke skal have en kritisk holdning til tingene. Men kunne vi blot ændre den – ofte negative – kritiske holdning til en konstruktiv kritisk holdning, da vil meget være opnået. Sagt på en anden måde: Fortæl mig ikke hvad jeg gør galt, men meget hellere, hvad jeg kan gøre bedre.

Værdsættende samtaler og holdninger handler om at fokusere og forstærke alle de stærke ressourcer det enkelte menneske indeholder.

 

 

Tænkeren og Beviseren

 

Verden er som den er. Virkeligheden bliver som du tænker. Du kan kun ændre verden ved at ændre din perception (opfattelse)

 

 

I bogen ”Lev Livet” fortæller lægen Hanne Steinicke om en metafor hun kalder: ”Hjernens ”tænker-del” og hjernens ”beviser-del””.

Hvad hun – og andre mener er, at vores højst komplicerede hjerne har to halvdele. En ”tænker del” og en ”beviser-del”. Det fungerer ganske enkelt på den måde, at sådan som den ene del af hjernen tænker, sådan sørger den anden del for, at beviserne findes.

Såfremt du tænker: ”Det er en dejlig dag”, da vil ”beviseren” straks finde alle mulige former for beviser på det. Solen, planter, smilende mennesker mv.…

Såfremt du omvendt tænker: ”Det er en rigtig dårlig dag”, da vil ”beviseren” straks finde de rigtige beviser på denne tanke. Det er for varmt, planterne visner, sure mennesker o.s.v.

Nogle mennesker mener, at november måned er den værste af alle. Mørkt, blæsende, surt, koldt og vådt. Personligt mener denne artikels forfatter, at november er den smukke af dem alle. Farverne på skovens træer og blade. Mørket der bevirker at man begynder at hygge sig indendørs.

Det pudsige er, at begge har ret. For ”beviser-delen” sørger for at skaffe de beviserne til de tanker der tænkes.

Sådan er det også med de mennesker du har omkring dig. Sådan som du tænker, sådan bliver de beviser du får.

 

Dine tanker bliver til ord. Dine ord bliver dine handlinger. Dine handlinger bliver dine vaner. Du kan ændre dine vaner, ved at ændre dine tanker.

 

 

 

Din omverden bliver som du selv er.

 

Jeg var en dag på café med en god ven.

Da han skulle hente kaffe til os, tabte den unge kvindelige tjener kanden, så den sprang i tusinde stykker. Min gode ven trøstede hende og fortalte, at sådan noget sker ind imellem. At hun blot skulle tage det helt roligt. Feje skårene op og give ham en anden kande.

Bag min ven stod et ældre ægtepar som virkelig brokkede sig ”Hvad pokker er det for en tid det tager?” ”Vi kan ikke stå her hele dagen og vente på kaffe”. O.s.v.

Min ven smilte til tjeneren da han fik kaffen og gav hende en sød bemærkning. Sammen med kaffen lagde hun et par stykker chokolade.

Det ældre ægtepar, brokkerne, som også brokkede sig, da de fik kaffen fik også et stort smil af tjeneren ---- men de fik ingen chokolade.

 

Alle der arbejder i servicesektoren kender til begge typer kunder. De oprigtigt smilende får automatisk en bedre service, end brokkerne.

Vores omverden reagerer på, hvordan vi selv er.

Du får, hvad du giver.

Ved at værdsætte andre, vil de også værdsætte dig.

Alle ledere får de medarbejdere han/hun fortjener.

Din omverden er et spejl af dig selv.

 

Du siger jeg altid smiler, ja-men ved du ikke, at når DU ser det, er du selv til stede.

 

 

 

Er der dokumentation for alt dette med positive forstærkninger?

 

Forfatteren til denne artikel har gennem de sidste 6-7 år modtaget et lille skrift: ”Forskningsnyt fra psykologi”, som redigeres og udsendes af Psykologisk institut, Aarhus Universitet.

Den ene artikel efter den anden, som refererer til ”godkendte psykologiske forsøg, som er kontrolleret igen og igen” fortæller, at positiv tænkning skaber positive resultater.

 

”Senest i det nyeste nummer, som fortæller om, hvordan man havde scoret studerende på et college. De blev testet på en såkaldt ”optimismeskala”. Resultatet var ikke uventet, at de studerende som havde scoret højst ved semestrets start, havde ved semestrets slutning den største nedgang i både stress og depression, mens der hos de pessimistiske studerende snarere var tale om en stigning i både stress og depression.

Men herudover kunne forskerne pege på de mest sandsynlige årsager til, at optimisme gav bedre trivsel. Det viste sig nemlig, at optimisme specielt var forbundet med brug af den copingform, der kaldes positiv revurdering, samt at denne form for coping igen var forbundet med nedgang i både stress og depression. Det viste sig videre, at optimisme også var forbundet med en udvikling af bedre venskaber (bedre social støtte) og at bedre venskaber gav mindre depression”

 

Kort og godt handler det hele om at finde og forstærke positive talenter både hos sig selv og hos andre.

Eller som Peter Plys ville sige det, da Jakob en dag kigger på Plys og siger: ”Kære Plysbjørn, hvor jeg dog elsker dig”, hertil svarer Plys: ”det gør jeg også”.

 

 

Når vi tænker positivt, bliver problemer til udfordringer, og vanskeligheder til muligheder.

 

 

 

Torbjørn Jørgensen 05.05.03.