Uge 45 - 2011


Det kan kræve lige så meget energi at undgå konflikter som at tage dem, når de opstår. Men måske er du så bange for at gøre folk sure eller skuffede, at du hellere går på kompromis med dig selv, end du vil sige din mening.

Det viser sig imidlertid tit, at du overdriver faren ved at tage konflikten, for ofte kan konflikter ende ud i konstruktive løsninger. Her får du otte gode råd til at håndtere konflikter fra magasinet Psykologi.

Tips til konflikthåndtering
1.
Tænk over, hvor meget tid og hvor mange kræfter du bruger på at undgå konfliktsituationer – ønsker du, at det skal fortsætte sådan?

2. I stedet for at bruge meget energi på at overveje, hvordan du undgår konflikter, kan du begynde at fokusere på, hvilken lettelse og styrke det giver at håndtere konflikter.

3. Beslut dig for ikke længere at styres af en angst for at håndtere en konflikt. Søg evt. hjælp hos en psykolog, en psykoterapeut eller en coach, hvis du har brug for at få mod til at sige din mening.
 
4. Gå mindre op i, om du gør andre mennesker sure, skuffede eller kede af det. Tænk på, hvad der er vigtigst – er det dine eller andres følelser, når det kommer til stykket?

5. Hvad er det værste, der kan ske, når du tager en konflikt? Ved at stille dig selv dette spørgsmål, vil det ofte gå op for dig, at du overdriver faren.

6. Accepter en vis misstemning undervejs, når du tager konflikten, men husk at de fleste konflikter kan løses konstruktivt, og at dit forhold til andre mennesker ofte bliver bedre efter en løst konflikt.

7. Lyt til den anden og gå efter en løsning, hvor I begge vinder.

8. Lad være med at tage uenighed personligt. I kan sagtens respektere hinanden, selv om I er dybt uenige. Vær enige om at være uenige.

Uge 44 - 2011


Allerede når du slår øjnene op om morgenen, er du ved at beslutte dig for, hvordan din dag skal blive. Dine tanker er nemlig med til at afgøre, hvordan resten af din dag kommer til at se ud. Og med meget få ændringer i dine morgenvaner kan du gøre noget aktivt for, at din dag ender positiv og ikke negativ, skriver psykologimagasinet.dk.

For at få en god dag, skal du altså tage fat allerede fra morgenstunden. De allerførste tanker, du gør dig, præger nemlig indstillingen til resten af din dag. Et par sætninger som ”Hvor ser du smuk ud i dag”, ”Det bliver en god dag” og ”Jeg glæder mig til...” får dig godt fra start.

Du kan eventuelt sige sætningerne højt, mens du står foran et spejl, og ifølge psykologimagasinet.dk så bliver du i bedre humør, og du får en god start på dagen, der vil vare resten af dagen.


En anden ting, der er afgørende for, at du får en god start på dagen, er det, du spiser fra morgenstunden. Morgenmad er et af dagens vigtigste måltider, men det er ikke hvad som helst, du skal putte i munden. På alive.dk kan du få tre bud på den perfekte morgenmenu.


Mange danskere spiser ikke morgenmad, men det er vigtigt at få energi til at klare de første timer af dagen.

For langt de fleste består morgenmaden af en kop kaffe og en skålfuld havregryn – men hvad skal man egentlig indtage for at få det perfekte morgenmåltid?

For morgenmåltidet er vigtigt. Det giver energi og får kroppen opladt til en travl dag.

- Morgenmåltidet starter hjernen og giver kroppen den energi, den skal bruge. Får man ikke morgenmad, kan det betyde, at man spiser meget sidst på dagen.  Det giver et større velbefindende at spise morgenmad, og man vil huske bedre. Spiser man kun én gang om dagen – f.eks. om aftenen – kan det betyde, at man mangler energi og næringsstoffer, fordi kroppen ikke kan nå at optage det på én gang, siger Lisa Bolting, der er chefdiætist ved Slankedoktor, til Alive.dk.

Er du for tyk ? - beregn dit BMI her

Morgenmad giver mæthed
- Morgenmaden giver en mæthed, så man er mindre sulten, resten af dagen, siger Lisa Bolting, der her giver tre bud på en morgenmenu for en, der gerne vil tabe sig, en, der skal holde vægten, og en, der har rigtig svært ved at spise morgenmad.

Den slanke morgenmad
Den ideelle morgenmad for en person, der gerne vil smide nogle kilo, består af en deciliter havregryn, halvanden deciliter skummetmælk, fire mandler, en halv banen i skiver og et halvt stykke rugbrød med mager ost.

- Det er en morgenmenu, der har et højt indhold af fiber og protein. Og så er den mættende, siger Lisa Bolting.

Drik gerne kaffe og te til.

Den almindelige morgenmad
Hvis du ikke har et ønske om at tabe dig og bare vil holde vægten, råder Lisa Bolting til, at du spiser den samme morgenmenu som den slanke udgave.

- Så kan du f.eks. drikke et glas juice til, spise mere brød, hælde rosiner på havregrynene og bare generelt spise lidt mere, siger Lisa Bolting.

Drik gerne kaffe og te til.

Morgenmaden for nybegyndere
Mange danskere spiser ikke morgenmad, men det er vigtigt at få lidt energi til at klare de første timer af dagen. Spiser du ikke morgenmad, kan du sagtens vænne dig stille og roligt til det.

Lisa Bolting råder til, at man f.eks. spiser lidt yoghurt med skiver af frisk frugt på. Når du har vænnet dig til det, kan du bygge lidt mere på. F.eks. havregryn og et stykke knækbrød eller rugbrød med ost.

- Når man ikke er vant til at spise morgenmad, skal man ikke have noget, der skal tygges meget. Det skal være enkelt, siger Lisa Bolting.

Hun forklarer, at årsagerne til, man ikke har lyst til at spise morgenmad, kan være, at man ikke har tid, er stresset, ryger, at det er blevet en vane at droppe morgenmaden, eller fordi man spiser meget aftenen før.

- Alle kan lære at spise morgenmad, og det er særligt vigtigt at holde øje med, hvad man spiser aftenen før, påpeger Lisa Bolting.


En anden morgenrutine, der kan være med til at sætte gang i din dag, er dit morgenbad. Og hvis du afslutter badet med blot ti sekunder under den kolde bruser, så vil du opleve en følelse af velbehag, da det kolde vand får kroppen til at udskille endorfiner, der kaldes kroppens egen morfin.


Du står under bruseren om morgenen, og det varme vand smyger sig beroligende omkring din krop, der langsomt og med vandets hjælp er ved at vågne efter en hel nats søvn.

Og selv om det kan virke uoverskueligt, så er der faktisk flere fordele ved at slutte det behagelige brusebad af med et slukke for det varme vand, og lade det iskolde vand skylle ned over din krop.

- Stort set alle vil have en fordel af et koldt bad. Spørgsmålet er blot, om man har lyst til at starte sin dag på den måde. Et bad er en del af det at vågne om morgenen, og der er vi alle forskellige. Nogle vil have et larmende vækkeur og andre vil vågne til blide toner. Og på samme måder er det heller ikke alle, der vil synes om at starte dagen med ti sekunder under den kolde bruser, siger tv-lægen Peter Qvortrup Geisling til alive.dk.

Hjertet kommer på overarbejde
Men hvis du er en af dem, der godt kan klare at stå ti sekunder under det kolde vand om morgenen, så er der endnu flere sundhedsmæssige fordele at hente, forklarer Peter Qvortrup Geisling.

- Umiddelbart sker der to ting i kroppen, når man tager et iskoldt styrtebad efter det varme bad. Når kulden fra det kolde vand rammer kroppen, trækker blodårerne sig sammen og blodtrykket stiger. Det betyder, at hjertet, der er en muskel, i en kort periode kommer på overarbejde på samme måde, som når man motionerer, siger han.

Han pointerer dog, at folk med hjertekarsygdomme skal tænke sig om en ekstra gang, inden de slukker for det varme vand, da det kolde vand har en chokeffekt på hjertet.

- De fleste, der har haft en blodprop i hjernen eller en anden hjertekarrelateret sygdom, vil i princippet godt kunne klare det. Men jeg vil overveje det kolde bad en ekstra gang, så min lægelige anbefaling er, at de skal springe det kolde gys over, da de måske ikke kan tåle den store belastning, som det kolde vand er for hjertet, siger han fortsat.

Kroppen føler velbehag efter kulden
En anden fordel ved det kolde brus handler om, at kroppen udskiller hormonstoffer, når det kolde vand rammer huden, og selv om et koldt skyl måske ikke umiddelbart er forbundet med det store velbehag, så har stoffet, der aktiveres i kroppen en effekt, der efterfølgende får folk til at føle et stort velbehag.

- Det kolde vand gør, at der udløses det stof, der populært sagt kaldes kroppens egen morfin. Endorfiner, der også udskilles når vi dyrker motion, strømmer op til hjernen et par minutter efter det kolde bad, og det betyder, at man opnår en følelse af velbehag, når man har været under det kolde vand i bare ti sekunders tid, siger Peter Qvortrup Geisling.

Og det er ikke kun hjemme under bruseren man kan opnå følelsen af velbehag og få blodtrykket til at stige og tvinge hjertet på overarbejde.

- Man kan sammenligne et koldt bad om morgenen med folk, der vinterbader. Det er de samme ting, der sker i kroppen, når de hopper i vandet om vinteren, siger han.

Uge 43 - 2011

Hvordan ser din konto ud?
Vi kender alle systemet med en bankkonto. På den ene side kan vi aftale med banken at vi har en kassekredit. Et super system der gør det muligt for os at trække over uden at have dem rendende hele tiden. Vi skal bare overholde aftalen, så er det okay. På den anden side kan vi også sætte penge ind på kontoen hele tiden, og det ender simpelthen med at vi bliver rige af det. Også et super system, men nok ikke et de fleste kender sådan rigtig godt.

Hvis vi ikke overholder aftalerne med vores bank ender det galt. Det ved vi fra starten, og selvom vi måske bliver arrige og sure må vi acceptere, hvis banken på et tidspunkt melder at vi har trukket den for langt. Vi må ud og finde en ny bank, og der være bedre til at overholde aftalerne.

Følelsernes bankkonto
På samme måde som i den finansielle verden, findes der i den relationelle verden en konto. Den konto du har i relationen til alle dine kolleger. Den følelsesmæssige bankkonto. Den fungerer på samme måde. Du kan sætte ind ved at overholde dine aftaler, tale pænt til sidemanden, hjælpe når du har tid, huske på mærkedage og meget andet. Din opførsel bliver bemærket af dem omkring dig, og selvom de ikke noterer det, går det alligevel direkte i deres hukommelser. Du får et kæmpe plus på kontoen.

Modsat vil det blive oplevet som udtræk, hvis du gør det modsatte. Lyver du, driller du, holder du ikke dine aftaler, er du ligeglad etc. så koster det. Du kan faktisk få så stort et minus på din konto, at det bliver afgørende for dig. For ligesom i den finansielle verden hvor de til sidst lukker kontoen, lukker vi også den relationelle konto – følelsernes bankkonto. Og det har store konsekvenser. Det betyder nemlig, at du ikke bliver trukket ind i de gode opgaver. Du kommer til at mangle information. Du vil komme på en arbejdsplads, hvor ingen rigtig ønsker at se dig.

Bliv rig
Den eneste måde at blive rig på, er at blive ved med at sætte ind på kontoen. Du kan snakke nok så meget, men du skal sætte ind på kontoen før det batter noget. Det gælder både med din konto i den ”rigtige” bank, men det gælder også i dine relationer i følelsernes bankkonto.

...så der er kun en vej frem. Find ud af hvad det er indsættelser hos dem...og start med at sætte ind.

Kilde : lindeblad.dk
 

Se You Tube link: Stephen M R Covey on relationship trust and 13 behaviors of high trust people.

http://www.youtube.com/watch?v=CciecbzzH-g

 
 

Uge 42 - 2011

Hvad røber dit kropssprog?

 

Kropssproget har to sider, som du kan bruge til en hel del. Den ene er, at du gennem dit kropssprog kan blive opmærksom på din virkning på andre. Den anden er, at du med en dyb forståelse for kropsproget kan læse andres bearbejdning af det, du siger, og derigennem forme dit budskab, så du kommer stærkere igennem.

Det ville være bekvemt, hvis man kunne benytte nogle entydige regler til at tolke andres kropssprog. Et eksempel er at "lægge armene over kors", der typisk er kendt som en afvisende attitude. Det kan betyde afvisning, men det er også muligt, at det handler om forlegenhed, usikkerhed eller i nogle tilfælde ren bekvemmelighed.

Den vigtigste regel er, at der - til trods for alle andre påstande - ikke eksisterer faste regler for kropssprog. Det er selvfølgelig en dårlig nyhed, hvis man har brug for enkle tommelfingerregler. Men for alle, der glæder sig over en vellykket kommunikation, findes der en række faktorer, der gør det lettere at identificere kropssprogets signaler. Hent inspiration her:

 

Vigtige regler for kropssprog

Vær bevidst om dine signaler
De fleste sætter pris på, at du viser respekt og tager hensyn. Det fortæller også noget om, hvordan du behandler dig selv. Ud fra din fremtræden vil man kunne drage den konklusion, at sådan som du omgås dig selv, omgås du også med andre. Du vil vel næppe selv betro dine penge til en rodet og sjusket rådgiver i en bank?

Vær rank i ryggen, men ikke stiv
Virkningen af denne holdning er, at du virker selvbevidst og formidler tillid.

Husk, at håndtrykket skal være fast, men ikke så kraftigt, at det gør ondt
Et sådant håndtryk viser selvbevidsthed og suverænitet. Et slapt håndtryk fortæller, at
vedkommende er en type uden "ben i næsen". Et overdrevent kraftigt håndtryk udstråler "jeg er chefen."

Sæt dig godt til rette på stolen
Sid ikke på den yderste kant af stolen, for så virker du ikke sikker og selvbevidst. Hvis du sidder på den yderste kant af stolen, signalerer du flugtberedskab, ophidselse, angst og usikkerhed.

Forhold dig rolig
Flyt ikke arme og ben frem og tilbage, tyg ikke tyggegummi, flyt ikke til stadighed dine briller, og klø dig ikke i ansigtet eller andre steder. Når du er rolig, udstråler du ro og selvdisciplin.

Hold en moderat øjenkontakt - stir ikke
Hvis du taler i en mindre forsamling, skal du huske regelmæssigt at se på hver enkelt deltager. Hvis du taler til betydeligt flere, vælger du faste punkter (foran, i midten, bagest, til venstre, i midten, til højre), som du til stadighed retter dit blik mod. Virkningen af denne handling er et signal om "jeg er hos dig!"

Smil så tit, du vil og kan - men altid kun, når du mener det
Hvis du tror, at du aldrig har grund til at smile, skal du ikke arbejde med dit kropssprog, men med din indstilling. Når du smiler, virker du sympatisk. Men husk, at et uærligt og kunstigt smil virker imod hensigten.

 

Dette kan du gøre for at forbedre dit kropssprog

Hvis du vil kommunikere endnu bedre og mere overbevisende, og hvis du vil lære at forstå andre bedre, skal du starte med dig selv. Find frem til dine stærke og svage sider og hvad du kan blive bedre til. Og gå positivt ind for sagen.

  • Benyt enhver anledning til at få feedback fra kolleger, chefer og kunder.
  • Find ud af, hvad der er godt, og hvad der skal ændres.
  • Træn din iagttagelsesevne. Det kan gøres i en hvilken som helst større forsamling, eksempelvis på salgsmøder eller konferencer. Deltag på kommunikations-, præsentations-, kropssprogs- og retorikuddannelser. Læs faglitteratur om kropssprog.
  • Engagér en personlig coach (kollega eller lignende), der accepterer dig, som du er ? med alle fejl og svagheder ? og som du har tiltro til kan videreudvikle dig.

Uge 41 - 2011

MYREFILOSOFIEN

 

Alle burde studere myrer. De har en imponerende filosofi.


1
: Myrer giver aldrig op! Det er en god filosofi. Hvis de er på vej i en retning og du prøver at stoppe dem, ser de sig om efter en anden udvej. De vil klatre over, under og rundt om. De bliver ved med at lede efter en anden vej. Det er en gavnlig filosofi: giv aldrig op når du er ved at lede efter en vej, der kan bringe dig hen hvor du gerne vil.

2: Myrerne tænker på vinter hele sommeren. Det er et vigtigt perspektiv. Man må ikke være så naiv, at man tror det er sommer hele året. Så myrerne samler føde sammen til vinteren midt om sommeren.

En gammel historie siger: Byg ikke dit hus på sand om sommeren. Hvad kan man bruge dette råd til? Jo, det er vigtigt at være realistisk. Når det er sommer, bliver man nødt til at tænke på at der senere kan komme storme og man må tænke på sten mens man nyder sand og sol. Tænk fremad!

3 : myrefilosofien fortæller os at myrerne tænker på sommer hele vinteren. Det er så vigtigt. Gennem vinteren gør de sig selv opmærksomme på, at dette jo ikke varer så længe og snart er forbi og på den første varme dag, er myrerne ude. Hvis det igen bliver koldt, gemmer de sig til det igen bliver varmt. De kan næsten ikke vente!

4: Hvor meget vil en myre samle gennem sommeren for at forberede sig på vinteren? Alt hvad den kan! Hvilken enestående filosofi, dette "alt hvad den kan".

Sikken en filosofi disse dyr har!

 

Giv aldrig op, se fremad, hold dig positiv og gør alt hvad du kan!

Uge 40 - 2010

Sådan opfatter din boss og dine kollegaer dig på jobbet. Find her ud af, hvor du hører til


Undgå at dine kollegaer får lyst til at rive dig i håret

Aggressiv og magtliderlig. Er det dig? Sådan opfatter din boss og dine kollegaer dig på jobbet. Find her ud af, hvor du hører til.

Når vi er på job, indtager vi roller, ligesom man også gør inden for hjemmets fire vægge. Din boss og dine kollegaer har uden tvivl et syn på din karakter på arbejdspladsen.

Se her, om det er godt eller skidt - og hvad du kan gøre ved det.

1. Den magtliderlige
Du forsøger altid at komme tæt på cheferne på arbejdspladsen. Du er altid den irriterende medarbejder, der lige skal have lidt ekstra information efter et møde. Og så forsøger du også altid blive ordstyrer.

Det er et irriterende træk for alle på arbejdspladsen. Find ud af, hvorfor du er interesseret i så meget magt. Er det fordi, du gerne vil være chef? Eller er du blot interesseret i at blive bedre til dit job?

2. Den aggressive
Du kommer altid lidt for sent på job. Du udskyder alle opgaver og nedgør gerne dine kollegaer. Det er passivt aggressivt, og du er bestemt ikke populær.

Du bliver nødt til at stille dig selv spørgsmålet, om det her overhovedet er det rigtige job for dig? Skal du omrokeres til en ny stilling, eller skal du helt skifte branche? Noget skal du ihvertfald foretage dig!

3. Den forfængelige
Du elsker at blive smigret. Opmærksomhed er det vigtigste for dig. Når du bliver rost for dit arbejde, så er du gladest. I virkeligheden bliver opmærksomheden vigtigere end selve det arbejde, du udfører.

Dine kollegaer kan få for meget af hele tiden at skulle rose dig. Så pas på. Hvis du ved, du sætter pris på smiger, så giv noget tilbage til de andre på arbejdspladsen.

4. Den tilbagevendende
Du er vild med tryghed og stabilitet. Du søger altid de opgaver, som du føler dig tryg ved - og som du ved, du kan udføre. Dem er du nemlig bedst til.

Du skal ikke kun lave de samme opgaver altid. Du skal udfordres. Ellers bliver du dysset i dvale på jobbet, og hvis en kollega får brug for hjælp til noget, der udfordrer dig, kan du hurtigt komme i klemme.

5. Martyren
Du beklager dig altid. Hvis du kan nikke genkendende til: Jeg gider ikke lave denne opgave, men jeg gør det alligevel, så hører du til her. Den sætning kan forstyrre hele arbejdspladsen, og dine kollegaer kan komme til at føle sig nedværdiget.

Du er på ingen måde elsket på jobbet. Hvis du ikke ændrer på det her, så styrer du direkte mod en fyreseddel. Så tag dig sammen og lad være med at klage over alting.

6. Den afvigende
Du undgår bevidst at klæde dig som de andre på jobbet. Du er et friskt pust, der helst snakker om noget helt andet, end alt det, der bliver opfattet som det gængse. Det kan du nemlig bedst lide.

Selv om du er et friskt pust, så kan du nemt blive opfattet modsat. Nogle vil nemlig reagere ved at støde dig væk. Så du bliver sandsynligvis nødt til at nærme dig de andre lidt mere.

7. Den forvildede
Du skifter altid job og arbejdsopgaver. Du føler dig ikke tilpas noget sted - og så spørger du altid dig selv, om du overhovedet er god til det, du nu laver.

Det er ikke godt, du tvivler så meget på dig selv. Find noget bekræftigelse på arbejdspladsen. I virkeligheden er du sikkert rigtig god til det, du laver.

Kilde: www.chef.se


Uge 39 - 2011

Her kan du læse om forskellige indlæringsstile og få kortlagt din måde at lære på.

Der er mange forskellige måder at lære på. Som personer lærer vi på forskellig måde, vi har forskellige erfaringer med og holdninger til forskellige typer af undervisning, og der kommer eksempelvis stadig flere nye medier til brug for uddannelse og udvikling.

Arbejdspladserne skal udnytte, at der er mange måder, man lærer på, og at der findes nok endnu flere måder, man kan lære på, end dem I bruger i dag - i hvert fald bevidst og planlagt. Der er mange metoder, der virker, også selvom I ikke anvender dem bevidst - for eksempel når nyansatte oplæres i rutiner og kulturen på arbejdspladsen.

Formålet med at kigge særlig meget på, hvordan du bedst lærer, er at gøre din egen handlingsplan mere præcis i forhold til metoderne.

Derfor er det målet, at du tænker lidt over dine egne læreprocesser. Hvordan du hidtil har haft det bedste udbytte af lære- og udviklingsprocesser, og hvordan du kan forestille dig de fremtidige processer - i forhold til de forskellige målsætninger du har.

Hvordan lærte du...?

Som en indfaldsvinkel til læreprocesserne kan du prøve at vurdere hvordan du tidligere i livet har lært forskellige ting:

Emne

Jeg spurgte nogen, der kunne

Jeg læste instruk-tionerne

Jeg prøvede mig frem

Jeg overvejede, hvordan det kunne gøres

At spille skak





At samle et IKEA-møbel





At lave mad





At cykle





At betjene videoen





Regler for sagsbehandling





Hvordan man lægger sager op til ledelsen





Organisering af arbejdet på arbejdspladsen





At bruge IT





Prøv ud fra denne øvelse at overveje, hvordan du har lært flere andre ting i forhold til dit arbejde. Er der overvægt af en eller flere former - og er der nogen der ikke er så hyppige?

Kan du se noget mønster i hvordan din læring hænger sammen med, hvad det er, der skal læres?

Uddannelses- og læringsformer

Prøv at tænke over hvilke uddannelses/læringsformer I har anvendt i afdelingen/institutionen de sidste to år:

Type

Disse har jeg selv prøvet inden for de sidste to år

Hvilke synes du var gode?

Hvilke vil du gerne prøve?

Eksternt kursus:

     

Internt kursus:

     

Intern rokering:

     

Kollegial oplæring:

     

Internt fagligt seminar:

     

Erfa-grupper:

     

Spil/simulering:

     

Organiseret selvstudie:

     

Studiegruppe:

     

Video/multimedier:

     

Foredrag:

     

Projektrevision med henblik på at lære af afsluttede projekter:




Har du konkrete forslag til aktiviteter for dig selv eller din afdeling:

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

Fire lære-stilarter

Her skitserer vi fire forskellige måder at lære på - fire "lære-stilarter". Det kan være svært at skelne mellem dem, da det sjældent er entydigt, hvilken stil man har det bedst med. For eksempel afhænger det meget af, hvad man skal lære - men prøv at se på, hvordan du som regel bedst lærer forskellige ting.

  1. "Man skal opleve det der skal læres".
    Det vil sige, at det er praktisk at se eller prøve hvordan noget virker - og det betyder, at den tilknyttede, følelsesmæssige oplevelse betyder en del for læringen.
  2. "Man skal vurdere og tænke over det man skal lære"
    Det vil sige, at det skal være muligt objektivt og velovervejet at tage stilling, gerne ud fra en konkret iagttagelse, men ikke nødvendigvis "hands on"- oplevelser.
  3. "Man skal tænke abstrakt over det der skal læres"
    Det handler mest om logisk og rationelt at kunne tænke sig frem til, hvad det er, der er indholdet og kernen i det, der skal læres.
  4. "Man skal selv eksperimentere aktivt med det der skal læres"
    Det vil sige selv at lave egne afprøvninger og at forholde sig selv direkte og aktivt til det, der skal læres.

Læs mere

Hent skemaer som Pdf

uge 38 - 2011

Test dit nærvær

Hvordan står det til med dit nærvær i dagligdagen? Som coach er nærværet nok det allervigtigste for at få en transformerende coachingproces – men i dagligdagen er nærværet lige så vigtigt, hvis vi vil opnå gode resultater med det vi nu engagerer os i. Så måske har du lyst til at teste dit nærvær og allerede nu begynde at blive endnu mere opmærksom på, hvornår du med fordel kan være mere opmærksomt nærværende i dine daglige dialoger?

Vi arbejder på vores grunduddannelse med 3 typer af nærvær, som vi alle benytter os af i større eller mindre grad i hverdagens mange situationer. Hvilke kender du bedst?

Overinvolveret nærvær
Her engageret vi os så meget, at vi kommer til at gå ind over den andens grænser uden at ville det. Vi indlever os, men samtidig kan det blive svært at adskille “hvad der er dit og hvad der er mit”. På den måde kommer vi til at fokusere mere på os selv, på egne tanker, forslag, følelser og erfaringer en dpå den andens. Nærværet bliver derfor ikke så rent men en god gang ærtesuppe, hvor det er svært at lytte aktivt til den anden, fordi vi selv fylder for meget i billedet.

Distanceret nærvær
Her lægger vi afstand ind til vores samtale partner. Vi kan virke lidt fjerne, vi lytter men har måske tankerne et andet sted, engagerer os ikke rigtigt i samtalen. Det kan være en god overbliksposition, som kan give masser af plads til den anden, men det kan opleves noget ensomt, selv om man jo ikke er alene. Man kan ikke “mærke hinandens tilstedeværelse” og ofte kan det skabe en usammenhængende dialog – eller den går i stå.

Adskilt nærvær
Denne type nærvær skaber plads til begge parter i samtalen og til at grænser kan blive respekteret. Det er muligt at mærke den anden uden at overtage følelser og det er nemmere at observere både den anden, sig selv og det der opstår mellem os. Her er der plads til virkelig at lytte til samtale partneren og stille nysgerrige spørgsmål, som hjælper den anden på vej.

Som coaches ønsker vi at beherske det adskilte nærvær som vores udgangspunkt for at være opmærksomt tilstede for den anden. Hvad ønsker du?

  • Hvor befinder du dig mest i løbet af dagen?
  • Hvis du spurgte en god kollega, hvordan ville han eller hun så beskrive dit nærvær? Hvordan ville dine børn beskrive det?
  • Hvornår kan du med fordel være mere i det adskilte nærvær?
  • Hvordan tror du det vil påvirke din samtale partner?
  • Hvordan vil det på virke dig?
  • Hvad er den lille, enkle ting, som du kan gøre allerede nu for at bringe dig selv i det adskilte nærvær?

Uge 37 - 2011

3 minutter til personlig opladning

18 måder at få det bedre på

1       Sammenlign ikke dig selv med andre.

2       Giv udtryk for dine følelser.

3       Sæt ikke dit lys under en skæppe, og undervurder ikke dig selv.
Det skaber selvforagt og lavt selvværd.

4       Del sorger og glæder med nogen, du har tillid til.
At sætte ord på følelserne letter og skaber nærvær.

5       Stå fast på din ret til at begå fejl.

6       Leg - Leg er alt det, du gør, fordi du får det godt af det.
Gør det mindst én og helst flere gange om dagen.

7       Le - gerne af dig selv.

8       Gør noget dumt, spontant eller helt uventet indimellem.
Vær fjollet eller pjattet, når du kan.

9       Slap af.

10      Lad dig ikke lokke op på en piedestal. Ingen er fejlfri, heller ikke du- og hvis du lader andre tro det, vil du uværgerligt skuffe dem før eller siden.

11      Sig nej - Alle har ret til at sige nej, også du.
Når du har lært at sige nej til det, du ikke vil, gider eller kan, bliver det meget sjovere at sige ja.

12      Brug din krop.

13      Få sved på panden mindst en gang dagligt; løb op ad trapperne, cykl hurtigt, gå i modvind.
Du behøver ikke specielt tøj eller udstyr for at holde din krop ved lige.

14      Udtryk dig positivt. Hver gang du gør det, får du det selv bedre.
Se mulighederne i stedet for begrænsningerne.

15      Hold liv i dine drømme. Måske er det for sent at blive skøjteprinsesse eller fodboldstjerne, men så er det så meget andet du kan.
Tag dine drømme alvorligt. De holder dig levende og i fremdrift.

16      Sæt tempoet ned. Sid i tusmørke og tavshed. Lyt til din indre stemme.
Brug tid på noget, fredfyldt eller se på noget smukt; en
blomst, en fugl, en sky.
Selvom du har børn og fuldtidsjob, kan du altid finde fem minutter, hvis du virkelig vil.

17      Undskyld aldrig for at være dig.

18      Du er den, du er: unik, uerstatteligt og uundværlig.
Forsøg altid at være den bedste udgave af netop dig.


Kilde : Psykologi 3/2004

Uge 36 - 2011

Ind i hjertekulen på medarbejderne

Dyrk medarbejderne og tænk mindre på kunderne, det øger omsætningen. Det er den overraskende melding fra IMD-professor Rosa Chun, som forsker i virksomhedernes ry og rygte. Som en af de første forskere i verden gør hun op med dogmet om, at kunder og medarbejdere skal have samme opfattelse af virksomheden. Det skal de ikke, siger hun. Medarbejderne skal elske den meget højere end kunderne.

Af journalist Louise Sandager

Hvor er det forfriskende. Provokerende og forfriskende. Når en ledelsesprofessor tør udfordre et af de dér dogmer, som over tid er blevet til en hævdvunden sandhed.

Det tør Rosa Chun. Hun er professor i omdømme, etik og marketing på den højt estimerede business-skole IMD i Schweiz, og her har hun med et stort anlagt forskningsprojekt gennemhullet doktrinen om, at der helst skal være overensstemmelse mellem det interne og det eksterne brand i en virksomhed. Altså, at kunder og medarbejdere ideelt skal synes det samme om virksomheden.

Det skal de nemlig overhovedet ikke, siger Chun. I hvert fald ikke, hvis man vil have virksomheden til at vokse og omsætningen til at stige. Så skal man i stedet satse på medarbejderne og kæle mindre for kunderne. Ja, faktisk får man den allerstørste stigning i indtjeningen, hvis man til stadighed kan sørge for, at medarbejderne har et markant mere positivt syn på virksomheden end kunderne.

- Det har været sådan en etableret sandhed, at det nærmest var skadeligt for virksomheden, hvis der var alt for stor forskel på det interne og det eksterne image. Derfor har ledelsesforskere i årevis opfordret virksomheder til at bringe de to i balance. Men vores forskning viser tydeligt, at det ikke forholder sig sådan, siger Rosa Chun
 
De tre scenarier
Sammen med sine to professorkolleger, Gary Davies fra Manchester Business School og Michael Kamins fra Harriman School of Business i New York, har hun dybdeinterviewet 4.300 kunder og medarbejdere fra 56 forskellige forretningsenheder. De involverede forretninger var servicevirksomheder fra så forskellige brancher som tøjkæder, byggefirmaer, business-skoler og pengeinstituttter.

Chun og hendes kolleger målte de forskellige stakeholders’ begejstring ? eller manglende begejstring ? for firmaet og sammenstillede så image-målingen med virksomhedernes salgstal i året, der fulgte. Resultaterne var klokkeklare.

- Vi opererede med tre scenarier, og det var ikke til at tage fejl af: 1) Når kunder og medarbejdere har samme opfattelse af virksomheden, har det ingen effekt på salgstallene. De forbliver status quo. 2) Når medarbejdere er mindre tilfredse end kunderne og har et ringere billede af virksomheden, falder salget. Og når 3) medarbejderne har et mere positivt syn på deres virksomhed end kunderne, stiger salget med helt op til 16 procent, siger Rosa Chun, hvis forskningsresultater er offentliggjort i det prestigiøse ledelsestidsskrift Strategic Management Journal.

Når smilet smitter
Du siger ligefrem i en artikel i Harvard Business Review, at man skal stræbe imod at fastholde den forskel. Sådan at medarbejderne konstant er gladere for virksomheden end kunderne er?

- Ja, for vi kan se, hvordan medarbejdernes indstilling smitter af på kunderne. I forskningen kalder vi det assimilerings-teorien, og i praksis betyder det, at hvis en kunde går ind i en butik og møder en anden attitude end den, han havde ventet, så justerer han sit eget indtryk efter det, han møder. Det betyder, at hvis han bliver betjent af en medarbejder, der har en ekstraordinær positiv attitude og som oplagt er glad for sin arbejdsplads, så smitter det af på kunden, som køber mere, siger Rosa Chun. - Derfor er det den rigtige strategi at sørge for, at medarbejderne konstant er mere positivt indstillet end kunderne.

De fleste virksomheder har ellers naturlig fokus på kunden?

- Ja, rigtig mange virksomheder styrter rundt efter kunderne og glemmer medarbejderne. Især marketingfolk er nærmest enøjet fokuseret på at højne virksomhedernes image ude blandt kunderne, men det er en kortsigtet strategi, siger Chun, som har ærgret sig grundigt oven på finanskrisen, hvor det er blevet et populært mantra, at virksomhederne ’skal genopbygge offentlighedens tillid’.

Det hører jeg igen og igen, og jeg er dødtræt af det. For virksomhederne skulle hellere bruge tiden på at genopbygge medarbejdernes tillid. Hvis ikke medarbejderne har tillid til deres virksomhed, er alt andet spild af tid, siger hun.

Dyr ansigtløftning
Chun har i forbindelse med sin forskning arbejdet med et stormagasin, som bad hende finde ud af, hvorfor salget ikke levede op til forventningerne. Stormagasinet var netop blevet totalrenoveret, og virksomheden havde brugt store summer på at gøre omgivelserne rare for kunderne. Alligevel gav det ikke bonus.

- Vi fandt, at stormagasinet intet havde gjort for at forbedre forholdene for medarbejderne. Deres baglokaler og opholdsrum var stadig lige triste, og lagerrummene var blevet mindre. Samtidig var kantinen skrænket ind og lukkede alt for tidligt. Forretningen havde simpelthen fokuseret ensidigt på kundernes velbefindende, mens medarbejdernes forhold var blevet forværret, forklarer Rosa Chun.

- Målt på image var der opstået et negativt skel, således
at medarbejderne nu havde en væsentligt ringere opfattelse af stormagasinet end kunderne, og den dårlige atmosfære smittede øjeblikkeligt. Som en stamkunde sagde til os: ’Hele den renovering har bare været en ansigtsløftning. Stemningen er ikke blevet bedre.’, fortæller Rosa Chun, som målte en salgsnedgang hos stormagasinet på 11,3 procent i året, der fulgte.

Følelser er den afgørende faktor
I artiklen i Strategic Management Journal konstaterer hun, at der er tilstrækkeligt emperisk bevis for, at følelser overføres fra medarbejdere til kunder.

- Hvis medarbejderne fx har det dårligt med deres arbejdsplads, er der udtalt sandsynlighed for, at de hævner sig på deres arbejdsgiver ved at give dårlig service til kunderne. Der er eksempler på, at personalet afskrækker kunder fra at købe noget eller ligefrem anbefaler konkurrenterne, noterer hun.

Men hvordan sørger man for, at medarbejderne har et positivt syn på virksomheden? Endda mere positivt end kunderne. Det er vel ikke nok at give dem nye baglokaler?

- Nej, og man kan heller ikke bare lave regler om, at medarbejderne skal smile og være venlige, sådan som nogle ledere forsøger. Det nytter ikke, for man kan ikke diktere følelser, og i sidste ende handler det om følelser, konstaterer hun.

- Der kan være mange årsager til at være tilfreds med sin arbejdsplads. En god løn, rare arbejdsforhold eller jævnlige forfremmelser, fx. Men dét, som virkelig kan differentiere den ene virksomhed fra den anden, er, om medarbejderne er følelsesmæssigt engageret. Vi ser, at når medarbejderne har investeret deres følelser i arbejdspladsen, giver de mere af sig selv og bliver længere i virksomheden.

Er det en rar arbejdsplads?
Men hvordan får man skabt den atmosfære, så medarbejderne knytter sig til virksomheden?

Det har Rosa Chun søgt besvaret ved at kulegrave fire konkrete virksomheder. Her har hun bl.a. spurgt medarbejderne, om de anså deres virksomhed for at være åben, ærlig, oprigtig, tillidsskabende, omsorgsfuld og glad. Medarbejderne skulle med andre ord ranke, hvor rar virksomheden var som arbejdsplads. Omtrent som hvis den var en nær slægtning.

- Vi fandt, at medarbejdernes ranking er stærkt afhængig af, hvordan de vurderer ledelsen, om de får tilbudt gode uddannelsesforløb, og om de har mulighed for at arbejde selvstændigt. Derfor er der god grund til at investere i nogle af disse områder, hvis man vil motivere medarbejderne, har hun bl.a. skrevet i Harvard Business Review, og til ledelseidag.dk siger hun:

- Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad der virkelig tænder medarbejderne og forankrer dem følelsesmæssigt. Nogle gange er det små ting, som kan forandre en atmosfære, og hvis ledelsen ønsker at ændre medarbejdernes syn på virksomheden, må den starte med at spørge sig selv: Hvordan gør vi tingene her og kunne vi gøre dem anderledes?

Handler det om at skifte kultur?

- Ja, det er væsentligt. Hvis man skal forbedre sit interne renommé skal man også skifte opførsel. Jeg ved godt, at man ikke bare skifter kultur over night. Men man kan starte med at skifte opførsel i det små. Spørge sig selv: Hvordan foregår vores morgenmøder? Hvordan møder vi kunderne? Hvordan behandler vi klager? Eller hvordan roser vi vores kolleger? Hvis man starter med at ændre alle disse attituder, ændrer man også kulturen hen ad vejen, siger Rosa Chun.

- Groft sagt kan man sige, at en virksomheds renommé er et spejlbillede af, hvordan den behandler folk. Både medarbejdere og kunder.

Da Samsung overhalede Sony
Chun bruger The Corporate Character Scale¹, når hun måler en virksomheds renommé. Det er en anerkendt metode, som hun selv har været med til at udvikle, og med den har hun dechifreret og afkodet stemningen i nogle af verdens største selskaber. Hun har set virksomheder få deres image totalsmadret af skandaler og afsløringer, men hun har også set firmaer stryge den anden vej, op ad, til tops på imageskalaen. Firmaer, som har forstået, at vejen til et godt renommé går gennem medarbejdernes hjerte.

- Koreanske Samsung er et fantastisk eksempel på en virksomhed, der bevidst har arbejdet på sit image, og som sørgede for at engagere medarbejderne, længe før de tog fat på kunderne.

- Indtil år 2000 var Samsung slet ikke med på listen, når medierne rankede ’Verdens bedste brands’. Så pludselig entrerede de top 50-listen, fordi det gik dem godt økonomisk, og i 2005 overhalede de Sony, som ellers havde ligget blandt de stærkeste 25.

- Det år målte jeg Sonys og Samsungs image i offentligheden, og Samsung blev stadig – fra kundernes side – set som et relativt svagt brand sammenlignet med Sony. Internt derimod, stod Samsung stærkt. Der blev skrevet artikler om, hvor determinerede de ansatte var, og hvor opsatte de var på at slå Sony. Der var en stærk kultur, og det var der slet ikke hos Sony. Her havde de ansatte et meget mere lunkent forhold til deres firma, forklarer Rosa Chun.

Så her var der altså den forskel, du efterlyser? Medarbejdere, som så mere positivt på virksomheden end kunderne?

- Ja, Samsung var så fuld af energi, og der var en utrolig vilje til at lykkes. Medarbejderne var følelsesmæssigt dybt engageret i deres virksomhed, og det gav bonus. I dag er Samsung et langt stærkere brand end Sony, siger IMD-professoren.

Hvem har ansvaret for ry og rygte?
Blandt både forskere og erhvervsfolk er det almindeligt anerkendt, at et godt renommé – især eksternt – er en kæmpe konkurrencefordel. Virksomheder med et godt ry kan således tillade sig at tage højere priser, ligesom de har nemmere ved at tiltrække investorer og dygtige medarbejdere.

Renomméet burde derfor være en naturlig opgave for topledelsen, men sådan er det langt fra altid. Rigtig mange virksomheder overlader gladeligt ansvaret for ry og rygte til folkene i kommunikations- eller marketingafdelingen, og det frustrerer Rosa Chun.

- Der er nogle få firmaer, hvor topchefen er så karismatisk, at det nærmest bliver ham selv personligt, der tegner virksomheden, og dermed også dens renommé. Steve Jobs fra Apple fx, eller Richard Branson fra Virgin. Men i langt de fleste virksomheder er det faktisk ret uklart, hvem der tager sig af reputation management. Nogle gange falder det ind under HR-afdelingen og nogle gange under kommunikation, PR eller marketing, siger Rosa Chun.

- Resultatet bliver lidt tilfældigt og ukoordineret, selv om alle er enige om, at det er et vigtigt område.

En ny stabsfunktion
Rosa Chun har foreslået, at virksomheder begynder at udpege egentlige ’reputation managers’, som får det samlede ansvar for organisationens image. På den måde undgåes overlapninger og frem for alt bliver image-problematikken tacklet langt mere strategisk.

- Jeg har set det hos nogle ganske få firmaer, men ingen af de 56, som var med i vores undersøgelse, havde nogensinde overvejet at samle ansvaret for deres image ét sted, konstaterer Rosa Chun.

Hvad siger ledere så, når du foreslår det?

- En del siger, at renomméet må være alles ansvar, og det er selvfølgelig rigtigt nok. Men sådan kunne man jo sige om så mange andre strategiske spørgsmål i en virksomhed, og det her er så vigtigt, at nogen burde have ansvaret for det.

Det vigtige selvbillede
I bogen Reputation Capital, som er udkommet på Springers forlag, skriver du, at virksomhedernes mellemledere har et meget stort ansvar for det interne renommé?

- Ja, for de færreste medarbejdere har jo særlig meget at gøre med den administrerende direktør. De har kontakt til kolleger og mellemledere, og når de knytter sig følelsesmæssigt til virksomheden, er det fordi de knytter sig til de andre. Det er et samspil, og mellemlederne bliver en slags ambassadører mellem medarbejdere og topledelse, siger Rosa Chun, som i en artikel fra IMD præcist og kontant har opsummeret, hvorfor det er så vigtigt, at der fokuseres på medarbejdernes følelser og tilfredshed.

- Den største trussel mod en virksomheds renommé er ikke konkurrenterne, men derimod mangel på stolthed, et ringe selvbillede. Så når virksomheder prøver at forbedre deres eksterne renommé, fx nu her oven på finanskrisen, så er mit råd, at de hellere skal kikke indad. De skal simpelthen starte med at spørge sig selv: Hvor stor tillid har vores medarbejdere til vores brand? For hvis ikke de har medarbejdernes totale tillid, nytter det ikke at starte nogen ekstern offensiv, siger Rosa Chun.



Noter
1. For flere oplysninger om Corporate Character Scale, se her.

 
Kort om Rosa Chun
Rosa Chun er professor i corporate reputation, etik og marketing på en af verdens højest rangerende business-skoler, IMD i Schweiz. Hun har tidligere været professor på Manchester Business School og sideløbende arbejdet som konsulent for private virksomheder og offentlige institutioner over hele verden. Hendes forskning er offentliggjort i velanskrevne tidsskrifter som Harvard Business Review og Strategic Management Journal, ligesom hun jævnligt citeres i Financial Times og Marketing Week.

uge 35 - 2011

Mange bruger to-do lister til at prioritere og målrette deres knappe tid. Men listerne er spild af tid, hvis de ikke laves og bruges rigtigt. Her får du fem regler for den gode to-do liste.

af Pernille Bekke, Lederweb

Morten Münster fra Bro Kommunikation, som til dagligt rådgiver ledere og medarbejdere om, hvordan de bliver mere effektive på arbejdet, fortæller at mange helt undlader at skrive deres opgaver ned, fordi det stresser dem, når de rent faktisk ser, hvor meget de har på deres papir.

"Jeg kan godt forstå denne indvending, men jeg er meget uenig. Det svarer til, at du ikke vil gå på vægten efter juleferien. Dermed lukker du øjnene i stedet for at få overblik og tage fat om roden på udfordringerne", siger Morten Münster og fortsætter:

"Hvis man virkelig gerne vil have det bedre med sit arbejde, så kræver det som minimum, at man ved, hvad man ikke laver".


Den gode liste

 

Morten Münster anbefaler derfor alle at bruge lister. Men kun de produktive af lister. Ellers er det spild af tid. Ifølge Morten Münster er der fem regler for en produktiv to-do liste.

1. Punktet skal være en fysisk handling
Så snart punktet på din liste ikke er en fysisk handling, bør du være på vagt. Fx hører ’Overvej kvaliteten af tilbuddet’, ikke hjemme på en liste. Det burde hedde ’print tilbud’ eller ’spørg x om deres mening’.

2. Punktet må ikke være et projekt
Det er her, at de fleste falder i. Projekter har deres egne særskilte projektplaner. ’Planlæg børnefødselsdag’ må ikke være et punkt på din liste. Det er et projekt, og kan måske være den overordnede titel på din liste, som indeholder punkter som ’ring til klovn’, ’køb sodavand’ eller ’print opskrift ud’.

3. Rækkefølgen skal være udsagnsord, navneord og genstandsled
Forkert: Printerpapir
Korrekt: Hent printerpapir fra kælder
Forkert: Husk rapport!
Korrekt: Print rapport fra X computer.

Det virker som banaliteter, men når du bliver øvet, vil gennemsigtigheden af dine punkter gøre, at du kan handle langt hurtigere på de forskellige opgaver.

4. Hold den opdateret og aktuel
Ryd op på din liste, ligesom du gør i din indbakke. Alt for ofte ser man folk sidde med huskelister, hvor halvdelen af opgaverne ligner en blanding mellem en naiv ønskeliste og en håndskreven kalender. Opgaver på en to-do liste er opgaver, der skal kunne løses med det samme – ikke en pseudo-kalender.

5. Hav den altid ved hånden
Du bør altid have din to-do-liste liggende i armslængde. Uanset om du er til møde, i bil, i bus eller derhjemme. Sørg for at fange alt, hvad du skal gøre og få det ned på papir med det samme. Jo mere du går og gemmer på i hovedet, jo langsommere og mindre handlekraftig bliver du, alt imens du mister dit overblik.

Hvordan ser din to-do liste ud?
Virker din to-do liste allerede? Følger den reglerne eller ser den helt anderledes ud? Hvis du har andre systemer, som virker og som andre vil kunne bruge, så del endelig ud af det i kommentarfeltet nedenfor.

Hvis du vil have flere konkrete tips, så har Morten Münster lavet et gratis e-kursus som i 8 lektioner giver teknikker til at blive mere effektiv på arbejdet.  Læs mere på www.bro-blog.dk

Uge 34 - 2011


Hvis du går og slår dig selv i hovedet med alle de ting, du ikke kan finde ud af, så har du formentlig brug for mere selvtillid.

At have selvtillid er nemlig lig med at have tillid til det, man kan, forklarer Anders Søndergaard, der er coach og som har skrevet bogen ”Boost din selvtillid på 21 dage”.

- Der er altid en afstand fra, hvor du er, og hvor du gerne vil være. Og spørgsmålet er så, om du gør noget ved drømmen og tager skridtene til at nå det, siger Anders Søndergaard til Alive.dk.

Vores baggrund i centrum
Han forklarer, at vi alle har udviklet os på en bestemt måde, som enten begrænser eller styrker os. Det er på baggrund af de tanker og følelser, der stammer fra vores forældre og barndom, og som stadig påvirker vores selvtillid.

- Du skal lære at identificere, hvilke faktorer der begrænser dig. Hvor er du i dit liv, og hvorfor skaber du ikke resultater? Har du et forkert fokus, og bliver du bremset af overbevisninger fra gamle dage?, spørger Anders Søndergaard.

De tanker skal nemlig udfordres, før du kan få mere selvtillid.

En helt ny verden
Det er netop rigtig sundt at gøre noget, man ikke tror på, at man kan. For når man har gjort det, og det går godt, føler man sig som en succes - og det giver rigtig meget selvtillid.

- Du skal udfordre dine tanker, for når du opdager, at du sagtens kan gøre de ting, du ikke troede, du kunne, så vil du se en helt ny verden med helt nye muligheder. Og det er ligegyldigt, om det er noget på jobbet, en drømmerejse, eller det bare handler om at få sagt fra til noget, forklarer Anders Søndergaard.

Ifølge hans bog kan man på 21 dage få bedre selvtillid. 21 dage, fordi videnskaben viser, at det tager den tid, før de nye vaner integreres i vores system, og bedre selvtillid, fordi du hver eneste dag skal udfordre dig selv på det område, du har valgt at fokusere på. Er du overvægtig, kan det eksempelvis være at deltage på et fitnesshold, man før ikke turde deltage i.

Du skal fejle – mange gange
Anders Søndergaard mener nemlig, at vil man nå et mål, er det ganske normalt at fejle mange gange, før man opnår det.

- Det er en naturlig udviklingsproces. Du får det aldrig rigtigt første gang. Men problemet er, at de fleste opgiver efter fem gange, og de har ikke tillid til, at det lykkes, siger Anders Søndergaard og fortsætter:

- Ved at prøve igen og igen udvikler du dig og bliver bedre. Du kan hele tiden søge efter de bedste muligheder. Tag et skridt, få feedback og bliv lidt bedre. Jeg har ikke mødt nogen endnu, som ikke har fejlet på vej mod deres mål, siger coachen.

Og efter 21 dage med udfordringer og øvelser, føler man sig efterhånden bedre tilpas.

- Du kan opnå de ting, du drømmer om. Du vil mærke en stolthed og tænke: ” Jeg kan jo godt”. Og så skal du blive ved med at udfordre dig selv, lyder rådet fra Anders Søndergaard.

Uge 33 - 2011

En gammel indianer fortalte sine børnebørn: "I ethvert menneskes liv er der en frygtelig kamp. En kamp mellem to ulve. Den ene: frygt, vrede, misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, nag og bedrag. Den anden: Glæde, KÆRLIGHED, ydmyghed, tillid, gavmildhed, sandhed og medfølelse." Et af børnene spurgte: "Bedstefar, hvilken ulv vinder?" Den gamle så ham i øjnene og svarede: "Den, du fodrer"

Uge 32 - 2011

En lille pige kommer en tidlig morgen gående hen ad en 300 kilometer lang strand i Goa i Indien. Det har været højvande om natten, og vandet har nu trukket sig tilbage.

På stranden ligger tusindvis, måske millioner af søstjerner, der om nogle timer vil være udtørrede af den brændende sol. Den lille pige går og bukker sig konstant og kaster søstjernene ud i havet.

En mand kommer hen til hende og siger:
"Hvorfor gør du det? Kan du ikke se det er nyttesløst. Der er trehundrede kilometerstrand, du kan kun redde en ganske ubetydelig mængde. Det du laver har ingen mening ".

Pigen kaster endnu en søstjerne ud i vandet og svarer: "Jeg tror ikke den der, jeg lige kastede, er helt enig med dig

Uge 31 - 2011

Huset med de 1000 spejle.

 
     

For lang tid siden – i en fjernt liggende landsby – var der et sted kendt som ”Huset med de 1000 spejle”. En lille klog og glad hund fik kendskab til stedet, og den besluttede sig for at besøge det. Da den kom dertil, hoppede den glad op af alle trapperne til huses dør. Den så ind gennem den åbne dør med løftet hoved, og halen logrende så hurtigt den kunne. Til dens store overraskelse fandt den sig selv stirrende på 1000 andre lykkelige hunde, der alle logrede lige så hurtigt med halen som den selv. Den ”smilede” med et stort smil, og dens smil blev besvaret med 1000 store smil - lige så varmt og venligt. Da den forlod huset, sagde den til sig selv: ” Det er et VIDUNDERLIGT sted. Jeg vil tit komme tilbage hertil.”

 
   

I den by hvor hunden boede, var der også en anden lille hund. Den var sur og trist, og den besluttede sig også for at besøge huset med de 1000 spejle. Den klatrede langsomt op af trapperne –  stod lidt helt stille og så derefter med et surt hoved ind af den åbne dør. Da den så 1000 uvenlige hunde stirre på sig – gøede den af dem. Den blev meget forskrækket, da alle de andre hunde også gøede af den selv. Da den forlod stedet, sagde den til sig selv: ” Det er et forfærdeligt sted, og jeg vil aldrig nogensinde kommer tilbage hertil igen”.

Når du ser på dig selv i spejlet – hvad SER du så?
Når andre mennesker ser på dig – hvad SER de så?

Lad denne lille motiverende historie minde dig om at alle ansigter i verden er ”spejle”. Hvilken slags reaktion ser du i ansigtet på de mennesker, du møder ?

PS. Historien er jo lige god for både børn og voksne. Måske de børn du kender også ville syntes den var både god og lærerig – som jeg syntes det. Håber du gjorde det samme.

Uge 30 - 2011


Enneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af 9 personlighedstyper, som stadig er aktuel og bruges af millioner af mennesker den dag i dag.  Tanken med enneagrammet er at vi kan blive bedre til at forstå vores egne og andres personlighedsmønstre og motivationsfaktorer.

Du får størst udbytte af enneagrammet, hvis du betragter det som et værktøj til personlig udvikling - mere end som en facitliste over persontyper! God fornøjelse!

Du kan læse om de 9 Enneagram personlighedstyper her - men prøv først testen nedenfor, som vi har lånt af NLP-huset..

Spørgsmål 1 ud af 2

Vælg den beskrivelse som du oplever passer bedst på dig. Beskrivelserne passer måske ikke 100% i alle situationer, så det vil måske være et kompromis at skulle vælge. Vælg helst spontant uden at give det alt for lang betænkningstid.

Jeg har normalt en så positiv attitude som muligt, selv i vanskelige eller konfliktfyldte situationer. Jeg holder af at hjælpe og inspirere andre til at have det godt. Når der opstår skuffelser og problemer, forsøger jeg at håndtere det på en optimistisk måde, så det virker opløftende og berigende på omgivelserne. Det kan være udfordrende for mig at anerkende og fordybe mig i tilværelsens skyggesider, og jeg foretrækker at se begivenheder og andre mennesker i et positivt lys.
Jeg tilstræber almindeligvis at være objektiv, effektiv og kompetent. Jeg bliver sjældent oversvømmet af emotioner og kan nemt tilsidesætte mine egne følelser, når en konfliktsituation skal løses. Jeg værdsætter mennesker, som løser problemer på en logisk, fornuftig og følelsesmæssig balanceret måde. Jeg ønsker at dygtiggøre mig og at kunne håndtere en hvilken som helst situation gennem logisk tænkning eller praktiske handlinger.
Når noget går mig på, er det vigtigt for mig at fortælle om det. Jeg har i forbindelse med konflikter brug for at dele mine følelser med andre og for at høre, hvor de står. Jeg har stærke følelser omkring det, jeg kan lide og ikke lide, og det giver mig noget, at andre også sætter ord på deres følelser, så jeg ved, hvor jeg har dem. Selvom andre mennesker er vigtige for mig, kan jeg godt have ambivalente følelser omkring dem. Dette skyldes, at jeg har stor værdi på uafhængighed og således både kan tiltrække mennesker og derefter tage afstand til dem, hvis de kommer for nær.
 

Spørgsmål 2 ud af 2

Vælg den beskrivelse som du oplever passer bedst på dig. Beskrivelserne passer måske ikke 100% i alle situationer, så det vil måske være et kompromis at skulle vælge. Vælg helst spontant uden at give det alt for lang betænkningstid.

Jeg ønsker at have selvbestemmelse og frem for alt være i kontrol. Det kan nogle gange af andre tolkes som aggressivitet og en god portion vrede eller som afventende stædighed. Det kommer til udtryk ved, at jeg også kan have lidt modstand og stivhed over for udefrakommende forandringer. Det er vigtigt for mig ’at gøre en forskel’, og jeg bruger gerne kroppens impulser til at guide mig.
Jeg er særligt optaget af andre mennesker og er god til at leve mig ind i andres situation. Samtidig er jeg meget opmærksom på værdsættelse og er både god til at give og glad for at modtage andres anerkendelse. Jeg er et følsomt menneske, som er meget bevidst om min identitet og på hvordan andre oplever mig. Det er vigtigt for mig at forstå mig selv, og jeg kredser ofte omkring emnet: ’Hvem er jeg’. Jeg har nemt ved passe ind i mange sammenhænge, selvom jeg alligevel opretholder min egen unikhed.
Jeg holder af at samle viden, skabe forståelse og deltage i intellektuelle diskussioner. Mit hoved er ofte fuldt af tanker, som kredser omkring emnet: ’At skabe mening’, og jeg holder af at planlægge og analysere vanskelige emner på det mentale plan. Selvom jeg holder af oplevelser og adspredelse, kan det til tider være vanskeligt at føre alle mine ideer og planer ud i livet eller at skabe mod nok til spontane, endegyldige beslutninger.
 
 

Enneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af 9 personlighedstyper - en meget dybtgåendebeskrivelse, da der ertale om en kortlægning af menneskers dybtliggende motiver for det, de gør. Enneagrammet hjælper os til at forstå vores egne og andres personlighedsmønstre og kan dermed hjælpe os til at forstå os selv og vores omgivelserbedre. Enneagrammet viser først og fremmest sin værdi i kraft af det formidable værktøj, det er i forbindelse med personlig udvikling, menneskeforståelse, kommunikation og samarbejde.

Vinger og pile
Cirklen i Enneagrammet angiver den forbindelse, der er mellem de typer, der ligger ved siden af hinanden. Hver personlighedstype kan nemlig være stærkt influeret af den ene eller begge de personlighedstyper, det ligger som de nærmeste naboer. Vi kalder det for typens vinger. Enneagrammet forklarer også de skift, der sker i vores personlighed, både når vi oplever stor personlig sikkerhed og tryghed, og når vi føler os pressede eller usikre. Ved henholdsvis tryghed og stress får vi nemlig adgang til mønstre fra to andre typer. Vi kalder det for typens pile.

Se hvilken personlighedstype du selv har - tag den hurtige test her.

De 9 personlighedstyper
Herunder vil du kunne læse kort om de 9 typer. Vær opmærksom på, at dette kun er en lille smagsprøve på typerne, men tag testen som nævnt overnfor og lær mere om hvordan din personlighedstype typisk regaerer i stress- og tryghedsperioder.


Type 1 – Perfektionisten
Er optaget af, hvordan tingene kan blive forbedret, og reagerer ofte prompte, hvis noget ikke er, som det skal være. Perfektionister har udviklet en stærk indre kritiker, som holder deres følelser og behov på plads, så de snarere gør det, som den indre kritiker fortæller dem, er korrekt, frem for det som de har mest lyst til. De har stor glæde ved at gøre et arbejde rigtigt og godt.

Type 2 – Hjælperen
Er meget opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe personer, der står dem nær. Hjælpere giver gerne af et godt hjerte, men er ofte dårlige til selv at modtage - og er dårlige til at udtrykke deres egne behov i det hele taget. Hjælpere er oftest udadvendte mennesker, som er dygtige til at give omsorg og anerkendelse til andre, og som selv sætter stor pris på at blive anerkendt for det, de gør.

Type 3 – Udretteren
Har altid travlt, fordi de er meget optaget at få opgaver fra hånden og på at nå deres mål. Udrettere kan yde en fantastisk arbejdsindsats, men glemmer ofte at tage hensyn til sig selv, fordi de er fokuserede på alt det, der skal gøres. Dette medfører, at de af og til kollapser totalt, før det går op for dem, hvad de har budt sig selv.

Type 4 – Individualisten / Romantikeren
Er meget følsomme og nærtagende mennesker, hvis humør svinger meget i løbet af en dag. Fokuserer ofte på det, der mangler hos dem selv og andre. Firere trives godt med dybe og nære relationer og holder af at sætte deres helt personlige præg på det, de arbejder med.

Type 5 - Iagttageren
Er ofte indadvendte og optaget af dybe tanker om faglige emner, eller de er optaget af at læse, studere og samle viden. De er som regel meget følsomme mennesker, men bliver opfattet som kolde, fordi de ikke viser deres følelser, men i stedet udtrykker sig neutralt og objektivt.

Type 6 - Skeptikeren
Er optaget af, hvad der eventuelt kan gå galt og forestiller sig ofte det værst tænkelige i en situation. Dette udleves enten ved fobisk at holde sig tilbage af angst for, hvad der kan ske – eller ved modfobisk at kaste sig ud i at gøre alt det, de ikke tør. Skeptikere er fantastisk loyale over for mennesker, der har vundet deres tillid.

Type 7 - Eventyreren
Er motiveret af at alt, hvad der er nyt og spændende. Syvere vælger helst at se tingene fra den positive vinkel og oplever, at verden er fuld af muligheder. De kan lide at lægge fantastiske planer, som ikke nødvendigvis bliver realiseret lige nu og har en udadvendt, medrivende begejstring, som af andre kan fortolkes som overfladiskhed.

Type 8 - Frontkæmperen
Er optaget af deres umiddelbare behov og af om tingene er retfærdige. De stiller gerne op til kamp, hvis de oplever uretfærdighed på egne eller andres vegne. De har det fint med vrede og har en evne til at fylde meget i landskabet. De er dog samtidig meget kærlige og beskyttende og tager gerne ansvaret for, at noget sker.

Type 9 - Fredselskeren
Har en fantastisk evne til at skabe harmoni ved at leve sig ind i andre og acceptere dem totalt og uden forbehold. Det er vigtigt for dem at undgå konflikt. De kan altid se en sag fra alles sider og er formidable mæglere. De kan have problemer med at gøre vigtige projekter færdige, fordi de nemt lader sig aflede af andre ting.

Du får størst udbytte af enneagrammet, hvis du betragter det som et værktøj til personlig udvikling - mere end som en facitliste over persontyper!

uge 29 - 2011

At lykkes handler om, at forstå sammenhænge

 

"jo mere jeg træner, des heldigere bliver jeg"

 

Igennem de sidste par år har jeg læst vidt forskellige bøger og fagtidsskrifter, der alle handler om, hvordan det enkelte menneske kan bidrage til fællesskabet, ved at benytte enkle værktøjer der ændres hans / hendes egen situation på en måde, der får ham / hende (og andre) til at lykkes.

 

Lad mig starte med at fortælle om Martin Seligman, den amerikanske psykolog, ph.d., formand for sammenslutningen af psykologer og psykiatere i USA, der har forsket i børns vilkår. Hans undersøgelser viser, at når man lærer børn at tænke optimistisk, kan man halvere antallet af depressioner i puberteten. I hans bog, "Lykkens Psykologi", tager han afstand fra Sigmund Freud, idet han siger: "Nu har vi i 100 år uddannet millioner af terapeuter og psykologer til at rette fokus på menneskers fejl, mangler og svagheder. Det må være på tide, at vi fokuserer på menneskers styrker".

 

Psykiatrifonden i Danmark fortæller samstemmende, at man kan halvere antallet af depressioner blandt voksne, alene gennem at lære dem teknikker, hvor de lærer at tænke som optimister, frem for som pessimister. Teknikken hedder: "Tidsfokusering", idet pessimister ofte fokuserer på begrebet ALTID og FORTID (jeg vidste det ville gå galt, det har altid gået galt for mig). Vi kan i stedet lære at fokusere på begreber som MIDLERTID og FREMTID (det kan godt være at det er svært nu, men det er kun en overgang, i morgen kommer en ny og spændende dag).

 

Daniel Goleman, som blev kendt gennem sin bog "Følelsernes Intelligens" beskriver i sin seneste bog "Destruktive Følelser" et begreb han og andre forskere kalder "Neuroplasticitet". Dette betyder, at vi skal betragte hjernen som plastisk, altså udviklingsmulig, forandringsmulig. Hele livet. Dette betyder, at vi kan træne områder i vor hjerne, som vi kan træne alle andre muskler. Herunder det område i frontallapperne som har sæde for henholdsvis destruktiv eller konstruktiv og positive tanker om adfærdsmønstre. Dette har forskere påvist gennem scanninger af forbrydere, hvor de destruktive centre er meget stærke, samt hos medfølende munke, hvor tolerance- og kærlighedscentrene er meget stærke.

 

Howard Gardner, som "opfandt" konceptet "de mange intelligenser", beskriver de 8-9-10 (måske flere) forskellige talenter, eller styrkeområder vi alle besidder og at vi, i stedet for kun at belønne og bedømme den gammeldags intelligensnorm, kan opnå betydelige resultater gennem at acceptere og respektere menneskers forskellighed. Vi har alle brug for hinanden og vi har i særlig grad brug for mennesker der kan noget andet, end det vi selv kan.

Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på den matematiske og logiske intelligens. Hvis et samfund, en afdeling, en virksomhed skal kunne fungere optimalt, må vi også trække på mennesker der kan noget kreativt, nogle der kan noget med hænderne, nogle der kan noget med mennesker, nogle som er rumligt og visuelle, musikalske, naturalistiske, samt nogle der forstår de dybere meninger med livet. Nøgleordene hos Gardner er respekt for forskellighed.

 

Fernando Savater, den spanske professor i filosofi fortæller om meningen med livet, at det handler om at vælge og at tage konsekvenserne af sine valg. Hans grundtese er, at vi ikke altid kan vælge hvad der sker, men at vi altid kan vælge, hvordan vi reagerer på det der sker. Dette betyder, at det må være omsonst at bebrejde vejret, politikerne, trafikken eller alle andre mennesker hvad der sker, men at vi skal arbejde med vore egne reaktionsmønstre.

 

Giv mig modet til at ændre det jeg kan ændre,

Tålmodighed til at leve med det jeg ikke kan ændre,

Og visdommen til at skelne.

 

Jim Collins, den amerikanske konsulent, som beskrev de ganske få virksomheder, der over en 30 årig periode virkelig har gjort en forskel og som er lykkes i en grad der har givet dem en værdi der er 3 gange højere end nr. 2 på listen, fortæller om flere nøgletemaer. Det vigtigste er måske det han kalder: "First Who", then How". Hvilket betyder: "Få de rigtige mennesker med på bussen", så skal de nok selv skabe deres spændende arbejdsfelt. Sagt på en anden måde: Når vi får de rigtige mennesker med i virksomheden, så kommer resultaterne helt af sig selv.

 

Jack Welch, tidligere direktør for verdens største virksomhed, General Electric, og som i sin tid som topchef forøgede GE's værdi med 400 milliarder dollar, beskriver sine 2 grundtanker i bogen "Succes". Den ene grundtanke er oprigtighed på alle områder. Den anden tanke kalder han 20 - 70 - 10, som betyder, at vi skal forgylde de 20% af medarbejderne der ligger i top. Gør vi det ikke, går de til konkurrenterne. Vi skal være meget opmærksomme på de 70% som skaber de daglige resultater. Og vi skal se at komme af med de 10% som skaber problemer i det daglige samarbejde og som performer dårligt. Giv dem en god anbefaling til konkurrenterne FØR de skader organisationen.

 

Professor Bobby Zachariae, Århus universitet, som måske er én af verdens ypperligste forskere inden for "mentale forestillinger" og som i dag arbejder med cancerpatienter og metoder til at de kan opbygge deres eget immunforsvar, skriver i sin seneste bog: "Stresskompetence", at der ikke findes stress i sig selv. Kun stressreaktioner. Disse skadelige reaktioner kan man nedbringe gennem at arbejde med egen "psykisk robusthed". Bobby Zachariae har, udover sin forskervirksomhed og sit omfattende forfatterskab, indtalt cd'er, hvor mennesker kan træne sig selv i at opbygge deres robusthed og immunforsvar.

 

Irene Henriette Oestreich, der kaldes "moderen" til den kognitive terapi (tankens terapi), og som er forfatter til en lang række bøger, bl.a. "Tankens kraft", siger: "Du kan ændre verden ved at ændre din perception". Perception betyder opfattelse. Hendes glimrende bog om, hvordan man opbygger et sundt selvværd, er fyldt med gode værktøjer til, hvordan den enkelte, gennem enkle virkemidler, kan arbejde med sit eget selvværd.

 

Det er MÅDEN vi tænker på,

Der gør en forskel.

 

At lykkes handler med andre ord om, hvordan du tænker og fokuserer. På dig selv og på andre.

 

Den nyeste teori, metode, som også arbejder med samme tankesæt hedder Appriciative Inquiry, værdsættende samtaler, værdsættende undersøgelser.

Metoden anvendes gennem forskellige samtaleværktøjer til at hjælpe mennesker med at finde ud af 2 ting.

1.      Hvad er det de er gode til? Lykkes med.

2.      Hvilke mål vil de sætte sig for at blive endnu bedre?

 

Tænker du et øjeblik på begrebet coaching, som måske er eet af de koncepter der skaber de bedste resultater for øjeblikket, ser du samme tankesæt.

Det enkelte menneske ved udmærket godt, hvor dets stærke sider er. De ved godt, hvad der lykkes. Coachen skal derefter hjælpe og støtte dem til at gøre det de gør godt, endnu bedre.

 

Hvordan kunne tingene ikke se ud, hvis:

-          endnu flere kunne gøre endnu mere,

-          af det de i forvejen gør godt,

-          i endnu flere situationer?

 

Begrebet positive forstærkninger, senest beskrevet i en bog af Torbjørn Jørgensen: "Lederskab gennem positive forstærkninger", beskriver alle de facetter vi som ledere eller kolleger eller partnere i privatlivet kan arbejde med, for at gøre mennesker endnu bedre. "Pygmalion effekten" kalder nogle det, hvor dr. Higgins løfter tiggersken Eliza ved, ganske enkelt, at fortælle hende, hvad sandt er, at hun er smuk.

 

Grib hinanden i at gøre noget godt

 

Eller:

 

Du ser aldrig en rosenbusk sende sine grene ind i skyggen.

 

 

Kan det dokumenteres? Hænger det sammen?

 

Ja, og det bedste bevis du har på det, kan du få ved at studere "årets leder 2004 i Danmark": Alfred Josefsen, Irma. Han vendte 10 års ubrudt underskud til overskud (nu for 5. år i træk) ved at uddanne alle medarbejdere og ledere i at fokusere på alt det, der tidligere var lykkes for dem. De lærte at genkalde sig deres sejre og at overføre disse til deres nuværende situation.

At søge toppræstationer hos sig selv og hos andre. At dele sine gode oplevelser med andre. At det er OK at fejre succeser. At janteloven burde være skrevet forgæves.

 

Sygehus Vendsyssel, Danmarks bedste sygehus kan dokumentere færrest fejloperationer, hurtig patientbehandling, høj patienttilfredshed og medarbejdertilfredshed - samtidig.

Sygehus Vendsyssel er begyndt at arbejde med "værdsættende samtaler", og vil måske erstatte dem med APV (arbejdspladsvurderinger).

 

Professor Kaj Kristensen, handelshøjskolen i Århus, har analyseret sammenhænge i Danmarks største bank: Danske Bank, og kan dokumentere en klar sammenhæng mellem høj medarbejdertilfredshed, høj kundetilfredshed og det forretningsmæssige resultat.

 

At lykkes handler om sammenhænge.

Gør det du er bedst til. Det gør vi.

 

Edward de Bono, som er én af verdens største nulevende kreative tænkere. Han har skrevet 30 bøger om kreativitet og tænkning. Han "opfandt" begrebet "lateral tænkning", sidelæns eller omvendt tænkning. Han er også opfinder af konceptet: "Six Thinking Hats", hvor han beskriver metoden som en proces, hvor man skifter mellem forskellige farver hatte, som hver for sig beskriver det tankesæt man nu skal benytte. F.eks.: Den hvide hat, som handler om at indhente informationer og fakta. Den røde hat, som handler om intuition og følelser. Den grønne hat, som handler om idémængde. Den gule hat, som handler om glæde og fordele. Den sorte hat, som handler om modstande og begrænsninger og endelig den blå hat, som handler om planlægning.

Denne metode har givet mange virksomheder fremragende resultater. Men i bund og grund handler metoden om at respektere forskellighed, som beskrevet i "de mange intelligenser". Hver intelligens er nødvendig at anvende, hvis man vil nå fremragende resultater. Hvis man vil gøre en forskel. Intet menneske rummer alle intelligenser i fuld styrke. Derfor skal vi lære at anvende og benytte hinandens styrker og værdsætte disse. (værdsættende samtaler)

 

Så. I stedet for at skælde hinanden ud for det vi IKKE kan, skal vi måske lære at værdsætte hinanden for hinandens styrker.

 

I sidste nummer af "Forskningsnyt fra psykologien", som udgives af Århus universitet, og som udkommer 6 gange årligt og som omtaler de nyeste forskningsmæssige resultater fra hele verden, fortæller om og understøtter alt det der er beskrevet ovenfor.

Nemlig, at dårlig lederadfærd skaber vantrivsel og at lederens humør har meget kraftig smitteeffekt på organisationen / gruppen.

Forskere har målt og undersøgt resultaterne af  7 væsentlige adfærdsmønstre hos ledere:

-          styreformen - om den er fleksibel eller dogmatisk

-          lederevner - at være en del af et velfungerende team

-          kommunikation - klar og enkel

-          individuel støtte - opmuntring

-          gruppestøtte - at se helheden og sammenhænge

-          organisationsevne - at kunne planlægge og organisere arbejdet

-          personlig omsorg - at være opmærksom på krisetegn.

 

Konklusionerne er meget klare og direkte:

Lederadfæren og lederens humør har klar afsmitning på både effektiviteten og trivslen hos medarbejderne.

 

Det vidste vi jo godt alle sammen.

Men hvorfor oplever vi så, at 25% (hver fjerde) ansatte i danske virksomheder har massive psykiske problemer (Psykiatrifonden oktober 2005)

Men hvordan gør vi det så?

Hvad kan jeg selv gøre?

 

Du skal ikke vente på, at andre kommer og gør det for dig.

Ansvaret er dit.

 

Såfremt du placerer skyld og bebrejdelser hos andre,

Har du frataget dig selv muligheden for at handle.

 

1.      Du kan kigge i din rygsæk.

 

-          vi har alle en form for mental rygsæk. I denne rygsæk har vi samlet alle de sejre vi har haft i vores liv. Alt det vi er lykkedes med, indtil nu. På fodboldbanen. Som spejder. I skolen. Under anden uddannelse. I forskellige jobs. Som forældre. Som partner osv.

-          du kan nu købe en "Kinabog" og i denne bog begynde at notere alt det, du er lykkedes med.

-          herved får du en "pokalbog", som vi kender det fra pokalskabe i sportsforeninger. Men DIN "pokalbog" repræsenterer dit selvværd. Der hvor du har overvundet dig selv. Der hvor du har gjort en forskel.

-          Alene arbejdet med at beskrive sine små og store sejre vil give dig en uvurderlig hjælp og støtte til at klare dagligdagens store og små udfordringer.

 

Har jeg gjort det før, kan jeg gøre det igen

 

Vi opnår ikke selvværd kan det vi ikke har gjort.

 

Vi kan hjælpe os selv og andre, ved at fokusere på stærke sider.

 

 

2.      Noter og husk alt det der går godt.

 

-          brug den samme "kinabog", men starte bagfra med at notere dine daglige positive oplevelser

-          lige inden du lægger dig til at sove, skal du, hver aften, notere de små og store oplevelser, som du mener har beriget din dag.

-          du må ikke notere noget om problemer eller om kriser. Kun de positive oplevelser. Mindst 3 hver dag.

-          om natten vil din underbevidsthed bearbejde og fastholde dig i, at livet giver dig mange gode oplevelser og om morgenen vil du vågne med en ubændig lyst til endnu flere gode oplevelser.

(resultaterne er dokumenteret i Forskningsnyt fra psykologien. De forsøgspersoner, der har udført disse opgaver i blot 10 uger, oplever væsentlig forbedret psykisk og fysisk tilstand)

 

Pas på med dine drømme og ønsker,

De kunne gå i opfyldelse.

 

Og hvad kan DU og andre så bruge dette til?

 

Konklusion, sammenfatning: At lykkes handler om at forstå sammenhænge.

 

 

1.      Martin Seligman dokumenterer, at du selv kan træne optimistisk tænkning.

2.      Psykiatrifonden bekræfter, at du kan træne din "tidsfokusering"

3.      Daniel Goleman dokumenterer, at du kan træne din hjerne - neuroplasticitet - hele livet.

4.      Howard Gardner bekræfter vore forskellige intelligenser - som kan trænes

5.      Fernando Savater beretter om, at vi selv vælger vore reaktioner

6.      Jim Collins dokumenterer, at de rigtige mennesker GØR en forskel

7.      Jack Welch mener, at vi skal være super opmærksomme på de 20% der GØR en forskel

8.      Bobby Zachariae dokumenterer, at du selv kan styrke dit immunforsvar gennem visualisering

9.      Irene Oestreich beskriver selvværd som en vigtig del af "tankens kraft"

10.  Værdsættende samtaler hjælper dig til at lykkes med det du er bedst til

11.  Positive forstærkninger bekræfter "Pygmalion effekten". At tro på, at du kan.

12.  Alfred Josefsen, Irma, skaber dokumenterbare resultater gennem positive forstærkninger

13.  Sygehus Vendsyssel - og andre - dokumenterer resultater gennem Appriciative Inquiry

14.  Professor Kaj Kristensen påviser klare sammenhænge gennem medarbejdertilfredshed, kundetilfredshed og virksomhedernes økonomiske resultater

15.  Edward de Bono beskriver kreative processer gennem respekt for vore forskelligheder

16.  Forskningsnyt fra psykologien dokumenterer sammenhænge mellem lederadfærd, medarbejdertilfredshed og effektivitet

17.  Du kan selv gennemføre enkle øvelser. Du kan beskrive din rygsæk = dine sejre, og du kan beskrive dine daglige positive oplevelser

18.  Gå tilbage til pkt. 1: Du kan træne dig selv til at blive den du ønsker og du kan hjælpe andre til at opnå samme resultater.

 

 

Det er helt op til os selv -

At lykkes og at få andre til at lykkes handler om sammenhænge og træning.

 

 

Onsdag d. 3. maj 2006 - Torbjørn Jørgensen - Lyt & Lær

Uge 28 - 2011

Når du dine mål - eller fiser du den af?


Nu er vi halvvejs gennem 2011 - hvor langt er du nået?

Nu er vi i begyndelsen af juli - og tro det eller ej - vi er allerede halvvejs gennem 2011.

Derfor er et en rigtig god lejlighed til at tage din mellemtid og se hvor langt du egentlig er kommet med dine planer. Måske stod du nytårsaften - eller lige i begyndelsen af januar og tænkte over hvad du ville opnå her i 2011. Det kan være du endda lavede planer for året - og måske brugte du min strategiplan . Hvis du ikke har set den, så kan du finde den her.

Hvor langt er du kommet med dine planer og visioner? Er du foran din tidsplan, eller er der noget der halter bagud? Skal du sætte overliggeren op og øge dine forventninger til året, eller skal du til at have mere gas på for at opfylde dine mål?


Hvad enten du kan li det eller ej, så går tiden. Tiden venter ikke på dig, og det op til dig om du bruger tiden eller spilder tiden.

Der er egentlig ikke noget der hedder TIME MANAGEMENT. Det hedder nærmere prioritering eller energi management. Det at nå de mål du sætter dig, begynder alt sammen med din evne til at få de vigtigste ting gjort.

Som en ekstra hjælp til dig, så får du i dag en lille selvtest, som vil kunne give dig mere indsigt i om hvordan du bruger din tid.
 


Din "VEJ TIL SUCCES" test
Du laver denne enkle test ved at svare helt ærligt på disse 10 spørgsmål. Scor dig selv fra 0 til 10. "0= er "slet ikke" og "10" er "kunne ikke passe bedre på mig".

Svar helt ærligt på disse spørgsmål. Ikke hvordan du ønsker det skal være - for så vil de jo ikke hjælpe dig. Det er ikke noget du skal vise til andre, så du skal svare helt ærligt og objektivt på spørgsmålene. Ikke noget ønsketænkning her.


Du skulle nu gerne have 10 svar med en score på 0- 10. Læg disse scores sammen og se hvordan du står.

Resultaterne
Selv de langsomste har nu opdaget, hvordan dette super komplekse og avancerede test system fungerer = Jo højere score - jo bedre går det. Og jo bedre er dine muligheder for succes i fremtiden.


Denne test er baseret på erfaringer med en masse iværksættere og de tegn der viser at de ikke er på rette vej i deres liv og forretning.

Hvis vi skal koge dette her ned - (læs også disse hvis du ikke har lavet testen) så er her en liste over hvad succesfulde iværksættere - blandt andet - gør:

  • De nedskriver deres mål og BRUGER dem - De fleste gør dette på en daglig basis.
  • De planlægger altid deres dage i forvejen.
  • De minimerer eller eliminerer, så vidt det overhovedet er muligt, de små forstyrrelser der kan komme i løbet af en dag. Det kan være ved at delegere telefonopkald, og så videre.
  • De mødes med ligesindede for at få inspiration og input.
  • De er villige til at investere store summer i deres egen professionelle og personlige udvikling.

Du er enten der hvor du gerne vil være i din forretning - eller også er du der ikke.
Mit gæt her er at du ikke er nøjagtig der hvor du gerne vil være - ellers havde du nok ikke læst denne artikel.

Men nu har du, gennem denne lille test, fået lidt inspiration hvad du kan gøre for at komme på rette spor.
 
Kilde : Coach Academy

Uge 27 - 2011

Ferien står for døren. Men inden du smutter på ferie, kan det betale sig at bruge et par timer på at få styr på rodet, så er det nemmere at komme tilbage efter ferien. Læs om fem gode råd.

Af Pernille Bekke, Lederweb

Når du begynder at tælle timer og minutter til sommerferien, kan man fristes til som skolebørn, at løbe ud i det fri og råbe ”ferie, ferie, ferie!” Men inden du gør det, så bør du tage ordentlig afsked med rodet.

For rod stresser, dræner for energi og stjæler din værdifulde tid, fordi du aldrig kan finde det, du skal bruge. Og det bliver næppe bedre efter et par ugers ferie, hvor du forhåbentligt har glemt alt om arbejdsopgaver og bunke-logistik.

Derfor er det vigtigt at rydde op, inden du tager  på ferie. Ikke nok med at det vil fremstå mere indbydende, når du vender tilbage, så du får også afsluttet gamle sager og fjernet papirbunkerne.

Ifølge Trine Kolding, forfatter til bogen ”Få styr på tiden”, er det en sund proces at rydde op og smide ud:

”Du skal være ven med din skraldespand. Vi har en frygtelig tendens til at gemme alt. Enten fordi vi tror, det er noget, vi engang vil læse, eller fordi vi ikke ved, om det er noget vi står og skal bruge en eller anden dag. Her skal vi være meget mere kritiske og ærlige overfor os selv", siger Trine Kolding.

Når du skal i gang med oprydningsprocessen, så følg disse fem råd – så kan du gå på ferie med god samvittighed!

 

5 råd til oprydningen

  1. Lav system
    For at få styr på rodet skal du have et grundlæggende arkivsystem. Hvis ikke du præcis ved, hvor du skal lægge papirerne, er der stor sandsynlighed for, at de ryger i bunken.

    Det er forskelligt, hvordan vi indretter vores systemer. Nogle arkiverer ud fra årstal, andre ud fra emner osv. Du skal derfor finde den logik og det system, der passer til dig.
  2. Lav en hurtig grovsortering
    For at komme bunkerne til livs skal du starte med at finde tre bunker. En til de papirer du vil beholde, en anden til de papirer, der skal gemmes (arkiveres) og sidst en kasse til de ting, som skal smides ud.
  3. Smid ud
    Medmindre du har en meget god grund til, hvorfor du skal gemme det, skal du smide det ud. Tit beholder man ting for en sikkerheds skyld og i frygt for, at man pludselig skal bruge papiret igen. Den holder ikke. Til de ting du er usikre omkring kan du lave en ”Forældelseskasse.” Hvis du ikke har brugt noget fra kassen inden for de næste tre måneder, så ryger de også ud.
  4. Tag stilling med det samme
    Det er spild af tid, når du har fat i det samme papir flere gange. Beslut med det samme, om du skal gøre noget ved det nu, eller senere. Hvis senere, så planlæg det. Skal papiret smides ud? Så gør det dog.
  5. Prioriter oprydningen
    Afsæt fast 5-10 minutter af dagen til løbende oprydning.

God ferie!!

Læs også:

Super sommerferie til supermedarbejdere

Ødelæg din ferie i god tid

Uge 26 - 2011

Hvad røber dit kropssprog?

Kropssproget har to sider, som du kan bruge til en hel del. Den ene er, at du gennem dit kropssprog kan blive opmærksom på din virkning på andre. Den anden er, at du med en dyb forståelse for kropsproget kan læse andres bearbejdning af det, du siger, og derigennem forme dit budskab, så du kommer stærkere igennem.

Det ville være bekvemt, hvis man kunne benytte nogle entydige regler til at tolke andres kropssprog. Et eksempel er at "lægge armene over kors", der typisk er kendt som en afvisende attitude. Det kan betyde afvisning, men det er også muligt, at det handler om forlegenhed, usikkerhed eller i nogle tilfælde ren bekvemmelighed.

Den vigtigste regel er, at der - til trods for alle andre påstande - ikke eksisterer faste regler for kropssprog. Det er selvfølgelig en dårlig nyhed, hvis man har brug for enkle tommelfingerregler. Men for alle, der glæder sig over en vellykket kommunikation, findes der en række faktorer, der gør det lettere at identificere kropssprogets signaler. Hent inspiration her:

Vigtige regler for kropssprog

Vær bevidst om dine signaler
De fleste sætter pris på, at du viser respekt og tager hensyn. Det fortæller også noget om, hvordan du behandler dig selv. Ud fra din fremtræden vil man kunne drage den konklusion, at sådan som du omgås dig selv, omgås du også med andre. Du vil vel næppe selv betro dine penge til en rodet og sjusket rådgiver i en bank?

Vær rank i ryggen, men ikke stiv
Virkningen af denne holdning er, at du virker selvbevidst og formidler tillid.

Husk, at håndtrykket skal være fast, men ikke så kraftigt, at det gør ondt
Et sådant håndtryk viser selvbevidsthed og suverænitet. Et slapt håndtryk fortæller, at
vedkommende er en type uden "ben i næsen". Et overdrevent kraftigt håndtryk udstråler "jeg er chefen."

Sæt dig godt til rette på stolen
Sid ikke på den yderste kant af stolen, for så virker du ikke sikker og selvbevidst. Hvis du sidder på den yderste kant af stolen, signalerer du flugtberedskab, ophidselse, angst og usikkerhed.

Forhold dig rolig
Flyt ikke arme og ben frem og tilbage, tyg ikke tyggegummi, flyt ikke til stadighed dine briller, og klø dig ikke i ansigtet eller andre steder. Når du er rolig, udstråler du ro og selvdisciplin.

Hold en moderat øjenkontakt - stir ikke
Hvis du taler i en mindre forsamling, skal du huske regelmæssigt at se på hver enkelt deltager. Hvis du taler til betydeligt flere, vælger du faste punkter (foran, i midten, bagest, til venstre, i midten, til højre), som du til stadighed retter dit blik mod. Virkningen af denne handling er et signal om "jeg er hos dig!"

Smil så tit, du vil og kan - men altid kun, når du mener det
Hvis du tror, at du aldrig har grund til at smile, skal du ikke arbejde med dit kropssprog, men med din indstilling. Når du smiler, virker du sympatisk. Men husk, at et uærligt og kunstigt smil virker imod hensigten.

Dette kan du gøre for at forbedre dit kropssprog

Hvis du vil kommunikere endnu bedre og mere overbevisende, og hvis du vil lære at forstå andre bedre, skal du starte med dig selv. Find frem til dine stærke og svage sider og hvad du kan blive bedre til. Og gå positivt ind for sagen.

  • Benyt enhver anledning til at få feedback fra kolleger, chefer og kunder.
  • Find ud af, hvad der er godt, og hvad der skal ændres.
  • Træn din iagttagelsesevne. Det kan gøres i en hvilken som helst større forsamling, eksempelvis på salgsmøder eller konferencer. Deltag på kommunikations-, præsentations-, kropssprogs- og retorikuddannelser. Læs faglitteratur om kropssprog.
  • Engagér en personlig coach (kollega eller lignende), der accepterer dig, som du er ? med alle fejl og svagheder ? og som du har tiltro til kan videreudvikle dig.

Uge 25 - 2011

Din indre dialog

Af Mads Davidsen

Uanset om en person dyrker idræt på topplan eller "bare" spiller fodbold i den lokale fodboldklub kræver det træning. Træning for at blive bedre, for at udvikle sig, for at forbedre sit bundniveau. Teknisk og taktisk træning er en væsentlig faktor i fodbold, men også mental træning er vigtigt for at opnå succes. Mental træning kan måske netop være det værktøj, du savner for at blive rigtig god?

En idrætsudøver, der skal præstere, bør altid gøre sig mentalt klar. Du kan have nok så god teknik, men fungerer det ikke mentalt, tror du ikke på dig selv, så lykkedes tingene ikke.

En vigtig del af mental træning er dit kropsprog, som påvirker din underbevidsthed. Derfor er det vigtigt at du kontrollerer dit kropsprog. En spiller, som hænger med hovedet efter en dårlig aflevering, har allerede opgivet resten af kampen i sit kropsprog, og vil formentlig også lave fejl næste gang han får bolden. Man kan ændre adfærd på et sekund, og kunsten er at lægge vægt på de postitive ting i kampen, sørge for at tænke konstruktivt og vise overskud i dit kropsprog.

- Jeg vil have bolden, jeg er god, når jeg får bolden. Ser dine medspillere disse tanker i øjnene på dig, løfter du ikke bare dit eget spil, men også dine holdkammeraters præstation.

Jeg bruger selv mental træning og har mærket en stor effekt i mit eget spil. Jeg er blevet mere selvsikker, tror mere på mig selv og bevarer roen i pressede situationer. Mental træning foregår både før og efter hver træning og kamp. Øvelserne skal trænes mange gange, før du kan kontrollere dine tanker og dermed optimere din præstation. Øvelserne kan laves hjemme på sofaen og kræver intet udstyr - udover din fulde opmærksomhed.

Øvelser

Hjemmerutine

  • Åndedrættet: Læg dig ned og tag en dyb indånding. Hold vejret, mens du langsomt tæller 1-2-3-4. Ånd ud, mens du igen tæller til 4 og ret hele din opmærksomhed mod åndedrættet, mens du puster ud (øvelsen ca. 30 sek.)
  • Visualisering: Se dig selv på fodboldbanen, se dig selv lykkes med et skud, en aflevering osv. Se det samme billede for dig selv, evt. fra en tidligere kamp, hvor du spillede fantastisk. Fremkald billedet igen og igen (ca. 45 sek.)
  • Nøgleord: Luk øjnene, og gentag for dig selv i samme rækkefølge: Jeg kan, jeg tør, jeg vil, jeg føler mig godt spillende, gentag flere gange (ca. 45 sek.)
  • Tilbage til åndedrættet, mærk din vejrtrækning 1-2-3-4 (ca. 15 sek.)

Før kamp rutine

  • Kroppen og dig selv ved nu hvad der skal ske. Du har gennemført din hjemmerutine og nu skal du sætte dig op til kampen. Du skal have den fysiske opvarmning, den tekniske, og under hele forløbet bruges hjemmerutinen i hovedet til at fokusere på åndedrættet og på visualiseringen.
  • Visualiser din første præstation i kampen, se dig selv lykkes. Fremkald følelsen af lykke og succes.
  • Nøgleord: Jeg føler mig klar til kamp, jeg glæder mig til kampen.

Efter kamp rutine

  • Komme ned: Læg eller sæt dig godt til rette, slap af og træk vejret helt ned i maven. Lyt til åndedrættet, mens du puster langsomt ud.
  • Se for dit indre blik en eller flere af de ting, der lykkedes for dig i kampen (Gentag øvelsen i ca. 30 sek.).
  • Kort evaluering af præstationen. Hvad gik godt og hvad skal jeg træne og forbedre til næste gang? Evaluering er mest brugbar hjemme, når pulsen er faldet ned og der er fred og ro omkring dig.

Referencer

Øvelserne er taget fra den danske idrætspsykolog, Jørn Richter, som blandt andet har arbejdet med det danske fodboldlandshold og badminton-spilleren, Peter Gade. Jørn Richter har udgivet flere bøger med hjælp til mental træning.

Det er værd at besøge den verdensberømte amerikanske guru, når det gælder personlig udvikling, Anthony Robbins på www.anthonyrobbins.com . Han har arbejdet mentalt med de største stjerner i NBA (amerikansk basketball liga) og golf-ikonet, Tiger Woods.

Bogen "Viljen til sejr" af Arne Nielsson kan varmt anbefales som et godt værktøj til at blive klogere på mental træning. I bogen fokuseres dog mest på livet som helhed, og ikke specifikt på den mentale del af fodbold.

Uge 24 - 2011

HVIS JEG KUNNE LEVE MIT LIV OM

- ville jeg turde lave flere fejltagelser
- jeg ville slappe mere af, tage tingene som de var
- jeg ville opføre mig mere fjollet
- jeg ville tage flere chancer
- jeg ville grine mere
- jeg ville spise mere is i stedet for bønner
- jeg ville måske nok have flere faktiske problemer, men færre indbildte.


Ser du – jeg er en af de personer, der lever med fornuft og omtanke, time efter time, dag efter dag. Åh, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg kunne lave mit liv om, ville jeg have flere af dem.
Rent faktisk ville jeg prøve intet andet – have flere øjeblikke.
Det ene efter det andet. I stedet for at leve mange år med at tænke på morgendagen.
Jeg har været en af de personer der ikke tog nogen steder uden varmedunk, regnfrakke, et termometer og en faldskærm.

Hvis jeg kunne lave mit liv om, ville jeg rejse med mindre baggage.
Hvis jeg kunne lave mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere på foråret og til længere hen på efteråret.
Jeg ville danse mere.
Tage flere karrusselture.
Plukke flere blomster.
Hvis jeg kunne leve mit liv om – men ser du – det kan jeg ikke.

Nadine Star – 86 år.

Uge 24 - 2010

5 ting vi fortryder ved livets slutning

Mindre arbejde, mere mod til at leve livet. Mere livsglæde, færre bekymringer. Når døende fortæller om det, de har fortrudt mest, er budskabet til os alle: Det er aldrig for sent at ændre sit liv.

- Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve mit liv mere i overensstemmelse med, hvem jeg er, og ikke som andre forventede

- Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget

- Jeg ville ønske, jeg havde været bedre til at udtrykke mine følelser

- Jeg ville ønske, jeg havde bevaret kontakten til venner og familie

- Jeg ville ønske, jeg havde været gladere. I stedet for at bekymre mig så meget

En amerikansk hospicesygeplejerske har igennem flere år interviewet døende om, hvad de helst ville lave om i deres liv, hvis de havde muligheden. Ovenstående fem udsagn er dem, flest hæfter sig ved, skriver hun i et indlæg på Long term Life Tips

Samtidig er budskabet til alle os andre: Det er ikke for sent. Vi, der forhåbentlig har mange år foran os, kan nå at lave vores liv om – hvis vi vel at mærke vil og synes, der er grund til at lave noget om.

- Der er ingen grund til at tro, at de amerikanske udsagn adskiller sig meget fra, hvad danske hospicepatienter ville kunne fortælle os. Det er alment menneskeligt, at man gør sit liv op, når man ligger for døden. I den proces vil der uundværligt være noget, man fortryder, noget man kunne og burde have gjort mere eller mindre. Budskabet til alle os andre er: Tag ved lære, siger Tove Videbæk, tidligere MF for Kristeligt Folkeparti og nu formand for Hospice Forum Danmark.

På flere hospicer rundt om i landet har man indført 'den værdige samtale', hvor de døende sammen med en terapeut får mulighed for at fortælle sin historie, skrive den ned – eller få den skrevet ned. Det gør man bl.a. for at sætte fokus på, at den døende har betydet noget for andre, gjort en forskel og opnået en hel del igennem livet.

- Ved at skrive livshistorien ned og give den videre til slægtninge eller nære venner, er det med til at skabe værdighed og klarhed for den døende. At de rent faktisk har gjort en forskel for mange. Samme erkendelser kan vi have brug for. At vi betyder noget for andre, at vi kan ændre en stribe livsforhold, hvis de er skæve eller utilfredsstillende. Vi kan bruge de døendes udsagn til at tage bestik af vores eget liv, siger Tove Videbæk.