Det kan kræve lige så meget energi at undgå konflikter som at tage dem, når de opstår. Men måske er du så bange for at gøre folk sure eller skuffede, at du hellere går på kompromis med dig selv, end du vil sige din mening.

Det viser sig imidlertid tit, at du overdriver faren ved at tage konflikten, for ofte kan konflikter ende ud i konstruktive løsninger. Her får du otte gode råd til at håndtere konflikter fra magasinet Psykologi.

Tips til konflikthåndtering
1. Tænk over, hvor meget tid og hvor mange kræfter du bruger på at undgå konfliktsituationer – ønsker du, at det skal fortsætte sådan?

2. I stedet for at bruge meget energi på at overveje, hvordan du undgår konflikter, kan du begynde at fokusere på, hvilken lettelse og styrke det giver at håndtere konflikter.

3. Beslut dig for ikke længere at styres af en angst for at håndtere en konflikt. Søg evt. hjælp hos en psykolog, en psykoterapeut eller en coach, hvis du har brug for at få mod til at sige din mening.
 
4. Gå mindre op i, om du gør andre mennesker sure, skuffede eller kede af det. Tænk på, hvad der er vigtigst – er det dine eller andres følelser, når det kommer til stykket?

5. Hvad er det værste, der kan ske, når du tager en konflikt? Ved at stille dig selv dette spørgsmål, vil det ofte gå op for dig, at du overdriver faren.

6. Accepter en vis misstemning undervejs, når du tager konflikten, men husk at de fleste konflikter kan løses konstruktivt, og at dit forhold til andre mennesker ofte bliver bedre efter en løst konflikt.

7. Lyt til den anden og gå efter en løsning, hvor I begge vinder.

8. Lad være med at tage uenighed personligt. I kan sagtens respektere hinanden, selv om I er dybt uenige. Vær enige om at være uenige.

Allerede når du slår øjnene op om morgenen, er du ved at beslutte dig for, hvordan din dag skal blive. Dine tanker er nemlig med til at afgøre, hvordan resten af din dag kommer til at se ud. Og med meget få ændringer i dine morgenvaner kan du gøre noget aktivt for, at din dag ender positiv og ikke negativ, skriver psykologimagasinet.dk.

For at få en god dag, skal du altså tage fat allerede fra morgenstunden. De allerførste tanker, du gør dig, præger nemlig indstillingen til resten af din dag. Et par sætninger som ”Hvor ser du smuk ud i dag”, ”Det bliver en god dag” og ”Jeg glæder mig til...” får dig godt fra start.

Du kan eventuelt sige sætningerne højt, mens du står foran et spejl, og ifølge psykologimagasinet.dk så bliver du i bedre humør, og du får en god start på dagen, der vil vare resten af dagen.


En anden ting, der er afgørende for, at du får en god start på dagen, er det, du spiser fra morgenstunden. Morgenmad er et af dagens vigtigste måltider, men det er ikke hvad som helst, du skal putte i munden. På alive.dk kan du få tre bud på den perfekte morgenmenu.

For langt de fleste består morgenmaden af en kop kaffe og en skålfuld havregryn – men hvad skal man egentlig indtage for at få det perfekte morgenmåltid?

For morgenmåltidet er vigtigt. Det giver energi og får kroppen opladt til en travl dag.

- Morgenmåltidet starter hjernen og giver kroppen den energi, den skal bruge. Får man ikke morgenmad, kan det betyde, at man spiser meget sidst på dagen.  Det giver et større velbefindende at spise morgenmad, og man vil huske bedre. Spiser man kun én gang om dagen – f.eks. om aftenen – kan det betyde, at man mangler energi og næringsstoffer, fordi kroppen ikke kan nå at optage det på én gang, siger Lisa Bolting, der er chefdiætist ved Slankedoktor, til Alive.dk.

Er du for tyk ? - beregn dit BMI her

Morgenmad giver mæthed
- Morgenmaden giver en mæthed, så man er mindre sulten, resten af dagen, siger Lisa Bolting, der her giver tre bud på en morgenmenu for en, der gerne vil tabe sig, en, der skal holde vægten, og en, der har rigtig svært ved at spise morgenmad.

Den slanke morgenmad
Den ideelle morgenmad for en person, der gerne vil smide nogle kilo, består af en deciliter havregryn, halvanden deciliter skummetmælk, fire mandler, en halv banen i skiver og et halvt stykke rugbrød med mager ost.

- Det er en morgenmenu, der har et højt indhold af fiber og protein. Og så er den mættende, siger Lisa Bolting.

Drik gerne kaffe og te til.

Den almindelige morgenmad
Hvis du ikke har et ønske om at tabe dig og bare vil holde vægten, råder Lisa Bolting til, at du spiser den samme morgenmenu som den slanke udgave.

- Så kan du f.eks. drikke et glas juice til, spise mere brød, hælde rosiner på havregrynene og bare generelt spise lidt mere, siger Lisa Bolting.

Drik gerne kaffe og te til.

Morgenmaden for nybegyndere
Mange danskere spiser ikke morgenmad, men det er vigtigt at få lidt energi til at klare de første timer af dagen. Spiser du ikke morgenmad, kan du sagtens vænne dig stille og roligt til det.

Lisa Bolting råder til, at man f.eks. spiser lidt yoghurt med skiver af frisk frugt på. Når du har vænnet dig til det, kan du bygge lidt mere på. F.eks. havregryn og et stykke knækbrød eller rugbrød med ost.

- Når man ikke er vant til at spise morgenmad, skal man ikke have noget, der skal tygges meget. Det skal være enkelt, siger Lisa Bolting.

Hun forklarer, at årsagerne til, man ikke har lyst til at spise morgenmad, kan være, at man ikke har tid, er stresset, ryger, at det er blevet en vane at droppe morgenmaden, eller fordi man spiser meget aftenen før.

- Alle kan lære at spise morgenmad, og det er særligt vigtigt at holde øje med, hvad man spiser aftenen før, påpeger Lisa Bolting.

En anden morgenrutine, der kan være med til at sætte gang i din dag, er dit morgenbad. Og hvis du afslutter badet med blot ti sekunder under den kolde bruser, så vil du opleve en følelse af velbehag, da det kolde vand får kroppen til at udskille endorfiner, der kaldes kroppens egen morfin.

Du står under bruseren om morgenen, og det varme vand smyger sig beroligende omkring din krop, der langsomt og med vandets hjælp er ved at vågne efter en hel nats søvn.

Og selv om det kan virke uoverskueligt, så er der faktisk flere fordele ved at slutte det behagelige brusebad af med et slukke for det varme vand, og lade det iskolde vand skylle ned over din krop.

- Stort set alle vil have en fordel af et koldt bad. Spørgsmålet er blot, om man har lyst til at starte sin dag på den måde. Et bad er en del af det at vågne om morgenen, og der er vi alle forskellige. Nogle vil have et larmende vækkeur og andre vil vågne til blide toner. Og på samme måder er det heller ikke alle, der vil synes om at starte dagen med ti sekunder under den kolde bruser, siger tv-lægen Peter Qvortrup Geisling til alive.dk.

Hjertet kommer på overarbejde
Men hvis du er en af dem, der godt kan klare at stå ti sekunder under det kolde vand om morgenen, så er der endnu flere sundhedsmæssige fordele at hente, forklarer Peter Qvortrup Geisling.

- Umiddelbart sker der to ting i kroppen, når man tager et iskoldt styrtebad efter det varme bad. Når kulden fra det kolde vand rammer kroppen, trækker blodårerne sig sammen og blodtrykket stiger. Det betyder, at hjertet, der er en muskel, i en kort periode kommer på overarbejde på samme måde, som når man motionerer, siger han.

Han pointerer dog, at folk med hjertekarsygdomme skal tænke sig om en ekstra gang, inden de slukker for det varme vand, da det kolde vand har en chokeffekt på hjertet.

- De fleste, der har haft en blodprop i hjernen eller en anden hjertekarrelateret sygdom, vil i princippet godt kunne klare det. Men jeg vil overveje det kolde bad en ekstra gang, så min lægelige anbefaling er, at de skal springe det kolde gys over, da de måske ikke kan tåle den store belastning, som det kolde vand er for hjertet, siger han fortsat.

Kroppen føler velbehag efter kulden
En anden fordel ved det kolde brus handler om, at kroppen udskiller hormonstoffer, når det kolde vand rammer huden, og selv om et koldt skyl måske ikke umiddelbart er forbundet med det store velbehag, så har stoffet, der aktiveres i kroppen en effekt, der efterfølgende får folk til at føle et stort velbehag.

- Det kolde vand gør, at der udløses det stof, der populært sagt kaldes kroppens egen morfin. Endorfiner, der også udskilles når vi dyrker motion, strømmer op til hjernen et par minutter efter det kolde bad, og det betyder, at man opnår en følelse af velbehag, når man har været under det kolde vand i bare ti sekunders tid, siger Peter Qvortrup Geisling.

Og det er ikke kun hjemme under bruseren man kan opnå følelsen af velbehag og få blodtrykket til at stige og tvinge hjertet på overarbejde.

- Man kan sammenligne et koldt bad om morgenen med folk, der vinterbader. Det er de samme ting, der sker i kroppen, når de hopper i vandet om vinteren, siger han.

Hvordan ser din konto ud?
Vi kender alle systemet med en bankkonto. På den ene side kan vi aftale med banken at vi har en kassekredit. Et super system der gør det muligt for os at trække over uden at have dem rendende hele tiden. Vi skal bare overholde aftalen, så er det okay. På den anden side kan vi også sætte penge ind på kontoen hele tiden, og det ender simpelthen med at vi bliver rige af det. Også et super system, men nok ikke et de fleste kender sådan rigtig godt.

Hvis vi ikke overholder aftalerne med vores bank ender det galt. Det ved vi fra starten, og selvom vi måske bliver arrige og sure må vi acceptere, hvis banken på et tidspunkt melder at vi har trukket den for langt. Vi må ud og finde en ny bank, og der være bedre til at overholde aftalerne.

Følelsernes bankkonto
På samme måde som i den finansielle verden, findes der i den relationelle verden en konto. Den konto du har i relationen til alle dine kolleger. Den følelsesmæssige bankkonto. Den fungerer på samme måde. Du kan sætte ind ved at overholde dine aftaler, tale pænt til sidemanden, hjælpe når du har tid, huske på mærkedage og meget andet. Din opførsel bliver bemærket af dem omkring dig, og selvom de ikke noterer det, går det alligevel direkte i deres hukommelser. Du får et kæmpe plus på kontoen.

Modsat vil det blive oplevet som udtræk, hvis du gør det modsatte. Lyver du, driller du, holder du ikke dine aftaler, er du ligeglad etc. så koster det. Du kan faktisk få så stort et minus på din konto, at det bliver afgørende for dig. For ligesom i den finansielle verden hvor de til sidst lukker kontoen, lukker vi også den relationelle konto – følelsernes bankkonto. Og det har store konsekvenser. Det betyder nemlig, at du ikke bliver trukket ind i de gode opgaver. Du kommer til at mangle information. Du vil komme på en arbejdsplads, hvor ingen rigtig ønsker at se dig.

Bliv rig
Den eneste måde at blive rig på, er at blive ved med at sætte ind på kontoen. Du kan snakke nok så meget, men du skal sætte ind på kontoen før det batter noget. Det gælder både med din konto i den ”rigtige” bank, men det gælder også i dine relationer i følelsernes bankkonto.

...så der er kun en vej frem. Find ud af hvad det er indsættelser hos dem...og start med at sætte ind.

Her kan du læse om forskellige indlæringsstile og få kortlagt din måde at lære på.

Der er mange forskellige måder at lære på. Som personer lærer vi på forskellig måde, vi har forskellige erfaringer med og holdninger til forskellige typer af undervisning, og der kommer eksempelvis stadig flere nye medier til brug for uddannelse og udvikling.

Arbejdspladserne skal udnytte, at der er mange måder, man lærer på, og at der findes nok endnu flere måder, man kan lære på, end dem I bruger i dag - i hvert fald bevidst og planlagt. Der er mange metoder, der virker, også selvom I ikke anvender dem bevidst - for eksempel når nyansatte oplæres i rutiner og kulturen på arbejdspladsen.

Formålet med at kigge særlig meget på, hvordan du bedst lærer, er at gøre din egen handlingsplan mere præcis i forhold til metoderne.

Derfor er det målet, at du tænker lidt over dine egne læreprocesser. Hvordan du hidtil har haft det bedste udbytte af lære- og udviklingsprocesser, og hvordan du kan forestille dig de fremtidige processer - i forhold til de forskellige målsætninger du har.

Hvordan lærte du...?

Som en indfaldsvinkel til læreprocesserne kan du prøve at vurdere hvordan du tidligere i livet har lært forskellige ting:

Prøv ud fra denne øvelse at overveje, hvordan du har lært flere andre ting i forhold til dit arbejde. Er der overvægt af en eller flere former - og er der nogen der ikke er så hyppige?

Kan du se noget mønster i hvordan din læring hænger sammen med, hvad det er, der skal læres?

Uddannelses- og læringsformer

Prøv at tænke over hvilke uddannelses/læringsformer I har anvendt i afdelingen/institutionen de sidste to år:

Har du konkrete forslag til aktiviteter for dig selv eller din afdeling:

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

Fire lære-stilarter

Her skitserer vi fire forskellige måder at lære på - fire "lære-stilarter". Det kan være svært at skelne mellem dem, da det sjældent er entydigt, hvilken stil man har det bedst med. For eksempel afhænger det meget af, hvad man skal lære - men prøv at se på, hvordan du som regel bedst lærer forskellige ting.

1. "Man skal opleve det der skal læres".
   Det vil sige, at det er praktisk at se eller prøve hvordan noget virker - og det betyder, at den tilknyttede, følelsesmæssige oplevelse betyder en del for læringen.
   
2. "Man skal vurdere og tænke over det man skal lære"
   Det vil sige, at det skal være muligt objektivt og velovervejet at tage stilling, gerne ud fra en konkret iagttagelse, men ikke nødvendigvis "hands on"- oplevelser.
   
3. "Man skal tænke abstrakt over det der skal læres"
   Det handler mest om logisk og rationelt at kunne tænke sig frem til, hvad det er, der er indholdet og kernen i det, der skal læres.
   
4. "Man skal selv eksperimentere aktivt med det der skal læres"
   Det vil sige selv at lave egne afprøvninger og at forholde sig selv direkte og aktivt til det, der skal læres.
   

Læs mere

Hent skemaer som Pdf

Test dit nærvær

Hvordan står det til med dit nærvær i dagligdagen? Som coach er nærværet nok det allervigtigste for at få en transformerende coachingproces – men i dagligdagen er nærværet lige så vigtigt, hvis vi vil opnå gode resultater med det vi nu engagerer os i. Så måske har du lyst til at teste dit nærvær og allerede nu begynde at blive endnu mere opmærksom på, hvornår du med fordel kan være mere opmærksomt nærværende i dine daglige dialoger?

Vi arbejder på vores grunduddannelse med 3 typer af nærvær, som vi alle benytter os af i større eller mindre grad i hverdagens mange situationer. Hvilke kender du bedst?

Overinvolveret nærvær
Her engageret vi os så meget, at vi kommer til at gå ind over den andens grænser uden at ville det. Vi indlever os, men samtidig kan det blive svært at adskille “hvad der er dit og hvad der er mit”. På den måde kommer vi til at fokusere mere på os selv, på egne tanker, forslag, følelser og erfaringer en dpå den andens. Nærværet bliver derfor ikke så rent men en god gang ærtesuppe, hvor det er svært at lytte aktivt til den anden, fordi vi selv fylder for meget i billedet.

Distanceret nærvær
Her lægger vi afstand ind til vores samtale partner. Vi kan virke lidt fjerne, vi lytter men har måske tankerne et andet sted, engagerer os ikke rigtigt i samtalen. Det kan være en god overbliksposition, som kan give masser af plads til den anden, men det kan opleves noget ensomt, selv om man jo ikke er alene. Man kan ikke “mærke hinandens tilstedeværelse” og ofte kan det skabe en usammenhængende dialog – eller den går i stå.

Adskilt nærvær
Denne type nærvær skaber plads til begge parter i samtalen og til at grænser kan blive respekteret. Det er muligt at mærke den anden uden at overtage følelser og det er nemmere at observere både den anden, sig selv og det der opstår mellem os. Her er der plads til virkelig at lytte til samtale partneren og stille nysgerrige spørgsmål, som hjælper den anden på vej.

Som coaches ønsker vi at beherske det adskilte nærvær som vores udgangspunkt for at være opmærksomt tilstede for den anden. Hvad ønsker du?

• Hvor befinder du dig mest i løbet af dagen?
• Hvis du spurgte en god kollega, hvordan ville han eller hun så beskrive dit nærvær? Hvordan ville dine børn beskrive det?
• Hvornår kan du med fordel være mere i det adskilte nærvær?
• Hvordan tror du det vil påvirke din samtale partner?
• Hvordan vil det på virke dig?
• Hvad er den lille, enkle ting, som du kan gøre allerede nu for at bringe dig selv i det adskilte nærvær?

Hvis du går og slår dig selv i hovedet med alle de ting, du ikke kan finde ud af, så har du formentlig brug for mere selvtillid.

At have selvtillid er nemlig lig med at have tillid til det, man kan, forklarer Anders Søndergaard, der er coach og som har skrevet bogen ”Boost din selvtillid på 21 dage”.

- Der er altid en afstand fra, hvor du er, og hvor du gerne vil være. Og spørgsmålet er så, om du gør noget ved drømmen og tager skridtene til at nå det, siger Anders Søndergaard til Alive.dk.

Vores baggrund i centrum
Han forklarer, at vi alle har udviklet os på en bestemt måde, som enten begrænser eller styrker os. Det er på baggrund af de tanker og følelser, der stammer fra vores forældre og barndom, og som stadig påvirker vores selvtillid.

- Du skal lære at identificere, hvilke faktorer der begrænser dig. Hvor er du i dit liv, og hvorfor skaber du ikke resultater? Har du et forkert fokus, og bliver du bremset af overbevisninger fra gamle dage?, spørger Anders Søndergaard.

De tanker skal nemlig udfordres, før du kan få mere selvtillid.

En helt ny verden
Det er netop rigtig sundt at gøre noget, man ikke tror på, at man kan. For når man har gjort det, og det går godt, føler man sig som en succes - og det giver rigtig meget selvtillid.

- Du skal udfordre dine tanker, for når du opdager, at du sagtens kan gøre de ting, du ikke troede, du kunne, så vil du se en helt ny verden med helt nye muligheder. Og det er ligegyldigt, om det er noget på jobbet, en drømmerejse, eller det bare handler om at få sagt fra til noget, forklarer Anders Søndergaard.

Ifølge hans bog kan man på 21 dage få bedre selvtillid. 21 dage, fordi videnskaben viser, at det tager den tid, før de nye vaner integreres i vores system, og bedre selvtillid, fordi du hver eneste dag skal udfordre dig selv på det område, du har valgt at fokusere på. Er du overvægtig, kan det eksempelvis være at deltage på et fitnesshold, man før ikke turde deltage i.

Du skal fejle – mange gange
Anders Søndergaard mener nemlig, at vil man nå et mål, er det ganske normalt at fejle mange gange, før man opnår det.

- Det er en naturlig udviklingsproces. Du får det aldrig rigtigt første gang. Men problemet er, at de fleste opgiver efter fem gange, og de har ikke tillid til, at det lykkes, siger Anders Søndergaard og fortsætter:

- Ved at prøve igen og igen udvikler du dig og bliver bedre. Du kan hele tiden søge efter de bedste muligheder. Tag et skridt, få feedback og bliv lidt bedre. Jeg har ikke mødt nogen endnu, som ikke har fejlet på vej mod deres mål, siger coachen.

Og efter 21 dage med udfordringer og øvelser, føler man sig efterhånden bedre tilpas.

- Du kan opnå de ting, du drømmer om. Du vil mærke en stolthed og tænke: ” Jeg kan jo godt”. Og så skal du blive ved med at udfordre dig selv, lyder rådet fra Anders Søndergaard.

Enneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af 9 personlighedstyper - en meget dybtgåendebeskrivelse, da der ertale om en kortlægning af menneskers dybtliggende motiver for det, de gør. Enneagrammet hjælper os til at forstå vores egne og andres personlighedsmønstre og kan dermed hjælpe os til at forstå os selv og vores omgivelserbedre. Enneagrammet viser først og fremmest sin værdi i kraft af det formidable værktøj, det er i forbindelse med personlig udvikling, menneskeforståelse, kommunikation og samarbejde.

Vinger og pile
Cirklen i Enneagrammet angiver den forbindelse, der er mellem de typer, der ligger ved siden af hinanden. Hver personlighedstype kan nemlig være stærkt influeret af den ene eller begge de personlighedstyper, det ligger som de nærmeste naboer. Vi kalder det for typens vinger. Enneagrammet forklarer også de skift, der sker i vores personlighed, både når vi oplever stor personlig sikkerhed og tryghed, og når vi føler os pressede eller usikre. Ved henholdsvis tryghed og stress får vi nemlig adgang til mønstre fra to andre typer. Vi kalder det for typens pile.

Se hvilken personlighedstype du selv har - tag den hurtige test her.

De 9 personlighedstyper
Herunder vil du kunne læse kort om de 9 typer. Vær opmærksom på, at dette kun er en lille smagsprøve på typerne, men tag testen som nævnt overnfor og lær mere om hvordan din personlighedstype typisk regaerer i stress- og tryghedsperioder.


Type 1 – Perfektionisten
Er optaget af, hvordan tingene kan blive forbedret, og reagerer ofte prompte, hvis noget ikke er, som det skal være. Perfektionister har udviklet en stærk indre kritiker, som holder deres følelser og behov på plads, så de snarere gør det, som den indre kritiker fortæller dem, er korrekt, frem for det som de har mest lyst til. De har stor glæde ved at gøre et arbejde rigtigt og godt.

Type 2 – Hjælperen
Er meget opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe personer, der står dem nær. Hjælpere giver gerne af et godt hjerte, men er ofte dårlige til selv at modtage - og er dårlige til at udtrykke deres egne behov i det hele taget. Hjælpere er oftest udadvendte mennesker, som er dygtige til at give omsorg og anerkendelse til andre, og som selv sætter stor pris på at blive anerkendt for det, de gør.

Type 3 – Udretteren
Har altid travlt, fordi de er meget optaget at få opgaver fra hånden og på at nå deres mål. Udrettere kan yde en fantastisk arbejdsindsats, men glemmer ofte at tage hensyn til sig selv, fordi de er fokuserede på alt det, der skal gøres. Dette medfører, at de af og til kollapser totalt, før det går op for dem, hvad de har budt sig selv.

Type 4 – Individualisten / Romantikeren
Er meget følsomme og nærtagende mennesker, hvis humør svinger meget i løbet af en dag. Fokuserer ofte på det, der mangler hos dem selv og andre. Firere trives godt med dybe og nære relationer og holder af at sætte deres helt personlige præg på det, de arbejder med.

Type 5 - Iagttageren
Er ofte indadvendte og optaget af dybe tanker om faglige emner, eller de er optaget af at læse, studere og samle viden. De er som regel meget følsomme mennesker, men bliver opfattet som kolde, fordi de ikke viser deres følelser, men i stedet udtrykker sig neutralt og objektivt.

Type 6 - Skeptikeren
Er optaget af, hvad der eventuelt kan gå galt og forestiller sig ofte det værst tænkelige i en situation. Dette udleves enten ved fobisk at holde sig tilbage af angst for, hvad der kan ske – eller ved modfobisk at kaste sig ud i at gøre alt det, de ikke tør. Skeptikere er fantastisk loyale over for mennesker, der har vundet deres tillid.

Type 7 - Eventyreren
Er motiveret af at alt, hvad der er nyt og spændende. Syvere vælger helst at se tingene fra den positive vinkel og oplever, at verden er fuld af muligheder. De kan lide at lægge fantastiske planer, som ikke nødvendigvis bliver realiseret lige nu og har en udadvendt, medrivende begejstring, som af andre kan fortolkes som overfladiskhed.

Type 8 - Frontkæmperen
Er optaget af deres umiddelbare behov og af om tingene er retfærdige. De stiller gerne op til kamp, hvis de oplever uretfærdighed på egne eller andres vegne. De har det fint med vrede og har en evne til at fylde meget i landskabet. De er dog samtidig meget kærlige og beskyttende og tager gerne ansvaret for, at noget sker.

Type 9 - Fredselskeren
Har en fantastisk evne til at skabe harmoni ved at leve sig ind i andre og acceptere dem totalt og uden forbehold. Det er vigtigt for dem at undgå konflikt. De kan altid se en sag fra alles sider og er formidable mæglere. De kan have problemer med at gøre vigtige projekter færdige, fordi de nemt lader sig aflede af andre ting.

Du får størst udbytte af enneagrammet, hvis du betragter det som et værktøj til personlig udvikling - mere end som en facitliste over persontyper!

Ferien står for døren. Men inden du smutter på ferie, kan det betale sig at bruge et par timer på at få styr på rodet, så er det nemmere at komme tilbage efter ferien. Læs om fem gode råd.

Af Pernille Bekke, Lederweb

Når du begynder at tælle timer og minutter til sommerferien, kan man fristes til som skolebørn, at løbe ud i det fri og råbe ”ferie, ferie, ferie!” Men inden du gør det, så bør du tage ordentlig afsked med rodet.

For rod stresser, dræner for energi og stjæler din værdifulde tid, fordi du aldrig kan finde det, du skal bruge. Og det bliver næppe bedre efter et par ugers ferie, hvor du forhåbentligt har glemt alt om arbejdsopgaver og bunke-logistik.

Derfor er det vigtigt at rydde op, inden du tager  på ferie. Ikke nok med at det vil fremstå mere indbydende, når du vender tilbage, så du får også afsluttet gamle sager og fjernet papirbunkerne.

Ifølge Trine Kolding, forfatter til bogen ”Få styr på tiden”, er det en sund proces at rydde op og smide ud:

”Du skal være ven med din skraldespand. Vi har en frygtelig tendens til at gemme alt. Enten fordi vi tror, det er noget, vi engang vil læse, eller fordi vi ikke ved, om det er noget vi står og skal bruge en eller anden dag. Her skal vi være meget mere kritiske og ærlige overfor os selv", siger Trine Kolding.

Når du skal i gang med oprydningsprocessen, så følg disse fem råd – så kan du gå på ferie med god samvittighed!

God ferie!!

Læs også:

Super sommerferie til supermedarbejdere

Ødelæg din ferie i god tid

Kropssproget har to sider, som du kan bruge til en hel del. Den ene er, at du gennem dit kropssprog kan blive opmærksom på din virkning på andre. Den anden er, at du med en dyb forståelse for kropsproget kan læse andres bearbejdning af det, du siger, og derigennem forme dit budskab, så du kommer stærkere igennem.

Det ville være bekvemt, hvis man kunne benytte nogle entydige regler til at tolke andres kropssprog. Et eksempel er at "lægge armene over kors", der typisk er kendt som en afvisende attitude. Det kan betyde afvisning, men det er også muligt, at det handler om forlegenhed, usikkerhed eller i nogle tilfælde ren bekvemmelighed.

Den vigtigste regel er, at der - til trods for alle andre påstande - ikke eksisterer faste regler for kropssprog. Det er selvfølgelig en dårlig nyhed, hvis man har brug for enkle tommelfingerregler. Men for alle, der glæder sig over en vellykket kommunikation, findes der en række faktorer, der gør det lettere at identificere kropssprogets signaler. Hent inspiration her:

Vigtige regler for kropssprog

Vær bevidst om dine signaler
De fleste sætter pris på, at du viser respekt og tager hensyn. Det fortæller også noget om, hvordan du behandler dig selv. Ud fra din fremtræden vil man kunne drage den konklusion, at sådan som du omgås dig selv, omgås du også med andre. Du vil vel næppe selv betro dine penge til en rodet og sjusket rådgiver i en bank?

Vær rank i ryggen, men ikke stiv
Virkningen af denne holdning er, at du virker selvbevidst og formidler tillid.

Husk, at håndtrykket skal være fast, men ikke så kraftigt, at det gør ondt
Et sådant håndtryk viser selvbevidsthed og suverænitet. Et slapt håndtryk fortæller, at
vedkommende er en type uden "ben i næsen". Et overdrevent kraftigt håndtryk udstråler "jeg er chefen."

Sæt dig godt til rette på stolen
Sid ikke på den yderste kant af stolen, for så virker du ikke sikker og selvbevidst. Hvis du sidder på den yderste kant af stolen, signalerer du flugtberedskab, ophidselse, angst og usikkerhed.

Forhold dig rolig
Flyt ikke arme og ben frem og tilbage, tyg ikke tyggegummi, flyt ikke til stadighed dine briller, og klø dig ikke i ansigtet eller andre steder. Når du er rolig, udstråler du ro og selvdisciplin.

Hold en moderat øjenkontakt - stir ikke
Hvis du taler i en mindre forsamling, skal du huske regelmæssigt at se på hver enkelt deltager. Hvis du taler til betydeligt flere, vælger du faste punkter (foran, i midten, bagest, til venstre, i midten, til højre), som du til stadighed retter dit blik mod. Virkningen af denne handling er et signal om "jeg er hos dig!"

Smil så tit, du vil og kan - men altid kun, når du mener det
Hvis du tror, at du aldrig har grund til at smile, skal du ikke arbejde med dit kropssprog, men med din indstilling. Når du smiler, virker du sympatisk. Men husk, at et uærligt og kunstigt smil virker imod hensigten.

Dette kan du gøre for at forbedre dit kropssprog

Hvis du vil kommunikere endnu bedre og mere overbevisende, og hvis du vil lære at forstå andre bedre, skal du starte med dig selv. Find frem til dine stærke og svage sider og hvad du kan blive bedre til. Og gå positivt ind for sagen.

• Benyt enhver anledning til at få feedback fra kolleger, chefer og kunder.
• Find ud af, hvad der er godt, og hvad der skal ændres.
• Træn din iagttagelsesevne. Det kan gøres i en hvilken som helst større forsamling, eksempelvis på salgsmøder eller konferencer. Deltag på kommunikations-, præsentations-, kropssprogs- og retorikuddannelser. Læs faglitteratur om kropssprog.
• Engagér en personlig coach (kollega eller lignende), der accepterer dig, som du er ? med alle fejl og svagheder ? og som du har tiltro til kan videreudvikle dig.

Din indre dialog

Af Mads Davidsen

Uanset om en person dyrker idræt på topplan eller "bare" spiller fodbold i den lokale fodboldklub kræver det træning. Træning for at blive bedre, for at udvikle sig, for at forbedre sit bundniveau. Teknisk og taktisk træning er en væsentlig faktor i fodbold, men også mental træning er vigtigt for at opnå succes. Mental træning kan måske netop være det værktøj, du savner for at blive rigtig god?

En idrætsudøver, der skal præstere, bør altid gøre sig mentalt klar. Du kan have nok så god teknik, men fungerer det ikke mentalt, tror du ikke på dig selv, så lykkedes tingene ikke.

En vigtig del af mental træning er dit kropsprog, som påvirker din underbevidsthed. Derfor er det vigtigt at du kontrollerer dit kropsprog. En spiller, som hænger med hovedet efter en dårlig aflevering, har allerede opgivet resten af kampen i sit kropsprog, og vil formentlig også lave fejl næste gang han får bolden. Man kan ændre adfærd på et sekund, og kunsten er at lægge vægt på de postitive ting i kampen, sørge for at tænke konstruktivt og vise overskud i dit kropsprog.

- Jeg vil have bolden, jeg er god, når jeg får bolden. Ser dine medspillere disse tanker i øjnene på dig, løfter du ikke bare dit eget spil, men også dine holdkammeraters præstation.

Jeg bruger selv mental træning og har mærket en stor effekt i mit eget spil. Jeg er blevet mere selvsikker, tror mere på mig selv og bevarer roen i pressede situationer. Mental træning foregår både før og efter hver træning og kamp. Øvelserne skal trænes mange gange, før du kan kontrollere dine tanker og dermed optimere din præstation. Øvelserne kan laves hjemme på sofaen og kræver intet udstyr - udover din fulde opmærksomhed.

Øvelser

Hjemmerutine

• Åndedrættet: Læg dig ned og tag en dyb indånding. Hold vejret, mens du langsomt tæller 1-2-3-4. Ånd ud, mens du igen tæller til 4 og ret hele din opmærksomhed mod åndedrættet, mens du puster ud (øvelsen ca. 30 sek.)
• Visualisering: Se dig selv på fodboldbanen, se dig selv lykkes med et skud, en aflevering osv. Se det samme billede for dig selv, evt. fra en tidligere kamp, hvor du spillede fantastisk. Fremkald billedet igen og igen (ca. 45 sek.)
• Nøgleord: Luk øjnene, og gentag for dig selv i samme rækkefølge: Jeg kan, jeg tør, jeg vil, jeg føler mig godt spillende, gentag flere gange (ca. 45 sek.)
• Tilbage til åndedrættet, mærk din vejrtrækning 1-2-3-4 (ca. 15 sek.)
  

Før kamp rutine

• Kroppen og dig selv ved nu hvad der skal ske. Du har gennemført din hjemmerutine og nu skal du sætte dig op til kampen. Du skal have den fysiske opvarmning, den tekniske, og under hele forløbet bruges hjemmerutinen i hovedet til at fokusere på åndedrættet og på visualiseringen.
• Visualiser din første præstation i kampen, se dig selv lykkes. Fremkald følelsen af lykke og succes.
• Nøgleord: Jeg føler mig klar til kamp, jeg glæder mig til kampen.

Efter kamp rutine

• Komme ned: Læg eller sæt dig godt til rette, slap af og træk vejret helt ned i maven. Lyt til åndedrættet, mens du puster langsomt ud.
• Se for dit indre blik en eller flere af de ting, der lykkedes for dig i kampen (Gentag øvelsen i ca. 30 sek.).
• Kort evaluering af præstationen. Hvad gik godt og hvad skal jeg træne og forbedre til næste gang? Evaluering er mest brugbar hjemme, når pulsen er faldet ned og der er fred og ro omkring dig.

Øvelserne er taget fra den danske idrætspsykolog, Jørn Richter, som blandt andet har arbejdet med det danske fodboldlandshold og badminton-spilleren, Peter Gade. Jørn Richter har udgivet flere bøger med hjælp til mental træning.

Det er værd at besøge den verdensberømte amerikanske guru, når det gælder personlig udvikling, Anthony Robbins på www.anthonyrobbins.com . Han har arbejdet mentalt med de største stjerner i NBA (amerikansk basketball liga) og golf-ikonet, Tiger Woods.

Bogen "Viljen til sejr" af Arne Nielsson kan varmt anbefales som et godt værktøj til at blive klogere på mental træning. I bogen fokuseres dog mest på livet som helhed, og ikke specifikt på den mentale del af fodbold.