Er "godt" bedre end "fint"?

En tiptop-praktikant, der er født og opvokset på Frederiksberg. Og en udmærket redaktionschef, født og opvokset i Esbjerg, uddannet i Århus og boet i København og Nordsjælland i 10 år.

God fornøjelse:

1. Et FREMRAGENDE stykke arbejde
Her svinger vi os så højt op vi kan. Det betyder at noget usædvanlig godt, fint, velegnet, veludført el.lign. Det udmærker sig frem for andre ved at have en særlig positiv kvalitet.

2. Det er TIPTOP
Siger man om noget, der er af absolut højeste kvalitet eller klasse

3. Din indsats er ENESTÅENDE
En indsats som er i en klasse for sig i forhold til det meste andet af samme type – det kan være særlig god, smuk, fordelagtig osv.

4. Det er bare SUPER
Bør bruges som noget eller nogen, der er usædvanlig god, smuk, interessant, fordelagtig el.lign.

5. Det er UDMÆRKET
Man bruger ordet når noget skiller sig ud som særlig godt, fint, fortræffeligt el.lign. Det er altså med andre ord et noget bedre roseord, end det bliver brugt som

6. Ordet FORTRÆFFELIGT...
…kan man bruge om en indsats, der er overordentlig god eller tilfredsstillende.

7. Din rapport er FIN
Det siger man, hvis rapporten er af usædvanlig god kvalitet, som opfylder sin funktion på meget tilfredsstillende måde

8. Det er GODT GÅET
Bruges (som tilråb) for at udtrykke at nogen har gjort noget imponerende eller fornuftigt.

9. Din opgave er GOD
Når noget eller nogen ’er af høj kvalitet eller standard’.

10. Det er OK (i betydningen okay)
At noget er acceptabelt .

At få plads til både karriere og familie i hverdagen kan være svært. Den såkaldte work-life-balance kræver, at man prioriterer sit liv. Og det gælder både i forhold til arbejds- og privatlivet.

Det forklarer Dorthe Rindbo, der er forfatter til bogen ”Travle kvinders guide til mere tid” og rådgiver i personlig planlægning.

- Det handler om være kræsen og prioritere. Vælg få ting ud, som du vil bruge tid på, så du ikke bliver stresset, siger hun til Alive.dk.

Dorthe Rindbo giver her syv gode råd til, hvordan du gør din hverdag mere effektiv og får et par timer ekstra til rådighed hver dag.

1. Lær at sige nej
Det nytter ikke noget at sige ja til alt, du bliver spurgt om. Så spilder du nemlig din tid på ting, der ikke nødvendigvis er vigtige for dig.

- Siger du ja til alt og alle, kan du nemt komme til at sige nej til alle de ting, der er vigtige i dit liv. Overvej, hvad der virkelig er vigtigt for dig, og hvilke værdier du vil prioritere i dit liv. Og prøv at sætte dit nej i perspektiv. Hvad vil der ske om 10 minutter, 10 måneder eller 10 år, hvis du siger nej? Når det er en her og nu-beslutning, der skal tages, mister man ofte perspektivet, siger Dorthe Rindbo.

Når du er klar over, hvad der er vigtigt i dit liv, og du prioriterer efter det, vil du heller ikke få dårlig samvittighed over at sige nej til andre ting.

2. Lad andre komme til
Du er nødt til at uddelegere dit arbejde, hvis du vil have mere tid i hverdagen.

- Uddelegering er den hurtigste genvej til mere tid og mindre stress. Og du kan ligeså godt give slip, når andre kan gøre det ligeså godt – og måske oven i købet bedre – end dig. Det handler om at give slip på kontrollen og have tillid til andre, siger Dorthe Rindbo.

For mange kvinder kan det dog være noget af en udfordring at uddelegere opgaver, fordi de mener, det er lettest at gøre det selv, så det bliver gjort ordentligt og på netop deres måde.

- Jeg kalder det en uddelegeringsmuskel. Når du er dårlig til at uddelegere, er musklen slap. Ligesom du må begynde med at træne en muskel i fitnesscentret med små vægte, må du også træne din uddelegeringsmuskel med små opgaver. Og start på hjemmefronten, så du senere kan udvide den til arbejdet, når du er klar, råder Dorthe Rindbo.

3. Planlæg hver dag
Når man bruger ét minut på at planlægge, kan du spare 10 minutter på den opgave, du skal udføre.

- Det betaler sig at planlægge. De fleste har en konstant følelse af at være i tidsnød. Jeg råder altid til, at man kun planlægger 60 pct. af sin tid og bruger de 40 pct. på uforudsete ting. Det kan være et papir, der pludselig sidder fast i printeren, eller at din internetforbindelse er i stykker, forklarer Dorthe Rindbo.

4. Brug tid på de vigtige ting
Du skal definere, hvad der er vigtigt i dit liv, og så skal du stoppe med at bruge tid på det, der ikke er vigtigt for dig. Det, du bruger din tid på, bruger du dit liv på, siger rådgiveren.

- Når du har defineret dine livsdrømme og tænkt over de store spørgsmål, så bliver det lettere for dig at sige nej til ting, du ikke vil prioritere. Det handler om at skærpe dit indre fokus, siger Dorthe Rindbo.

5. Slå to fluer med ét smæk
Hvis du mangler tid i hverdagen og gerne både vil nå at dyrke motion, se vennerne og have tid til at hygge med børnene, så kan det være en god idé at kombinere de ting.
- Har du en time i bilen hver dag, og vil du gerne lære fransk, så køb et lydbånd og brug tiden i bilen på at lære det. Du kan også løbe en tur med veninderne eller få tid til at høre om dine børns dag, hvis de er med til at lave aftensmaden, forklarer Dorthe Rindbo.

6. Drop at være perfekt
Mange kvinder er perfektionister, og det kan være en noget tidskrævende opgave at gøre alt perfekt.

- Snup genvejen og spring over, hvor gærdet er lavest. Vi har høje forventninger til os selv, men det er du nødt til at skære ned på. Tænk over, om det er strengt nødvendigt at gøre alt perfekt, og om det ikke vil være okay at gøre mindre ud af det? Du skal være en selektiv perfektionist. Hvis der er 10 opgaver, så udvælg to, som er supervigtige, og som du bruger tid på at finpudse, råder Dorthe Rindbo.

7. Sluk fjernsynet
Danskerne bruger i gennemsnit tre timer og ni minutter om dagen på at se fjernsyn. Tænk, hvor meget tid du vil have ved at skære lidt ned på at se underholdningsprogrammer og film.

- Det er et let sted at skære ned og i stedet bruge tiden på de vigtige ting, du har defineret i dit liv, foreslår Dorthe Rindbo.

Måske vil du være mere succesfuld, tabe dig 20kg., finde den perfekte partner, træne mere, etc. etc.  Jeg kan næsten se dig sidde med listen - og det er helt fint. 

Sejlsport er mere end en sportsgren. Faktisk kan man forstå sejlbåden som en organisationssimulator, der indeholder præcis de samme krav til besætningsmedlemmer og skipper, som en moderne organisation gør til sine medarbejdere.

Så du Jesper Bank blive verdensmester i match race? Hvadenten du overværede dramaet på Skovshoved Havn, så det i Danmarks Radios daglige reportage, eller fulgte med her på siden, oplevede du sikkert også den spænding og dramatik som var en del af Jesper Bank og hans besætnings storslåede præstation.

For selvom verdensmesterskabet tilsyneladende ligner en enkelt mands bedrift, så er den altafgørende årsag til sejren et tæt samarbejde mellem alle ombord. Match race er en disciplin, der kræver et stort overblik over vindforhold på banen, konkurrenten, håndtering af båden og timing på én gang. Dette kan en mand ikke gøre alene. Han er helt afhængig af, at hans besætning til stadighed presser båden til det yderste, ligesom han er afhængig af deres indput og bedømmelse af vindforhold og konkurrent.

For at få et billede af de vanskelige forhold som match race er underlagt, så prøv at forestille dig en fodboldkamp, hvor banen hele tiden ændrer sig. Stregerne på banen flytter sig ind og ud, efter et tilsyneladende uforudsigeligt mønster, og underlaget bevæger sig op og ned. Det er - billedligt talt - de forhold som match race foregår under.

Men hvad har det med organisationer og personaleudvikling at gøre?

Mere end du måske umiddelbart aner. I de fleste virksomheder i Danmark og i udlandet er man optaget af hvordan man gør medarbejdere og ledere mere involveret i virksomhedens drift og udvikling, idet man antager at en medarbejder eller leder, der føler sig involveret og engageret i firmaets fortsatte udvikling, vil bidrage mere, end en medarbejder der ikke gør. Dette markerer et skift mellem at forstå medarbejderen som en arbejdskraft man kan trække på, til at forstå ham/hende som en ressource, der skal udvikles og vedligeholdes. Så langt så godt.

Men hvorfor er det alligevel så svært at skabe den forandring man ønsker sig?

En forklaring kan være, at selvom både organisation og medarbejdere er rustet til de nye forhold, så ved de ikke hvordan de skal gøre, fordi de kun har arbejdet intellektuelt/rationelt med det. Det vil sige de har reflekteret og snakket, og lagt planer. Men de har ikke prøvet/levet noget af det som de er kommet frem til. Det er ideer i hovedet, der aldrig er prøvet i handlinger.

Kan man forestille sig at det medarbejder og ledere desperat har brug for, er en fælles "realtime" oplevelse, der kan være deres indre mentale billede på hvordan deres organisation skal fungere? Hvis ja, så må det betyde at menneskelig (og organisationers) udvikling ikke opstår af refleksion alene, men at det først bliver brugbar, når det bygger på levede erfaringer.

Sejlads forekommer i den sammenhæng måske umiddelbart som en noget overfladisk aktivitet at sætte sine medarbejder og ledere til. Sjovt? - det bliver det helt sikkert. Men du spørger måske dig selv, hvordan sejlads kan hjælpe din virksomhed og dine medarbejdere?

For det første:

At bruge sejlads til personaleudvikling handler ikke om at lære deltagerne at sejle - de fleste kommer aldrig ud af at sejle igen.

For det andet:

Kursussteder og konferencecentre kan ikke skabe den samme ramme om et kursus som en sejlbåd. På en sejlbåd skabes grundlaget for en tillidsfuld atmosfære netop gennem de trange fysiske kår. Deltagere, der har været på disse kurser, fortæller ofte, at de lærer hinanden at kende som mennesker, og ikke som kolleger hvilket skaber en tillid, hvor det opleves som mere naturligt at bidrage med nye og innovative forslag.

For det tredje,

Deltagerne vil opleve at sejlbåden ikke blot er kraftfuld metafor for en organisation, men at den også er en praktisk organisationssimulator, hvor det er muligt at skabe og afprøve nye færdigheder sammen i en kontekst der indeholder samme elementer som dagligdagen i virksomheden.

For det fjerde:

Sejlads understøtter den kendsgerning at sejlbåden, ligesom virksomheden, er en lille brik i et større system, som den er helt afhængig af. At manøvrere båden forsvarligt er at underlægge sig, og spille med i et system, der er større end een selv. Det er at være forandringsparat - parat til tilpasse og lære af det som sker om lidt, i stedet for det som skete for et øjeblik siden. Dét er netop fejlen ved de fleste personaleudviklingsprojekter, der skaber forandring udfra tidligere erfaringer, og ikke udfra det som skal til at ske. Fokus skal rettes fremad - ikke tilbage!!!

Alle er forhold der er grundlæggende for at skabe udvikling for både medarbejdere og virksomheder.