Et dansk og et japansk firma aftalte at udkæmpe en årlig kaproning i en otter. Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold i absolut topform, men japanerne vandt med et forspring på 1 km.

Efter nederlaget var moralen helt i bund hos det danske firma, og den øverste ledelse besluttede, at man skulle vinde næste år. Der blev derfor nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet. Projektgruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at japanerne havde syv mand til at ro og en mand til at styre, mens danskerne havde en mand til at ro og syv til at styre.

I denne krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft. Man ansatte straks et rådgivningsfirma til at undersøge det danske holds struktur, og eksperterne kom efter flere måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.

På baggrund af eksperternes rapport blev der straks foretaget ændringer af holdstrukturen. Man havde nu 4 styrmand, 2 overstyrmand, en styreleder og en roer. Desuden indførte man af motivationshensyn et pointsystem for roeren: "Vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar".

Året efter vandt japanerne med et forspring på 2 km.

Den danske virksomhed fyrede roeren på baggrund af de dårlige præstationer, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde, der var blevet udført. Der blev udarbejdet en ny analyse fra rådgivningsfirmaet, hvoraf det blev konkluderet, at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden, og at det dermed måtte være materialet, der skulle rettes op på.

I dag er den danske virksomhed i gang med at udvikle en ny båd