Hvad består den positive psykologi af og hvad kan du bruge den til ?

 
Af Irene Oestrich, psykolog
 
Bag enhver psykoterapeutisk metode ligger der en teori og en teoretisk model. I den kognitive terapi er hele grundlaget indlæringspsykologien, men også neuromedicinsk videnskab. Den kognitive model bygger først og fremmest på kognitiv psykologi - som står for erkendelse og måden mennesker tænker på.
 
Igennem lang tid har fokus været på sygdom, og hvordan man helbreder, men der er indenfor de senere år sket et skift fra at fokusere på psykisk sygdom til at fokusere på psykisk sundhed og sunde vaner.
 
Det er en kendsgerning, at uanset om du er rask eller syg, vil det øge din trivsel, når du
 
fokuserer på opbyggende snarere end nedbrydende processer
lægger vægten på udvikling og vækst fremfor at bruge alle kræfterne på at forsøge at undgå problemer
vender opmærksomheden mod de sunde vaner fremfor de dårlige vaner
 
Vigtigt at skifte fokus
 
Det er sådan set de samme terapeutiske principper, der anvendes, hvadenten man arbejder hos sin terapeut med fokus på sygdommen, eller man anvender de samme psykologiske midler til at øge sin trivsel, sin glæde, sin lyst og kærlighed. Mennesker med depression har tit fokus på det destruktive og nedbrydende, og så meget desto vigtigere er det at skifte fokus til positive psykologiske behov og ønsker.
Det mest destruktive er, når mennesker fanges i et mønster af negative tanker, negative følelser og nedbrydende adfærd – det ender før eller senere med psykisk sygdom og ubalance.
Al forandring begynder med erkendelse
Klinisk psykologi har traditionelt taget udgangspunkt i psykiske sygdomme og reaktioner på alvorlige kritiske hændelser i menneskers liv. Hændelser, som uanset om man er psykisk syg eller rask, altid vil have en voldsom virkning på et menneske.
Kritiske hændelser river gulvtæppet væk under os og får os til at føle os svage og hjælpeløse og måske ikke gode nok til at beskytte os selv, og dem vi holder af. Det udløser negative følelser at opleve tab, brud, skuffelser, uretfærdighed eller måske oven i købet overgreb, og det kræver en god copingstrategi.
Coping
Coping betyder, at du kan håndtere, hamle op med og tackle uforudsete hændelser, som kræver, at du stiller ekstra op og overvinder de følelser, som det udløser. Det følelsesmæssige element i vores færden i verden bestemmer i meget høj grad, hvordan vi har det med os selv og med andre.
 
Når man rammes af en psykisk sygdom, har man mest af alt brug for at få hjælp til at bevæge sig med sundhed og opbygge livskraft. Når man er blevet syg, har man svært ved at holde fast i meningen med livet. Det er et begreb, som kan blive ubegribeligt, medmindre du får det defineret meget klart for dig selv: Hvad er meningen med dit liv?
 
Meningen med livet kan være at stræbe efter noget stort eller at finde glæde i nogle få simple ting, der kan give dig velvære hver dag. Med andre ord er meningen med livet noget, du selv skaber.
 
Det er også et personligt valg. Mennesker finder tit finder meningen med livet i deres kultur, i samfundets og omgivelsernes holdning til "rigtigt og forkert" og i forbilleder og tro. Men alligevel konstruerer det enkelte menneske stadig den personlige mening i sine tanker og sine følelser og træffer sine egne personlige valg undervejs.
 
Opnå godt eller undgå dårligt
 
Når mennesker gør sig umage i deres liv, er det i høj grad for at opnå noget godt eller undgå noget dårligt.
 
Problemet er, at det ikke er enkelt at gå efter det, du har brug for og undgå det, som er skadelig - eller med andre ord finde balancen mellem lyst og smerte i livet. De fleste oplever, at et behov eller en trang, som er kortsigtet (fx ringe og invitere nogen, du føler dig tiltrukket af) indebærer en risiko på længere sigt (du kan blive afvist eller skuffet ). Og det, du gjorde i en god hensigt - for at få nogle positive følelser - ender med at blive smertefuldt.
 
Forskellige hindringer eller problemer kræver forskellige løsningsstrategier, og når du forsøger at løse et problem med en uhensigtsmæssig strategi, kan problemet i værste fald blive større eller bare blive ved med at eksistere.
 
Det første skridt mod forandring til det bedre er at erkende. Erkendelsen hjælpes på vej af spørgsmål, du skal stille dig selv. Disse spørgsmål har til formål, at du tænker over det, du tænker og dermed begynder at finde nye måder at tænke på.
 
Negative tanker
 
Negative tanker er tanker, som bygger på tidligere dårlig erfaring, og som kortsluttes ind i nutiden. For at ændre dine negative tanker skal du kunne stoppe op og stille spørgsmål ved måden du selv tænker på. Det kan være spørgsmål som fx
 
Hvad går gennem hovedet på mig?
Er jeg helt ærlig overfor mig selv nu?
 
Hvis dine tanker har et karakteristisk negativt præg, ødelægger du dit humør og kommer til at handle uhensigtsmæssigt. Men du skal vide, at tanker ikke er mejslet i granit. De kan ændres gennem kognitive metoder og terapi.
 
Pioner indenfor positiv psykologi
Pioneren indenfor den positive psykologi er amerikaneren Dr Martin Seligman, som er leder af Positive Psychology Center på University of Pennsylvania i USA. Han har i de sidste 30 år arbejdet med at ændre pessimistisk forklaringsstil til optimistisk forklaringsstil og har i mange år undersøgt, hvordan vores måde at tænke på styrer vores adfærd, vores humør, vores forventninger, vores forhold til andre, vores helbred og faktisk også vores livslængde.
 
Den positive psykologi indeholder metoder til at
 
øge glæde og tilfredshed
opbygge nye færdigheder
øge selvværd
skabe livskraft
spejde efter egne talenter
anlægge en optimistisk forklaringsstil
øge sundhed og livskraft
 
Mental sundhed handler om at være i harmoni og balance og have en stærk overbevisning om, at dit liv har mening og retning, at hver dag er værd at leve, og at hver dag har noget godt at byde dig på - noget du kan lære af og glæde dig til.
 
Fire hovedområder
 
Din mentale trivsel er afgørende på fire hovedområder:
 
Dine private relationer (familie, nære venner)
Dit arbejde
Dit fritidsliv
Det samfund og det miljø du bevæger dig i
 
Alle områder kan give anledning til positiv stress - i form af glæde og velvære - eller negativ stress, altså belastning, pres og ubehag.
 
Det er individuelt, på hvilket område den mentale trivsel har den største betydning, men hvis bare et af områderne giver negativ stress, skal der ikke meget til at tippe balancen også på de andre områder.
 
I dit private liv er det vigtigste relationen til dem, du er knyttet mest til, og som betyder mest for dig. Det er som regel også dem, du tilbringer mest tid sammen med, og som optræder mest i dine tanker. Man kan kalde dem "betydningsfulde andre".
 
Din egen konstruktion
 
Den personlige betydning, som du tillægger dit forhold til disse udvalgte, er din egen konstruktion. Afhængig af den betydning udløses tanker og følelser. Selvfølgelig hænger dine tanker og følelser også sammen med, hvordan du bliver behandlet af ægtefælle/kæreste, dine børn, din øvrige familie, dine venner og bekendte, og det hænger igen sammen med, hvad du selv udløser og forstærker.
 
Arbejde
 
Siden arbejde har ekstrem høj status i den vestlige verden, tillægges arbejdet en helt særlig værdi. Også en helt personlig værdi. Men eftersom der nogle steder ikke er arbejde nok til alle, er det yderst uhensigtsmæssigt at forbinde noget, der ikke er tilgængeligt – altså arbejde - med sit personlige værd.
 
Arbejde kræver umage. For mange kræver det uddannelse eller træning og en indlæringsperiode inden man mestrer sit arbejde, og det går som en leg. Det bedste er naturligvis hvis man kan kombinere en særlig interesse og ens arbejde. Men som regel går det omvendt, således at det arbejde, man beskæftiger sig med dag efter dag, også bliver en aktivitet, man føler sig helt fortrolig med, og som får en til at føle sig "hjemme", når man udfører det.
 
Fritid
 
For de fleste mennesker er fritiden den del af livet, vi selv bestemmer mest over. Derfor er det synd for mange mennesker, at de tit ikke har tid til at have fri og til at bruge fritiden til aktiviteter, der giver lykke og tilfredshed og følelsen af velvære og velbehag.
 
Det er også et valg rent tankemæssigt at tillægge fritidsaktiviteterne den værdi, der giver glæden og tilfredsheden. Det er bedre at sige fx
 
Jeg motionerer, fordi det giver mig velvære
Jeg motionerer, fordi det er sjovt
Jeg motionerer, fordi jeg godt kan lide det
 
end at sige fx
 
Jeg er nødt til at motionere, for ellers kommer jeg i dårlig form
Jeg er nødt til at motionere, for ellers bliver jeg syg
Jeg er nødt til at motionere, for ellers bliver jeg gammel før tiden
 
Værn om fritiden
 
For mange mennesker er det nødvendigt at værne om fritiden. Du bestemmer i realiteten selv, om du har tid til at løbe en tur, at træne, at være sammen med dem, du selv vælger, at lege med børnene, at tage i zoologisk have, at sidde ved en smuk søbred og nyde roen i sjælen eller at trække dig tilbage til dit private gemak og meditere eller bare tænke.
 
Selvhelende aktiviteter er ren medicin helt uden bivirkninger. De fleste har så mange pligter (som iøvrigt kun er sure pligter, når du tænker, at de er sure pligter, og at det er synd for dig, at du er nødt til at gøre rent, købe ind, vaske tøj osv.) at retten til at bruge tiden på noget selvvalgt og noget, der giver glæde og velvære, bliver endnu vigtigere at holde fast i.
 
Samfund og omgivelserne
 
Der er uendelige kilder til oplevelser i den verden, som du er en del af. Samfundet og andre menneskers aktiviteter. Naturen er dog den største kilde til afslapning, ro i sindet og oplevelser, der er helende og sunde. Tænk på dig selv som en vigtig del af et ufatteligt stort univers, som er dit hjem og det sted, du hører til. Lad så roen falde over dig og øv dig i bare at være til, uden at du absolut skal yde eller præstere noget.
 
Du kan skabe fornyelse og sætte din egen personlige udvikling i fokus i alle områder gennem kognitive metoder, som drejer sig om at ændre negative tanker til konstruktive tanker. Disse metoder vil blive nøjere beskrevet i kommende artikler.
 
Hvis du vil inspireres mere, kan du læse bogen "Livskraft" af Irene Oestrich og Antonia Sumbundu ( Psykiatrifonden 2004).