17-09-2012

Uge 38 - De 7 gode vaner, og hvordan de kan gøre dig mere effektiv, bedre til at samarbejde og hjælp

Steven R. Covey udgav sin bog ’De 7 Gode Vaner’ for mere end 20 år siden, og bogen er stadig blandt de mest sælgende managementbøger i verden. Her kan du læse om de syv gode vaner, og hvordan de kan gøre dig mere effektiv, bedre til at samarbejde og hjælpe med at finde din personlige balance.

 

Af Rasmus Onslev Kremmer, KL

 

Det skorter ikke på krav til dagens ledere. De skal kunne håndtere konflikter, prioritere opgaver, samarbejde og udvikle medarbejderne. ”De 7 Gode Vaner” kan dog hjælpe dig godt på vej.

Mens meget ledelseslitteratur handler om, hvad du som leder skal gøre for dine medarbejdere, tager ”De 7 Gode Vaner” udgangspunkt i dig som person. Den første person, som du skal lære at lede, er dig selv, lyder det fra Jannick B. Pedersen, der står i spidsen for virksomheden FranklinCovey, som beskæftiger sig med at omsætte De 7 Gode Vaner i praksis.

 

De syv vaner

 

Vane 1. Vær proaktiv

Tag initiativ, hold løfter, tag dit ansvar og påvirk resultaterne i en positiv retning.

”Du skal tage ansvar for, at det der kommer til at ske, er resultatet af dine handlinger og beslutninger. Du skal bevæge dig fra en offerrolle til aktør,” siger Jannick B. Pedersen.

 

Vane 2. Begynd med slutningen

Udarbejd en vision, fastsæt og afklar din personlige mission, opstil personlige og team mål.

”Du skal fokusere på, hvad det er, du vil opnå, og her er det vigtigt at udpege de vigtigste prioriteter og fokusere på resultaterne,” siger han.

 

Vane 3. Gør det første først

Gå efter målet – og følg strategien, fokusér på det væsentlige frem for på hastesager og definér målrettede aktiviteter.

Ifølge Jannik B. Pedersen er det her du som leder skal vise disciplin og arbejde frem mod målet. Det gør du blandt andet ved at prioritere dine aktiviteter og bruge planlægningsværktøjer.

 

Vane 4. Tænk win-win

Indstil dig på altid at arbejde mod win-win løsninger.  Når du udnytter andre eller lader dig udnytte mister du de langvarige effekter af stærke og tillidsfulde relationer. 

”Du skal både være hensynsfuld og modig. Bekæmp egoismen og gør noget, hvis du bliver behandlet urimeligt,” siger Jannick B. Pedersen.

 

Vane 5. Søg først at forstå - dernæst at blive forstået

Start med at lytte og forstå andres synspunkter – det afdramatiserer anspændte situationer, gør dig indsigtsfuld og vækker andres tillid, så de er klar til at lytte til dig.

”Sørg for, at du forstår andre. Det er en dårlig samtale, hvis du tænker på, hvad du vil sige, mens den anden part taler. Empatisk lytning skaber bedre relationer og resultater,” lyder det fra Jannick B. Pedersen.

 

Vane 6. Skab synergi

Værdsæt forskellighed, udnyt forskellige kompetencer, samarbejd om beslutninger og problemløsning, skab større kreativitet, udvikl innovative løsninger og skab synergi.

”Når man har forstået hinandens synspunkter, skal man være i stand til at arbejde sammen og finde et tredje alternativ. Kompromisser er løsninger, hvor 1 + 1 = 1,5.  Gå efter synergi, hvor der skabes løsninger, der er bedre, end hvad I hver i sær ønskede jer. Det gør 1 + 1 = 3,” siger Jannick B. Pedersen.

 

Vane 7. Slib saven

Gør personlig balance og livslang udvikling til din vigtigste dagsorden. 
”Du skal holde dig i balance og udvikle dig i forhold til både krop, hjerne, hjerte og sjæl,” lyder det fra Jannick B. Pedersen.

 

FranklinCovey © 

Bliv en bedre leder

”Det gode ved vanerne er, at de tager udgangspunkt i universelle principper. En medarbejer, der føler sig forstået, er for eksempel langt mere villig til at indgå et samarbejde, end en medarbejder, der føler sig kørt over, og vane nummer fem handler netop om at være god til at lytte og forstå sine medarbejdere og kolleger,” forklarer Jannick B. Pedersen.

Han er ikke i tvivl om, at vanerne styrker ens lederskab til gavn for både en selv, medarbejderne og organisationen.

”De lærer dig kort sagt, hvordan præstationsevne og resultater forbedres. Du bliver mere troværdig, fordi vanerne gør dig stærkere i forhold til at holde de løfter, du melder ud, så de øger tilliden til dig. Du bliver også bedre til at skabe samarbejde og frigøre medarbejdernes potentiale, fordi de hjælper dig med at skabe synergi og forstå dine medarbejdere. Endelig bliver du bedre til at holde dig selv i psykisk og fysisk balance, så du undgår op- og nedture i din produktivitet,” siger han.
 

Læs også

5 barrierer for din gennemslagskraft

Forstå og overvind din modstand mod forandring

08-09-2012

Uge 37 - Succes er ikke nøglen til lykke. Lykke er nøglen til succes.

Lykke giver dig succes

 
 
Hvad gør dig lykkelig? Det er et spørgsmål vi egentlig skulle stille os selv jævnligt. 
 
Hvorfor?
 
Fordi hvis du gerne vil leve et godt og lykkeligt liv, så skulle du jo egentlig beslutte dig for, at alle dine handlinger skulle - på en eller anden måde - lede dig hen imod lykke.

Tanker om rigdom, frihed, kærlighed, status - eller hvad du nu stræber efter, skulle gerne fylde dit hoved hver eneste dag. Eller så skulle dit hoved være fyldt op af tanker om dit drømmehus, drømmepartner, drømmebil osv.

Abraham Lincoln skulle en gang have sagt "De fleste er så lykkelige som de har besluttet sig for at være".

Hvis du er glad - så er det din egen skyld. For der er nok at være bekymret over.

Storm P.  

Lykke er jo egentlig bare en sindstilstand, akkurat som sorg, vrede, skuffelse, ensomhed er det. Dit sind er et af de mest avancerede værktøjer i verden - men du er den eneste der kontrollerer det. Akkurat som med din bil - hvis du kan se du er ved at køre i den forkerte retning - så skal du ændre kursen. Ellers kan det gå galt.

Du bliver nødt til at anerkende når du har negative tanker og følelser, og så få dem i den rigtige retning - altså få dem i retningen af det du gerne vil have, i stedet for at tænke på det du ikke vil have.

Det er (oftest) lettere at styre din mentale bil når du har de rigtige vejvisninger. Og det bringer mig tilbage til det spørgsmål jeg indledte med - nemlig "Hvad gør dig lykkelig?"

Jeg gætter på, at det i sidste ende ikke er materielle ting der vil gøre dig lykkelig.
Normalt så bliver vi jo ikke så langvarigt lykkelig for den ny bil, eller den ny gimmick man lige har fået. Jeg er dog stadig vildt glad for min Iphone - men bortset fra det.
Du skal tænke på lykke som en måde at leve på. Selvfølgelig har lykkelige mennesker også tidspunkter, hvor det hele bare er noget shit - men de ved hvordan de skal komme op igen - hurtigt.
Det kan de netop fordi de ved, at det ER muligt at være lykkelig og have det godt. Og de forstår også at deres lykke er meget afhængig af, hvor meget lykke de deler med deres omgivelser.

Læs lige det igen: "Og de forstår også at deres lykke er meget afhængig af hvor meget lykke de deler med deres omgivelser".

Det samme gør sig nemlig gældende hvis man - som desværre rigtig mange gør det - bare fokuserer på det negative, når de taler med andre. De får nemlig bare endnu mere at være negative over - fordi det er det de fokuserer på, og det er det de ser.

Lykke er stærkt vanedannende. Og det er heldigvis også selvforstærkende. Så kom ind i lykkefølelsen så ofte du kan, og fokuser på at komme i situationer hvor du føler dig lykkelig.

På den måde opbygger du en reserve af positivitet, som lettere vil bære dig igennem de hårde tider som vi alle kommer ud for. Akkurat som det beskyttelsesskjold som rumskibene i Star Wars har.

Og ved at være positiv og lykkelig så lever du også meget længere. Hvis du er negativ og sur på FØLES det måske længere, men målt i år, så er der en tendens til at du lever længere.  

Forskere på Institute for Aging Research på Albert Einstein College of Medicine spurgte 243 mennesker på 100 år eller mere.
 
De fandt ud af at bestemte person karakteristika gik igen hos næsten dem alle. Generelt så er disse mennesker (udover - selvfølgelig gode gener):
  • Udadvendte
  • Positive omkring andre mennesker
  • Lattermilde
  • Åbne omkring deres følelser
  • Fulde af omtanke og disciplinerede
  • Tænker ikke ret meget over angst og skyld

Forskerne lagde vægt på at disse egenskaber ikke nødvendigvis er tegn på en årsag/effekt - men det er dog påfaldende, så ofte disse egenskaber går igen hos disse ældre mennesker.

Forskerne kunne også se, at disse positive egenskaber ikke nødvendigvis er noget de ældre har haft hele livet. Hos mange er de først kommet til på deres ældre dage. Det er altså aldrig for sent at begynde.

Så det at fokusere på det gode - og ikke bekymre sig over de negative ting KAN have en positiv effekt på din livslængde. Og helt sikkert også på dit helbred. Og så er du MEGET skønnere at være sammen med - og det er jo vigtigt, nu når du nu er her så længe.

Nu når du ved hvad et lykkeligt liv kan bringe med sig - hvad venter du så på? Sørg for at organisere dit liv, så du har tid til at gøre de ting du elsker og som gør dig glad.

Jeg slår bestemt ikke på tromme for at du skal smide al ansvarlighed over bord, og begynde at spille golf 7 dage om ugen. Men jo mere opmærksom du er på at være lykkelig - jo mere kommer der ind. Alt for mange af os render rundt i det der forb..... hamsterhjul uden at tænke over hvad det er vi gør med livet.

Som Albert Schweitzer sagde:"Succes er ikke nøglen til lykke. Lykke er nøglen til succes. Hvis du elsker det du gør- så skal du nok få succes. "

01-09-2012

Uge 36 - Bliver du gal? Du kontrollerer det selv... Skrevet af Jeppe Laponnel Du kontrollerer se

Bliver du gal? Du kontrollerer det selv...

Du kontrollerer selv dine følelser

 

Du kører på arbejde og pludselig er der en anden bilist der skærer ind foran dig, og tvinger dig til at stå helt op på bremsen. 

Du bliver irriteret, og det sætter stemningen for resten af din formiddag.

En af dine kolleger melder sig syg – igen – igen og er skyld i at du får dobbelt så travlt resten af dagen. Du er ved at eksplodere….

 

Du skal holde en havefest og have en hyggelig dag med alle dine venner og familie – men pludselig vælter det ned med regn og alle dine planer er ødelagt. Du er skuffet og forbander den danske sommer….

 

Du kender helt sikkert disse følelser….

 

Forestil dig, hvordan det ville være at kunne kontrollere disse følelser lidt bedre, og bare kunne ryste dem af dig, sammen med alle de andre små irriterende ting der sker i løbet af en dag.    

 

Det er helt normalt, og i orden at blive irriteret over ting der driller. Men alt for ofte så overreagerer vi, og det starter en domino effekt på alle andre områder af vores liv. En domino effekt der forhindrer dig i at se de positive ting, ved noget som helst.

 

Det at kunne kontrollere sine følelser er en udfordring for alle mennesker – I alle aldre. Men det kan lade sig gøre – og den eneste der er ansvarlig for det er DIG!!

 

Du er 100% ansvarlig for hvordan du reagerer og handler. Der er ingen andre der kan få dig til at reagere og handle på en bestemt måde.

 

Og husk på: Ingen situation har en mening før du giver den det.

 

Du har altid magten til at ændre på dit liv, ved at ændre din reaktion på det der sker.

 

Ja-ja siger du men hvordan? Der er heldigvis en del ting du kan gøre. Det kræver helt sikkert en del øvelse, men der er en masse fordele ved det.

Både dine omgivelser og dit blodtryk vil takke dig for det.

 

 

  • Vær god ved dig selv. Sørg for at være i en god fysisk og mental tilstand. Hvis du er det, så vil du også have meget mere overskud til at kunne håndtere det livet smider i hovedet på dig, på en god måde. Hvis du er stresset og træt så overreagerer du alt for let.
  • Find ud af hvordan vrede og frustration egentlig føles – både i dit hoved og i din krop. Det lyder helt basalt – men mange mennesker er ikke ret meget i kontakt med deres egne følelser. Specielt hvis de er stressede og presset. Er du det? Hvis du er afskåret fra at kunne mærke dig selv og dine følelser, så er der en meget større chance for at du handler uoverlagt.
  • Sørg for at komme ud af den stressfulde situation og gå en tur. Tag den tid der skal til for at du kan behandle dine følelser og tanker. Måske er det en gang imellem nok bare at tage en dyb indånding, og så lige få fokus på plads i nogle sekunder. Måske skal du bare lige tælle til ti.
  • Tal med nogen som lytter til dig – uden at bedømme og vurdere.
  • Find en midlertidig distraktion. Foretag dig noget der får fjernet dit fokus fra det der irriterer dig.
  • Handling. Tænk over hvordan situationen kan ændres til noget positivt, og tag skridt til at gøre dette – med det samme. Husk på at ethvert problem også indeholder løsningen. Måske skal det bare vendes 180 grader – eller måske er det er tegn på noget du skal have ændret.
  • Kommunikér dit ønske om ændringer ud, og få andre til at hjælpe dig.
  • Tænk mere på “Hvad er rigtigt” fremfor “Hvad er forkert”. Sørg for altid at fokusere på at finde løsningen – fremfor at fokusere på hvad der er galt. Kun på den måde kan du komme videre. Så kan du altid senere kigge på, hvordan du undgår at få samme problem igen.

 

Din attitude er dit sinds malerpensel. Den kan farve enhver situation…..

25-08-2012

Uge 35 - De 5 ting, du (sandsynligvis) glemmer, når du laver din huskeliste

De 5 ting, du (sandsynligvis) glemmer, når du laver din huskeliste

Kilde : dortherindbo.dk

Vidste du, at huskelisten er ét af de mest brugte planlægningsværktøjer i verden?

Og vidste du, at der findes en række principper, regler og anvisninger for, hvordan du opbygger og bruger en effektiv huskeliste (aka to do-liste)?

Hvis ikke, så læs videre eller kig med på videoen her.

Din huskeliste er vigtig i forhold til dit arbejde og de resultater, som du skaber. Eller måske ikke skaber. Det er nok ét af de arbejdsredskaber, som du bruger allermest.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du laver din liste. Det er faktisk altafgørende.

Du kan lave lister, der genererer stress, overspringshandlinger og ineffektivitet. ELLER du kan bruge nogle simple anvisninger og principper, så du laver en liste, som hjælper dig med at få maksimalt udbytte af din indsats.

Hvad vil du helst?
Jeg gætter på det sidste.

Du får derfor her 5 guldkorn til, hvordan du opbygger en effektiv huskeliste. Det er ikke den fulde opskrift, men det er 5 vigtige grundprincipper, du skal huske, når du laver din huskeliste:

# 1. Lav en prioriteret rækkefølge
Start med at lave en liste over alle de ting, du skal og vil. Tøm hovedet først. Lav herefter en prioritering af dine opgaver. Hvad haster? Hvad er vigtigst? Hvad må gøres senere?

# 2.  Lav et realitetstjek
Kig på hver enkelt opgave på din liste og give et bud på, hvor lang tid du skal bruge på den. Bryd opgaven ned i mindre bidder, hvis den tager mere end to timer. Så bliver den mere overskuelig, og det giver et bedre arbejdsflow.

# 3. Vær realistisk
Når du estimerer, så fald ikke i den optimistiske grøft hvor alting tager to sekunder. Det gør de sjældent. Og planlæg kun med 60 % af din tid. De sidste 40 % går med uforudsete ting og afbrydelser. Cirka.

# 4. Hav en fast bagkant
Lav en liste for hver enkelt ugedag. Det vil sige, at du har en mandagsliste, en tirsdagsliste osv. Mange har lister, der fortsætter i al uendelighed. Men det virker ikke, når du skal planlægge, prioritere og styre den enkelte dag.

# 5. Vær specifik
Hvis dine opgaver ikke er klart defineret, er de svære at gå til - og så er det, at du typisk tyer til overspringshandlinger. Beskriv klart og detaljeret, hvad du skal. Lav små konkrete kommandoer til dig selv, så det er nemt og hurtigt at gå i gang med den næste ting på listen.

Hold dig til disse grundprincipper og du vil skabe flere gode lister - og ikke mindst resultater. Og husk: Det er ofte den lille detalje, der gør den store forskel. Undervurdér ikke, hvor stor en effekt en lille ændring kan skabe.

20-08-2012

Uge 34 - DIT LIVS SPIL: Hvilken medalje får du af dig selv: GULD-SØLV-BRONZE

ER DU DEN STORSLÅEDE ....

Der er nu gået lidt tid siden Olympiaden stoppede  - her er reflektioner omkring "TID":



OLYMPIADENS SPIL: Du får kun denne chance ÉN gang.
Uanset hvilken disciplin du deltager i, så får du/holdet - et vist antal minutter til at skabe målet i. ALLE er HELT oppe på dupperne - både deltagere og tusindvis af tilskuere: Det er NU det GÆLDER... NU ELLER ALDRIG. SUPER KONCENTRATION - alle er helt bevidst om den afmålte tid - og den skal udnyttes mest muligt: Minutterne tæller - sekunderne tæller. Og når så tiden er brugt - så har vi resultaterne: VINDERNE: Guld - sølv - eller bronze medaljer. Taberne: ingen medalje. "Kampen er slut" - og den kan ikke gøres om. Du fik kun chancen denne ENE GANG. "JEG var LIGE VED at få medalje".. tæller ikke !

 

 

I sportens verden afgøres succes i sekunder 
ved eftertanke kan det egentlig godt undre
- at i selve livet tages de bare for "givet".



DIT LIVS SPIL: Du får kun denne chance ÉN GANG.
Hver morgen får du udleveret 1440 minutter - og det er den tid, du får til at skabe de mål, du sætter dig i dit liv på denne dag. Hvordan er det lige med dem? Er DU bevidst om din afmålte tid? Tæller sekunderne - minutterne - timerne i din daglige dag? Er du bevidst om at "lige ved" tæller ikke i livet? Skaber du bevidst din højeste livskvalitet? ELLER....

"JEG var LIGE VED - at være glad" ...tæller ikke!
"JEG var LIGE VED - at gøre det jeg så længe har udskudt"... tæller ikke!
"JEG var LIGE VED - at være et menneske i KÆR - LIGHED"... tæller ikke!
"JEG var LIGE VED - at være lykkelig"... tæller ikke!




VÆLG AT VÆRE VINDEREN HVER GANG... DET tæller i livet.  
Vær helt bevidst om at du får ALDRIG de samme 1440 minutters chance igen. De er Uerstattelige! Derfor: KOM PÅ BANEN... op på dupperne - træf beslutning om de mål du vil skabe og så vær handlingens menneske: " HOLD TANKEN MOD MÅLET "DOITNOW". Beslutning uden handling er værdiløs. Brug TIDEN -  dit livs Uerstattelige råmateriale. Vel er der ikke 60 - 70.000 tilskuere til dine præstationer men der er den vigtigste tilskuer i dit liv: DIG SELV. OG - den eneste "modstander" der er på banen - er også DIG SELV. VIND HVER GANG:  



Du er en VINDER  - når du vinder over dig selv.
Det gør du ved at være i HANDLING med at skabe de mål du har sat dig i dit liv. Uanset resultatet af "dagens spil" - så vinder du altid, når du er på banen: "ERFARINGER".. du bliver bedre og bedre day by day. OG netop disse energier kan bringe dig videre til skabelsen af dine mål i livet. Hvis du møder modgang så husk at "MODGANG = MULIGHEDER". Og det super gode ved "dit livets spil" er: Du får 1440 NYE MINUTTERS MULIGHED næste dag.. så længe du lever. Men PAS PÅ: Lad ikke den viden være en "Morfeus pude" - men en "MOTIVATIONS PUDE" til HANDLING:"DOITNOW"! Så når dagen er gået så spørg dig selv:

ER DU DEN STORSLÅEDE MEDALJE VINDER DENNE DAG I DIT LIVS SPIL?

Hvilken medalje får du af dig selv: GULD-SØLV-BRONZE ... eller ingen ting?

Kilde : http://www.doitnow.dk