24-11-2012

Uge 48 - Elevatortale - Syretesten - fra stuen til 3.sal

Syretesten - fra stuen til 3.sal

 

Man skal kunne forklare hvilket problem man( du eller din virksomhed) løser hos kunden på turen fra stueetagen op til 3. sal.

Kan man ikke det, kan man lige så godt tage elevatoren ned igen, for så gider de ikke engang havde dig inden for dørene.

Her er en rigtig god øvelse for mange:

  • Næste gang du kommer til en elevator, så tal (måske kun inden i dig selv) på turen op til din destination: Sig højt, hvad det er din ydelse løser hos kunden.
  • Kan du ikke det, så kør op og ned igen, til du kan…

 

Kan du din elevator-tale?

Af: Susanne Teglkamp, konsulent i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk

 

”Nå og hvad laver så du?” Sådan starter mødet med mange nye mennesker i erhvervsmæssige sammenhænge.

Og alt efter svaret, så bliver det måske ved det! Ofte har vi kun ganske få sekunder til at præsentere os selveller den virksomhed, vi kommer fra. Deraf kommer begrebet ”Elevatortale”. Det handler om at kunne aflevere sit budskab påden tid, det tager at køre op med elevatoren sammen med nogle mennesker, man møder forførste gang. Længere tid har man altså ikke til at fange deres interesse.
Hvis ikke vi er meget skarpe på at få afleveret et budskab, der er både meget sigende og
interessant, så har vi forspildt vores chance. Der er faktisk en ret svær disciplin, derfor kan det
nok være værd at bruge lidt energi på at få pudset ”elevatortalen” af.
 
 
De klassiske faldgruber
Alt for ofte, når vi skal præsentere os selv overfor en ny kontakt, ryger vi lige ned i en af de
klassiske faldgruber.
 
Det korte og intetsigende svar
For mit eget vedkommende har jeg igennem mange år, når jeg blev spurgt, hvad min
virksomhed lavede svaret noget i retning af: ”Jo vi er altså et konsulentfirma, der arbejder
med udvikling af ledere, medarbejdere og organisation”.
Og hvis jeg skal være hudløs ærlig over for mig selv, så har det ikke været en præsentation,
der gav stående ovationer. De eneste point jeg har kunnet få for den præsentation er, at dener kort. Men derudover, så er den jo total intetsigende. Hvor mange andre konsulentfirmaer erdet lige, der med god ret ville kunne præsentere sig på samme måde? Temmelig mange kanjeg godt hilse og sige. Med den præsentation får jeg altså ikke differentieret mig på nogen somhelst måde. Ligesom jeg heller ikke får gjort potentielle kunder nysgerrige på at høre mere.
 
Det meget lange og omstændelige svar
Jeg må jo desværre også indrømme, at jeg er røget i den anden grøft og begyndt på en lang
lang fortælling om mit firma. Jeg har startet med at fortælle om alle de mange forskellige ting,jeg laver og alle de meget spændende produkter, jeg har på hylderne. Der er overhængenderisiko for, at jeg begynder at kede min nye kontakt, for det bliver en lang enetale, hvoraf enmeget stor del af indholdet måske slet ikke er relevant eller interesserer min nye kontakt. Derer stor sandsynlighed for at min nye kontakt undlader at stille uddybende spørgsmål for ikke atfå en ny lang enetale.
 
Det usikre svar
Det kan også hænde at folk er fuldstændigt uforberedte på at skulle svare på, hvad de egentliglaver eller hvad det er for et firma, de kommer fra. Når de bliver spurgt kommer svaret derfortøvende og ikke særligt overbevisende.
 
 
 
Er det der med elevatortale ikke kun noget for sælgere?
 
Begrebet ”elevatortale” kommer ganske rigtigt fra sælgernes verden. Er man professionel
sælger, er man som regel også meget skarp på at kunne levere lige præcis det budskab, der
gør en potentiel kunde interesseret i at høre mere.
Selvom der ikke står sælger på vores visitkort, så har vi alle en eller anden form for indirekte
salgsfunktion. Vi repræsenterer dels os selv og dels de virksomheder, vi kommer fra. Hvis vi
f.eks. som ledere kan kommunikere vores virksomhed ganske klart og enkelt, er vi også med til at sælge vores virksomhed overfor potentielle kunder og kandidater til jobs i virksomheden.
Ligeledes kan det være med til at skaffe samarbejdspartnere eller projektdeltagere til et
projekt, hvis man kort og klart kan fortælle, hvorfor det er et interessant projekt.
 
 
Hvordan får du lavet din elevatortale?
Din ramme er, at du har maks. 20 sekunder til at aflevere dit budskab. Så hvad er det lige, derer vigtigt at få sagt og som skaber interesse for at høre mere?
Jeg har selv valgt at arbejde med processen ved at involvere mit netværk, kunder og
samarbejdspartnere, der kender mig godt. Jeg har bl.a. bedt dem om at beskrive min
virksomhed og det jeg gør. Det kom der faktisk en masse interessant og inspirerende ud af.
Jeg har forsøgt at finde frem til, hvad det er mine kunder køber, når de køber min virksomhed.
Summen af det hele - altså identitet, værdier og budskab – forsøger jeg at koble sammen i
min elevatortale, som lige nu lyder således:
Teglkamp og Co. er en konsulentvirksomhed, som arbejder med nogle af de spørgsmål, der
giver chefer søvnløse nætter.
Lige nu er et af spørgsmålene: Hvordan fastholder vi vores medarbejdere?
Et andet spørgsmål, der fylder er: Hvordan motiverer vi medarbejderne til forandringer?
Sammen med ledere og medarbejdere designer vi den gode proces og de rigtige løsninger, så
vejen er banet for at skabe top resultater!
Min tilgang er nu noget anderledes end tidligere, hvor jeg ofte blot sagde, at vi beskæftigedeos med udvikling af ledere, medarbejdere og organisation. Jeg tror ikke, at jeg har nået denoptimale elevatortale endnu, men tiden og erfaringerne må vise det.
 
Prøv elevatortalen af!
Det er vigtigt at øve sig og få prøvet elevatortalen af. Virker den? Falder den let at sige? Får
den åbnet op for yderligere dialog? Det kan sagtens være, at man skal justere elevatortalen
undervejs. Men det vigtigste er at få bevidstheden om styrken i elevatortalen, hvad der virkerog hvad der ikke virker og så arbejde med den løbende.
 
se mere :
http://jeanniespiro.com/mastering-your-greatest-networking-tool-your-elevator-speech/
18-11-2012

Uge 47 - Jeg har ikke tid

 

 

 

 

Her er lidt at spekulere på:

 

 

 

MIN TIPOLDEFAR arbejdede i 12 timer daglig - også lørdag. Det var en arbejdsuge på 72 timer. Ved siden af passede han en have med et lille hus, var kasserer i skyttelauget, strålefører ved det lokale brandværn, tenor og nodeskriver i sangforeningen. Han klippede selv sine 6 børn, forsålede familiens fodtøj, kløvede 8 kubikmeter brænde til vinteren, samt lavede det meste husgeråd selv.

MIN OLDEFAR var kommet, ned på en arbejdstid på 54 timer. Han overtog haven og var også strålefører. ligeledes var han medlem af skytte lauget, og i sangforeningen var han baryton. Men han havde ikke tid til hverken at være kasserer eller nodeskriver. Han klippede heller ikke sine 4 børn, og hans brændselshugst indskrænkede sig til 1 kubikmeter, fordi han var begyndt at fyre med kul. Husgeråd var da noget man købte.

MIN FARFAR arbejdede 48 timer om ugen. Også han var havemand og medlem at skyttelauget. Men han havde hverken tid til sang eller frivillige tjenester i brandvæsenet. Hans 2 børn gik til frisøren. Brændselshugst til vinteren? Nej, men han lavede lidt husflid nu og da.

MIN FAR er traditionstro og derfor medlem af skyttelauget, men han kommer der aldrig. Han har opgivet familiehaven. Den betaler sig ikke længere, og han har ingen børn hjemme. Brændsel og kul til vinteren? Næ, han har fået elvarme. Hvordan skal han ellers få tid til noget som helst i vor forjagede tid. Han arbejder jo trods alt 45 timer om ugen.

OG JEG? Jeg har overhovedet ikke tid til noget. Ikke tid til at synge og slet ikke til frivillig tjeneste. Hvordan skulle det dog gå til med en så opslidende lang arbejdstid på 37 timer om ugen?

12-11-2012

Uge 46 - Personlig effektivitet: Når en ny dag truer …












Haster/vigtigt modellen blev først udviklet af Alan Lakein og senere tilpasset af
Stephen Covey


Prioritering og planlægning er midlerne til at få det bedste ud af dagen og nå, ikke bare det du skal, men også det du gerne vil.

De fleste af os kender det godt: En dag der forløber som én stor vælling af arbejde, møder, transport, hjemlige pligter og fritid. Ved arbejdsdagens afslutning har man en fornemmelse af at have ligget vandret i luften med tusinde gøremål – og intet synligt resultat at have nået! Intet er mere utilfredsstillende, og risikoen for en ustruktureret arbejdsdag uden synlige resultater stiger, efterhånden som der bliver flere og flere opgaver og større og større krav. Det der er sket, er som regel at dagen er gået med en bunke her-og-nu småting, som har stjålet tiden fra os, og de store, vigtige projekter …… ja, dem er vi ikke kommet videre med.

Det kræver stor selvdisciplin at arbejde videre med et større projekt, hvis fx ens e-mail indbakke bugner af ubesvarede mails, og telefonen kimer uafbrudt, men det lønner sig. Kommer du videre med de store opgaver – dem der kræver en vis forberedelsestid, får du en god fornemmelse af at have udrettet noget den dag – og alle småtingene bliver der nok tid til ind imellem de større opgaver.

Redskaberne til at skabe struktur i hverdagen hedder prioritering, planlægning af opgaver og aktiviteter – og en evne til ikke at lade sig styre af sine omgivelser. Det er nemlig ofte sådan, at vi ikke bliver forstyrret, men selv lader osforstyrre af pludselige indfald, ting vi lige skal huske, udefra kommende afbrydelser og ikke mindst tanken om alt det, vi ikke har nået. Her gælder det om at kunne sætte hverdagens myriader af små, forstyrrende detaljer på sikker mental afstand og koncentrere sig om én ting ad gangen. Det gælder også om at vide, hvad der er vigtigt og haster mest, og hvad der eventuelt godt kan tåle at vente til senere.

Det første, du skal gøre, er at sætte mål for arbejdsdagens resultater. Disse mål kan være ganske enkle, fx at aflevere en bestemt opgave på et bestemt tidspunkt, og de skal afspejle en prioritering af arbejdsopgaverne. Det er en god idé at sortere sine opgaver efter nedenstående beslutningsmodel.

Haster og vigtig?
Du kan prioritere dine opgaver efter kriterierne "Vigtig" og "Haster". Spørg dig selv, om en opgave er vigtig eller ikke vigtig, om den haster eller ikke haster. Ved at gå frem efter nedenstående model kan du placere dine forskellige opgaver i en af de fire rubrikker. På den måde kan du nemt skabe et overblik over, hvad du egentlig bør bruge din tid på for at nå dine mål. Set fra et strategisk synspunkt gælder det om at bruge så meget tid som muligt på opgaver i de to øverste rubrikker og så lidt tid som muligt på opgaver i de nederste to rubrikker.


De opgaver, der falder i nederste højre hjørne (er ikke vigtige og haster ikke) kan du roligt smide i den mentale – eller reelle papirkurv! Du får dem alligevel ikke gjort, og det gør ikke så meget, for de er ikke vigtige. Men det letter at få dem slettet fra underbevidstheden. De opgaver, der ikke er vigtige, men haster, kan delegeres eller afstemmes med opgavestilleren og eventuelt overflyttes til en af de andre rubrikker. De større opgaver, der ikke haster, men er vigtige, skal planlægges, dvs. der afsættes tid til dem i kalenderen. Tilbage er de ting, der både haster og er vigtige. Det er disse opgaver, du skal tage fat på i dag som det første.

Et planlægningsværktøj som for eksempel en Time Manager er en stor hjælp til at planlægge din dag – forudsat det bliver brugt løbende. Fordelen ved at notere ting – selv småting – er, at du ikke behøver at gå og huske på dem og dermed frigiver hjernekapacitet til de store ting. Du kan bedre koncentrere dig om vigtige, krævende opgaver, hvis du føler, du har oversigt over de opgaver, du skal løse, og hvornår du skal gøre dem. Du er fri for at gå og tænke på dem, og du er fri for at have dårlig samvittighed over ting, du "burde" gøre, for du har jo planlagt dem. Planlægning kan derfor give dig tid til spontanitet og kreativitet. Husk også at sætte rigelig tid af til opgaverne. Vi undervurderer nemlig ofte, hvor lang tid ting tager.

Træn selvdisciplinen
En forudsætning for en struktureret arbejdsdag er et vist mål af selvdisciplin. For uden styrke til at holde fast, udebliver resultaterne. Skal selvdisciplinen bygges op, skal det ske gradvist. Giv ikke op, hvis du efter en uge ikke er blevet mere effektiv. For det tager tid, som regel ca. en måned, at ændre på sine arbejdsvaner, men det er umagen værd.


Tænk over det!

I would rather have a mind opened by wonder than one closed by belief.
Gerry Spence, forfatter
 
Som titlen antyder, beskæftiger artiklen "Filosofien bag din Time Manager" sig med filosofien bag Time Manager resultatværktøjet. De nævnte principper kan overføres direkte til et andet manuelt system eller et elektronisk planlægningsværktøj som fx Microsoft Outlook, Lotus Notes etc.. Det handler om atplanlægge og skaffe sig det overblik, der gør, at man ikke bliver stresset overalle de ventende opgaver.
05-11-2012

Uge 45 - Spørger du nok?

Spørger du nok?
 
Hvis du sjældent opnår det du vil, er der noget der tyder på at du spørger for lidt. Du kommer ikke langt uden at bede nogen om hjælp.

Børn er hæmningsløst nysgerrige og videbegærlige og spørger om alt mellem himmel og jord så længe de er små. Men Spørge-Jørgener er ikke populære hos voksne. De er besværlige, og det skal de nok få at vide på et tidligt tidspunkt. Når de selv bliver voksne, sidder det dybt i dem at det gælder om at spørge så lidt som muligt. Ingen bryder sig om at blive afvist – så hellere holde sin mund. Der er voksne mennesker der hellere vil forsøge at finde en adresse på Sjællands Odde ved hjælp af et bykort over Esbjerg end de vil spørge nogen om vej.

Spørg så meget som muligt! Det viser at du betyder noget, og du får som regel det du beder om. Bed mekanikeren om et lift til stationen når du afleverer din bil til service. Bed din sidemand i kantinen om at lade være med at ryge når du spiser. Bed om at komme til at arbejde for den du allerhelst vil arbejde for.


Når det gælder større ting:

  • Vær sikker på at du henvender dig til den person der kan hjælpe dig. Forbered dig grundigt. Det er ikke nok at håbe på det bedste. Du skal vide at det er den rigtige du spørger.
     
  • Spørg på det rigtige tidspunkt. Lav en aftale hvis det er en travl person du skal tale med. Hvis du vil tages alvorligt, skal du sørge for at få fuld opmærksomhed når du beder om noget.
     
  • Vær så præcis som muligt. Sig hvad du har brug for, ikke hvad du ikke har brug for.
     
  • Spørg som om du er sikker på at få det du beder om. Skab øjenkontakt og vis med dit kropssprog, dit ordvalg og stemmeføring at du tror på dig selv. Selvsikkerhed opøver du ved at ’lade som om’ i begyndelsen. Når du har gjort det tilstrækkelig mange gange, føler du dig selvsikker.
     
  • Engagement smitter! Du kan opnå næsten hvad som helst hvis du er entusiastisk nok. Det gør dig troværdig når du brænder for en sag.
     
  • Brug din fantasi og din humoristiske sans. Humor nedbryder forsvarsværkerne og får folk til at spidse ører. NB! Ironi er bandlyst. Det skaber afstand og usikkerhed, og du risikerer bare at forplumre sagen. Selvironi er derimod et stærkt kort, men lad være med at nedgøre dig selv – heller ikke for sjov.
     
  • Gør din ’modpart’ opmærksom på alle de fordele han/hun selv opnår ved at imødekomme dit ønske. Giv eller gør noget til gengæld hvis det er muligt. ’Noget for noget’-princippet er udødeligt.

Hvis du får et nej, så betragt det som et ord på tre bogstaver og ikke andet. Lad være med at gå i spåner over det. Spørg igen! Tag aldrig et nej for et nej - stædighed lønner sig.

Ender det alligevel med at du må kaste håndklædet i ringen fordi du står over for en person der er mere stædig end dig, er det stadigvæk for tidligt at give helt op. Spørg om han/hun har en idé til hvem du kan bede om hjælp i stedet for. Fører det heller ikke fører til noget (men det gør det som regel!), har du i det mindste gjort hvad du kunne.

Uanset hvordan det ender, så sørg for at komme ud af det på en ordentlig måde. Lad være med at smække med døren og ødelægge muligheden for at vende tilbage en anden gang. Verden er så lille og forbundet på kryds og tværs at du ikke har råd til at have uvenner derude.



KORT SAGT

  • Hvis du spørger for lidt, opnår du for lidt
  • Spørg med samme selvfølgelighed som et barn
  • Når du spørger, viser du at du betyder noget
  • Du får som regel det du beder om
  • Betragt et nej som et ord på tre bogstaver - ikke andet
     

BILLIGE TRICKS

  • Gennemtænk på forhånd alt hvad du kan blive spurgt om
  • Lad være med at tale om dig selv – den du beder om noget, er hovedpersonen
  • Et bad eller en god nats søvn gør dig mere selvsikker

SPØRG BARE!
af Uffe Stenstrop

Læs her et kapitel fra Uffe Stenstrops bog "Sådan overlever du uden at dræbe kaniner" og lær et par billige tricks

 

28-10-2012

Uge 44 - Hvem styrer snorene?

 
 


af Anja Vintov

Det gør jeg da! - vil dit umiddelbare svar formentlig være. Din energi, din glæde, dit mod, dine ønsker, dine behov, dine ambitioner og ikke mindst opfyldelsen af samme.

Sandheden er, at din underbevidsthed styrer ca. 95 % af dine daglige handlinger og dermed også de resultater, du skaber.

På den ene side er det rigtig godt, da du ikke behøver at tænke over hver eneste lille handling.

På den anden side, er det knapt så godt, da dine primære mønstre blev dannet i de tidlige barneår og er et sammensurium af andre menneskers (læs: forældres etc.) holdninger, livssyn og begrænsninger. 

Når du eksempelvis ønsker ét - men i virkeligheden gør noget andet, så er det højst sandsynligt din underbevidsthed, der styrer showet.

Og hvad kan du så gøre ved det, tænker du måske? En hel del.

3 konkrete skridt at starte ud med:

1) Notér resultater:  Afspejler dine resultater i din hverdag det, du ønsker? 

2) Slip modstanden: Når du oplever modstand på et resultat: Tænk: Hvad kan jeg bruge min energi på i stedet for?

3) Flyt fokus - drej opmærksomheden over på noget, der giver dig en bedre følelse og brug din energi dér.

Og husk - øvelse gør mester.