02-11-2014

Uge 45 2014 : Få tre nemme råd til, hvordan du kan øge chancen for at gøre et godt første indtryk.

At møde nye mennesker kan være en kikset affære, hvis man ikke forstår sig på samtalekunst og pli. Læs her hvordan du bedst "sælger" dig selv. 

Det første blik. De første ord. Eller det første håndtryk.

Alt sammen menneskelige møder, der kan få fatale konsekvenser for dit liv. Møder, som du sandsynligvis ofte ville ønske havde forløbet anderledes.

 

Det er vidt forskelligt, hvad man tænder på, og hvad man bliver frastødt eller irriteret over.

Derfor er det også stort set umuligt at give gode råd om, hvordan man giver et godt førstehåndsindtryk til en specifik person.

Men der er tre universelle råd, som er gode huske, når man første gang skal møde en anden person på en date eller i en anden sammenhæng. Det fortæller sexolog og parterapeut Jesper Bay-Hansen.

1) Vær nærværende

Når du skal gøre et godt indtryk på en anden person, så skal du give personen din udelte opmærksomhed og dit fulde nærvær.

Du virker uengageret, hvis du eksempelvis tjekker din mobiltelefon hele tiden, eller du har vandrende tanker, så du glemmer at lytte efter.

Så sluk mobiltelefonen og give personen over for dig din fulde opmærksom.

2) Hold øjenkontakten

Det hænger sammen med det ovenstående om at være nærværende.

En person, hvis blik farer rundt i lokalet, virker til at være interesseret i alt andet end personen foran sig, og det kan være meget svært at få dybde i samtalen uden øjenkontakt.

3) Balancer tale og lytning

Hvis du skal gøre et godt indtryk, så tænk over, hvor meget du taler, og hvor meget du lytter. Der skal være en god balance.

Nogen bliver skræmt væk, hvis de møder en person, der taler som et vandfald om sig selv og ikke virker interesseret i at lytte.

Andre bliver skræmt væk af stille personer, som man skal hive et hvert enkeltstavelses ord ud af for at få gang i en dialog.

17-10-2014

Uge 43 2014 : 7 råd der forebygger stress

Sig pyt til det hele eller løb en maraton. Det har vi igennem de seneste ti år fået at vide, at vi selv kan gøre for at undgå stress. Vi bærer et ansvar for vores egen trivsel, men uden ordentlige rammer går det ikke. Sådan lyder budskabet fra stressekspert, Thomas Milsted, der her giver syv råd om, hvordan du som leder opstiller rammer, der sikrer medarbejdernes trivsel og forebygger stress.
 

Af Thomas Milsted, Generalsekretær i Stresstænketanken
 
50-60 pct. af mistede arbejdsdage skyldes arbejdsrelateret stress. Både af medmenneskelige og økonomiske årsager skal der gøres noget. Det er ikke kun den enkeltes ansvar. Det er i lige så høj grad lederens ansvar.

 

Lederen skal opfylde medarbejderens psykologiske behov

Sidestillet med de grundlæggende fysiologiske behov, såsom pauser, toiletbesøg, mulighed for at spise og drikke mv., har dine medarbejdere nogle grundlæggede psykologiske behov. De syv grundlæggende psykologiske behov, du som leder bør være opmærksom på for at forebygge stress og psykisk nedslidning hos dine medarbejdere er:

1. Behov for gode kollegaer
2. Behov for følelsen af at have kontrol 
3. Behov for mening
4. Behov for udvikling af kompetencer
5. Behov for lyst til at arbejde
6. Behov for tryghed
7. Behov for selvtilfredshed


Nedenfor kan du læse, hvordan du sikrer de syv behov hos dine medarbejdere.

 

1. Behov for gode kollegaer


Gode kollegaer er vigtige. At arbejde og fungere i et team eller en arbejdsgruppe styrker medarbejdernes trivsel. Det kan du sikre ved at skabe en hjælpsom arbejdskultur - både professionelt og emotionelt. En hjælpsom arbejdskultur er kendetegnet ved, at medarbejderne kan tale med hinanden om, hvordan det, der sker på arbejdspladsen eller derhjemme påvirker dem. Men også at medarbejderne kan søge hjælp fra en kollega til en opgave, og at de kan give og modtage feedback uden, at det opfattes som kritik.

Du kan styrke den hjælpsomme arbejdskultur ved at italesætte den. Samle dine medarbejdere, så I sammen kan definere, hvordan I opfatter sådan en god kultur. I skal ikke nødvendigvis være enige, men ved at italesætte ”hjælpsomhed” giver det en bedre ide om, hvad kollegaerne forventer af hinanden. 
 

2. Behov for følelsen af at have kontrol


Det værste du kan udsætte dine medarbejdere for - eller dig selv - er fraværet af kontrol. Når vi ikke føler, at vi har styr på tingene bliver vi usikre, bekymrede og magtesløse. I en hektisk hverdag, er det som leder svært at opretholde følelsen af kontrol hos medarbejderne. Du kan hjælpe ved at give medarbejderne indflydelse på deres arbejdsmængde, indhold og tempo i form af deadlines. Det kan blandt andet gøres ved at lade medarbejderne:

  • Være med til at beslutte, hvilke og hvor mange nye opgaver, der skal lukkes ind. Medarbejderne har fingeren på pulsen og ved, om der er tid

  • Få indflydelse på deadlines, så de ikke bliver en styringsmekanisme, men en måde at planlægge realistisk på

  • I fællesskab lave vagtplaner eller ferieplaner med respekt for, at der ikke opstår huller

  • Være med til at ansætte nye medarbejdere – eller deres egen leder.

 

 3. Behov for mening



Medarbejderne har behov for at opleve en mening med deres arbejde. Det der giver mening for den ene medarbejder, giver ikke nødvendigvis mening for den anden. Som leder kan du hjælpe dine medarbejdere med at opleve mest mulig mening med deres arbejde. Ved at synliggøre for den enkelte medarbejder, hvordan deres indsats bidrager til organisationens mål.

 

4. Behov for udvikling af kompetencer



For at nå målene skal medarbejderne kunne løse de udfordringer og opgaver, som de møder i deres arbejde. Når vilkårene ændrer sig, ændres kravene til deres kompetencer også. Fagligt skal du løbende dygtiggøre dine medarbejdere med kurser og uddannelse.

Deres personlige kompetencer skal også udvikles. Medarbejderne skal lære at øge deres robusthed, så de kan imødegå de psykiske krav, som det moderne arbejdsliv stiller.

Medarbejderne skal have fleksibilitet, så de har mulighed for at tilpasse udfordringerne til deres kompetencer, tydelig information om, hvordan de klarer sig og mulighed for forstyrrelsesfri zoner. Det vil motivere medarbejderne og gøre dem opfindsomme i forhold til at realisere organisationens mål.


 

5. Behov for lyst til at arbejde



Perioder uden ansvar og frihed for pligter er vigtige, når man har været ramt af stress eller oplevet et stort pres i hverdagen. Men de er også nødvendige for at forebygge stress. Når vi går ned med stress er det ofte fordi, der er mere pligt end lyst i vores liv. Derfor skal du som leder sikre medarbejdernes lyst til arbejdet.


Lyst-følelsen kommer når medarbejderne føler sig engageret og oplever flow. Når man oplever flow er man nærværende og optaget af sit arbejde – man glemmer sig selv. Du kan give medarbejderne den oplevelse ved at give dem mulighed for at tage selvstændige initiativer og mulighed for at eksperimentere sig frem til de bedste løsninger. Medarbejderne skal have konkrete, energigivende mål, og du skal beskytte dem mod bureaukrati. 
 
 

6. Behov for tryghed


Tryghed handler primært om tryghed i ansættelsen, men det er også i den betydning, at medarbejderne tør være sig selv, give udtryk for deres holdninger og følelser - uden at det har negative konsekvenser. Det sikrer du ved at opbygge tillid, anerkende og ved at udvise empati.


For at opbygge tillid skal dine medarbejdere kunne stole på de udmeldinger, der kommer fra dig – der skal være overensstemmelse mellem det, du siger, og det du gør. Du skal være ydmyg og ikke reagere afvisende, når du får kritik. Tilliden kan også styrkes ved, at du uddelegerer opgaver og beslutningskompetencer til dine medarbejdere. Hvis du viser dine medarbejdere, at du stoler på dem og mener, at de gør et godt stykke arbejde, så vil de føle sig mere trygge.

Anerkendelse kan opleves i den måde, vi taler med hinanden. Ved at anerkende viser du, at du værdsætter dine medarbejderes indsats. Det gør dem trygge, at de ikke hele tiden skal forholde sig til deres egen person. Fokus er på opgaverne, og hvordan de kan løses bedst muligt.

Empati er at opfange eller forstå dine medarbejderes synspunkt. Du behøver ikke nødvendigvis acceptere medarbejdernes synspunkter. Men for at være en god leder og coach for dine medarbejderer skal du kunne se situationen med deres øjne.

 

7. Behov for selvtilfredshed


Selvtilfredshed er udtryk for et relativt robust selvværd, hvor man kender sit værd og kvaliteten af sit arbejde. Det er en af de væsentligste grunde til, at man står op om morgenen. Det er følelsen af at være tilfreds, når man løser en opgave. Når man kan sige til sig selv ”Det var godt gået.”

Som leder skal du få medarbejderne til at føle sig tilfredse med dem selv gennem det arbejde, de leverer. Det kan du gøre med anerkendelse og ved at sikre, at medarbejderne ved om de lever op til dine og borgernes forventninger.

Når du skal afstemme forventninger handler det ikke kun om, at du får afstemt en retning. Medarbejderen skal være med på det kvalitetsniveau, der lægges for opgaven. Hvis du har for høje forventninger risikerer du, at medarbejderen bliver frustreret eller stresset. Omvendt må du heller ikke have for lave forventninger. Medarbejderne kan godt forstå, hvis der skal spares, men det ændrer ikke ved den frustration, medarbejderen oplever, hvis de må gå på kompromis med deres faglighed.


Som leder skal du også sørge for, at dine medarbejdere ind i mellem kan fordybe sig i opgaverne, og at de får mulighed for at gøre sig umage og udføre det sublime.


Ved at indfri disse syv grundlæggende psykologiske behov kan du sikre, at dine medarbejdere trives og forebygge stress og psykisk nedslidning.


Artiklen er baseret på Thomas Milsteds bog "Arbejdsglad." Bogen sætter fokus på, hvordan lederen balancerer mellem organisationens krav og medarbejdernes behov.

 

Læs mere:

Stressforsker afliver de 3 største myter om stress

Kend forskel på en travl og en stresset medarbejder

Oversigt over artikler om stress

13-10-2014

Uge 42 2014 : 6 gode råd om bedre trivsel

Rigtig mange problemer begynder som små bitte irritationsting, der langsomt bliver større og som til sidst er så store, at det ender med sygemelding, forflyttelse eller lignende.

  • 1. Læg mærke til hvordan du inderst inde har det når du skal på arbejde, og når du skal i gang efter ferien. Begynd at overveje hvad det konkret er, hvis der er en sten i skoen.
  • 2. Tænker du meget på arbejdet på en urovækkende måde, når du for eksempel ikke kan sove? De fleste ved, at det er skidt signal, men rigtig mange vælger at ignorere det.
  • 3. Læg mærke til forandringer i virksomheden/afdelingen, der kan få betydning for dig -  selv om det måske ikke er en her og nu forandring for lige dig.
  • 4. Kollegatjek og ledertjek – synes du godt om din chef og dine kolleger – man behøver hverken elske chef eller kolleger, men man skal synes, at det er rart eller bare ok at være i det sociale og arbejdsmæssige rum. Også her er der et problemfelt, som alt for mange ignorerer.
  • 5. Deltager du i rimelig grad i de sociale begivenheder på dit arbejde? Det er alt fra den årlige julefrokost til fælles morgenmad. Man sender et grumset signal til fællesskabet, hvis man konsekvent holder sig udenfor – men det der er mest vigtigt er, at det ofte er fordi man selv føler sig dårlig tilpas på sit arbejde. Find ud af hvorfor.
  • 6. Skriv ned og vær konkret og lav et reality tjek for dig selv. Skriv også det du helst ikke vil skrive. Og husk: Man bliver lettere stressramt, hvis man trives dårligt…

 

Kilde : KS

05-10-2014

Uge 41 2014 : Ti tips til at motivere dig selv

Nogle mennesker er som lavet af sten – med flade numser. De kommer ingen vegne – lige meget hvor meget du skubber til dem. Andre er mere villige til at lave ændringer i deres liv. Hvilken en af slagsen er du? Eftersom du læser dette nyhedsbrev, så tillader jeg mig at gå ud fra at du hælder mere til den sidste kategori.


Måske står du lige på kanten af, at foretage de ændringer du har ønsket i mange år. Du er så tæt på, at du kan se målet, lugte det, smage det, men det sidste skridt mangler. Der skal lidt mere hjælp til – et lille skub.


Her er der nogle små tips til at holde op med at TÆNKE og i stedet gøre noget.


En lille historie:

Der sidder tre frøer på et åkandeblad – en dejlig sommerdag. De sidder længe og kigger, indtil den ene frø siger: ”Jeg har bestemt mig for at springe i vandet, og svømme mig en lang tur”

Hvor mange frøer sidder der nu på åkandebladet? Du får svaret sidst i artiklen.

1. Skræmmende regnestykke

Dette lille regnestykke kan godt være skræmmende at lave – men på den samme tid er det også motiverende.

  • Tag din nuværende alder – træk 75 fra (hvilket er en cirka gennemsnitlig levealder)
  • Gang dette tal med 52.

Resultatet er antallet af ”Ahhhhh nu er det endelig fredag igen” oplevelser har du statistisk har tilbage. I den travle hverdag er det så let at glemme, hvor hurtigt dit liv smutter forbi dig. Når du har travlt og er stresset, så mærker du mange gange slet ikke livet.

Tænk over hvordan du vil bruge resten af dine fredage – og alle de andre dage.

 

2. Begynd at ændre på tingene i dag

For de fleste er det ret svært at ændre vaner og gøre noget andet. Det er altid lettest at gøre det du altid har gjort – få det du altid har fået. Men at ændre sig kan godt være svært – min ikke en umulig kamp.

Men det er klart at, hvis du er sikker på at det at foretage ændringer i dit liv er helt umuligt og uoverstigeligt – ja så BLIVER det også umuligt. Så de tanker skal vi have ændret, hvis du vil ændre noget i dit liv.

For det er nemlig ikke korrekt, at det er så svært at ændre retning i dit liv.

Husk på at hvert sekund i dit liv er en ny begyndelse – en ny mulighed. Jeg VED godt at det her lyder som rigtig ”lalala” coaching snak, men det er et faktum. Du KAN rejse dig som et nyt menneske – du KAN gøre noget anderledes det næste sekund. Ændringerne kommer ikke af sig selv – det kræver en beslutning – og SÅ GØRE NOGET VED DET.

Der skal ikke så meget til. Et fly der starter fra USA – planlagt destination Paris. Hvis de starter ud med en 3 graders fejl i kursen – som jo ikke er ret meget – Så ender de i det nordlige Afrika.

Så de små ændringer du laver nu – og hver dag fremover, vil kunne gøre en kæmpe forskel for dig.

 

3. Mulighederne bliver ikke ved med at være her

De fleste mennesker vil let kunne ændre deres liv, men de har altid hundredvis af gode undskyldninger for at udsætte det. Jeg er for stresset nu, jeg har ikke tid, når bare lige jeg får ordnet det og det – så gør jeg det.

Det er frygten der taler – og så kommer man op med en stor database af undskyldninger for at overbevise sig selv og alle andre om at det er bedst at lade være.

Men hvis du bliver ved med at udsætte dine drømme, så er muligheden der måske pludselig ikke mere. Forretningsideen er måske blevet taget af en anden. Ham den lækre mand i Vejle afdelingen bliver måske gift, eller måske udbydes den uddannelse du ønsker dig ikke mere.

Muligheder kommer og går hele tiden – det ene øjeblik er de der, og det næste er de væk, og du ser måske at en anden er blevet millionær på den ide du gik med og sagde ”jeg burde gøre det en dag”. Ja tak – hvad kan du bruge det til?

Så gør noget ved det. Hop på vognen når mulighedernes vindue står åben. Begynd at finde på en masse gode undskyldning for at GØRE det, i stedet for at finde på undskyldninger for IKKE at gøre det.

 

4. Hvad er din vigtigste grund til at gøre det?

Tænk på det du drømmer om at gøre. Hvad er den vigtigste grund til at du gerne vil gøre det? Hvad vil det give dig? Hvordan vil det ændre dig og dit liv? Hvordan vil du have det, når du har gjort det til virkelighed?

Find ud af med dig selv, hvad det er der virkelig motiverer dig til at springe ud i det.

Hvis du gerne vil have flere penge, så spørg dig selv hvorfor du vil have flere penge. Det er måske for at få tryghed.

Spørg dig selv hvorfor du gerne vil have tryghed, og så videre og videre….

Ved at gøre dette, så kan du coache dig selv til at finde ind til din VIRKELIGE motivation og din passion.

Det er den du kan bruge til at give dig kræfterne til at komme ud over kanten med din drøm. Du vil nok give mig ret i at passion er bedre end frustration.

 

5. Du er en rollemodel for andre

Er du en god rollemodel?

Hvis du f.eks. har børn -  tror du så de vil være stolt af at vide, at du har en stor drøm som du er bange for at følge? Er det den rollemodel du gerne vil være for dem? Vil du gerne have de også undlader at følge deres drømme senere i livet?

Du er en rollemodel for alle omkring dig. Dine børn, din partner, dine kolleger, dine medarbejdere – alle mennesker. Vær et eksempel der inspirerer os alle. Vi glæder os til at se dig folde dig ud.

 

6. Få det til at ske

Hvis du har en ide eller en drøm – så er der en dybere mening med det. Grunden til at du i det hele taget har fået ideen er jo netop fordi du allerede HAR evnerne i dig – ellers så ville de jo ikke ligge og spire i din bevidsthed.

Så sørg for at få disse små spirer til at vokse. Det er sådan set din pligt.

Prøv at forestille dig at du er kommet ind i dette liv med et blankt stykke papir – og en stak farvekridt. Du har helt fri hænder til at skabe det du har lyst til. Hvad vil du skabe? Det er helt op til dig – og du har en fantastisk mulighed. Og husk på at det aldrig er for sent.

 

7. Sammenlign dig selv med dem der er bedre

Vil du gerne dæmpe din motivation? Så sammenlign dig selv med en der ikke har succes – en som ikke har det godt, eller en der har svært ved at nå sine mål.

Det har vi ofte en tendens til at gøre og så sige til os selv ”Ja - i det mindste så har jeg det bedre end ham. Jeg ved godt at tingene kunne gøres endnu bedre, men jeg kan ikke klage over mit liv”.

Jo – du skal klage!!. Du ved hvad du er i stand til at udrette. Verden bliver ikke et bedre sted at være bare fordi vi alle har det lige dårligt. Du ved hvad du KUNNE gøre – hvis bare du havde modet. Så lad være med at sammenligne dig med situationer og personer du ikke ønsker at være som.

Fokuser på det du ønsker og ikke det du IKKE ønsker.

 

8. Det er alt sammen op til DIG!

Du kan få andre mennesker til at hjælpe og støtte dig. Der kan vise sig muligheder for dig, og du kan blive ramt af heldet. Men det vil stadigvæk være dig, der skal handle og gøre noget. Det er dig og kun dig der kan få tingene til at ske i dit liv.

 

9. Hvad nu hvis det ikke lykkes?

Hvad nu hvis det ikke lykkes for dig? (Her kigger vi på frygten igen). Det er klart at der altid er en frygt for at  det hele mislykkes. Denne frygt er nok den der holder allerflest tilbage.

Har du det også sådan?

Her er det en god ide, hvis du vender det hele om 180 GRADER. Hvad vil det betyde for dig, hvis du IKKE gør det?  Hvor meget ”værre” vil dit liv så være? Hvem vil du svigte? Hvor meget vil du ærgre dig, når du kigger tilbage på denne mistede mulighed for at følge dine drømme?

Forestil dig at du sidder som meget gammel person og tænker tilbage på dit liv og dine muligheder. Hvordan tror du at du vil føle det, hvis du ikke gjorde det du drømte om?

 

10. Ville det egentlig være så galt?

De fleste af os er bange for at prøve noget nyt – simpelthen fordi vi er bange for at dumme os. Men hvis du tænker over det – er det så, så galt hvis andre griner lidt af dig?

  • Ville det være så galt, hvis andre griner af din idé? Det vigtigste er at du tror på den. Måske griner de ikke længere når du får succes.
  • Ville det være så galt, hvis du laver fejl når du lærer at spille klaver, eller at synge?
  • Ville det være så galt, hvis du skulle på skolebænken igen, for at tage den uddannelse du altid har drømt om?
  • Ville det være så farligt at starte den blog du altid har drømt om, eller måske at starte virksomheden der har ligget og luret i dine drømme?
  • Måske griner de andre fordi de er lidt misundelige over, at du tør at gøre det de selv ikke tør.

Men selvfølgelig kan det være skræmmende at udstille sig selv – og måske lade andre bedømme en. Men hvad så? Du opnår i alle tilfælde ikke noget ved at sidde i vinkelsofaen og se andres liv på TV. Kom op og kom ud i livet. Kom dig selv ned i livets cocktail, bland dig og drik alt det livet har at tilbyde dig. Det kan være skræmmende en gang imellem– men det er det hele værd.

 

Svar på den lille historie i begyndelsen af artiklen.

Der er stadigvæk tre frøer tilbage på åkandebladet – Det er ikke nok at bestemme sig for at gøre noget – du skal også gøre det. Ellers så bliver du jo bare siddende på dit lille åkandeblad.

Kilde : http://coachacademy.dk/component/content/article/51-coaching/164-ti-tips-motivation.html

28-09-2014

Uge 40 2014 : Strategier mod stress

Forslag til overordnede personlige strategier mod stress

 

 

Grundlæggende

Du skal være motiveret og parat til at fortage nogle valg og ændringer
Skaf dig viden om stress - herunder symptomer på stress

Lær dine signaler at kende

Lær dig selv og dine signaler at kende og bliv fortrolig med de mærkbare symptomer og advarselstegn hos sig selv - eller hos dine nærmeste og reager på signalerne når du møder dem

Test om du er stresset og få et fingerpeg om stress, er ved at blive et problem for dig

Hvis du er i tvivl, så spørg evt. dine nærmeste, om du viser tegn på stress - og i givet fald hvilke tegn

Identificer stress-kilderne

Find ud af hvad og hvilke faktorer, der fremkalder stress hos dig - indre og/eller ydre stressfaktorer. Er det arbejdet, familien, økonomien, fritidslivet eller en kombination og balancen mellem dem, der belaster dig? Gør noget ved det du har mulighed for, accepter det du ikke kan ændre eller fjern dig fra situationen.

Mening og værdier: Tænk over og skriv ned, kort konkret hvad og hvilke situationer, der giver menig for dig. Hvilke værdier driver dig, gør dig glad, motivere dig eller gør dig tilfreds.

Lav en liste over alle dine gøremål og opgaver, både på arbejdet og hjemme. Vurdér, hvad der giver dig glæde, og hvad der stresser dig, samt hvad der er virkelig vigtigt - og hvad du kan undlade eller helt fjerne.

Overvej om du stresser dig selv med fx dine egne forventninger/præstations-principper, værdier, normer, holdninger, ambitioner, følelser og tanker


Stress reducerende strategier

Styrk modstandskraften
  1. Kost: Kosten spiller en stor rolle, for dit helbred og sundhed. Kost og stress hænger meget sammen, da kosten på mange måder påvirker vores hormonbalance og nervesystem, og det samme gør stress. Forkert kost skader derfor ikke kun din sundhed, men kan også medvirke til at skabe stress. Sørg for at spise regelmæssigt og sundt - følg kostrådene og prøv at planlægge madlavningen bedre. Prøv så vidt mulig at nedsætte dit forbrug af kaffe, the, øl, vin, spiritus, cola, sukker, hvidt mel og ikke mindst junk food. På medlemssiderne vil du kunne finde mere viden om stressvenlig kost.

  2. Motion: Få rørt dig fysisk hver dag. En rask gåtur 20 min. dagligt kan gøre det - at tage trappen i stedet for elevatoren tæller også. Jo bedre fysisk form du er i, desto mindre og kortere varende bliver den fysiologiske stressreaktion. Motion forebygger og afhjælper stress, angst og depression.

  3. Søvn og Restitution: Søvn og hvile er nødvendigt - også for at forebygge stress.Sørg for at få din nattesøvn, da mangel på søvn bla. kan gøre dig stresset. Forskning har vist, at du har brug for mindst 7 timers søvn. I stressende perioder eller hvis du allerede er stresset, så har du brug for mere søvn.Stress har en negativ effekt på ens nattesøvn. Læs mere og få gode råd på medlemssiden

  4. Frisk luft: Sørg for at komme ud i den ud i lyset og den friske luft hver dag - meget gerne i naturen - grønne omgivelser fx i din have, i parken, ved vand eller lign. Du kan f.eks. begynde at gå eller cykle til arbejde. Lyset modvirker depression og stress. Læs mere om det på medlemssiden.

  5. Afkobling: Sæt tid af til dig selv tilet mentalt frikvarter(også alene tid). Tillad dig selv at foretage dig noget som du kan lide, fx tænke på noget der er godt eller fordybelse i en aktivitet - en bog, en hobby, havearbejde osv.

  6. Afspænding: Afspænding er vigtig for dig, da stress er en spændingstilstand. Der findes en flere forskellige afspændingsteknikker og måder at reducere stress på bla. meditation, yoga, åndedræts- og vejrtrækningsteknikker, Tai Chi, Q gong, mentaltræning, massage, musik, haveterapi, visualisering m.m. Du kan få mere viden og gode råd om behandlingsformer på medlemssiden.

  7. Pauser: Husk at holde pauser i løbet af dagen. Spring ikke måltiderne over og spis ikke alene, hvis du har mulighed for at spise sammen med andre. Pauser gør dig mere effektiv, og du får det sjovere med dit arbejde

  8. Humor: Latter reducerer stress og styrker dit immunforsvar

  9. Dagbog: At notere ned og skrive dagbog er en god metode, der både på nuværende tidspunkt men også senere kan hjælpe dig til at identificere dine stresskilder samt til at tænke og handle mere hensigtsmæssigt i lignende situationer

  10. Hold fri når du har fri

  11. Bede om hjælp: God mestring af stress indebærer, at man har en udviklet evne til at bede om hjælp og støtte, når tingene er ved at vokse én over hovedet. Hold dig ikke tilbage bede andre om hjælp

  12. Stresshåndteringsgruppe: Deltagelse i en stresshåndteringsgruppe - som bygger på principperne om hjælp - selvhjælp, giver dig udover et frirum mulighed for i fællesskab og samvær med ligestillede at finde støtte, forståelse og inspiration til at håndtere, forebygge, afhjælpe og undgå fremtidig stress, sådan at din generelle trivsel og livskvalitet øges. Kontakt Stressforeningen.

 


Personlige ændringer

Tanker og følelser: Tænk positivt - Øv dig i at gennemskue dine negative tankemønstre. Så bliver du bedre til at styre din stress. At ændre tankerne omkring en stresset situation fx at vende negative tanker til positive kan hjælpe dig med at ændre din følelse og dermed din adfærd. Det kræver øvelse og tålmodighed at arbejde med sig selv på denne måde, men det kan på lang sigt være med til at ændre din måde at håndtere stress på og forebygge fremtidig stress.

Lær at sige nej og pyt: At kunne sige nej handler om at kunne sætte grænser og prioritere. Det kan være nødvendigt at sige nej, hvis du ikke kan klare flere opgaver, eller hvis opgaven er for svær. Det er vigtigt at kende sine egne grænser uden at blive plaget af dårligt samvittighed, for det kan være lige så slemt i længden. Føl efter i maven og begynd at øv dig på - Hvad har du mest lyst til - ja eller nej. Øv dig ligeledes i at sige pyt til bagateller, irritationsmomenter eller bekymringer som alligevel ikke har nogen betydning.
 
 
Planlægning og målsætning: Når vi er stressede, oplever vi ofte miste overblikket og have for lidt tid. Planlæg og prioriter din tid og opgaver - Gør en ting ad gangen og husk at skabe huller til pauser og det uforudsete.

Det sociale

Dyrk og brug dit sociale netværk! Sæt tid af til og sørg for at bevare samvær med familie, børn, venner og andre sociale netværk.