Hvordan bliver du synlig på en positiv måde?

Vi vil alle sammen lægges mærke til - og det skal helst være for noget positivt.  Men hvordan kan du blive synlig for dine omgivelser - for eksempel på dit arbejde - uden at det kommer til at virke negativt?

8 staldtips fra toppen

Af Viki Kofoed, Lederweb

Vi skal lære af vores egne erfaringer og begå vores egne fejl, men de fleste kan også fortælle om et råd eller tip, de på et tidspunkt har fået af sin gamle oldefar, tidligere skolelærer eller en tredje, som har gjort en forskel for dem. På samme vis kan du nu høste frugterne af 85 topchefers hårdt lærte erfaringer og bedste råd, der nu er samlet til 250 staldtips i en ny bog. Lederweb har været igennem dem og giver dig 8 af dem, du måske ikke lige havde tænkt over.

1. Lav visitkorttesten

Når man vælger et job, skal man gøre det klart for sig selv, om man føler noget for virksomheden eller organisationen. Gør man ikke det, bør man sige nej. For en leder skal lede med passion og hjerte. For at teste dette, kan du bruge ’visitkorttesten’. Den går ud på at visualisere sig selv med et visitkort i hånden fra det sted, man skal arbejde for. Hvordan føles det? Vil du give det ud med stolthed eller med en undskyldning? Kan du ikke se dig selv dele kortet ud med stolthed, er det ikke det rette sted at arbejde for dig (Christian Scherfig, Adm. Direktør i Dansk Design Cente).

2. Lad de andre tale

Man skal holde sin kæft, når man sidder i en flok, hvor der skal diskuteres og tages beslutninger, råder Peter Aalbæk, stifter og medejer af Zentropa.  Det er det, han har scoret mest på i sit liv. At lade de andre komme med de uigennemtænkte forslag og så sidde ovre i et hjørne og nikke og høre efter. Når alle så har sagt, hvad de ville, slår man til. Man konkluderer, og virker meget klogere end, man egentlig er. For der har man siddet og måske hørt 10-15 kloge folks input og diskussion frem og tilbage – og så spiller man sig selv ind som esset til sidst. På den måde virker det, som om man kommer med det forslag, som får alle til at bukke og sige ’det var sgu godt tænkt’. Man skal desuden huske, at når man slår til, skal man gøre det forholdsvis kort, og så aflevere det, når de andre begynder at gentage sig selv. Det er klart, at hvis alle gør det, er vi lige vidt, men man skal kunne bide sig selv i tungen for at holde mund.

3. Vær konkret

”Min svigerfar, som også har ledererfaring, sagde engang til mig i en brandert (altså min svigerfars!): ”Konkret er det bedste, man kan være som leder”. Det har for mig vist sig mere profetisk, end jeg (og måske han) lige var klar over”, fortæller Casper Bengtson, adm. direktør i Universal Music DK. Han har erfaret, at de bedste og mest succesfulde ledere er dem, der taler i et helt konkret, letforståeligt og næsten lavpraktisk sprog. En strategi skal f.eks. være så konkret, at den kan omformuleres til en handlingsplan, der beskriver, hvad det betyder for den enkelte medarbejder, når han/hun møder på arbejde i morgen.

4. Gør som Robert De Niro

Vis personlig svaghed. Folk vil gøre mere og stole mere på dig, hvis du tør afsløre fejl og personlige svagheder. Og så skal du lade være med at vrøvle om ting, du ikke ved nok om. Som Robert De Niro har sagt det: ”Those who don’t know say, those who do know don’t say”. Med dette råd mener Lars Dalgaard, medindehaver af SuccessFactors også, at man skal droppe enhver form for klynk, bagtalelse og brok. Det skaber ikke troværdighed eller tillid. Som chef må du heller ikke acceptere den slags hos dine medarbejdere. Aldrig. Og det er vigtigere at slå ned på bagtalelse end at gennemføre et bestyrelsesmøde. Mødet kan vente, mens det straks skal gøres klart, at bagtalelse ikke accepteres. Det giver et dårligt arbejdsklima, smitter og giver i sidste ende dårlige resultater på bundlinjen. Og du skal gå forrest: Sig undskyld, når det er nødvendigt.

5. Tag skylden og del æren

Tag skylden for fejl og giv æren for succeser til andre, råder Peter Kürstein, adm. direktør for Radiometer. Det er lige før, at han mener, det er det vigtigste råd, man kan få. Det gælder specielt, når man får sit første lederjob. Det er nemlig lederen, der skal uddele både ris og ros. Vil man være en effektiv leder og have andre med sig, får man det ikke ved at lægge skylden på andre. Det gør man ved at påtage sig ansvaret. Og hvis man så, når noget er lykkedes, giver æren til sit team, vil de følge en til verdens ende. Det kan være svært at efterleve – specielt når man står i en situation, hvor det gør rigtig ondt, og skylden måske slet ikke er ens egen. Men at man påtager sig skylden bliver husket. Og i øvrigt opdager chefen altid, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

Succesfulde ledere er ikke dem, der bruger albuerne for at komme frem. De, der når længst, er dem, som tager initiativet, er engagerede, og som ikke mindst hjælper andre på vejen. Ægte ledere er dem, der tør lade være med at bruge albuerne og i stedet giver andre en håndsrækning.

6. Chefer skal være som forældre

Man skal vide, at det at være chef og have medarbejdere er ligesom at være forælder og have børn. Man skal opdrage dem, vise dem vejen og nogle gange skælde ud. Det er for dumt ikke at være ordentligt forberedt, ligesom det er en dårlig idé at bagtale en kollega til chefen – det bliver altid opdaget. Man skal ganske enkelt opføre sig ordentligt og behandle alle folk pænt, råder Gaute Høgh, bl.a. stifter af et af Danmarks største reklamebureauer, Gaute Høgh.

7. Benyt dig af KISS

Et råd som Louise Ertman Baunsgaard, grundlægger af LETZ SUSHI, altid bruger, er KISS – Keep It Simple, Stupid. Mange har en tendens til at problematisere og overavancere ting og tanker, så det hele bliver så kompliceret, at man ikke kan finde hverken ud eller ind af problemet. Her handler det om at tage én ting af gangen uden at trække det i langdrag. Det gælder f.eks. også, når en af hendes ansatte kommer til hende med et problem, men måske kan mærke, hun har travlt og derfor foreslår at tage det på et andet tidspunkt. Men det må ikke ske. Der skal handles på udfordringer og problemer med det samme. Det virker måske som en speciel ledelsesstil, men ifølge Louise Ertman Baunsgaard gør det, at man kommer meget længere meget hurtigere.

8. Hvad er det værste, der kan ske?

Som leder skal man jo tage mange beslutninger – både for organisationen og sig selv. Når man er i tvivl om noget, råder Birthe Madsen, adm. direktør hos Star Tour, til at man spørger sig selv ”Hvad er det værste, der kan ske?”, ligesom at man kan stille spørgsmålet til sine medarbejdere. Det tvinger én til at sætte tingene i perspektiv og lægge en plan B, i tilfælde af, at beslutningen man tager, viser sig at være forkert.

Læs mere:

Spænder du ben for dig selv

Ledere der lykkes - hvad er det de kan?

Vejen til lederkarrieren

Tænd og tæm dine ildsjæle

Fem gode råd til at finde og pleje

Enhver leder vil gerne have medarbejdere, der brænder for deres arbejde, men de engagerede udgør også en stor udfordring. Læs her, hvordan du kan hjælpe dine ildsjæle til at brænde uden at brænde ud – eller brænde det hele ned.

Af Tommy Krabbe, Foredragsholder

Kollegaer og ledere både elsker og hader ildsjælene. For de hyperaktive kollegaer smitter deres omgivelser med deres engagement, men samtidig kan de også irritere kollegaerne, når de igen bliver en time længere, fordi de ikke kan lade være.

Men de engagerede medarbejdere kan også være svære at styre, fordi de sætter mange ting i gang og altid er i farezonen for at brænde ud. Med andre ord, så er de både lidt af en gave og en udfordring at håndtere.  

Genkend ildsjælen

Ildsjælene kan ikke sættes på formel, men deres menneskelige forskelligheder til trods, er der tre træk, der går igennem hos dem alle. Baseret på en række interviews med frivillige og lønnede ildsjæle har jeg identificere tre gennemgående træk.

• At give
• Entusiasme
• Kald

Alle ildsjæle er fokuseret på at give noget til nogen. I arbejdsmæssig sammenhæng betyder det, at de  f.eks. går ind til møder med intentionen om at give noget til de andre. Ildsjælene er derfor med til at skabe et bedre møde og en bedre oplevelse for alle deltagere.
 
Når ildsjælene brænder, viser de også entusiasme. Ordet betyder egentligt ”gudegivet inspiration”, men i det daglige kan man omsætte det til ”følelsesmæssig involvering”. Det vil du som leder opleve, både når de er utilfredse og tilfredse. Men husk, at også vrede er tegn på, at de brænder for deres arbejde. Du skal først blive bekymret, når de er uberørte af, hvad der sker omkring dem. Det kræver mod fra en medarbejder at vise entusiasme, så sørg for at skabe et miljø, hvor det er accepteret at vise, hvad man føler for det, man laver.

Motivationen til det hele ligger i ildsjælens kald. Hvis du er heldig stemmer arbejdsopgaverne overens med medarbejdernes kald – fx at hjælpe mennesker, der har det svært. Det er vigtigt at kende ildsjælens kald, så arbejdsopgaverne på en eller anden måde kan tilpasses til deres kald. Det vil gøre en stor forskel både for dem og for organisationen.

Sådan leder du ildsjælen

Der er ikke to ildsjæle, der har nøjagtigt det samme kald. Som leder giver det en ekstra udfordring. For selvom medarbejderne har et kald, de ønsker at følge, vil du stadig gerne have dem til at udføre deres jobbeskrivelse. Så hvordan kan du understøtte ildsjælens jagt på sit eget kald, uden det går ud over arbejdsopgaverne? Her er tre gode nøglebegreber, som gør dig til en god ildsjæle-leder.

• Formål / mening
  
• Fleksibilitet
  
• Tillid

Sørg for at alle medarbejdere kan forstå, hvad selve formålet er med de enkelte arbejdsopgaver er. Du vil blive overrasket over, hvor mange medarbejdere, der føler, deres arbejde er meningsløst. "De kan lettere betragte opgaveløsningen som noget, de brænder for, hvis de fx forstår, hvad arbejdsopgaven giver til andre mennesker, samt hvilken større sammenhæng opgaven er en del af.

Fleksibiliteten handler om, at det er i orden, at man ikke brænder for alt. Der er ganske enkelt  noget, man brænder for, og noget man ikke brænder for. Det er en illusion, at vi kan gå rundt i en evig rus over alle aspekter af vores arbejdsliv. Gør det klart for dine ildsjæle, at nogle opgaver bare skal overstås. Det er derfor ok ikke altid at brænde – så længe, man brænder på andre tidspunkter.

Tillid versus kontrol er vel et af de oftest tilbagevendende emner inden for det offentlige. Langt de fleste ildsjæle lever af tillid, mens kontrol kvæler deres engagement.  Derfor er det vigtigt at sørge for, at leder og medarbejder er enige om, at der skal være plads til begge dele. Sammen kan I finde bestemte dele af arbejdet, hvor du kan udvise tillid, så ildsjælene føler, at de får plads, men også noget at skulle leve op til.

Alle har en indre ildsjæl

Alle mennesker har en indre ildsjæl, men det er bare ikke alle, der har mulighed for at finde og udleve den. Rammerne for arbejdsopgaverne er derfor helt afgørende, og lederen skal prioritere at skabe de rammer. Når ildsjælen får lov til at komme ud, så vil du netop opleve entusiasmen og det givende element, der kendetegner ildsjælen.

Det vil selvfølgelig høre til sjældenhederne, at medarbejdere arbejder direkte med deres personlige kald, men i langt de fleste tilfælde kan du hjælpe dine medarbejdere til at indse, hvordan de på sigt kan komme til det. Eller hvordan de i deres nuværende stilling kan udvikle kompetencer, de kan bruge i en fremtidig stilling, der er tættere på deres kald. Det vil højne deres motivation i det nuværende arbejde.

Medarbejdere er oftest er et spejl på deres leder. Er en leder stresset, bliver medarbejderne det. Er en leder inspirerende, bliver medarbejderne inspirerende. Derfor er det vigtigste i forbindelse med ledelse af ildsjæle, at du passer og plejer din egen ildsjæl. Giver du? Er du entusiastisk? Har du et kald? Og formidler du det til dine medarbejdere?

Læs også:  

Kend din primadonnas motiver

Ei blot til lyst!

Motivation af indre drivkraft

GNIST – Hvad tænder dig?

Af  Mads Babs

Undersøgelser viser at 1/3 af os ikke kender vores egne personlige styrker og derfor ikke er bevidste om, hvad det er, der tænder vores personlige gnist.

 ”Hvorfor skal jeg netværke?”  Det oplagte svar er, at 70 procent af alle job findes gennem netværk. Men at netværke er meget mere end at finde dit næste job. Der skriver Soulaima Gourani i bogen "Tag magten over din karriere - ti trin til et succesfuldt arbejdsliv", der netop er udkommet.

Soulaima Gourani er MBA og rådgiver inden for forretnings- og forandringsledelse og Ifølge hende skal du netværke, fordi det udvikler dig at udvikle, pleje og udvide relationer. Du udvikler dig igennem andre, og derfor er det nødvendigt at have fokus på din evne til at tiltrække viden og kompetencer, der er forskellige fra dine egne. 

Få der kan kortlægge deres netværk
- Det er forbavsende få, der kan kortlægge deres netværk, hvis de får en blyant og et papir i hånden.  Årsagen er, at de fleste af os ikke anser vores netværk for at være vores familie eller nærmeste venner, skriver hun. Hun forklarer, at de fleste menneskers netværk typisk består af 80 procent personlige relationer, 15 procent faglige og 5 procent professionelle relationer.

Din familie udvikler dig ikke professionelt
Soulaima Gourani skelner mellem tre former for netværk. ”Dit private netværk”, ”dit faglige netværk” og ”dit professionelle netværk”. Det private netværk er dem vi kender godt, som familie eller venner. De er vigtige, når du skal bruge støtte, men de er måske ikke kompetente eller kan hjælpe dig med meget andet end anderkendelse og opbakning.

- Dine inspirationskilder bør være udvalgt på baggrund af fortrin, viden og kompetencer.  Det er min erfaring, at det er bekendte og ikke familie, som udvikler mig professionelt, skriver hun.

Dit faglige netværk
Dit faglige netværk er typisk dem, du deler dine faglige overvejelser med, og som typisk vil have uddannelse eller et arbejdsområde til fælles med. Dem kan du møde ved at melde dig til organiserede faglige netværk som f.eks. tænketanke eller seminarer.

Det professionelle netværk
Det professionelle netværk er folk, der har andre kompetencer end dig, og folk du derfor kan lære af. Dem møder du typisk på konferencer eller til forretningsmiddage og andre steder hvor folk er uafhængige af branche, job, position m.v.

Soulaima Gourani får ofte spørgsmålet” Hvorfor skal jeg netværke?”  fra specielt indadvendte personer, personer der har nok i sig selv, specialister eller fra folk hvor det går meget godt lige nu.

Netværk handler om gensidig sparring. Ved at indgå i et netværk med, f.eks, andre ledere kan du udvikle dine lederkompetencer og sparre med ligestillede. Nøgleordene i netværk er gensidighed og relationer. Du skal være indstillet på at være udadvendt og evne både at give og tage.

Er du stadig attraktiv om fem år?

Holder ny undersøgelse stik, vil halvdelen af dine kolleger være udkonkurreret om fem år.

Se dig selv i spejlet. Er du stadig attraktiv om fem år?

Vil din arbejdsgiver være tilfreds med din indsats og dine kvalifikationer, eller vil nye ansøgere banke på døren - ansøgere, som er bedre kvalificerede til at udfylde dit job?

Det spørgsmål er værd at stille sig selv, ifølge nyhedsbrevet management-issues.com. For verden forandrer sig hurtigt, og hvis man ikke selv tager udviklingen alvorligt, risikerer man at være håbløst bagefter om få år.

Management-issues.com refererer til en ny undersøgelse lavet af rekrutteringsvirksomheden Hays.

Den viser, at det er direkte farligt at læne sig tilbage og tro, at man kan beholde sit job uden selv at tage ansvar for sin videreuddannelse.

Og tanken om, at det er arbejdsgivers ansvar at holde dig up to date, er efterhånden lige så forældet som telefaxen.

Rekrutteringsvirksomheden Hays har spurgt 500 ansatte fra private virksomheder, hvilke krav de forventer at blive mødt med fra deres arbejdsgiver de næste fem år.

Uvidenheden er skræmmende.

Næsten seks af ti svarer, at deres jobfunktion allerede er under forandring. Halvdelen svarer, at de er bekymrede for, at de med deres nuværende kvalifikationer ikke lever op til arbejdsgivers krav de næste fem år.

Fire af ti klager samtidig over, at deres arbejdsgiver ikke gør nok for at opkvalificere dem. Og det selv om halvdelen mener, at det primære ansvar for at holde sig opdateret, egentlig hviler på en selv.

Det mest overraskende er måske derfor, at fire af ti indrømmer blankt, at de intet gør for at kompensere for det faglige underskud, som truer med at koste dem jobbet.

Tænk mere kreativt

Dem, som faktisk gør noget ved sagen, tænker ikke kreativt nok. De tror, at det rækker, hvis man læser faglige magasiner og tidsskrifter og deltager i seminarer. Men det gør det ikke, advarer direktør i Hays Charles Logan.

Han opfordrer medarbejdere til at tænke endnu større og bredere, hvis de vil gøre sig håb om at være attraktive i fremtiden. Man må selv opsøge relevante kurser og ny viden inden for sit felt og selv kræve hele tiden at udvikle sig.

Han mener, at mange forståeligt nok har haft travlt med at overleve i jobbet på kort sigt. Nu er det på tide, at man bliver klar over, hvad der forventes af en i de kommende år og selv tager ansvar for at videreuddanne og opkvalificere sig.

- Find ud af, hvad der kræves af dig i fremtiden. Hvordan ser dit job ud om fem år?

- Tag ejerskab for din karriere, lyder hans råd.

Mange brancher lider stadig under et for ringe uddannelsesniveau, og arbejdsgivere har svært ved at finde veluddannede folk til nøglepositioner.

Det hul bør jobansøgere udnytte og investere målrettet i deres fremtid ved at udvikle de efterspurgte kompetencer.

De fastansatte derimod skal ikke forvente, at arbejdsgiveren sørger for at opdatere dem og skaffe dem den nødvendige uddannelse. De er selv nødt til at opsøge ny ekspertise og selv researche i, hvilke kvalifikationer de bør have nu og i fremtiden.

Styrk jeres kommunikation og undgå konflikter

Bedre kommunikation betyder færre konflikter. Når konflikterne stiger og samarbejdet slår knuder, er kommunikationen ikke altid helt optimal. Her kan du læse syv gode råd om kommunikation, der kan være med til nedsætte antallet af misforståelser og unødvendige konflikter.

Af Lis Lyngbjerg Steffensen, forfatter/underviser, www.lyngbjerg.dk

Konflikter opstår naturligt, når man er sammen mange timer dagligt, og det er ofte via konflikter og uenighed, at udvikling skabes. En leders opgave er at sikre, at konflikter håndteres godt, så de løses og skaber udvikling i stedet for at eskalere og skabe fjendskab. Kommunikationen er omdrejningspunktet, når konflikten skal løses bedst muligt. Herunder kan du læse syv  råd til god kommunikation i skrift og tale.

1. Der er kun få rigtige fjolser

Som udgangspunkt er den anden, du taler med, fornuftig nok - selv om det ikke virker sådan. Alle har en årsag til at handle, sige eller gøre ting. Det er bare ikke altid, at årsagen er kendt, åbenlys, eller du synes, at det er en fornuftig årsag. Men årsagen er der.

2. Der er fire deltagere i en kommunikation

Der er fire steder, der kan være grundlag for en misforståelse, så derfor er det en god ide at være tydelig og bede om en klar bekræftelse af, at I mener det samme, også selv om I tror, I er enige.

1: Det, du tror, du siger.

2: Det, der reelt kommer ud af munden.

3: Det, den anden hører, du siger.

4: Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

3. Sørg for balance i kommunikationen

I nogle tilfælde kan meget forbedres ved at lytte mere. Du får et større indblik i, hvad den anden mener og årsagen til det. Nogle taler dog som vandfald, og her kan det være en fordel at balancere kommunikationen ved at sørge for også at få sagt det, du mener. Det er ikke altid, at de andres meninger, historier, fortællinger eller planer er vigtigere end dine.

4. Vær opmærksom i forhold til pressede situationer

Mennesker under pres, i krise, som er meget stressede eller som står i en større konflikt, er følelsesmæssigt urolige og får ofte sagt noget, der ikke er passende i situationen eller kan give problemer på længere sigt. Jo mere, du kan bevare roen, sige fra og til i et roligt toneleje, jo bedre. Jo mere presset, du selv er, jo sværere kan det være at bevare overblikket.

5. Vær varsom med kritik på skrift

Kritik virker stærkere, når det er i skrevet form, og bliver måske taget unødigt hårdt op. Det gælder også i emails, og det gælder især, når det er en overordnet, der skriver. Brug den bedste vej i følsomme situationer: Helst ansigt til ansigt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så pr. telefon. Sidste løsning er altid mail/på skrift, og kan kun anbefales, hvis det drejer sig om noget, der skal kunne dokumenteres bagefter, for eksempel til en retssag eller lign.

6. I tilfælde af unødig konflikt

Trap konflikten ned ved at bruge sproget: Tal i jeg-form, forhold dig til din situation, gør tydeligt, at du forstår den andens udgangspunkt. Uenighed er udmærket, men unødig eskaleren af en konflikt er spild af tid.

7. Balance mellem ord og handling

Information er grundlæggende godt, og som regel kan man ikke få for meget information. Men nogle steder kan der gå snak i det. Vær opmærksom på, om der er en balance mellem handling og snak/gruppearbejde/brok eller lignende.

Læs mere:

Kritik til chefen - hvordan?

Gode råd når du giver kritik 

Kender du det, når man kommer til at vrøvle midt i en vigtig samtale? Eller du har måske oplevet at blive mundlam, når en kollega siger noget, du ikke kan svare igen på. Man kommer altid i tanker om den perfekte bemærkning efterfølgende – og det er drøn ærgerligt. Men sådan behøver det ikke at være.  I bogen The art of conversation, giver forfatteren Josephine Turck Baker en række gode råd til at konversere. Det skriver Readers Digest.

12 gyldne regler til god konversation

1. Undgå unødige detaljer. Hvis noget ikke er vigtigt, så lad være med at spilde tid på at præcisere det.

2. Stil ikke et nyt spørgsmål, før der er blevet svaret på det forrige.

3. Afbryd aldrig den, der taler.  Og forsøg så vidt det er muligt, at gøre din historie kort, så den du taler med har en chance for at byde ind
uden at afbryde.

4. Lad være med at være kontrær, hvis ikke der er en god grund til det.  Folk der stiller sig på tværs i dialogen komme ofte til at sige det samme – bare på en anden måde.

5. Hold øje med, at du ikke er den eneste der taler.  Stil spørgsmål, der inviterer din samtalepartner ind i konversationen.

6. Giv plads til at bygge dig selv og din samtalepartner op.

7. Vælg et område, der interesserer jer begge.  Lad være med at påtvinge et politisk emne, hvis der er lagt op til en samtale om kartofler eller poesi.

8. Vær god til at lytte. Det bliver du helt automatisk, hvis du følgerne reglerne ovenover.

9. Konversationen skal matche omgivelserne.  Lad være med at snakke om ost, hvis månen er et oplagt emne. Det kan også være virkningsfuldt at tie, når tiden er til det.

10. Overdriv ikke. Alting er ikke nødvendigvis det bedste, sjoveste, værste osv.

11. Lad være med at fejlcitere. Brug desuden citater, når der er en lejlighed til det – lad være med at opfinde en lejlighed for at du kan fyre et citat af.

12. Vær taktfuld. Du skal ikke lyve, men du behøver ikke fortælle folk, de ser trætte eller syge ud. Det gør ikke noget godt for konversationen, og det får modparten til at føle sig ubehageligt til mode. Sig det rigtige – eller ti.

Topchefernes 10 bedste ledelsesværktøjer

I 2009 og 2010 holdt Politiken og Copenhagen Business Seminarer en række seminarer, hvor jeg interviewede fem af erhvervslivets tunge topchefer og de studerende stillede spørgsmål. Det handlede om ledelse og det interessante var at de fem topchefer havde en meget enkel og praktisk holdning til ledelse.

Af Niels Lunde, erhvervskommentator på Politiken

De fem topchefer var Nils Smedegaard Andersen, Mærsk, Jørgen Buhl Rasmussen, Carlsberg, Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk, Niels Bjørn Christiansen, Danfoss og Peter Straarup, Danske Bank.

De fem seminarer gav mig lyst til at lære topchefernes livssyn bedre at kende, og resultatet er blevet bogen om 100 topchefer og deres ledelsesværktøjer.

I bogen har jeg identificeret topchefernes 10 mest populære værktøjer, og da de kommer fra det private erhvervsliv, har jeg forsøgt at oversætte deres pointer til offentlige ledere.

De ti værktøjer:

1. Fokus på brugerne.

Du skal være tæt på dine brugere, du skal forstå dine brugeres behov bedre og tidligere end brugerne selv forstår det. Og endnu vigtigere: Du skal også få din organisation og dine medarbejdere til at forstå det. Dit produkt er kun et middel - brugerne er det virkelige mål.

2. Forstå kerneforretningen

Du skal forstå, hvor værdiskabelsen i din organisation er. Du kan først udvikle din organisation og skabe en robust platform for vækst, når du forstår din kerneforretning. Spørg hele tiden dig selv: Hvorfor eksisterer organisationen? Hvad gør denne organisationen unik?

3. Tænk i udsyn og inspiration

Hvis du vil tiltrække gode ledere og medarbejdere, må du tilbyde dem et bredere perspektiv. Det kræver, at du udvikler en organisationsmodel, hvor du sikrer, at I lærer af og samarbejde med andre udenfor jeres organisation.

4. Pas på troværdigheden

Du skal holde, hvad du lover. Du må aldrig love noget, som du er usikker på ,om du kan holde.

5. Husk at eksekvere

Den mest undervurderede disciplin i ledelse er eksekvering. Det er nemt at træffe en beslutning, men det er svært at få medarbejderne til at føre den ud i livet.

6. Sæt det rigtige hold

Du skal hele tiden sørge for at have de rigtige kompetencer i din ledelse. Du skal forstå, at målene flytter sig løbende, og at du derfor skal skifte ud i din ledelse, når en ellers dygtig leder ikke længere matcher sin udfordring. Du skal være åben omkring det, når du fyrer en leder. Det sender et sundt signal indadtil og udadtil.

7. Gør det enkelt

Du skal have en genenmsigtig organisation. Du skal have så få ledelseslag som muligt. Du skal forstå, at kampen mod bureaukrati er daglig kamp, som aldrig kommer i mål. Og du skal slanke din organisation hele tiden - både i gode tider og i dårlige tider.

8. Tiden kræver åbenhed

Du skal fortælle åbent om din strategi. Kun hvis dine medarbejdere kender organisationens strategi og mål, kan de forvalte et lokalt ansvar ude i organisationen. Vær opmærksom på, at grænsen mellem intern og ekstern kommunikation er ved at forsvinde, så du må leve med at dine konkurrenter læser med.

9. Vær tæt på driften

Du skal ikke tro, at du som topchef kan svæve over vandene. Du skal være til stede internt. Du skal være nede i maskinrummet ,og du skal kunne have et strategisk overblik og på samme tid forstå detaljerne i organisationen.

10. Differentiering sikrer fremtiden

Du skal forny din organisation hele tiden. Du kan forvente, at du i fremtiden er under konstant krav om at tilpasse organisationen  - færre ressourcer og flere opgaver.

De voksne kan også være bange

Kan du huske sangen? ”De voksne kan også være bange og synge lange lange lange sange”. Det var (forhåbentlig) en børnesang, og jeg kan huske at jeg krummede tæer hver gang jeg hørte den, for jeg syntes den var SÅ dårlig.

Men bortset fra det, så KAN vi voksne også være bange. Selv de mest hardcore forretningsfolk, kunstnere, og entertainere er også nervøse. Det er ikke altid det hjælper at synge lange lange lange sange.

Det er normalt bedre at se sin frygt i ansigtet.

Har du aldrig følt at du var i en fastlåst situation – det man i USA kalder en ”Catch 22”. En situation hvor du ikke kunne komme nogen steder fordi du ikke syntes du havde nogen muligheder. I sådan en situation er den eneste vej ofte fremad – lige igennem nervøsiteten, frygten og usikkerheden.

Du kan gøre ligesom man gør i Fremmedlegionens infanteri. Under beskydning så rykker man bare fremad og fremad og skyder og skyder. Det er lige modsat af hvad de fleste ville gøre når projektilerne flyver om ørerne på en, men modstanderne bliver normalt lammet af rædsel. Og hvis denne taktik virker for Fremmedlegionen – hvorfor skulle den så ikke virke for dig?

For at få fremgang og succes – så skal du stille dig ansigt til ansigt med din usikkerhed – løbe lige imod den, selv om det er det du er allermest bange for.  

Hvordan klarer du dig i din egen “Fear Factor” konkurrence? Hvis du skal være helt ærlig – er der så noget der stopper dig for at rykke fremad i din forretning?

Se din frygt i øjnene

For det første så skal vi lige have en ting på plads. Frygt og nervøsitet er HELT normalt. Hver gang jeg har skullet fastlægge en ny strategi, lancere et projekt/produkt, eller tage en ny udfordring, så har jeg da været helt vildt nervøs. Jeg har været fyldt med en masse tvivl om det nu er godt nok, og om der er noget jeg har overset. Sådan har alle det vist – uanset om vi vil indrømme det eller ej.

Man stiller spørgsmål ved ens arbejde. Vil folk nu betale det her? Vil jeg virkelig kunne gøre det her? Hvad vil mine kunder tænke?

Nervøsiteten stikker altid sit grimme fjæs frem hver gang man tager imod en ny udfordring.Nogle gange vil der kunne være så mange forskellige muligheder at de helt kan forvirre og paralysere dig. Hvad skal jeg gøre først, hvad er den bedste strategi? Man kan blive ved med at tænke over det i en uendelighed. Alle disse tanker og overvejelser kan meget vel bare være en ubevidst undskyldning for ikke at tage en beslutning og så komme ud af startboksen.

Tricket her er så, at selv om du føler nervøsitet og usikkerhed, og at du er usikker på udfaldet, så må du ikke lade det forsinke eller stoppe dig.

Det er fint at være nervøs og det er i orden at have helt hvide knoer af anspændthed. Lidt angstens koldsved på panden er heller ikke af det dårlige.

Men tag alligevel springet og lad ikke frygten og nervøsiteten stoppe dig. Når du vænner dig til at håndtere din nervøsitet, så vil du få endnu mere selvtillid. Sagt på en anden måde så vil din ”fear factor rating” gå ned, og du vil ikke så let lade dig slå ud af modstand og udfordringer – LÆS= Muligheder.

Nogle tips til at håndtere din usikkerhed og nervøsitet

• Indse at usikkerhed er en sikker del af dit liv. Specielt når du er iværksætter og selvstændig. Der er INGEN virksomhed der er uden risici, og du kan aldrig være 100% sikker på at du tager den rigtige beslutning.

• Vid med dig selv, at for at få succes og fremgang, så skal du se din frygt i øjnene. Du kan lisså godt gøre det nu, for du kan ikke undgå det for evigt. Få det overstået og kom videre.

• Se på dine udfordringer og problemer på en ny måde. I stedet for at lade dem få frygten frem i dig, så begynd at se dem som grunde til at du skal gøre noget ved dem. Se dine udfordringer som læremestre i forklædning der er der for at hjælpe dig med at komme i den rigtige retning. Jeg garanterer dig at den indstilling vil kunne gøre underværker for dig og din forretning.

• Meld dig ind i et netværk eller en rådgivningsgruppe hvor du kan få support, og hvor du kan opleve at mange andre har akkurat samme ting at være nervøse over. Jeg siger ofte at det ikke er så galt at have problemer – bare andre også har det. Så er det måske ikke noget du gør galt, men kun noget der skal overvindes.

• Lad aldrig din nervøsitet og frygt, afholde dig fra at nå dine mål. Prøv noget nyt, og undervejs vil du sikkert opdage at du har kræfter og talenter du slet ikke vidste du var i besiddelse af.

• Øv dig i at se din frygt i øjnene. På den måde så opbygger du dine mentale muskler og du bliver endnu stærkere fremover. Derved bliver det lettere og lettere at overvinde problemer i fremtiden.

• Frygt er ofte småting der kan få problemer til at se meget værre ud end de er. Når du tager udfordringen op, og ser de ting i øjnene du er bange for – uden at lade dem stoppe dig, så kan du meget ofte nå nogle fantastiske resultater.

Og husk på at det vi er nervøse for – ofte slet ikke er så galt når det er overstået. Kunden vi ikke turde ringe til, var slet ikke så ubehagelig alligevel. Den samtale vi skulle til gik bedre end vi fantaserede os til. Ens frygt gør ofte tingene værre end de er i virkeligheden.

Husk på at frygt på engelsk FEAR er en forkortelse af:  False Evidence Appearing Real.

6 råd til at komme fra god til fremragende

Det er fint at være god til noget. Nogle gange er det tilmed godt nok at være tilstrækkelig. Til tider ønsker vi dog alle at mestre vores kerneopgave eller andre ting til excellence. Få 6 råd om, hvordan du kommer fra god til excellent.

af Viki Kofoed, Lederweb

Hvis du ønsker at være rigtig god til noget, skal du, til trods for, at det bliver en kamp med både frustrationer, tilbageslag og fiaskoer, komme ud af din komfortzone, skriver Harvard Business Review. Alt i alt kan man altså ikke komme udenom, at det kræver hårdt arbejde at blive excellent til noget.

Kræver 10.000 timers træning at blive excellent

En advarsel, men også opmuntring til ikke at opgive på andendagen er, at adskillige forskere er kommet frem til, at det tager 10.000 timer at blive rigtig god til noget, der i udgangspunktet kræver øvelse.

Med andre ord skal du rundt regnet øve 3 timer om dagen de næste ca. 10 år. Det lyder måske lidt uoverkommeligt, og samme eksperter som bakker om dette, har dog også råd for, hvordan du bliver mester på lidt kortere tid. Mere konkret har de i deres arbejde med ledere fra adskillige organisationer erfaret, hvordan det er muligt at bygge en færdighed eller kapacitet op, og hvad der er det mest afgørende; hvordan man får succes med dette.

Læs mere

10 træk hos den succesfulde leder

Vend dine fejl til en succes

Husk pausen

Det er ubehageligt at blive gjort til grin, men hvis du af natur er konfliktsky, vælger du at lade som ingenting. Men det er ikke klogt i længden, for du ender med at føle, at ingen respekterer dig.

Her får du otte gode råd til fremtidige konflikter fra magasinet Psykologi:

1. Du skal virkelig føle, at du har en god grund til at ville tage konflikter, når du er konfliktsky. Tænk derfor over, hvor meget tid og hvor mange kræfter du bruger på at undgå  konfliktsituationer – ønsker du, at det skal fortsætte sådan?

2. I stedet for at bruge mest energi på at overveje, hvordan du undgår konflikter, kan du begynde at fokusere på, hvilken lettelse og styrke det giver at håndtere konflikter.

3. Beslut dig for ikke længere at styres af en angst for at håndtere en konflikt. Søg evt. hjælp hos en psykolog, en psykoterapeut eller en coach, hvis du har brug for at få mod til at sige din mening.

4. Gå mindre op i, om du gør andre mennesker sure, skuffede eller kede af det. Tænk på, hvad der er vigtigst – er det dine eller andres følelser, når det kommer til stykket?

5. Hvad er det værste, der kan ske, når du tager en konflikt? Ved at stille dig selv dette spørgsmål, vil det ofte gå op for dig, at du overdriver faren.

6. Accepter en vis misstemning undervejs, når du tager konflikten, men husk at de fleste konflikter kan løses konstruktivt, og at dit forhold til andre mennesker bliver mere frugtbart efter en løst konflikt.7.

7. Lyt til den anden og gå efter en løsning, hvor I begge vinder.

8. Lad være med at tage uenighed personligt. I kan sagtens respektere hinanden, selv om I er dybt uenige. Det ville være kedeligt, hvis vi alle var ens

Inden du tager hjem i dag, skal du bruge nogle minutter på at skrive en liste på fem ting du har gjort eller måder du har bidraget på. Fem måder du har:

• Hjulpet andre i dag
• Gjort andres liv lettere
• Givet andre arbejdsglæde

Det kan være store ting, og det kan være små ting, det kan være at hjælpe dine kollegaer, kunder, forretningsforbindelser, leverandører aller andre.

Der er tre årsager til at det er vigtigt at stoppe op af og til for at blive mindet om hvem du hjælper:

1. Når du hjælper nogen, giver du dem (arbejds)glæde
2. Det føles godt at vide at du gør en forskel
3. Det hjælper dig til at finde mening i dit job. Arbejde i dag er mere end at fuldføre dine opgaver – det handler også om at hjælpe andre og og bidrage til mere end din egen trivsel.

Prøv denne øvelse i dag 

Hvis du kunne lide det, kan du sagtens gentage øvelsen hver dag denne uge, og få et mere detaljeret billede af hvor og hvem du hjælper.

God fornøjelse

Kilde . Jeppe Dam - Coach Academy

Ordene feedback og rådgivning bruges i flæng - og ofte om de samme ting. Men selv om de ligner hinanden, så er der nogle vigtige forskelle mellem at du giver feedback og du rådgiver.

Når du arbejder med ledelse, coaching eller rådgivning, så er det vigtigt du er klar over forskellen mellem disse to begreber.

Så lad os lige først se på definitionerne:

Og i daglig brug er der også stor forskel på disse to ord.

Tænk over hvordan du føler, når du hører ordet "feedback". Ofte så forbinder vi det med vi skal have at vide, at der er noget der ikke er gået helt så godt som planlagt.

Feedback og rådgivning

Feedback er et rigtig godt værktøj, så det er lidt uretfærdigt at vi har disse følelser omkring det. Så når du giver feedback, er det vigtigt at du giver det i en mere balanceret form. Altså hvor der både bliver set på de positive og negative dele af sagen.

Her kan du for eksempel bruge den kendte "burger metode". Her begynder du med noget positivt feedback, kommer med det negative, og afslutter med noget positivt igen. Så er det pakket pænt ind, og modtageren føler sig ikke tromlet efter samtalen.  

En vigtig forskel

Her er der en anden vigtig forskel du som leder, coach eller rådgiver skal være opmærksom på.

Hvor ofte kommer folk selv og beder om feedback ? På grund af det lidt negativt ladede ord, så er det ikke særligt ofte det sker.

Hvis du på den anden side har noget du gerne vil lære eller blive bedre til. Så er du meget åben overfor gode råd og vejledning? Meget mere åben.

Det skal du benytte dig af som leder, coach eller rådgiver. Det er vigtigt for dig at din kommunikation kommer helt klart igennem, så dit ordvalg er yderst vigtigt.

Prøv at forestille dig, at du kommer til en af dine medarbejdere fredag eftermiddag og siger "Hej - Jens - vil du lige komme ind på mit kontor på mandag kl. 10:00. Jeg vil gerne give dig noget feedback".

Hvor åben og modtagelig tror du lige Jens er, når han kommer ind på dit kontor mandag? Ikke særlig meget. Også selv om den feedback du vil komme med rent faktisk er positivt - så vil der være en del modstand fra Jens.

For at kommunikere klart og med succes, så skal du være helt skarp på hvad din intention er. Hvis det er din intention kun at give feedback , så overvej om din besked kan blive unødvendigt ubalanceret - og derfor mindre effektiv. Ja - det kan endda let ske at den kan have en direkte modsat rettet effekt.

Det bedste er at give BÅDE feedback og rådgivning - altså med et afbalanceret syn på det positive og det negative . På fortiden og fremtiden. På den måde har din kommunikation de bedste betingelser for at blive godt modtaget.

Det korte og det lange er, at du skal give dine medarbejdere, klienter, coachees observationer og data om det er ER sket - både det der er gået godt og det er der gået knap så godt (altså feedback).

Og så skal du give gode råd til, hvordan de kan bruge det de har lært til endnu bedre resultater fremover.

Så feedback og rådgivning ligner hinanden - men er ikke det samme. Nu ved du lidt mere om forskellen og du kan gøre din kommunikation endnu bedre fremover.

Gør du indtryk?
Folk husker dig, hvis du gør indtryk. Tænk på, hvor ofte du selv bedømmer en person på baggrund af personens energiudladning, udstråling og karisma. Det indtryk tæller ofte mere end det, personen sagde eller gjorde. Tænk på, hvordan du selv reagerer, når du møder et menneske som er engageret, energisk, oplyst og opstemt? Det smitter, og du husker vedkommende bedre end den stille, forsagte mand.
Tror du at mennesker husker dig, når de har mødt dig?

Har du energi?
Den energi, du bringer til bordet og efterlader i rummet, er en del af dit personlige visitkort og personlige image. Positiv energi er blevet en værdifuld og eftertragtet egenskab, fordi den skiller folk ud fra en mængde. Modpolen til energi er ro. Det er vigtigt at søge en balance, så du fremstår som en person med en indre ro, der leverer budskaber pakket ind i positiv energi. For stor en energiudladning gør, at folk opfatter dig som et tivoli – et evigt festfyrværkeri.
Hvordan opfatter folk dig og din energi? 

Er der nogen som æder din energi?
Min energi blev i starten af min karriere kommenteret negativt af kolleger. Jeg oplevede en kollega, som endda sagde at jeg strålede så meget, at det virkede uprofessionelt. Han rådgav mig til at lægge en dæmper på mit engagement, når jeg havde kundekontakten.

Jeg tog det nært, og gjorde meget for at dæmpe mig. Af og til dæmpede jeg mig så meget, at jeg blev helt usynlig. Jeg var bange for atter at få at vide, at jeg satte mig selv i fokus frem for det professionelle. Resultatet var ikke godt og medførte bestemt ikke flere succesfulde forretninger.
I dag har jeg lært, at mit engagement og min energi netop er det, folk holder så meget af, når vi gør forretninger sammen. Jeg har lært ikke at være for meget eller for lidt energifyldt. Jeg kan justere min energi, så den passer til situationen, og kan fremstå som autentisk, professionel og diplomatisk.

Lav energiregnskab
Find ud af, hvad du får overskud af, og hvad/hvem der dræner dig for energi.  Det kan være bestemte mennesker, situationer eller bestemte typer opgaver. Tænk nøje over et par begivenheder, hvor du var nødt til at møde op, men følte dig modvillig og energiforladt. Svaret fortæller dig, hvad du skal holde dig langt fra. Det er vigtigt at vide, hvis du skal spore dig ind på, hvad der dræner dig, og dermed er usundt for dig.

af : Soulaima Gourani

7 tips: Få øje på det gode i dit liv

Indstillingen til at ville vinde!

Kender du dette, at stå op om morgenen, kikke på vejret og efter du har set hvilken type vejr det er denne dag, sker der noget inden i dig der er afgørende for om du syndes dagen er god eller dårlig.

Det er ikke altid at en dejlig blå himmel er afgørende for at jeg er positiv, lige så lidt som et regnvejr ikke afgøre om jeg bliver i dårligt humør, og dog er det tit vejret der gør udfaldet – hvorfor? – jeg tror jeg kan have tilbøjelig til at skylde skylden på vejret, det er jo nemt, vejret svarer jo ikke igen.

Det kunne også være en situation fra fx dagen før, der dukker op lige når jeg er vågnet, og får mig i dårligt humør.

Sådan har jeg tidligere haft det!

Idag tager jeg bevidst et valg, for jeg har fundet ud af, at hele dagen komme til at forme sig netop på baggrund af det valg jeg tog om morgenen da jeg vågnede, og her er det jeg kan vælge mellem:

• Jeg kan VÆLGE at være i dårligt humør.
• Jeg kan VÆLGE at være i godt humør.

Da jeg først havde prøvet dette et par gange, gik det op for mig, at det virkelig er noget jeg selv er 100% herre over.

Valget er mit, der er ingen andre – overhovedet – kan jeg beskylde for mit humør.

Da jeg først var kommet hertil, var det sådan set nemt altid kun at have gode dage, troede jeg, men der var en fælde og fælden var, at hvis jeg ikke var meget bevidst om dette vil jeg “falde” tilbage i min gamle vane og skylde skylden på mit humør på andre eller andet.

Så jeg havde opgaven med at kommen ud af denne dårlige vane, og påfører mig selv en ny og bedre vane. Det var egentlig meget nemt, for jeg stille bare en reminder på min telefon til hver morgen, der sagde “det er dit eget valg” og efter et stykke tid fandt jeg ud af, at min vane kunne ændres til at der idag kun er gode dage, for jeg vælger når jeg vågner at denne dag er god (dagen fra i går, har jeg lagt bag mig, for den kan jeg jo alligevel ikke ændre på). Det der skete er at alle mine dage er gode og at fx et voldsomt regnvejr er noget dejligt og befriende og at jeg idag finder netop det god i et regnvejr.