24-03-2012

Uge 13 - Sidder du fast i ubeslutsomhed?

Sidder du fast i ubeslutsomhed?

 

Enhver ny beslutning du skal træffe, som har betydning for dit privatliv eller karriere, de mennesker du har omkring dig og dit indre liv, er stort set altid forbundet med frygt, usikkerhed, tvivl og sårbarhed.

- Skal, skal ikke?

- Hvad vil der ske?

- Hvad vil konsekvenserne være?

- Kan jeg klare det?

Ingen af os er supermænd og superkvinder og vi skal heller ikke være det. For hverdagens helte er evnen til at vise styrke og sårbarhed lige vigtige ingredienser i et rigt liv.

Deri ligger det virkelige mod.

 

Behovet for at kunne regne ud på forhånd, hvad der vil ske, når vi træffer en ny beslutning, fylder hos de fleste mennesker og netop derfor bliver der truffet ALT FOR FÅ BESLUTNINGER i hverdagen. På den korte bane er det nemmere at lade være, men i længden er ubeslutsomhed en sikker vej væk fra Hverdagsmodet og direkte ind i frustrationen.

At turde træffe beslutninger er en elementær forudsætning for succes og udvikling. Når vi væver rundt i ubeslutsomhed, bliver vi frustrerede og irriterede (i bedste fald).

 

Hjælp dig selv på vej med et par simple spørgsmål - men vær hudløs ærlig, når du svarer.

1. Hvorfor tillader jeg mig selv at være frustreret i stedet for at bestemme mig for det, jeg allerhelst vil?

2. Hvad fortæller det om mit forhold til mig selv, at jeg hellere vil være frustreret end at stole på min egen indre styrke.?

3. Hvorfor finder jeg tryghed i frustration og stagnation fremfor i udvikling (sårbarhed, usikkerhed, nye muligheder etc. )?

4. Hvad er jeg inderst inde bange for, at der vil ske, når jeg beslutter mig?

5. Hvad ville jeg beslutte mig for, hvis jeg ikke forsøgte at regne konsekvenserne ud på forhånd?

6. Har jeg lyst til at vokse med beslutningen, der ligger foran mig, eller trække mig tilbage i sikkerhed...og stagnation?

 

Vejen til større Hverdagsmod, er at turde være ærlig og vise den sårbarhed og usikkerhed, der følger med nye skridt.

Træf en beslutning! Du kan ikke gøre noget forkert. Vejen vil udfolde sig for dig, efterhånden som du går fremad og du kan altid justere kursen. Du er så at sige 'nød til at tage skoen helt på' for at mærke, om den passer dig.

Pøj Pøj med alle beslutningerne.

 

Kilde : Anja Vintov

17-03-2012

Uge 12 - Hvad glæder du dig til i dag?

Hvad glæder du dig til i dag?

af StressAkademiet

Vælg dine spørgsmål med omhu

Når du står op om morgenen starter du så dagen med at smile til dig selv i spejlet og sige: ”Godmorgen, hvor ser du frisk ud i dag” – eller ligner du en halvfuld muldvarp, som misser med øjnene i det skarpe lys og tænker: ”Ahhh endnu en dag truer”

Måden vores dag starter på er faktisk trolig vigtig for kvaliteten af resten af dagen og ikke mindst for dit stressniveau. Ny forskning viser det, som vi nok alle godt ved, nemlig at den måde vi starter dagen på har en tendens til at præge resten af vores dag. Det gamle mundheld ”Godt begyndt er halvt fuldendt” passer faktisk bedre, end vi tror.

Men hvordan tager man så kontrollen over ens humør i starten af dagen. Det kan virke svært og uoverskueligt, men egentlig er det ikke så svært. Du skal blot vide en ret simpel ting om din hjerne, nemlig at når den hører et spørgsmål, begynder den automatisk at lede efter et svar.

Når vi ved dette, kan vi forholdsvist enkelt selv påvirke vore egne tanker, ved at indrette vore spørgsmål til os selv, så det leder tankerne i den rigtige retning.
For hvad sker der i din hjerne, hvis de spørgsmål, du stiller dig selv om morgenen lyder som følger:

”Hvorfor sker det her altid for mig?”
”Hvorfor er det allerede mandag?”
”Gad vide hvilke sindssyge ting min chef finder på i dag?”
”Hvorfor larmer ungerne altid?”
Osv.

Svarene på disse spørgsmål er negative eller i værste fald destruktive og leder blot din hjerne i en negativ retning, hvis du prøver at finde svarene på dem.

Men hvad nu hvis dine spørgsmål om morgenen lyder som følger:

”Hvad glæder jeg mig mest til i dig?”
”Hvem vil jeg gøre en positiv forskel for i dag?”
”Hvad kunne jeg tænke mig at lære i dag, som virkelig kunne bruges resten af mit liv?”
Osv.

Det er ikke sikkert at du finder alle de store svar hver morgen, men det vil med garanti få din hjerne sat på et andet sæt skinner, end dem du normalt starter ud i.

Mit råd til dig er derfor: Tag ansvaret for de spørgsmål du stiller dig selv! De har kraften til at påvirke retningen af dine tanker, så vælg dem med omhu

 
11-03-2012

Uge 11- Luksusbrokkerne

Luksusbrokkerne = ”De gamle - forkælede som burde være taknemmelige”

af Torbjørn Jørgensen

Vi lever, dokumenterbart, i den bedste tid af alle.

Lettere omskrevet kan vi roligt sige, at ”sjældent har så mange haft så meget at sige tak for”.

Specielt vi, der er født i årene lige før, under og lige efter anden verdenskrig, på vej til pension, eller allerede i den 3. alder, har ALDRIG i tilværelsen haft det SÅ godt og SÅ nemt. Alligevel oplever vi brokkere og sure miner i det daglige. Vi er utilfredse med stort set ALT.

Lad os sætte scenen

I denne artikel taler jeg ikke om de få i samfundet, der virkelig har det dårligt. De gamle og svagelige på sygehuse og plejehjem. De få tusinde (i forhold til alle os andre) der er ofre for ventelister og anden urimelig behandling, som skyldes dårlig planlægning og prioritering. Det hører en helt anden debat til.

 

Jeg vil tale om den store gruppe af mennesker, som er over 50, næsten 2 millioner danskere, der har deres på det tørre. Gode huse eller lejligheder. Biler, sommerhuse, TV, mobil-dit og -dat, computere og frysere + udlandsrejser og vældig gode lønninger/ pensioner.

Hvad brokker de sig over?

Stort set ALT. Men lad os tage det klassiske eksempel. Min mor døde for 10 år siden, som millionær, godt og vel. Hun levede sine sidste år i en stor, velindrettet lejlighed i et attraktivt område. Endda til en rimelig pris. Med aktier og obligationer i god og stor spredning. Jeg havde æren af at passe økonomien, som blev bestandig bedre i hendes 15 sidste leveår som enlig. Alligevel klagede hun konstant: ”Kan du ikke gøre noget, Fru Andersen på hjørnet kan få brændselshjælp, men jeg får absolut intet, udover folkepensionen. Nu har far og jeg kæmpet i alle disse år. Vi har aldrig ligget samfundet til last. Vi har altid svaret enhver sit osv.”.

Jeg tror læseren kan genkende teksten fra utallige besøg hos andre ældre.

 

Når man, som jeg, kan li’ at lytte til samtalerne omkring mig, da oplever jeg, at samtalen meget hurtigt kommer over i ”luksusbrokker-gaden”: Teledanmark er idioter, flyselskabet var forsinket, posten består af analfabeter osv.

 

Men det værste er alle de ”millionærer i pensioner og i mursten”, der vil have mere og mere. Ikke til sig selv, men til deres alt for forkælede arvinger. Som ikke behøver noget som helst, idet de selv, som 40 – 50 årige, har skrabet sammen.


Lad velfærdsmodellen få helt andre værdier

I stedet for at fokusere på: ”Hvad jeg kan få”…… skal vi lade at fokusere på: ”Hvad jeg kan gi’” (som Kennedy og andre sagde – lettere omskrevet):

 

Vi skal lade være med at sammenligne succes og lykke – thi i så fald vil vi altid føle os som tabere.

 

Dette er måske den vigtigste læresætning i livet – overhovedet – for voksne, som for børn. Ingen kan købe sig til selvværd og identitet.

 

Du får ikke selvværd og styrke, fordi du køber samme tøj som alle andre.

Eller en endnu større bil, end andre.

Dit mål og din egen bedømmelse i livet må aldrig blive en sammenligning med, hvad andre kan eller ikke.

Du bliver ikke lykkelig, fordi der er børn i Afrika, der ikke får mad nok.

(Det er forfærdeligt, at milliarder sulter – GØR noget – men vurder ikke din egen situation ud fra, hvad andre kan eller ikke kan).

 

At andre har været mindre heldige, at andre ikke har kunnet forvalte deres talenter, deres arv, deres muligheder, så godt som DU, giver dig ingen legal ret til at brokke dig over, at samfundet måske gør mere for dem end for dig.

 

Kunne du drømme om at sige: ”Jeg vil også have speciel læseundervisning – fordi én eller to i klassen får det”. Vær dog lykkelig for, at du har alle dine talenter, færdigheder, muligheder.

Glade mennesker lever længere – sure mennesker dør

Undersøgelse efter undersøgelse, bl.a. omtalt i ”Forskningsnyt fra psykologien – Århus Universitet – Psykologisk institut” fortæller, at sandsynligheden for at dø eller for at få en livstruende sygdom er op til 18 gange større hos sure og vrede mennesker, end hos glade og tilfredse.

 

Vær dog tilfreds med alt det, du har fået ud af dit liv – vær glad for, at du kan gå en tur i Rold skov (det kunne du ikke i de såkaldte gode gamle dage for 100 år siden).

Tænk på alt det du KAN, i stedet for at bruge din energi på alt det, du IKKE kan, eller alt det andre får.

 

04-03-2012

Uge 10 - Sådan bliver du gladere

Sådan bliver du gladere

  1. Bliv chef i dit eget liv. Tag selv ansvaret for din glæde.
  2. Lad dig ikke påvirke af de forventninger, du tror, andre har til dig.
  3. Bliv mere opmærksom på dine egne følelser. Og bliv bevidst om, hvornår og hvorfor du føler, som du gør i bestemte situationer.
  4. Beslut dig for, at du vil opleve mere glæde i hverdagen - og gå så igang, men husk at det kræver tid og øvelse.
  5. Forestil dig, at du skifter briller. Tag de negative af og de positive på, og forsøg så at se det positive i alle situationer.
  6. Fortæl andre, når du er glad - det smitter.
  7. Sig tak og tag imod den ros og anerkendelse, du får.
  8. Lær at anerkende, når andre gør noget godt. Det giver plads til gode tanker.
  9. Gør noget for andre - det kommer tifold tilbage.
  10. Før en dagbog og nedskriv 3-5 ting hver dag, som du er glad for. Det kan være alt fra en fugl der sang, da du cyklede til arbejde, til de bedste oplevelser på jobbet eller det gode helbred. Gør det til en vane at skrive det ned lige inden du går til ro - så er det de oplevelser du falder i søvn med.
  11. Hav - eller skab - et godt netværk af venner, familie og kolleger. Det gør dig gladere og lysere.
  12. Giv dig selv nye vaner, der glæder dig. Indfør ændringer før du er nødt til det.
  13. Bring humor ind i dagligdagen og få nogle gode grin.
  14. Dyrk motion - yoga, meditation, løb - hvad som helst. det frigiver stoffer som gør dig glad.
  15. Gør noget, du har udskudt eller været bange for længe - og mærk glæden ved at gøre det. Du behøver ikke at gøre alt rigtigt i livet, bare du udvikler dig, og lærer.

Kilde .Psykologi - Charlotte Norby

25-02-2012

Uge 9 - Er vanerne din ven - eller fjende?

Skal man forandre noget der virker?
Hjernen elsker vaner fordi den sparer energi og fordi vaner føles trygge. Men spørgsmålet er om vanerne er vores ven - eller fjende?
 
Allerede for 2.500 år siden sagde den græske filosof Heraklitos: ”Det eneste konstante er forandringen”. Jeg er sikker på at du i dag er helt enig - forandringerne bare vælter ind over os, og det i et hid til uset tempo... og jeg kan love dig én ting - det kommer aldrig til at gå så langsomt som det gør i dag!

Har vi succes på grund af forandringer – eller på trods af forandringer?
Når kunderne dagligt stiller større krav, leverandørerne kommer med nye produkter og konkurrenterne jævnligt finder på nye smarte ting - så er det relevant at spørge dig selv, hvordan du og din virksomhed har det med forandringer?

Tænker I: ”Ja, dette er en mulighed”, ”Ja, det må vi lære af” og ”Ja, tak for de forslag – jeg vil straks vurdere mulighederne...”? For så kommer I givetvis til at gå en lys, succesfuld og smilende fremtid i møde – I søger at udnytte forandringerne og er mindre konjunkturafhængige. Ikke at alt nyt er godt nyt, men I giver det nye en chance og vurderer om hvordan de nye krav, ønsker og muligheder måske kan forbedre jeres kultur og styrker og medvirke til at øge jeres konkurrenceevne og markedsandel.

Bliver du lige så nervøs som en nudist der skal til at kravle over et pigtrådshegn?
Men har I det mere som nudisten ovenfor har det, når I møder en forandring, og er I tilbøjelige til at tænke: ”Det har vi prøvet...”, ”Lad os nu se om det slår an...”, og ”Skal man forandre noget der virker”? så kommer I sandsynligvis til at gå en utryg fremtid i møde hvor du ofte vil ligge vågen og rotere som en grillkylling om natten og tænke på den usikre fremtid, hvor I ofte vil havne i uønskede situationer og hvor I givetvis kun opnå middelmådige og alt for konjunkturafhængige resultater.

Jamen, vi er meget forandringsparate...
Den sætning hører jeg tit, og ”parate” skal vi naturligvis være. Men der hvor vi for alvor kan løbe fra konkurrenterne er når vi også er forandrings-skabende og skaber frivillige ændringer i stedet for at vente på at vi får hjulpet ændring