11-04-2014

Uge 16 2014 : Historien om fem aber

 

Hvorfor det er så svært at gøre op med indarbejdede rutiner i virksomheden og at få afskaffet forældet virksomhedspolitik? En forklaring fik kan ses af en historie om et dyreforsøg:

 

Man starter forsøget ved at anbringe fem aber i et bur, hvori der i toppen er ophængt en banan. Under bananen står en trap-pestige, og inden længe vil en af aberne naturligvis forsøge at klatre op ad stigen for at nå bananen.

 

Men så snart den rører ved stigens trin, oversprøjtes alle aberne med koldt vand.

 

Lidt efter vil en anden abe forsøge sig, og igen over-sprøjtes alle aberne. Sådan forsøger de begavede dyr sig efter tur, og hver gang bliver de våde og kolde. Ret snart vil de andre aber derfor begynde at angribe den abe, som forgriber sig på stigen.

 

Nu kan du hænge slangen på plads og lukke for det kolde vand.

 

Fjern én af aberne fra buret og sæt en anden ind i stedet. Den nye abe vil naturligvis hurtigt forsøge sig med stigen for at nå bananen, men opdager til sin skræk, at den bliver overfaldet af de øvrige fire aber. Den lærer meget hurtigt, at man får tæv, hvis man rører stigen.

 

Dernæst fjerner du en anden af de oprindelige aber og sætter endnu en ny ind i buret. Den nye abe hopper naturligvis op på stigen og bliver straks overfaldet af de andre fire, idet også den første nye abe deltager i afstraffelsen.

 

Når lektien er lært udskifter du endnu en af de gamle aber med en ny. Den bliver straks overfaldet af alle de øvrige, da den forsøger at klatre op ad stigen. To af aberne har ingen idé om, hvorfor det er strengt forbudt at gå op ad stigen, eller hvorfor de deltager i afstraffelsen af den formastelige, der forsøger det.

 

Forsøget fortsætter, og efter udskiftningen af den fjerde og femte af de oprindelige aber, er der ingen af aberne, der i sin tid blev oversprøjtet med koldt vand, tilbage i buret.

 

Ikke desto mindre forsøger ingen af aberne nogensinde på at kravle op ad stigen for at nå bananen.

 

Hvorfor ikke? Tja, det gør man altså bare ikke.

 

Sådan har det altid været her i firmaet…

 

 

 

04-04-2014

Uge 15 2014 . Optimisme – en gangbar succes!

Optimisme – en gangbar succes!

Artikel af foredragsholder og erklæret optimist - Henrik Mathiasen

 

Hvorfor er det, at optimister altid er blevet stemplet som blåøjede og naive fjolser, der har mistet al realitetssans? Hvis man dertil lægger, at pessimister synes at have taget patent på superlativer som snusfornuftige, nøjeregnende og pålidelige, så har vi ikke alene en rigtig skidt cocktail, men også en cocktail, som jeg er lodret uenig i.

 

Rent akademisk, så har optimister fået det nemmere gennem årene, da mere end 2000 undersøgelser gang på gang har dokumenteret, at optimister ikke blot er mere lykkelige og lever længere. De kommer sig også hurtigere over en forkølelse og de har mere succes i erhvervslivet end deres pessimistiske modstykker. Så uanset om du er motiveret af at tjene flere penge, leve længere eller bare være mere lykkelig, så er optimisme en størrelse, som du bør tage alvorligt.

 

Den rigtig gode nyhed i denne sammenhæng er, at det er vores eget personlige valg, om vi vil være optimister eller pessimister. Det er ikke op til nogen andre her i verden – end dig selv. Dette er en rigtig dårlig nyhed for dem, der elsker at kunne skyde skylden på kollegaer, venner, regeringen og samfundet generelt. For der er ingen gangbar undskyldning. Du er, som du vælger at være. Man kan med rette argumentere for, at nogle er mindre optimistiske anlagt end andre. Dette bliver bekræftet af Martin Seligman, forfatter til den fremragende bog ”At Lykkes”, men han dokumenterer samtidigt via begrebet ”Tillært Optimisme”, at optimisme er noget, man kan tillære sig. Og er optimisme noget, som man kan lære - så er ansvaret tilbage på vores skuldre, hvilket må og skal være en god nyhed.

 

Et råd om optimisme – kom i gang nu!
Men hvordan bliver man så optimist? Der findes en hel opskrift på dette, som jeg rejser landet rundt og holder foredrag om. Et enkelt og nemt råd, som kan benyttes allerede i dag, er, at ændre vores tankegang. Eksempelvis er jeg personligt blevet voldsomt irriteret talrige gange, når en eller anden idiot er kørt direkte ud foran mig i trafikken. Jeg blev altid irriteret, da jeg konsekvent opfattede vedkommende som en klovn, der godt kunne trænge til at få læst og påskrevet om god kutyme. Det var først da jeg satte spørgsmålstegn ved situationen og dermed ændrede mine tanker, at jeg kunne opfatte tingene anderledes. Fakta var jo, at jeg ikke kendte den pågældendes situation. Hvis jeg nu havde vidst, at hans kone febrilsk havde ringet, vandet var gået og deres førstefødte var på vej til verden, så havde jeg med glæde holdt tilbage og mit blodtryk havde ikke rykket sig det mindste. Tværtimod havde jeg fået den herlige fornemmelse i kroppen, som udførelsen af en god gerning giver.

 

Tænk på hvor ofte vi bliver irriterede over noget – uden at kende bevæggrundene. Det er ganske enkelt spild af tid. Der er med garanti nogen af jer, der er blevet irriteret over børnenes konstante spørgsmål om, hvornår vi skal hjem, når man sidder og hygger sig hos nogle venner. Personligt er jeg i hvert fald skyldig i at have adresseret ungerne med nogle negative tanker. Men hvis man lige tænker over situationen en gang, så er det et 100 % rimeligt spørgsmål. Forklaring: Hver eneste gang et barn er til fødselsdag eller leger hos en kammerat, så får de at vide, præcis hvornår fødselsdagen slutter eller de bliver hentet. Og de har bare at stå klar, når vi kommer. Denne tankegang, om et præcist tidspunkt for afgang, overfører de naturligt nok til et socialt arrangement med forældrene. Så ret beset er det ikke ungerne, der er ”the bad guy” her – men vores ensporede tankegang.

 

Husk at det er helt op til dig selv – om du vil være kendt som en optimist eller en pessimist. Det er samme princip, som at nogle er kendte for at være sympatiske, mens andre går under betegnelsen usympatiske. Valget er dit!

 

Har du lyst til at tage en gratis test og få målt din grad af optimisme? Så registrer dig på dette link: www.authentichappiness.org

28-03-2014

Uge 14 - 2014 : Gennemslagskraft eller slatten karklud? Hvad er dit førstehåndsindtryk ?

Sidder din høflige hilsen ”Håndtrykket” lige i skabet, eller ødelægger du muligheden for et samarbejde allerede i løbet af de første 2 sekunder ved at stikke labben frem?

 

Vores kropssprog er afgørende for vores troværdighed og dermed også succes i det, vi gør.

 

af Sandra Houmann http://www.intenz.dk

 

Vi møder alle nye mennesker hver eneste dag – mennesker, som vi gør indtryk på, og mennesker, der gør indtryk på os. Ud fra førstehåndsindtrykket forudsiger vi lynhurtigt, hvordan vedkommende vil agere – og om de vil være interessante for os at fortsætte dialogen med – ja og sjovt nok, så gør de samme.

 

Hjernen er en sjov størrelse. Den arbejder på højtryk – hele tiden og så lidt mere. Selv når vi ikke tror, at vi ikke har fokus på noget specielt, så bruger hjernen stadig krudt på det – og tillægger det en eller anden form for værdi.

 

Men lad os starte et sted – eller ved en kropsdel – så at sige. Håndtrykket.

 

Har du egentlig tænkt over, hvad du sender afsted, når du stikker hånden frem og høfligt sender en hilsen?

 

For at gøre det simpelt har vi valgt at sige, at der overordnet set findes 4 slags håndtryk – Hvordan hilser du? Og hvor tit møder du et af de andre?

 

1. Den slatne karklud
Har du prøvet at give hånd til en person, der mødte dig med et slapt og slattent håndtryk? Det er ikke særlig behageligt, og efterlader et indtryk af en person, der er ligeglad, usikker og uden energi. Der er i hvert fald ikke meget drivkraft og engagement i en våd klud. Helt automatisk vil vores underbevidsthed tolke håndtrykket, som tilhørende en person med en svag karakter.

 

2. Den glade musketer
Og hvad med håndtrykket som er fast og taget fra en ligeværdig vinkel? Vi kalder det den glade musketér, fordi håndtrykket kendetegnes ved energi, glæde og en god portion nærvær. Den glade musketér er ikke videre, inden at han/hun når at sige goddag - og tager dig i hånden på en måde, så du føler dig tryg, sikker og mødt på en venlig måde.
Håndtrykket er efterstræbelsesværdigt og et godt skridt på vejen mod succes.

 

3. Den takkende hjælper
Her står du overfor en, der ikke nødvendigvis kun rækker én hånd frem men to. Vedkommende tager venligt og på samme måde ivrigt om dine hænder eller arm og fører nye dimensioner til håndtrykket. Det er en måde at skabe karisma og nærvær på og bruges af selveste Obama. Håndtrykket balancerer på kanten af privat sfæren med den ydmyge fremtoning. Det fungerer for nogen og virker upassende for andre. 

 

4. Den dominerende knogleknuser
Nogen kan have et så kraftfuldt håndtryk, at det virker, som om man er ude på at knuse den andens hånd. Håndtrykket fremstår dominerende og kan nemt blive tolket, som om vedkommende ønsker at få den modsatte part til at føle sig underlegen. Med det magtbegærlige håndtryk holder man folk, man møder, på afstand.

 

Ja. Stereotyper er der på mange ting. Selv på håndtryk. Det er klart, at vi her har taget yderpunkterne med – der findes flere hundrede slags håndtryk.

 

Så vigtigst af alt er det, at du vælger dit håndtryk og er bevidst om de signaler, du får sendt afsted med din hilsen. Der er ingen tvivl om, at vores personlige gennemslagskraft bliver påvirket af vores fremtræden og kropssprog. Hvad end vi sidder som ledere, medarbejdere, arbejder med salg eller andet, så vil det altid være et afgørende parameter for vores succes.

24-03-2014

Uge 13 2014 : Perfekt – ikke perfekt?

Hver dag gik en ældre kinesisk kvinde ned til floden for at hente vand. Hun bar det hjem i to store potter, der hængte i hver sin ende af en kraftig gren hun havde lagt over sine skuldre.

Den ene potte var perfekt, og ved hjemkomsten fra den lange vej fra floden til huset bragte den al vandet med tilbage. Men den anden potte var ikke perfekt, der var et skår i den, og den bragte derfor kun det halve vand med tilbage. I hele to år gik dette for sig hver dag. Kvinden bragte kun 1½ potte vand med tilbage fra floden.

Naturligvis var den perfekte potte stolt af dens ydeevne, men den skårede potte var skamfuld over sin miserable tilstand der gjorde, at den kun kunne yde ½ indsats af det der var meningen den skulle gøre.

Efter to år med det som den skårede potte opfattede som bitter fejltagelse, tog den mod til sig, og en dag da de var ved floden, sagde den til kvinden: ” Jeg skammer mig sådan over mig selv, fordi skåret i mig gør at vandet løber ud af mig hele vejen tilbage til dit hus”.

Den gamle kvinde smilede venligt til den og sagde: ”Har du lagt mærke til, at på din side af vejen hjem er der blomster, men det er der ikke på den anden side? Det er fordi jeg altid har vist om det vand der løber ud af dig, så jeg lagde blomsterfrø på din side af vejen, og hver dag medens vi går, vander du dem. I to år har jeg kunnet plukke disse smukke blomster, og glæde mig over dem i mit hus. Hvis ikke du var som du er, ville der ikke være denne skønhed til at smykke mit hjem. Hver af os har vores egne unikke blomster, og det er skåret vi hver i sær har, og det skåret skaber, der gør vores liv sammen så interessant og belønnende.

Du må acceptere hver person som de er, og se det gode i dem”.

 

Perfekt - ikke perfekt?


Hvordan ser DU på dig selv, og på dine medmennesker?
Hør dit eget svar NU!
... og skab så en "perfekt dag", og husk også at mærke duften af blomsterne på din side af vejen:-)

16-03-2014

Uge 12 2014 : Pas på! For meget planlægning er farligt

 

Nej, det mener hun da ikke - hende planlægningseksperten, vel?
Jo, jeg gør. Meget alvorligt, endda.

af Dorthe Rindbo

Bare rolig, jeg går stadig ind for planer. Af alle slags: to do-lister, masterlister, handlingsplaner, årsplaner.

Planlægning er godt. Det giver overblik, retning og høj effektivitet.

Men der findes noget, som er bedre og vigtigere end planlægning.
Én ting, der slår enhver plan.

Det er HANDLING.





I sidste ende er det kun det, du gør, der tæller. Planlægning er ingenting i sig selv. Faktisk kan planlægning blive en destruktiv overspringshandling, som gør, at du ikke får handlet.

Det er nemlig rart at planlægge. Planlægning giver følelsen af at være i fuld sving. Den giver dig licens til at drømme og tale risikofrit om alt det, du gerne vil. Men sandheden er, at så længe du planlægger, befinder du dig stadig i den behagelige, men ikke særligt fremadrettede, comfort zone.

Betyder det så, at du skal droppe al planlægning og bare gå i gang?

Nej, på ingen måde.
Men det betyder, at du ikke skal fedte rundt med dine planer i for lang tid.

Først, når du HANDLER, skaber du en reel forandring.


Jeg ved godt, at det ikke er nemt. Fra det øjeblik, du er færdig med din plan, til du 'bare' skal gå i gang, sker der nemlig ofte noget, som er værd at lægge mærke til: Du bliver ramt af panik, frygt, bekymring og/eller tvivl.

Vær glad for det! Det betyder, at dit mål er vigtigt for dig.

Måske får du lyst til at løbe væk. Du misfortolker din frygt-følelse og tror, den er et tegn på, at du ikke skal handle - at dine planer er forkerte. Du bliver måske så overvældet af tvivl, at du dropper alt. Men lige netop her skal du holde fast. Gå i gang og få tingene gjort. Du er på rette vej!