28-10-2012

Uge 44 - Hvem styrer snorene?

 
 


af Anja Vintov

Det gør jeg da! - vil dit umiddelbare svar formentlig være. Din energi, din glæde, dit mod, dine ønsker, dine behov, dine ambitioner og ikke mindst opfyldelsen af samme.

Sandheden er, at din underbevidsthed styrer ca. 95 % af dine daglige handlinger og dermed også de resultater, du skaber.

På den ene side er det rigtig godt, da du ikke behøver at tænke over hver eneste lille handling.

På den anden side, er det knapt så godt, da dine primære mønstre blev dannet i de tidlige barneår og er et sammensurium af andre menneskers (læs: forældres etc.) holdninger, livssyn og begrænsninger. 

Når du eksempelvis ønsker ét - men i virkeligheden gør noget andet, så er det højst sandsynligt din underbevidsthed, der styrer showet.

Og hvad kan du så gøre ved det, tænker du måske? En hel del.

3 konkrete skridt at starte ud med:

1) Notér resultater:  Afspejler dine resultater i din hverdag det, du ønsker? 

2) Slip modstanden: Når du oplever modstand på et resultat: Tænk: Hvad kan jeg bruge min energi på i stedet for?

3) Flyt fokus - drej opmærksomheden over på noget, der giver dig en bedre følelse og brug din energi dér.

Og husk - øvelse gør mester.