08-09-2012

Uge 37 - Succes er ikke nøglen til lykke. Lykke er nøglen til succes.

Lykke giver dig succes

 
 
Hvad gør dig lykkelig? Det er et spørgsmål vi egentlig skulle stille os selv jævnligt. 
 
Hvorfor?
 
Fordi hvis du gerne vil leve et godt og lykkeligt liv, så skulle du jo egentlig beslutte dig for, at alle dine handlinger skulle - på en eller anden måde - lede dig hen imod lykke.

Tanker om rigdom, frihed, kærlighed, status - eller hvad du nu stræber efter, skulle gerne fylde dit hoved hver eneste dag. Eller så skulle dit hoved være fyldt op af tanker om dit drømmehus, drømmepartner, drømmebil osv.

Abraham Lincoln skulle en gang have sagt "De fleste er så lykkelige som de har besluttet sig for at være".

Hvis du er glad - så er det din egen skyld. For der er nok at være bekymret over.

Storm P.  

Lykke er jo egentlig bare en sindstilstand, akkurat som sorg, vrede, skuffelse, ensomhed er det. Dit sind er et af de mest avancerede værktøjer i verden - men du er den eneste der kontrollerer det. Akkurat som med din bil - hvis du kan se du er ved at køre i den forkerte retning - så skal du ændre kursen. Ellers kan det gå galt.

Du bliver nødt til at anerkende når du har negative tanker og følelser, og så få dem i den rigtige retning - altså få dem i retningen af det du gerne vil have, i stedet for at tænke på det du ikke vil have.

Det er (oftest) lettere at styre din mentale bil når du har de rigtige vejvisninger. Og det bringer mig tilbage til det spørgsmål jeg indledte med - nemlig "Hvad gør dig lykkelig?"

Jeg gætter på, at det i sidste ende ikke er materielle ting der vil gøre dig lykkelig.
Normalt så bliver vi jo ikke så langvarigt lykkelig for den ny bil, eller den ny gimmick man lige har fået. Jeg er dog stadig vildt glad for min Iphone - men bortset fra det.
Du skal tænke på lykke som en måde at leve på. Selvfølgelig har lykkelige mennesker også tidspunkter, hvor det hele bare er noget shit - men de ved hvordan de skal komme op igen - hurtigt.
Det kan de netop fordi de ved, at det ER muligt at være lykkelig og have det godt. Og de forstår også at deres lykke er meget afhængig af, hvor meget lykke de deler med deres omgivelser.

Læs lige det igen: "Og de forstår også at deres lykke er meget afhængig af hvor meget lykke de deler med deres omgivelser".

Det samme gør sig nemlig gældende hvis man - som desværre rigtig mange gør det - bare fokuserer på det negative, når de taler med andre. De får nemlig bare endnu mere at være negative over - fordi det er det de fokuserer på, og det er det de ser.

Lykke er stærkt vanedannende. Og det er heldigvis også selvforstærkende. Så kom ind i lykkefølelsen så ofte du kan, og fokuser på at komme i situationer hvor du føler dig lykkelig.

På den måde opbygger du en reserve af positivitet, som lettere vil bære dig igennem de hårde tider som vi alle kommer ud for. Akkurat som det beskyttelsesskjold som rumskibene i Star Wars har.

Og ved at være positiv og lykkelig så lever du også meget længere. Hvis du er negativ og sur på FØLES det måske længere, men målt i år, så er der en tendens til at du lever længere.  

Forskere på Institute for Aging Research på Albert Einstein College of Medicine spurgte 243 mennesker på 100 år eller mere.
 
De fandt ud af at bestemte person karakteristika gik igen hos næsten dem alle. Generelt så er disse mennesker (udover - selvfølgelig gode gener):
  • Udadvendte
  • Positive omkring andre mennesker
  • Lattermilde
  • Åbne omkring deres følelser
  • Fulde af omtanke og disciplinerede
  • Tænker ikke ret meget over angst og skyld

Forskerne lagde vægt på at disse egenskaber ikke nødvendigvis er tegn på en årsag/effekt - men det er dog påfaldende, så ofte disse egenskaber går igen hos disse ældre mennesker.

Forskerne kunne også se, at disse positive egenskaber ikke nødvendigvis er noget de ældre har haft hele livet. Hos mange er de først kommet til på deres ældre dage. Det er altså aldrig for sent at begynde.

Så det at fokusere på det gode - og ikke bekymre sig over de negative ting KAN have en positiv effekt på din livslængde. Og helt sikkert også på dit helbred. Og så er du MEGET skønnere at være sammen med - og det er jo vigtigt, nu når du nu er her så længe.

Nu når du ved hvad et lykkeligt liv kan bringe med sig - hvad venter du så på? Sørg for at organisere dit liv, så du har tid til at gøre de ting du elsker og som gør dig glad.

Jeg slår bestemt ikke på tromme for at du skal smide al ansvarlighed over bord, og begynde at spille golf 7 dage om ugen. Men jo mere opmærksom du er på at være lykkelig - jo mere kommer der ind. Alt for mange af os render rundt i det der forb..... hamsterhjul uden at tænke over hvad det er vi gør med livet.

Som Albert Schweitzer sagde:"Succes er ikke nøglen til lykke. Lykke er nøglen til succes. Hvis du elsker det du gør- så skal du nok få succes. "