03-06-2012

Uge 23 - Her er de bedste råd før eksamen

 

 

Gulp.Du sidder ensomt på en gang og venter, mens du skæver nervøst hen mod den lukkede dør. Bag den venter 20 minutter, der kan blive skæbnesvangre for din fremtid.

Din ene fod vipper energisk op og ned, og du tygger desperat på et efterhånden udtjent stykke tyggegummi. Spændingen er næsten uudholdelig.

Pludselig bliver døren åbnet, og din lærer byder dig inden for med en alvorlig mine. Midt i rummet troner censor bag det grønne bord. Hun sender dig et stramtandet blik og skribler noget i sine papirer. Du synker, men din hals er som en ørken. Nu gælder det.

De fleste studerende har sikkert prøvet den situation – eller står over for den i den nærmeste fremtid. Men før du går i panik, så tag et kig på en række af vores bedste artikler om, hvordan du klarer dig igennem den hårde tid.

Eksamen: Tænk som en sportsmand

Hyperventilerer du, så snart du hører ordet eksamen, er der hjælp at hente i artiklen Tag kontrol over din eksamen. Her kan du lære at tackle stress ved at tænke som en sportsmand.

Eller måske er du en af dem, der oplever, at maven pludselig gør knuder, når du skal til eksamen? Hvordan dét kan være, kan du læse om i artiklen Hvorfor skider man, når man er nervøs?

Men hvorfor dog ikke bare udrydde eksamensangsten én gang for alle? Læs hvordan i artiklen: Eksamensangst fjernes med simpel øvelse.

En lur hjælper på indlæringen

Til dig, der sidder og knokler med at lære en kæmpe bunke noter udenad, har vi også mange spændende artikler, der måske kan hjælpe dig på vej. F.eks. Hvorfor kan det være svært at huske ord? og Kan man stole på hukommelsen? eller Findes der fotografisk hukommelse?

Måske er du gået kold og har mest af alt lyst til at tage en morfar på sofaen? I så fald vil det sikkert glæde dig, at man også kan lære noget, mens man sover. Læs bare her: REM-søvn løser problemerne og Din hjerne er lydhør under dyb søvn.

Tro på dig selv – også hvis du ikke har læst

Det kan også være, at du slet ikke behøver bekymre dig om eksamen og i stedet bare skal tro på dig selv - uanset om du har fået læst hele pensum eller har fedet den i solen i hele læseferien. Forskning viser nemlig, at studerende med selvtillid scorer højere karakterer.

Du kan også selv klikke dig ind i vores eksamenstema, hvor du finder endnu flere nyttige artikler, bl.a.:

Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?

Opdigtet chokolade kan dæmpe din sliktrang

Hvorfor kaster 9. klasserne med karameller?

Videnskab.dk ønsker alle studerende held og lykke. Og når eksamen er vel overstået, kan du med rette glæde dig over artiklen:

Hold dig sund: Drik tre glas øl om dagen