03-01-2015

Uge 52 2014 - Gør et forrygende godt nytår 2015

Gør et forrygende godt nytår 2015

Jo tættere vi kommer på det nye år, jo mere reflekterende bliver jeg over året, der er gået.

Prøv at forestille dig at der på din væg hænger et ramme uden billede og den giver dig mulighed for selv at skabe motivet. Det kan blive et billede fyldt med stærke farver, sol og godt humør - det vælger du selv. 2015 er netop begyndt og billedrammen er tom.
Hvordan ser din billedramme ud og hvad skal der være i den?

Du har selv ansvaret for motivet, stemningen og farvevalget - du bestemmer selv hvad du vil sætte i den nye og tomme billedramme, der hedder 2015.
Hvilke oplevelser vil du have og hvilke mål vil du nå?
Hvem vil du bruge din tid sammen med og på hvad?
 
Du sidder lige nu med penslen i hånden og kan skabe et fantastisk billede, fyldt med liv og glæde. Måske har du aldrig malet før - men det gør ikke noget, bare du selv ved hvad det forestiller. For på den måde kan du om et år tage billedet ned fra væggen og studere det. Stille dig selv spørgsmålene:
Fik du de ønskede oplevelser og nåede du de mål du satte dig?
Fik du afsat tid til dem du ønskede at bruge tid sammen med og gjorde I de ting sammen, som du ville?
og så kan du male endnu et billed for det nye år.


Blive yderligere inspireret af 10 videoklip , som helt sikkert vil give dig noget at tænke over, og du vil få svært ved at få dem ud af dit hoved og dine tanker i hverdagen, selvom den til tider sikkert er travl. http://www.ted.com/playlists/219/10_talks_you_won_t_be_able_to


Gør et forrygende godt nytår 2015