06-12-2014

Uge 50 2014: Gør et godt førstehånds indtryk

Det du siger er kun en del af det indtryk, kropssprog betyder en frygtelig masse, herunder dit håndtryk, når du færdes og netværker.

 

Det er sjældent man bliver udsat for så ringe et håndtryk at man husker det, vores tolerancetærskel for hvad der kan være et godt håndtryk er meget høj, fordi vores forventninger er ret lave, det betyder at man faktisk her har MEGET nemt ved at gøre et positivt indtryk, fordi så få skiller sig ud.

 

  1. Huden skal være nogenlunde blød, en hånd må gerne se grov ud, men hvis den føles som sandpapir efterlader du ikke et positivt indtryk, og det er heldigvis noget du nemt kan ordne med lidt håndcreme.
  2. Kolde hænder er et vilkår i Danmark, derfor kan man inden man hilser på folk, gøre det til en vane at have haft hænderne i lommen, varme hænder bliver bemærket som noget positivt.
  3. Rene hænder giver vel sig selv skulle man tro, men tjek nu lige at du ikke har sorte negle, det gør ikke noget positivt for dit førstegangsindtryk.
  4. En vielsesring er normalt, det er en enkelt ring udover det måske også, men en større samling metal er for det første noget der skiller sig markant ud, for det andet alt andet end behageligt at blive klemt af. Skulle du til hverdag praktisere at rende rundt med noget der ligner fælgene fra en bil, lad dem blive hjemme når du skal til jobsamtale.
  5. Vær proaktiv, således skal du ikke vente på at en anden strækker hånden frem, udvis selvtillid og læg om til håndtrykket, ikke 10 meter før du er henne ved personen, ser så dumt ud at løbe tværs gennem lokalet med udstrakt arm, men du kan sagtens være den med initiativet uden.
  6. Ikke for slatten – det kan ikke nytte noget at du smider din hånd op en en andens som var det en død sild der bare ligger der, faktisk gør du modparten utilpas ved at være slasket, den slags er hverken godt i håndtryk eller i soveværelset.
  7. Ikke for hårdt – ingen bryder sig om at få glemt sin hånd forbi smertegrænsen.
  8. Smil når du hilser, et håndtryk er summen af håndtrykket + mimik + øjenkontakt
  9. Voksne mennesker ryster ikke hinandens hænder, man hilser ved lave EN bevægelse, allerede 2 og 3 bevægelse gør det til ja, en rystende oplevelse og hører ikke hjemme professionelt.
  10. Når man har lavet “single shaked” som jeg kalder ovenstående slipper man. Man fastholder ikke et håndtryk.