29-09-2013

Uge 40 - Der er forskel på at være inde i en stressende periode og så at være så stresset


 
 

Har du været stresset så længe, at din krop ikke kan klare presset længere, er du imidlertid i risikogruppen for det nervøse sammenbrud. Det forklarer T. Byram Karasu, læge ved afdelingen for psykiatri og videnskab ved Albert Einstein College of Medicine til Womenshealthmag.com.

De nervøse sammenbrud er heldigvis sjældne, forklarer lægen, men rigtigt mange af os oplever ofte at være rigtigt stressede. Og det er oftest sådan det starter.

- At være presset af konstante og overvældende stressfaktorer, som at arbejde mange timer hver dag uden mulighed for pauser, er de mest almindelige årsager til et sammenbrud, siger T. Byram Karasu til Womenshealthmag.com.

Lægen kommer desuden med de typiske kendetegn på, at du er nær et sammenbrud, og det er vigtigt at tage det alvorligt, hvis du kan nikke genkendende til alle tegnene.

Du har en iboende frygt

Føler du konstant en uro i kroppen og frygt for, at noget slemt skal ske?

- Det er ikke som en depression eller en angstlidelse. Det er en ukendt frygt, som, du føler, kommer og overvælder dig, siger T. Byram Karasu.

Det er særligt kendetegnene for denne frygt, at den ikke er rationel, og at den ikke er bundet op på noget konkret. Den er der, selvom du generelt er frisk og rask, har et godt forhold og ikke ellers kan sætte en finger på noget, der kunne udløse den.

Din adfærd forandrer sig

Er du pludselig blevet kort for hovedet, når folk stiller dig helt almindelige spørgsmål? Lader du dig irritere grænseløst over småting? Og har du mistet sexlysten fuldstændigt. Udover, at det er advarselstegn, der bør fortæller dig, at noget er helt galt, så vil du sikkert også opleve, at andre mennesker trækker sig væk fra dig. Det kan virke som en yderligere stressfaktor, forklarer lægen.

Du kan ikke tænke klart

Når stressen begynder at tage overhånd, så bliver det svært for din hjerne at fokusere på andet. Det vil sige, at du fx kan opleve, at du ikke kan tage imod selv simple opgaver, og at du ikke kan forstå eller huske, hvad du læser og må læse samme sætninger om og om igen. Du vil sikkert også komme ud for, at folk omkring dig må gentage, det de siger til dig flere gange, før det siver ind.

Ifølge T. Byram Karasu så skal du tage disse tegn alvorligt og straks søge at løsne op for din stress. Det vigtigste er at give nogle af dine arbejdsopgaver fra dig, ligesom du skal sørge for at have tid, hvor du ikke er på fx din telefon og mail. Hvis du overhovedet kan samle dig om det og finde energi til det, vil motion også være rigtigt godt for din krop og dit sind, forklarer lægen.


 
 

Få styr på din stress! Det er nemt at sige og svært at gøre, for hvor skal man tage fat?

At stresse ned handler ifølge Birgitte Nymann om at passe godt på sig selv og gøre det, der er rigtigt for en hele tiden. Det er der mange af os, der slet ikke er gode til, siger sundhedseksperten, der har arbejdet med formidling af kost, træning og livsstil siden 1993.

-Vi gør oftest det, som vi tror, at andre forventer af os. Jo oftere vi gør det, jo mere stress føler vi, forklarer hun.

Der findes dog nogle redskaber, du kan bruge med det samme. Læs Birgitte Nymanns 5 gode råd her:

1. Lav vejrtrækningsøvelser
At trække vejret roligt ind igennem næsen og puste roligt ud igen, giver ro og overblik. Gør det til en vane at lave vejrtrækningsøvelser morgen og aften.

2. Lav har gjort-lister
Vi har travlt med at lave lister med alt det, vi skal gøre. Men hvad med at lave ’har gjort-lister’, så du noterer, hvad du har lavet i dag? Så kan du se, hvor meget det egentlig er blevet til. Kunne du have nået mere?

3. Lav skal gøre-lister
Hav pen og papir liggende ved sengen. Inden du lægger dig til at sove, skal du nedskrive det, du gerne vil nå i morgen. Skriv klokkeslæt på, hvornår du gør hvad, så du kan se, om det er realistisk at nå det hele. Husk også at sætte tid af til træning, gåtur, madlavning, spisning og transport.    
       
4. Slip det, du ikke kan gøre noget ved
Undlad at lade tankerne kredse om ting, du alligevel ikke kan ændre. Du kan ikke ændre, hvad andre tænker, hvordan andre opfører sig, hvad du lavede i går, og hvad du sagde.

5. Vær til stede
Øv dig i at være der, hvor du er – og ikke videre i tankerne om planlægning og andre gøremål. Når du er sammen med dine børn, så vær der – og øv dig i at slippe arbejdsopgaverne. Når du er til træning, så vær der, og slip den dårlige samvittighed over, at du ’burde’ være sammen med dine børn.

Jo mindre du er til stede, der hvor du er, jo mindre får du glæde af livet – for livet leves lige her og lige nu – og resten findes kun i dine tanker.