19-05-2013

Uge 21 - Kunsten at huske det gode

 

 

 

 

 

Metaforer taler ofte meget mere klart til følelserne og den personlige konstruktion end fakta, videnskabelige informationer og søjler og diagrammer.  Derfor bruger jeg såvel i undervisning, som i psykoedukation og behandling mange anekdoter og historier fra hele verden.

 

af Irene Oestrich   http://www.kognitivpsykoterapi.dk/

 

 

Om at skrive sine glæder i sand. 

Dette er en historie om to venner, som vandrer i ørkenen. 
En dag kommer de op at skændes og den ene giver den anden en lussing. Sidstnævnte føler smerten, men siger ikke noget. Han sætter sig og skriver i sandet: "I dag fik jeg en lussing af min ven". 

De går videre og kommer til en oase, hvor de bestemmer sig for at bade. Ham der tidligere fik lussingen, er ved at drukne, men hans ven redder ham.  Da han er kommet til sig selv igen, graverer han i en sten: "I dag reddede min bedste ven mit liv".  "Hør her", siger vennen. "Da jeg slog dig, skrev du det i sand og nu hvor jeg har reddet dig, graverer du det i sten". "Hvorfor?"

Den anden svarede:  "Hvis nogen gør dig ondt, skal det skrives i sand, hvor tilgivelsens barmhjertige vind, kan viske det ud". Men når nogen gør dig godt, skal du gravere det i sten, hvor ingen vind nogensinde kan slette det".

Lær at skrive dins sorger og bekymringer i sand og gravere dine glæder og velsignelser i sten ! 

Desværre ligger det i vores kultur, at vi ikke må tro noget om os selv. Det har sikkert skullet virke som modgift mod den ekstreme egoisme og narcissisme, der som bekendt er skadelig for alle ikke mindst en selv.  Men for at holde sig på glædelighedens og opmuntringens vej, er man nødt til at kende sit eget værd. De kognitive principper indeholder et menneskesyn, hvor der sættes pris på det enkelte menneskes unikke værd og hvor hensigten er at udvikle og opbygge den menneskelige værdi og styrke.

Da kognitiv terapi begyndte sin rivende udvikling, var der mange fra andre psykologiske skoler som måtte anstrenge sig for at være kritiske overfor en udelt lovende og effektiv metode, der måske nok truede deres eget eksistensgrundlag - med mindre altså at de kunne ændre måden de tænker på.  Der er som bekendt opbyggende og nedbrydende kritik. Opbyggende kritik er en stor hjælp til forbedring og succes, men nedbrydende kritik er ødelæggende. Ligesom Janteloven.  Derfor omskrev jeg for mange år siden Janteloven hvilket blev til Anti-janteloven, der svarer helt til de kognitive udviklingsprincipper, som de anvendes i kognitive behandlingsmiljøer.

DEN KOGNITIVE ANTI-JANTELOV

  • Du skal altid tro, at du er noget værd - og lede efter beviser på, at det er sandt
  • Du skal tro på at vi er ligeværdige
  • Du skal tro på at vi er kloge og kompetente på hver vores områder
  • Du må gerne tro, at du ved mere end jeg gør og jeg er overbevist om at jeg kan lære noget af dig
  • Du skal tro på, at du duer til noget, så du kan bevare motivationen til at udvikle dine færdigheder, opbygge dine ressourcer og gå efter dét du har brug for
  • Du skal tro på, at nogen bryder sig om dig, at du fortjener kærlighed og accept
  • Du skal tro på, at du kan lære noget - alene og sammen med andre
  • Du skal tro på, at du kan dele med andre og samarbejde, selvom der er meget, du må gøre alene
  • Du skal kunne le og lege og more dig - også selvom du har seriøse opgaver at varetage
  • Du er ikke alene - de andre har de samme behov og ønsker

HUSK DINE PERSONLIGE RETTIGHEDER

  • Du har ret til at sige nej, sige fra og sætte grænser
  • Du har ret til at ombestemme dig
  • Du har ret til at være dum og ikke vide noget
  • Du har ret til at sige din egen mening og ytre dig - også når de andre mener noget andet
  • Du har ret til at være anderledes
  • Du har ret til at leve dit liv, som du ønsker det
  • Du har ret til at give udtryk for dine følelser, også de negative
  • Du har ret til at blive respekteret og accepteret og behandlet ordentligt
  • Du har ret til............................................................................................

 HISTORIEN OM DEN GAMLE HØVDING

Den gamle Apachehøvding sad i solnedgangen udenfor sin tipi, sammen med sin sønnesøn. Han var ved ag forklare drengen hvad han følte.

"Det er somom jeg har to ulve, der kæmper i mit hjerte", sagde høvdingen. "Den ene er en hævngerrig, vredladen og voldelig ulv. Den anden er en ulv, der er uendelig blid og venlig og kan lide alle andre væsener".

"Hvilken af dem vil så vinde kampen?" spurgte drengen.

"Det vil helt sikkert den ulv, som jeg fodrer mest", svarede høvdingen.

Med denne metafor kommer det meget enkelt frem, at vi selv bestemmer om vi vil styrke det negative eller det positive i vores tanker & følelser og at vi er nødt til at være bevidste om, hvad det faktisk er vi gør og ikke blive overraskede, når vi så ser resultatet.